Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9121@2015-02-02/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uddannelse - medhold

J. nr. 2015-6811-08699 En jurastuderende, der led af ADHD og deraf følgende depressioner, klagede over, at hun ikke kunne få ekstra forberedelsestid til mundtlige eksamener, da hun arbejdede langsommere på grund af sit psykiske handicap. Hun var tidligere blev bevilliget forlænget eksamenstid til skriftlige eksamener. ¬ I afvisningen på ansøgningen om forlænget forberedelsestid stod, at dispensation kun kunne gives til studerende med meget svær funktionsnedsættelse. Klager gjorde gældende, at hun blev forskelsbehandlet i forhold til studerende med fysiske handicaps. Nævnet fandt, at den jurastuderende havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand og lagde til grund, at universitetet har pligt til at give studerende med et handicap samme muligheder for at gennemføre eksamen som studerende uden handicap. Nævnet kom frem til, at indklagedes retningslinjer forskelsbehandler de personer, der som klager har et handicap i lovens forstand, uden samtidig at have en meget svær funktionsnedsættelse. Indklagede havde ikke forsøgt at begrunde denne forskelsbehandling. ¬ Klager fik derfor medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af et psykisk handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansøgning om forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener. ¬ Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansøgning om forlænget forberedelsestid til to mundtlige eksamener på den juridiske bacheloruddannelse. ¬ Sagsfremstilling ¬Klager er jurastuderende på det indklagede universitet. ¬Klager har diagnosen ADHD og deraf følgende depressioner. Klager har til de skriftlige eksamener på bacheloruddannelsen fået bevilget 25 procent forlænget eksamenstid på grund af diagnosen ADHD. ¬Klager søgte den 26. februar 2013 om forlænget forberedelsestid til to mundlige eksamener i perioden for ordinær sommereksamen 2013. ¬Klager fik afslag på ansøgningen den 25. marts 2013. Klager blev orienteret om, at der efter § 29 i "Nærmere regler om prøver på den juridiske bacheloruddannelse" ved indklagede universitet ikke kan bevilges forlænget forberedelsestid tid til mundtlige eksamener, men at Studienævnet kan dispensere, når det foreligger usædvanlige forhold. I begrundelsen for afslaget skrev Studienævnet at: ¬"Studienævnet bemærker, at der i henhold til praksis kun i ganske få, særlige tilfælde er givet forlænget tid til forberedelsestiden ved mundtlige eksamener. Dette er alene sket i de tilfælde, hvor den studerende har haft en meget svær funktionsnedsættelse. ¬Studienævnet finder ikke, at din funktionsnedsættelse er af en sådan karakter, hvorfor studienævnet har besluttet ikke at imødekomme din ansøgning om forlænget tid til forberedelse ved mundtlige eksamener." ¬Klager blev vejledt om klagemulighederne. ¬Klager søgte om at få sagen genoptaget. Indklagede afviste den 30. april 2013 klagers genoptagelsesanmodning, og henviste blandt andet til, at: ¬"Eksempler på tilfælde, hvor studerende er blevet tildelt forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener er, hvor den studerende er multihandicappet, blind eller døv. Disse funktionsnedsættelser medfører et behov for hjælpeapparater, fx respiratorer eller personlige medhjælpere. Som det fremgår af ovenstående, er det dermed kun i de særligt invaliderende funktionsnedsættelser, at studerende får tildelt forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener. Det af dig anførte og dokumenterede om, at du lider af ADHD og deraf følgende depression, samt at du derfor let mister overblikket og bliver ineffektiv, er ifølge praksis ikke en sådan svær funktionsnedsættelse. Studienævnet fastholder derfor afgørelsen om ikke at tildele dig forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener." ¬Klager redegjorde i mail af 5. juni 2013 for, at studerende med psykiske handicaps stilles dårligere end andre studerende. ¬Fakultetet udtalte i brev af 27. november 2013 blandt andet, at: "Fakultetet må på den baggrund afvise, at fakultetets praksis vedrørende særlige vilkår til studerende med fysiske og psykiske handicaps og bestemmelserne i § 29 og § 31 i Nærmere regler om prøver på den juridiske bacheloruddannelse ved [universitet], er udtryk for skjult eller indirekte diskrimination og dermed i strid med det generelle ligebehandlingsprincip og i strid med forskelsbehandlingsloven og Handicapkonventionen. ¬Fakultetet bemærker i øvrigt, at forberedelsestiden til ovenstående mundtlige eksamener er 20 minutter. En bevilling af 25 % forlænget forberedelsestid til eksamen vil derfor udføre 5 minutter. Forberedelsestiden bruges til at læse en tekst igennem og forberedelse svar på spørgsmål. Det er derfor ikke med forberedelsestiden hensigten, at man skal kunne danne sig et overblik over pensum i faget inden en eksamen går i gang." ¬Klager blev i samme brev orienteret om, at udtalelsen ville blive oversendt til rektor for indklagede universitet sammen med klagers eventuelle kommentarer. ¬Klager sendte bemærkninger til sagen den 12. december 2013, hvori klager blandt andet redegjorde for, at ansøgningen om forlænget forberedelsestid var begrundet i, at klager som følge af sit psykiske handicap reelt arbejder langsommere og har brug for at koncentrere sig om at forberede eksamen, fremfor at afværge stress og angst på grund af det nedsatte arbejdstempo. En forlængelse på 5 minutter ville ifølge klager være af stor betydning for en studerende, der arbejder langsommere end studerende uden et handicap. ¬Den 7. marts 2014 udtalte Uddannelsesstrategisk Sekretariat ved indklagede blandt andet, at: ¬"Sekretariatet kan dog bemærke, at sekretariatet har gennemgået sagen og ikke har bemærkninger til, at fakultetet i Nærmere regler om prøver på [fagområdet] bacheloruddannelse, har fastsat regler, hvor det følger, at der ikke bevilges forlænget tid til mundtlige prøver. ¬Sekretariatet skal bemærke, at vurderingen af om og i hvilket omfang en studerende skal tilbydes særlige prøvevilkår til en prøve er en skønsmæssig faglig vurdering ud fra overvejelser om målbeskrivelsen for prøven, prøveformen, de tildelte hjælpemidler og muligheden for at tilbyde særlige prøvevilkår uden at sænke prøvens niveau." ¬Klager rettede den 19. marts 2014 skriftlig henvendelse til Uddannelsesstrategisk Sekretariat, og påpegede blandt andet, at hun fastholdt klagen af 5. juni 2013 over "Nærmere regler om prøver på den juridiske bacheloruddannelse" på det indklagede universitet. Klager redegjorde for, at hun ønskede at udvide klagen til også at omfatte de nærmere regler om prøver på kandidatuddannelsen inden for klagers fagområde, eftersom hun under sagens behandling havde færdiggjort bacheloruddannelsen og herefter var påbegyndt kandidatuddannelsen. ¬Indklagede oplyste i brev af 25. juni 2014, at klagers oprindelige klage blev behandlet på baggrund af rektors generelle legalitetskontrol overfor fakulteterne. Sekretariatet henviste blandt andet til: ¬". . eksamensbekendtgørelsen § 7, hvoraf det blandt andet fremgår, at universiteterne kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når indklagede vurderer, at det er nødvendigt at sidestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke ekser en ændring af prøvens niveau. ¬På den baggrund har sekretariatet i afgørelsen bemærket, at vurderingen af om og i hvilken omfang en studerende skal tilbydes særlige prøvevilkår til en prøv er en skønsmæssig faglig vurdering ud fra overvejelser om målbeskrivelsen for prøven, prøveformen, de tildelte hjælpemidler og muligheden for at tilbyde særlige prøvevilkår uden at sænke prøvens niveau. ¬Sekretariatet har således ikke fundet anledning til at foretage yderligere i sagen." ¬Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. februar 2015. Parternes bemærkninger ¬ Klager gør gældende, at hun bliver forskelsbehandlet på grund af et psykisk handicap. Klager ønsker, at indklagede skal ændre eksamensreglerne og praksis vedrørende dispensationsansøgninger, således at forholdene er i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven og handicapkonventionen. Klager mener, at det er udtryk for forskelsbehandling på grund af handicap, at indklagede har fastsat regler, hvorefter studerende med fysiske og psykiske handicaps ikke kan bevilges forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener. ¬ Klager mener desuden, at det er et udtryk for indirekte forskelsbehandling, at indklagede har en praksis, hvorefter der reelt ikke kan dispenseres fra dette udgangspunkt i forhold til studerende med et psykisk handicap. Klager mener, at indklagedes regler og praksis er i strid med forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 3. ¬ For bachelorstuderende følger det af § 29, at der ikke kan bevilges forlænget forberedelsestid til mundtlige eksamener. Der findes en identisk bestemmelse for kandidatstuderende. Studienævnet kan dispensere fra disse regler. ¬ Ordlyden i bestemmelsen er umiddelbart neutral. I forhold til studerende med handicap medfører bestemmelserne imidlertid en reel forskelsbehandling, idet ønsker om forlænget forberedelsestid fra studerende med handicaps, ikke kan imødekommes. Studerende med handicaps stilles af den grund ringere end studerende uden handicaps. ¬ Ved nærmere gennemgang af Studienævnets praksis oplyser klager, at nævnet i vurderingen af hvad, der kvalificerer sig som et usædvanligt forhold, lettere, hvis ikke udelukkende - kan opfyldes af en studerende med fysisk handicap til sammenligning med en studerende med psykisk handicap. ¬ Klager har ved forespørgsel hos Studienævnet ikke kunne få oplyst eksempler på tilfælde, hvor den studerende med et psykisk handicap opfylder kriteriet om "usædvanlige forhold". Klager bekendt er der aldrig blevet bevilget dispensation til en studerende med et psykisk handicap. ¬ Klager mener, at indklagedes praksis ikke er i overensstemmelse med handicapkonventionen. Det fremgår blandt andet af artikel 24, stk. 2. litra C, at der i uddannelsessammenhænge skal foretages en rimelig tilpasning ud fra den enkeltes behov. Hermed sigtes der på nødvendige og passende ændringer, som ikke indebærer en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde, når dette er nødvendigt i det konkrete tilfælde, for at sikre, at personer med handicap kan nyde eller udøve alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre, jf. handicapkonventionens artikel 2. Indklagede henviser til fakultets afgørelser af 25. marts 2013 og udtalelsen af 27. november 2013. ¬ Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Forskelsbehandlingsloven forbyder forskelsbehandling på grund af handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder også enhver, der driver uddannelsesvirksomhed inden for erhvervsuddannelse, det vil sige uddannelse, der tager sigte på lønnet beskæftigelse. Indklagede har tidligere bevilliget klager forlænget eksamenstid med henvisning til, at klager er diagnosticeret med ADHD og deraf følgende depression. Nævnet lægger derfor til grund, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at indklagede var bekendt hermed. ¬ Klager fik afslag på sin ansøgning om dispensation om forlænget forberedelsestid med henvisning til, at hun ikke opfyldte betingelserne for dispensation, hvoraf fremgår, at der alene kan ske dispensation i de tilfælde, hvor den studerende har en meget svær funktionsnedsættelse. Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C-337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet "handicap" i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdommedfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. ¬ Nævnet finder, at indklagedes retningslinjer forskelsbehandler de personer, der som klager har et handicap i lovens forstand uden samtidig at have en meget svær funktionsnedsættelse. ¬ Indklagede har ikke forsøgt at begrunde denne forskelsbehandling. ¬ Nævnet finder, at indklagede har pligt til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at give klager, der har et handicap, adgang til på lige fod med sine medstuderende at gennemføre eksamen. Indklagede har ikke påvist, at der herved pålægges indklagede en uforholdsmæssig stor byrde. ¬ Klager får derfor medhold i klagen. <J. nr. 2015-6811-08699>

Versioner

1. 2015-02-02