Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9130@2016-03-04/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - stillingsopslag - medhold
J. nr. 2015-6811-25465 En bilforhandler søgte efter en mand til et fritidsjob. En kvinde søgte jobbet, og fik ikke svar på ansøgningen. Der blev nedlagt dissens i sagen. To medlemmer fandt, at bilforhandleren havde handlet i strid med ligebehandlingsloven. ¬ Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kvindelig ansøger ikke kom i betragtning til en stilling hos indklagede, der søgte en mandlig medarbejder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse ¬Det var i strid med annonceringsbestemmelsen i ligebehandlingsloven, da den indklagede bilforhandler i et stillingsopslag søgte efter en mand til et fritidsjob. ¬Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager ikke kom i betragtning til fritidsjobbet. ¬ Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 27. maj 2015, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. ¬ Sagsfremstilling Indklagede, der er bilforhandler, søgte efter en medhjælper til salgsafdelingen. ¬Det fremgik blandt andet af stillingsannoncen: ¬ "Fritidsjob som medhjælper i salgsafdelingen ¬ Hvis du kan forstille dig at arbejde 1-2 søndage om måneden i tidsummet 11.00 - 16.00 omgivet af en af Danmarks mest solgte bilmærker, så er dette nok fritidsjobbet for dig. ¬Vi søger en frisk ung mand på 18-25 år til vores salgsafdeling i [bynavn]. ¬Arbejdet består bl.a. af: - Modtagelse af kunder - Klargøring af biler - Tankning af biler - Sørge for kaffe til kunder - Diverse ad hoc opgaver ¬Som person er du positiv, udadvendt og altid med et smil på læben og et glimt i øjet. Du er stabil og har en fleksibel indstilling. Derudover er det vigtigt, at du brænder for biler, samtidig med at du er god til at tale med kunder på alle niveauer." ¬Klager, der er en kvinde, søgte stillingen. Indklagede svarede ikke på klagers ansøgning. ¬ Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. maj 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Klager ønsker, at nævnet fastsætter en godtgørelse. ¬ Det fremgår af jobannoncen, at indklagede søger en mand. Klager finder dette meget diskriminerende, da en kvinde også vil kunne udføre arbejdet. Det er demotiverende for kvinder, der gerne vil arbejde i bilbranchen. Klager søgte arbejdet hos indklagede, men hørte aldrig fra dem. Klager søgte en tilsvarende stilling hos indklagede for et år siden, og hørte heller ikke dengang fra indklagede. Indklagede gør gældende, at det ikke var intentionen at søge efter en mand til stillingen. Når det fremgår af stillingsannoncen, at der søges efter en mand, er ordet mand ikke anvendt korrekt. Ved anvendelsen af ordet mand, var det tænkt som en person. ¬Alle kandidater, det vil sige alle ansøgere og de kandidater, som blev indkaldt til samtale, blev vurderet ligeligt ud fra kvalifikationer og uden hensyntagen til køn eller alder. Indklagede besluttede at indkalde fire kandidater til en samtale, hvoraf én var en kvinde. Indklagede har undersøgt baggrunden for, at klager ikke modtog et svar på ansøgningen. Det har vist sig, at kun én ansøger fik et svar fra indklagede. Der var således tale om en fejl fra indklagedes side, da det var meningen, at afslaget skulle havde været sendt til flere modtagere. Indklagede bemærker, at der er tale om en stilling på 5 timer hver 3. uge. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligebehandlingsloven, at der ikke ved annoncering må angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse mv. søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn. ¬Det fremgår af indklagedes stillingsannonce, at de søger en mand til stillingen. Indklagede har dermed handlet i strid med annonceringsbestemmelsen. ¬Klager får derfor medhold i denne del af klagen. Bestemmelsen i Ligebehandlingsloven om godtgørelse omfatter ikke en overtrædelse af annonceringsforbuddet. Nævnet kan derfor ikke tilkende en godtgørelse. Det fremgår også af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. ¬Indklagede søgte efter en mand til fritidsjobbet, og indklagede svarede ikke på klagers ansøgning. ¬Klager har dermed påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Det påhviler derfor indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. To medlemmer udtaler: Disse medlemmer finder, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers køn ikke havde betydning for, at hun ikke kom i betragtning til jobbet hos indklagede. Der er herved lagt vægt på, at indklagede ikke besvarede klagers ansøgning og heller ikke overfor Ligebehandlingsnævnet er fremkommet med nærmere oplysninger om, hvilke forhold der lå til grund for beslutningen om ikke at ansætte klageren. Et medlem udtaler: Dette medlem finder, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at klagers køn ikke havde betydning for, at hun ikke kom i betragtning til jobbet hos indklagede. Der er herved lagt vægt på indklagedes oplysning om, at de indkaldte fire ansøgere til en jobsamtale, hvoraf én var en kvinde. Der er endvidere lagt vægt på, at den ansøger som fik jobbet, blev valgt ud fra faglige kvalifikationer. ¬Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Klager får derfor medhold i denne del af klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har fastsat godtgørelsens størrelse ud fra et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder arbejdets begrænsede omfang og karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 27. maj, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. <2015-6811-25465>