Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race -afskedigelse - ej medhold

GældendeVersion 2016-03-02
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9123@2016-03-02/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race -afskedigelse - ej medhold

J. nr. 2015-6811-33954 En mand klagede over, at han på et værested ikke kunne få klippet sit hår, fordi han var af dansk oprindelse. Nævnet fandt, at klipning mellem brugerne på et værested ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig drift. Forholdet var derfor ikke omfattet af lov om etnisk ligebehandling. ¬ Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke kunne få klippet sit hår. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da det forhold, der klages over, ikke er omfattet af nævnets kompetence. Sagsfremstilling Indklagede kirke huser et værested, som er et åbent tilbud for alle. Værestedet benyttes fortrinsvist af gadens mest udsatte, herunder hjemløse migranter. ¬ Den 9. juni 2015 tilbød en mandlig bruger af værestedet, som er af anden etnisk oprindelse end dansk, at klippe hår på værestedets øvrige brugere. ¬ Klager befandt sig på værestedet den pågældende dag, og ønskede at blive klippet af den mandlige frisør. Klager er dansker. ¬ Klager fik ikke klippet hår den pågældende dag, men klager og indklagede er ikke enige om forløbet på værestedet på dagen. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev forskelsbehandlet på grund af etnicitet, da indklagede nægtede at klager kunne blive klippet. Klager ønsker en godtgørelse. Den mandlige frisør tilbød klager en klipning til samme pris, som de øvrige brugere af værestedet, men en kvindelig medarbejder hos indklagede forbød frisøren at klippe klager. Frisøren klippede kun de brugere, som var af samme etniske oprindelse som ham selv. De danske brugere af værestedet bliver forskelsbehandlet, når indklagede kun tillader gratis, eller næsten gratis, klipning af de brugere, som har en anden etnisk oprindelse end dansk. Klager er vidende om, at flere brugere af værestedet, som ikke er af dansk oprindelse, udfører maler- og tømrerarbejde i København. Klager mener, at nogle af brugerne af værestedet tjener mere end 500 kr. på forskellige jobs om dagen, uden at betale skat. Der er også andre brugere, som benytter sig af muligheden for gratis overnatning i kirker om natten, selvom de både ejer huse i hjemlandet og har biler, som holder parkeret på Vesterbro. ¬Klager har også talt med en pige, som overnatter gratis i kirken om natten, selvom hun har et rengøringsarbejde. Klager mener, at hun ikke bør kunne overnatte gratis, da hun selv har midler til at betale for et værelse i København. Indklagede har et medansvar for klagers arbejdsløshed, når værestedets medarbejdere kun hjælper enkelte brugere med at skrive jobansøgninger. Klager har været arbejdssøgende i fire år. Indklagede gør gældende, at det må bero på en misforståelse, at en medarbejder skulle have afvist klager fra en hårklipning med henvisning til klagers etnicitet. ¬Brugerne af værestedet må gerne klippe hinanden, og indklagede blander sig ikke i, hvem der må klippe hvem, herunder om de modtager betalig for klipningen. Indklagede kan ikke anerkende nogen medskyld i klagers arbejdsløshed. ¬ Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Loven om etnisk ligebehandling har til formål at forhindre forskelsbehandling og fremme ligestilling af alle uanset etnisk oprindelse. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Begrebet tjenesteydelser skal fortolkes i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 57, hvorefter tjenesteydelser normalt er ydelser der udføres mod betaling. Der skal således være tale om en økonomisk aktivitet. Det forudsættes, at der anlægges en bred fortolkning af begrebet tjenesteydelser. Tilsvarende fremgår det af forarbejder til lov om etnisk ligebehandling, at der ved tjenesteydelser forstås ydelser, der leveres eller udføres som led i en erhvervsmæssig drift. Heri ligger, at der skal være tale om økonomiske aktiviteter af et vist omfang og en vis intensitet. Det er nævnets vurdering, at hårklipning mellem værestedets brugere, der er af forskellig etniske oprindelse, ikke er udført som led i en erhvervsmæssig drift, men mere har tilfældighedens præg og således kun foregår lejlighedsvist. Hårklipning i værestedets lokaler, herunder fastsættelse af en eventuel pris for klipningen, aftales mellem brugerne, der optræder som privatpersoner og ikke som led i en erhvervsmæssig drift. Nævnet finder på den baggrund, at det forhold der klages over, ikke er omfattet af lov om etnisk ligebehandlingslov. Ligebehandlingsnævnet har derfor ikke kompetence til at behandle klagen. <J. nr. 2015-6811-33954>

Versioner

  1. 2016-03-02