Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9202@2016-03-17/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00905

Kritik for utilstrækkelig berigtigelse af netartikel I en artikel om en falsk Facebook-profil blev en navngiven person beskyldt for at stå bag en falsk profil, uden at Politiken spurgte personen, om det var rigtigt. Politiken rettede efterfølgende artiklen, men gjorde ikke tilstrækkelig opmærksom på fejlen. Pressenævnet udtaler kritik af Politiken. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke ved sin afgørelse har taget stilling til, om [Klager] står bag den falske Facebook-profil, som omtales i artiklen ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt – men viste sig at være snyd” . Pressenævnet lægger til grund, at politiken.dk og [Klager] var enige om at berigtige beskyldningen om, at [Klager] skulle stå bag den falske Facebook-profil. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelse skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 7. Da Politiken.dk modtog [Klager]s klage, rettede netavisen artiklen den 22. og igen den 30. december 2015, så eventuelle nye læsere af artiklen blev gjort opmærksom på fejlen. Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at politiken.dk indarbejdede rettelsen i artiklen. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Da det ikke skete udtaler Pressenævnet kritik af politiken.dk for en utilstrækkelig rettelse. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af politiken.dk at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Politikens netavis [Underrubrik] Politiken rettede en artikel på politiken.dk, men gjorde ikke sine oprindelige læsere tilstrækkelig opmærksom på rettelsen. [Brødtekst] I politiken.dks artikel ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt – men viste sig at være snyd” fra december beskrev avisen, hvordan et opslag på Facebook, viste sig at være skrevet af en falsk profil. Den falske Facebook-profil beskrev, hvordan muslimer fik fortrinsret i et dansk supermarked. I artiklen kædede Politiken den falske profil sammen med en navngiven person, som desuden blev identificeret med bopæl og internetadresse. Politiken spurgte ikke personen inden publiceringen, om det var korrekt, at han stod bag profilen. Efterfølgende klagede personen til Politiken, som rettede artiklen. Politiken gjorde imidlertid ikke noget for at gøre de oprindelige læsere af artiklen med fejlen opmærksom på, at personen havde oplyst, at han ikke stod bag profilen. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Politiken for ikke at have gjort tilstrækkelig opmærksom på, at artiklen var blevet rettet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

[Klager] har klaget over artiklen ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt – men viste sig at være snyd” , bragt på politiken.dk den 13. december 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Politiken.dk bragte den 13. december 2015 artiklen ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt – men viste sig at være snyd” . Af artiklens tekst fremgår bl.a. følgende: ”[…] #PrayForHanne: Sur DF-vælger var i virkeligheden snyd Det kan godt være, at 21 procent af danskerne stemmer på Dansk Folkeparti. Og det kan godt være, at partiet er super til at bruge medierne til at nå deres vælgere. Men når det gælder sociale medier, er der en hel del andre vælgere med holdninger, der ikke helt er kompatible med DFs. Det fik DF-vælgeren Hanne Pedersen at føle, da hun lagde et surt Facebook-indlæg op om, at Føtex lader muslimer komme foran danskere i supermarkedskøen, når de køber 100 ruller toiletpapir. Og at det burde supermarkedskæden gøre noget ved. Det affødte en af de hurtigst voksende og mest virale reaktioner på et offentligt Facebook-indlæg meget længe. B. T. og Se og Hør var hurtigt ude med historien, og sidstnævnte beskrev, hvordan Hanne Pedersens sure, xenofobiske opstød var blevet kommenteret mere end 5.000 gange og delt mere end 600. Før dagen var omme, var disse tal endnu højere. De to ’indvandrer-satirikere’ Adam og Noah stormede endda ned i en Føtex og nåede at poste en video om toiletpapir. Men så begyndte mistanken at brede sig om, at Hanne Pedersen slet ikke eksisterer – eller i hvert fald ikke er den samme som den person, der er billede af på Hanne Pedersens profil, der i øvrigt proklamerer, at hun har 'studeret hos Dansk Folkeparti'. Det populærvidenskabelige tidsskrift Retorikmagasinet lavede en analyse af profilen, og gennem en række sproganalytiske greb og lidt logisk tænkning, ræssonerede de sig frem til at Hanne Pedersen-profilen må være falsk. Siden har TV2 Nyhederne gjort det samme. [Følgende tre afsnit er efter [Klager]s klage til Politiken redigeret ud af artiklen den 22. december 2015: Det viste sig nemlig også, at Hanne Pedersens brugernavn til Facebook er [Klager]. [Klager]. Graver man lidt ned i det navn, finder man hjemmesiden [Klager]. dk, styret og ejet af en [Klager], der er landmand i [By] på Jursland. Og medlem af den lokale afdeling af Enhedslisten. En af årets største sociale mediefænomener i Danmark var altså samtidig nok årets største Internet-hoax. De fleste Politiken-læsere hører nok til dem, der gerne så en DF-vælgers racistiske Facebook-udfald blive hånet og gjort til skamme. Men det må blive en anden god gang, når pinligheden over at være snydt og de krøllede tæer er blevet rettet ud igen. ] […]” I bunden af artiklen blev i forbindelse med redigeringen tilføjet teksten: ”Denne artikel er blevet rettet den 22.12.2015. I afsnittet om Hanne Pedersen kædede vi hendes profil sammen med en navngiven person uden at have fyldestgørende dokumentation”. [Klager] rettede herefter den 22. december 2015 på ny henvendelse til Politiken med anmodning om, at det skulle fremgå af artiklen, at den omtalte person ikke var [Klager], at hans klage skulle gengives nederst i artiklen, og at det øverst i artiklen skal stå, at artiklen var rettet. Politiken afviste samme dag at gengive klagen i artiklen, men rettede den 30. december 2015 på ny artiklen, så følgende tekst fremgik øverst af artiklen: ”Denne artikel er blevet rettet senest den 30.12.2015. I afsnittet om Hanne Pedersen kædede vi hendes profil sammen med en navngiven person uden at have fyldestgørende dokumentation. Den omtalte person, [Klager], har meddelt redaktionen, at han ikke er Hanne Pedersen”. ¬ 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at Politiken ikke vil lade ham komme til orde i en artikel, hvor han anklages for falskneri. Politiken må gerne skrive, at det er ham, der står bag en falsk profil på Facebook, men han vil have ret til i samme artikel at sige, at det ikke er ham. Der er flere på Facebook, der hedder [Klager]. Googler man det, ses det også. Modsat Politiken ringede Radio24Syv til ham, før de tog stilling til, om de ville bringe en historie om den pågældende Facebook-profil. Da historien allerede var ude på internettet, kunne den kun rettes i forbindelse med et genmæle på den oprindelige internetartikel. Så kan alle se, hvad der foregår, også søgemaskiner. [Klager] ville derfor have indsat ”[Klager] har meddelt redaktionen, at han ikke er Hanne Pedersen” . 2.2 Politikens synspunkter Politiken har anført, at avisen beklager, at [Klager] i den påklagede artikel blev identificeret som personen bag profilen ”Hanne Pedersen”. Historien blev gengivet fra kommentarer på Facebook, men kunne være krænkende, og Politiken havde derfor en selvstændig pligt til at forelægge historien for klager, og det var en fejl, at det ikke skete. Da [Klager] den 22. december 2015 henvendte sig til Politikens redaktion med anmodning om en rettelse af den påklagede artikel, blev hans navn fjernet fra artiklen, så der ikke kunne ske yderligere krænkelse. Det forekom imidlertid paradoksalt, hvis navnet blev fjernet fra artiklen og alligevel fremgik af en indledende rettelse. Politiken opfattede ikke klagers svar ”jo” i en mail af 22. december 2015 som en insisteren på at få sit navn bragt i avisen, men som et ønske om at få klagen gengivet i artiklen. Politiken har den 30. december 2015 efterkommet [Klager]s ønske om, at det over artiklen skal fremgå, at ”[Klager] har meddelt redaktionen, at han ikke er Hanne Pedersen”. Politiken ønsker ikke at efterkomme [Klager]s ønske om at få ordlyden af klagen af 20. december 2015 gengivet i artiklen, da det vil være et brud på det klare princip om redaktionens redigeringsret, og fordi journalisten i klagen beskrives som ”professionel løgner”. Politiken mener, at avisen har rettet avisens fejl i det omfang og med den hurtighed, som det med rimelighed kan forlanges. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen. God presseskik Pressenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet ikke ved sin afgørelse har taget stilling til, om [Klager] står bag den falske Facebook-profil, som omtales i artiklen ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt – men viste sig at være snyd” . Pressenævnet lægger til grund, at politiken.dk og [Klager] var enige om at berigtige beskyldningen om, at [Klager] skulle stå bag den falske Facebook-profil. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelse skal foretages i en sådan form, at læserne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A. 7. Da Politiken.dk modtog [Klager]s klage, rettede netavisen artiklen den 22. og igen den 30. december 2015, så eventuelle nye læsere af artiklen blev gjort opmærksom på fejlen. Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at politiken.dk indarbejdede rettelsen i artiklen. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med rettelsen. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på rettelsen, som derfor – i tillæg til artiklen med den indarbejdede rettelse – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Da det ikke skete udtaler Pressenævnet kritik af politiken.dk for en utilstrækkelig rettelse. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af politiken.dk at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Politikens netavis [Underrubrik] Politiken rettede en artikel på politiken.dk, men gjorde ikke sine oprindelige læsere tilstrækkelig opmærksom på rettelsen. [Brødtekst] I politiken.dks artikel ”Ugen på nettet: Surt opstød fra en DF-vælger gik viralt – men viste sig at være snyd” fra december beskrev avisen, hvordan et opslag på Facebook, viste sig at være skrevet af en falsk profil. Den falske Facebook-profil beskrev, hvordan muslimer fik fortrinsret i et dansk supermarked. I artiklen kædede Politiken den falske profil sammen med en navngiven person, som desuden blev identificeret med bopæl og internetadresse. Politiken spurgte ikke personen inden publiceringen, om det var korrekt, at han stod bag profilen. Efterfølgende klagede personen til Politiken, som rettede artiklen. Politiken gjorde imidlertid ikke noget for at gøre de oprindelige læsere af artiklen med fejlen opmærksom på, at personen havde oplyst, at han ikke stod bag profilen. Pressenævnet udtaler derfor kritik af Politiken for ikke at have gjort tilstrækkelig opmærksom på, at artiklen var blevet rettet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk ” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 15. marts 2016.

Versioner

1. 2016-03-17