Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00933/1

GældendeVersion 2016-03-15
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9191@2016-03-15/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00933/1

Anmodning om mundtlig forhandling afvises En erhvervsskole anmodede om mundtlig forhandling i en sag vedrørende udbud af it-certificeringer for blandt andet at få lejlighed til mundtligt at forklare den tekniske del af sagen. Anmodningen blev afvist, da der ikke er grund til at antage, at sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt på skriftligt grundlag. Pressenævnets formand udtaler: Efter § 46, stk. 3, i medieansvarsloven samt § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet, kan nævnet indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. Mundtlig forhandling kan ifølge forarbejderne til bestemmelsen i medieansvarslovens § 46, stk. 3, anvendes, hvor sagen efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkeligt oplyst på det skriftlige grundlag, eller hvor der er mulighed for en forligsmæssig løsning. Det fremgår også af forarbejderne, at bestemmelsen ikke giver mulighed for en egentlig bevisførelse for nævnet. Der henvises til Folketingstidende 1990-91, 2. saml., till. A, sp. 3170. Pressenævnets sager behandles normalt på skriftligt grundlag. Der er ikke på det foreliggende grundlag anledning til at antage, at sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt ved parternes skriftlige indlæg eller, at der af andre grunde bør træffes afgørelse om mundtlig forhandling. Der findes herefter ikke at foreligge grundlag for at indkalde parterne til en mundtlig forhandling. Anmodningen om mundtlig forhandling afvises, og sagen fremmes på skriftligt grundlag.

[Erhvervsskolen] har ved advokat Dan Terkildsen klaget over en række nyhedsindslag samt artiklen ”[Erhvervsskolen] beskyldes for unfair konkurrence” bragt på dr.dk den 30. november 2015 og radioindslag på P4 Fyn samme dag. I forbindelse med klagen har advokat Dan Terkildsen anmodet om mundtlig forhandling. Denne kendelse omhandler alene, hvorvidt parterne, [Erhvervsskolen] og DR FYN, skal indkaldes til mundtlig forhandling. Af artiklen ”[Erhvervsskolen] beskyldes for at drive unfair konkurrence” af 30. november 2015 fremgår det blandt andet: ”[Erhvervsskolen] er blevet meldt til Undervisningsministeriet og Forbruger- og Konkurrencestyrelsen for ulovlig dumping af priserne på IT-certificeringer. Anmelderen er IT-iværksætter [Person A] fra Odense. ” Advokat Dan Terkildsen har til støtte for anmodningen om mundtlig forhandling bl.a. anført, at der mellem parterne foreligger fundamentalt modstridende holdninger til, hvilken type it-test, der udbydes via [Erhvervsskolen], og dermed hvad sagens omdrejningspunkt reelt er. DR FYN befinder sig dermed i en vildfarelse om, hvad nærværende tvist mellem [Erhvervsskolen] og [Person A] udspringer af og som er omdrejningspunktet for historien den 30. november 2015. Denne uoverensstemmelse kan afklares ved, at der er mulighed for, at han kan give en uddybende forklaring af den i programmerne omtalte it-test for nævnet. Der er tale om et helt særligt it-teknisk tekstformat, som ikke skriftligt lader sig beskrive tilstrækkeligt, hvorfor det er nødvendigt at afholde en mundtlig forhandling, hvor parternes sikres adgang til at oplyse sagen på en fyldestgørende måde. Pressenævnets formand udtaler: Efter § 46, stk. 3, i medieansvarsloven samt § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet, kan nævnet indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. Mundtlig forhandling kan ifølge forarbejderne til bestemmelsen i medieansvarslovens § 46, stk. 3, anvendes, hvor sagen efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkeligt oplyst på det skriftlige grundlag, eller hvor der er mulighed for en forligsmæssig løsning. Det fremgår også af forarbejderne, at bestemmelsen ikke giver mulighed for en egentlig bevisførelse for nævnet. Der henvises til Folketingstidende 1990-91, 2. saml., till. A, sp. 3170. Pressenævnets sager behandles normalt på skriftligt grundlag. Der er ikke på det foreliggende grundlag anledning til at antage, at sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt ved parternes skriftlige indlæg eller, at der af andre grunde bør træffes afgørelse om mundtlig forhandling. Der findes herefter ikke at foreligge grundlag for at indkalde parterne til en mundtlig forhandling. Anmodningen om mundtlig forhandling afvises, og sagen fremmes på skriftligt grundlag. Afgjort den 14. marts 2016.

Versioner

  1. 2016-03-15