Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9186@2016-03-11/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2015-6811-26445 En kvinde af anden etnisk herkomst end dansk ønskede at deltage i et debatarrangement med to folketingsmedlemmer. Arrangementet blev afholdt på en bar. I døren til baren fik klager at vide, at hun ikke måtte komme ind, hvis hun ikke tog sin overtrøje af. Hun mente, at årsagen til, at hun blev bedt om dette, var hendes køn eller etniske oprindelse. Der var for nævnet tvivl om, hvad der var den egentlige årsag til, at kvinden ikke måtte have sin overtrøje på. Denne tvivl kun kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske ved nævnet. Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn eller etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til en bar, medmindre hun tog sin overtrøje af. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn eller etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager, der er en kvinde, var den 29. maj 2015 i forbindelse med valgkampen ude for at sætte valgplakater op. Efterfølgende blev der afholdt et arrangement på en bar, hvor et par folketingskandidater skulle debattere. Klager har oplyst, at hun gerne ville deltage i arrangementet, men endte med at måtte forlade stedet. Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 1. juni 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn eller etnisk oprindelse. Hun ønsker, at andre kvinder ikke skal udsættes for samme situation, da det var ubehageligt og enormt grænseoverskridende, at en vagt skal bestemme, hvilken påklædning man må have på. Klager kom til den indklagede bar sammen med en ældre herre og to unge damer. Hun blev stoppet af en vagt, som sagde, at hun ikke måtte have sin overtrøje på, da den kunne indeholde ting, som man ikke måtte have med ind. Klagers trøje havde to små lommer, hvor hun havde sit dankort i den ene, hvilket hun viste vagten. Vagten kunne se, at hun ikke havde særlig meget tøj på under sin trøje, idet hun havde nylonstrømper på, en tynd top til midten af låret og et stort halstørklæde rundt om halsen. Hun spurgte ham, om hun ikke måtte beholde sin trøje på, da hun ville føle sig utilpas, hvis hun skulle tage den af, hvortil vagten svarede: "Her bestemmer jeg, hvem der kommer ind, og hvem der ikke kommer ind. Derfor bestemmer jeg, at du skal tage din trøje af, hvis du skal ind til debatten". Klager og dem, hun fulgtes med, lagde mærke til at vagten kiggede på hendes barm og bagdel med et sexistisk blik. Den ældre herre, som hun fulgtes med, havde en jakke på, men vagten lod ham komme ind uden diskussion, ligesom også andre gæster - mænd og kvinder - gik ind med jakker og tasker. Da vagten blev spurgt, hvordan han kunne differentiere klager fra andre gæster, sagde han: "Jeg bestemmer her, og jeg bestemmer hvad en jakke er, og jeg bestemmer også, at hun skal tage den af". Han smågrinte og sagde, at det var dumt af klager, at hun ikke undersøgte barens regler og vilkår, inden hun kom, og han henviste hende til barens hjemmeside. Hun har undersøgt forholdene, men hun kan ikke se, at det er et krav, at man skal tage sin trøje af for at komme ind. Under hele situationen følte klager sig dårligt tilpas, da hun var den eneste pige af anden etnisk herkomst, og hun er en kvinde med kraftige former. Klager forlod derfor stedet. Indklagede gør gældende, at de ikke forskelsbehandler gæster på grund af køn eller etnisk baggrund, og en gæst bliver ikke pålagt at tage beklædningsgenstande af under henvisning hertil. Det afvises derfor, at klager skulle være blevet pålagt at tage sin trøje af begrundet i hendes køn eller etniske oprindelse. Der er hos indklagedes vagtpersonale ingen konkret erindring om det af klager beskrevne hændelsesforløb. Der er hos indklagede en garderobe, som gæsterne i videst muligt omfang opfordres til at anvende til overtøj. Årsagen er, at indklagede gennem mange års bardrift har gjort den erfaring, at hvis gæsterne ikke afleverer deres overtøj i garderoben, vil de i stedet, når baren bliver fyldt, og temperaturen i lokalerne stiger, lægge overtøjet på gulvene, i hjørner, i vindueskarme, under bordene etc., hvilket kan føre til, at det bliver vanskeligt at færdes i lokalerne. Anbringelse af overtøj i garderoben tilgodeser derfor hensynet til dels brandsikkerheden på stedet, idet gæsterne skal kunne forlade stedet uden vanskeligheder, dels det ansatte personales mulighed for at kunne færdes i lokalerne uden hindring ved servering, afrydning m.v. Anvendelse af garderoben fører desuden til færre sager om mistet overtøj/løse genstande, hvilket selvsagt er en fordel for gæsterne, men også for indklagedes administration af baren. Afhængig af det konkrete antal besøgene på en given dag/aften kan opfordringen til at anbringe overtøj i garderoben efter omstændighederne blive stillet som en egentlig betingelse for at få adgang til baren. Det adgangskontrollerende personale foretager altid en konkret vurdering af hver enkelt adgangssøgende gæst. En sådan vurdering vil altid være baseret på et skøn. Om et konkret stykke overtøj er at betragte som en del af gæstens outfit/look eller som et egentligt stykke overtøj, kan være en vanskelig grænsedragning, hvor personalet må træffe en beslutning. Der kan være mange gæster med deraf følgende pres på døren, og beslutningen må derfor nogle gange træffes hurtigt. Eksempelvis vil mandlige gæster, som bærer en blazerjakke normalt ikke blive anmodet om at anbringe jakken i garderoben, idet dette vurderes at være en del af den pågældendes indendørspåklædning. Der kan også være eksempler, hvor en kort læderjakke eller en let sommerjakke vel nok er at betragte som et stykke overtøj, men hvor jakken alligevel vurderes at være en del af gæstens outfit/look, og hvor gæsten får adgang uden at skulle anbringe jakken i garderoben. Ved vurderingen vil det ofte være udslagsgivende, om den konkrete beklædningsgenstand er af en sådan karakter, at det er nærliggende, at gæsten vil tage den af, når pågældende er kommet ind på selve baren. Ud fra klagers beskrivelse af hændelsesforløbet ser det ud til, at vagten konkret har vurderet, at klagers trøje var et egentligt stykke overtøj, og at vagten samtidig har meddelt klager, at overtøjet skulle anbringes i garderoben som vilkår for at få adgang til baren. Det forhold, at trøjen havde lommer til opbevaring, kan have givet vagten det indtryk, at der var tale om et egentligt stykke overtøj. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven) og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Klager har oplyst, at hun blev nægtet adgang til den indklagede bar, medmindre hun tog sin overtrøje af. Klager mener, at dette var begrundet i hendes køn eller etniske oprindelse. Indklagede har oplyst, at der kan være tilfælde, hvor det er en betingelse for adgang til baren, at overtøj efterlades i garderoben. Det beror på en konkret vurdering fra personalets side, om der er tale om overtøj eller ej. Det er på baggrund af klagers og indklagedes oplysninger uklart, hvad der var den egentlige årsag til, at klager ikke måtte have sin trøje på, hvis hun ønskede at få adgang til den indklagede bar. Denne uklarhed kan kun afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for Ligebehandlingsnævnet, kan nævnet ikke behandle sagen. <2015-6811-26445>

Versioner

1. 2016-03-11