Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00894
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9208@2016-03-17/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00894
”En slikbutik i København” kunne klage Selskabet, som ejede en slikbutik, klagede over en række artikler bragt på ekstrabladet.dk. Ekstra Bladets artikler var lavet i samarbejde med TV3. På ekstrabladet.dk var slikbutikken ikke navngivet, men på TV3 kunne man se slikbutikkens navn. I artiklerne på ekstrabladet.dk blev det omtalt som om, en udvist kriminel person arbejdede i slikbutikken. Personen var på tålt ophold i Danmark og måtte derfor ikke arbejde. Pressenævnet finder ikke tilstrækkelig grundlag for at kritisere Ekstra Bladet, da hverken selskabet eller slikbutikken er nævnt ved navn på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klageberettigelse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, der er behandlet. Artiklen ”Afsløring: 184 udviste kriminelle kan ikke sendes hjem” omtaler hverken [Selskab A], [Person B] eller slikbutikken [Slikbutikken], som er ejet af [Selskab A]. Det forhold, at der til artiklen er indsat en henvisning til TV3 og tv-programmet ”Jagten”, hvor der vises optagelser af slikbutikken, kan i dette tilfælde ikke sidestilles med en omtale på eb.dk. Klagerne har dermed ikke en sådan retlig interesse i at klage over denne artikel, og denne artikel realitetsbehandles derfor ikke. Derimod omtales ”en slikbutik i København” i artiklerne ”Udvist morder er her endnu: Familie lever i frygt” og ”Udvist morder til Ekstra Bladet: Fuck you! ” . Da den omtalte slikbutik er [Slikbutikken], som selskabet [Selskab A] ejer, har klagerne en sådan retlig interesse i at klage over disse artikler, at der er grundlag for at behandle denne del af klagen. Sagen realitetsbehandles herefter, for så vidt angår artiklerne ”Udvist morder er her endnu: Familie lever i frygt” og ”Udvist morder til Ekstra Bladet: Fuck you! ” . God presseskik - Korrekt information og forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3. Det fremgår af artiklen ”Udvist morder er her endnu: Familie lever i frygt” , at [Person C] har ”drevet” slikbutikken. I artiklen ”Udvist morder til Ekstra Bladet: Fuck you! ” oplyses det, at [Person C] ”i månedsvis [har] arbejdet i en slikbutik i København” , selvom han befinder sig i Danmark på ”tålt ophold” og ikke må arbejde. Pressenævnet bemærker, at betegnelsen ”at drive en virksomhed” må forstås som en oplysning om, at den pågældende har et ejerskab eller ledelsesansvar for driften af en virksomhed. [Person B] har til sagen oplyst, at han er eneste ejer af anpartsselskabet [Selskab A], der ejer og står for driften af slikbutikken [Slikbutikken]. Ekstra Bladet har til sagen oplyst, at de har flere vidner, der bekræfter, at [Person C] har haft sin gang i den pågældende slikbutik. Pressenævnet finder det herefter ikke dokumenteret, at [Person C] har ”drevet” slikbutikken, men nævnet ligger ud fra Ekstra Bladets oplysninger til grund, at [Person C] ved flere lejligheder har opholdt sig i slikbutikken. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Slikbutikken] skulle have haft [Person C], der er dømt for mord og ikke må arbejde, ansat, kan være skadelige for slikbutikken og som derfor skulle forelægges klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet ligger videre til grund, at Ekstra Bladet den 22. september 2015 forsøgte at komme i kontakt med ejeren af [Slikbutikken] og lagde et telefonnummer, som ejeren af butikken kunne kontakte avisen på. Under hensyn til, at hverken klagerne eller butikken [Slikbutikken] er nævnt ved navn i omtalen på eb.dk, ligesom den biologiske forbindelse mellem sønnen [Person B] og faren [Person C] heller ikke er omtalt i forbindelse med omtalen af slikbutikken, finder Pressenævnet imidlertid hverken tilstrækkeligt grundlag for at kritisere oplysningen om, at [Person C] skulle have ”drevet” butikken, eller for at Ekstra Bladet ikke gjorde yderligere for at indhente en kommentar fra klagerne. Pressenævnet udtaler ikke kritik. - Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet bemærker, at hverken [Person B], [Selskab A] eller slikbutikken er nævnt ved navn i artiklen, ligesom det heller ikke omtales i artiklerne, at sønnen [Person B] har forbindelse til slikbutikken. På denne baggrund og sådan som sagen foreligger påklaget på dette punkt, finder nævnet ikke, at der er publiceret oplysninger, der kan krænke privatlivets fred. Nævnet udtaler således ikke kritik.
[Selskab A] og ejer og direktør [Person B] har ved advokat Brian Werner Larsen klaget til Pressenævnet over artiklerne ”Afsløring: 184 udviste kriminelle kan ikke sendes hjem”, ”Udvist morder er her endnu: Familie lever i frygt” og ”Udvist morder til Ekstra Bladet: Fuck you! ” bragt på eb.dk henholdsvis den 11. og 12. november 2015, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. [Selskab A] ejer slikbutikken [Slikbutikken]. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 11. november 2015 på eb.dk artiklen ”Afsløring: 184 udviste kriminelle kan ikke sendes hjem” . Artiklen omtalte generelt, at dømte personer opholdt sig i Danmark på ”tålt ophold”. Til artiklen var indsat et billede af [Person C]. Øverst i artiklen var indsat følgende henvisning: ”Se mere i aften på TV3 kl 20.00: 'Jagten på de udviste kriminelle'. ” Og nederst var indsat følgende: ”Du kan se mere om de udviste kriminelle i Danmark på eb.dk i løbet af dagen og i 'Jagten' på TV3 klokken 20.00. ” Den 12. november 2015 bragte eb.dk artiklen ”Udvist morder er her endnu: Familie lever i frygt” . Af artiklens tekst fremgår bl.a. følgende: ” Børnene er bange for deres far: Send morderen til Irak. […] Drabsmanden [Person C] skød den 23. oktober 2001 sin ex-kone i hovedet foran to af deres børn på gaden i Næstved og fik ti års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt. [Person C] er aldrig blevet sendt ud af Danmark og bor i Center Sandholm i Nordsjælland, og det har gjort livet til et mareridt for hans børn og afdøde kones familie. Det fortæller den 18-årige søn, som gerne vil være anonym, fordi han håber, at hans far ikke kan genkende ham eller finde ham igen. […] Flere udviste bliver [Person C] er en af det stadigt stigende antal kriminelle, der ikke bliver smidt ud af landet, selv om de er dømt til udvisning. Morderen fra Næstved stammer fra Irak og kan ikke smides ud af landet, fordi han enten er kommet på såkaldt ’tålt ophold’ eller er i landet på såkaldt kriminel meldepligt. Tålt ophold er givet til 64 kriminelle udlændinge i Danmark, fordi de risikere tortur eller dødsstraf i hjemlandet og derfor ikke kan sendes ud. 120 udviste udenlandske, kriminelle opholder sig også lige nu i Danmark på såkaldt kriminel meldepligt, fordi de nægter at lade sig udvise eller af andre grunde ikke kan sendes til deres hjemlande. Det afslørede Ekstra Bladet og TV3 i går. […] Morder bag disken Udviste kriminelle på ’tålt ophold’ eller kriminel meldepligt skal leve for cirka 30 kroner om dagen i lommepenge og må ikke arbejde eller drive forretning. Alligevel har den udvisningsdømte [Person C] i følge Ekstra Bladets oplysninger drevet en slikbutik i København. Sønnen og resten af den dræbte kones familie i Danmark er dybt berørt af, at den udvisningsdømte morder kan sælge slik til børn. – Det er forfærdeligt. Det kan ikke passe. Han kan have en virksomhed åben. Han har fået udvisning. 10 år i fængsel. Der er ikke plads til sådan nogle mordere i sådan et samfund som vores, siger den 18-årige søn. [Person C] ønskede ikke at svare på Ekstra Bladets og TV3's spørgsmål, da vi konfronterede ham med sagen. ” Ekstra Bladet bragte den 12. november 2015 kl. 10.08 på eb.dk artiklen ”Udvist morder til Ekstra Bladet: Fuck you! ” . Af artiklens tekst fremgår følgende: ” [Person C] nægter at svare på, hvorfor han stadig opholder sig i Danmark trods sin udvisning. Morderen [Person C] skulle egentlig være udvist af Danmark, men i stedet har han i månedsvis arbejdet i en slikbutik i København. [Person C] skød i 2001 sin daværende kone i hovedet foran to af deres børn og er kommet på såkaldt kriminel meldepligt eller tålt ophold, og han må derfor ikke arbejde eller drive forretning. Men det har han alligevel gjort gennem længere tid, erfarer Ekstra Bladet og TV3. [Person C] optræder i TV3-programmet ’Jagten - de udviste kriminelle’, der blev sendt i går, og her fortalte hans nu 18-årige søn, hvordan han og søstrene lever et liv i angst, fordi deres far er på fri fod i Danmark efter endt afsoning. I udsendelsen skal den dømte morder og voldsmand konfronteres med sit regelbrud, og den frygt han skaber hos sine børn. Ekstra Bladet tager ud i slikbutikken, men den er lukket på grund af renovering. Efter et par ugers sporadisk overvågning åbner butikken igen. [Person C] står bare ikke bag disken. Den unge mand, som sælger slik, fortæller, at ejeren af butikken blev træt af ham, fordi han ragede uklar med kunderne. I det nærliggende pizzeria genkender de også [Person C] fra slikbutikken, men her er han også blevet så uvenner med ejeren, at han har forbud mod at komme i restauranten. Ekstra Bladet og TV3 finder til sidst morderen ude foran Sandholmlejren i Nordsjælland, hvor han øjensynligt bor. Han er dog ikke videre snakkesalig, da han bliver bedt om en kommentar. – Fuck you, råber han og hopper frem mod fotografen i en fjendtlig gestus. Episoden bliver rundet af med et ukvemsord på irakisk, der betyder 'luder'. ” Over artikeloverskrifterne var indsat en bjælke med logoet for TV3-programmet ”Jagten”. Printudgaven af Ekstra Bladet bragte den 12. november 2015 også en omtale. Denne dag bragte avisen forsiden ”FAMILIE LEVER I FRYGT: UDVIST MORDER ER HER ENDNU” og med mindre typer ”18-årig søn. Jeg så far skyde mor” og ”Morddømt far: Fuck you! ” . Inde i avisen bragte Ekstra Bladet lederen ”NUL TOLERANCE” og artiklerne ”UDVIST MORDER ER HER ENDNU. FAMILIEN LEVER I FRYGT”, ”[Person C]: - Fuck you” og ”Støjberg: En forfærdelig situation” . Til omtalen var øverst på siderne indsat bjælken ”JAGTEN – UDVISTE KRIMINELLE”. Til brug for Pressenævnets sag har Ekstra Bladet fremlagt en råoptagelse fra 22. september 2015, hvor Ekstra Bladets journalist indfinder sig ved slikbutikken [Slikbutikken]. Lydfilen er vanskelig at høre, da der er en del trafikstøj, der går ind over optagelsen. Følgende fremgår bl.a. af lydfilen: ”[…] Ekstra Bladet: Jeg er journalist og kommer fra Ekstra Bladet. Medarbejderen: Ja. Ekstra Bladet: Hej, jeg leder efter [Person C]. […] Ekstra Bladet: Men du ved ikke, hvem der ejer butikken? Medarbejderen: Jeg har fået at vide, at det er en, der hedder Hamid. Ekstra Bladet: Han er her ikke nu? Medarbejderen: Nej, desværre. Ekstra Bladet: Har du ikke et nummer på ham? [Ifølge Ekstra Bladets afskrift af 14. januar 2016 svarer medarbejderen ”nej” her, inden journalisten fortsætter:] For det er den gamle mand, der ejede den, som jeg gerne vil have fat i. Medarbejder: Jah, men. Ekstra Bladet: Kan jeg ikke lægge et nummer? Medarbejder: Joh, det kan du bare gøre, så skal jeg give det til ham. Ekstra Bladet: Ja. Den har lige været lukket og åbnet igen, ikke? Medarbejder: Jo. Ekstra Bladet: Men det har ikke noget med butikken at gøre. Det har med manden at gøre, jeg skal snakke med. […]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Selskab A]s og [Person B]s synspunkter Klageberettigelse Advokat Brian Werner Larsen har på vegne af [Person B] oplyst, at [Person B] er eneste ejer af [Selskab A], der alene ejer og driver slikbutikken [Slikbutikken]. Selvom navnet ”[Slikbutikken]” ikke direkte fremgår af Ekstra Bladets artikler, er der ingen tvivl om, at der er tale om [Slikbutikken]. Ekstra Bladets artikler henviser i øvrigt til tv-programmet ”Jagten: De udviste kriminelle” , hvor der er tydelige billeder af facaden på butikken, og hvor butikken er omtalt med navn flere gange. God presseskik Advokaten har til indholdet af artiklen anført, at Ekstra Bladet fejlagtigt omtaler det i artiklerne som om, at [Person C] arbejder og driver slikbutikken. [Person C] er [Person B]s biologiske far, men [Person C] har på intet tidspunkt været ansat i [Slikbutikken] eller har haft nogen form for ejerskab. Han er kommet på besøg i butikken som [Person B]s far. [Person C] er dømt for at have dræbt sin kone og er udvist af Danmark, men opholder sig fortsat i Danmark på tålt ophold. Ekstra Bladets historier har derfor stor negativ betydning for slikbutikken, da størsteparten af butikkens kunder er børnefamilier. Omsætningen i [Slikbutikken] er også faldet drastisk efter Ekstra Bladets omtale, angiveligt på grund af børnefamiliernes frygt for at møde [Person C] i butikken eller, at kunderne ganske enkelt ikke ønsker at støtte [Slikbutikken], som Ekstra Bladet fejlagtigt har angivet er ejet og drevet ulovligt af en udvist morder. Ekstra Bladet har ikke undersøgt sagen ordentligt før publiceringen, idet man i givet fald ville have fundet, at [Person C] ikke havde nogen forbindelse til [Selskab A] eller slikbutikken [Slikbutikken]. Ekstra Bladet har end ikke forsøgt at kontakte [Person B], så han kunne redegøre for forholdet. Den medarbejder i [Slikbutikken], som Ekstra Bladets journalist talte med den 22. september 2015, afviste, at [Person C] arbejder eller har arbejdet i [Slikbutikken]. Medarbejderen var ansat på prøve dagen forinden, den 21. september 2015 og var ikke længere ansat, da han udtalte sig om avisens besøg. Ifølge advokaten viser Ekstra Bladets råoptagelse, at avisen bliver tilbudt [Person B]s telefonnummer, men ikke ønsker dette og blot efterlader sit eget nummer uden nogen form for præcisering af, hvad det drejer sig om i øvrigt, eller at Ekstra Bladet ønsker yderligere oplysninger. [Person C] har ifølge medarbejderen alene befundet sig i butikken den 24. september 2015, hvor han ønskede at tale med [Person B], der anmodede medarbejderen kontakte politiet. [Person C] forlod butikken, og politiet kom senere forbi. Advokaten har herudover anført, at artiklerne skulle være i strid med B. 1 i de vejledende regler for god presseskik vedrørende privatlivets fred og anført, at krænkelsen også er sket på forsiden af Ekstra Bladet, hvorfor forholdet bør berigtiges på samme måde og i samme udstrækning. 2.2. Ekstra Bladets synspunkter Klageberettigelse Ekstra Bladet har til spørgsmålet om klagernes retlige interesse anført, at avisen i en række artikler har omtalt det forhold, at en lang række udviste personer er på tålt ophold i Danmark samtidig med, at de fortsat begår kriminalitet eller ikke overholder den lovgivning og de vilkår, som er gældende for personer på tålt ophold i Danmark. Disse forhold er endvidere belyst i tv-programmet ”Jagten: De udviste kriminelle” , der blev vist på TV3. De påklagede artikler og tv-programmet ”Jagten: De udviste kriminelle” omhandler [Person C], som er på tålt ophold i Danmark, men ikke [Person B]. Ekstra Bladet konstaterede i forbindelse med avisens undersøgelse af [Person C] og hans forhold, at han i strid med gældende regler har arbejdet i slikbutikken [Slikbutikken], som efter det oplyste formelt tilhører [Person B]. [Person B] er imidlertid hverken omtalt, afbilledet eller kritiseret i Ekstra Bladets artikler. Ligeledes er butikken [Slikbutikken] heller ikke nærmere identificeret, idet butikken er omtalt som ”en slikbutik i København”. [Person B] har på denne baggrund ikke grundlag for at klage til Pressenævnet. God presseskik Til oplysningerne i artiklerne har Ekstra Bladet anført, at det er korrekt, at [Person C] har arbejdet i slikbutikken [Slikbutikken]. Det er bekræftet af flere vidner samt af andre uafhængige oplysninger, som Ekstra Bladet har indhentet i forbindelse med avisens research. En medarbejder i nabobutikken fortalte også Ekstra Bladet, at man kendte [Person C] som manden, der driver [Slikbutikken]. Ekstra Bladet har ihærdigt forsøgt at opnå et interview med [Person C]. Da Ekstra Bladet fik konfronteret [Person C] med avisens oplysninger, nægtede han at deltage i et interview og overfusede i stedet Ekstra Bladets journalister. Ekstra Bladet har endvidere forsøgt at indhente en kommentar fra [Person B], herunder i forbindelse med et besøg i slikbutikken [Slikbutikken] den 22. september 2015, hvor [Person B] dog ikke var til stede, men hvor Ekstra Bladets journalist efterlod sit navn og telefonnummer. Ifølge avisen svarede medarbejderen ”nej” på journalistens spørgsmål: ”Har du ikke et nummer på ham? ” Ifølge Ekstra Bladet har medarbejderen over for Ekstra Bladets tv-direktør telefonisk bekræftet, at vedkommende overbragte sedlen med telefonnummeret. Ekstra Bladet har herudover forsøgt at ringe til [Person B]s telefon. [Person B] var således fuldt opmærksom på, at Ekstra Bladets journalist gerne ville tale med ham. Ekstra Bladets journalist har endvidere lagt en telefonbesked hos [Person B]s mor. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen. Klageberettigelse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have en generel interesse i det emne, der er behandlet. Artiklen ”Afsløring: 184 udviste kriminelle kan ikke sendes hjem” omtaler hverken [Selskab A], [Person B] eller slikbutikken [Slikbutikken], som er ejet af [Selskab A]. Det forhold, at der til artiklen er indsat en henvisning til TV3 og tv-programmet ”Jagten”, hvor der vises optagelser af slikbutikken, kan i dette tilfælde ikke sidestilles med en omtale på eb.dk. Klagerne har dermed ikke en sådan retlig interesse i at klage over denne artikel, og denne artikel realitetsbehandles derfor ikke. Derimod omtales ”en slikbutik i København” i artiklerne ”Udvist morder er her endnu: Familie lever i frygt” og ”Udvist morder til Ekstra Bladet: Fuck you! ” . Da den omtalte slikbutik er [Slikbutikken], som selskabet [Selskab A] ejer, har klagerne en sådan retlig interesse i at klage over disse artikler, at der er grundlag for at behandle denne del af klagen. Sagen realitetsbehandles herefter, for så vidt angår artiklerne ”Udvist morder er her endnu: Familie lever i frygt” og ”Udvist morder til Ekstra Bladet: Fuck you! ” . God presseskik - Korrekt information og forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A. 1 og A. 3. Det fremgår af artiklen ”Udvist morder er her endnu: Familie lever i frygt” , at [Person C] har ”drevet” slikbutikken. I artiklen ”Udvist morder til Ekstra Bladet: Fuck you! ” oplyses det, at [Person C] ”i månedsvis [har] arbejdet i en slikbutik i København” , selvom han befinder sig i Danmark på ”tålt ophold” og ikke må arbejde. Pressenævnet bemærker, at betegnelsen ”at drive en virksomhed” må forstås som en oplysning om, at den pågældende har et ejerskab eller ledelsesansvar for driften af en virksomhed. [Person B] har til sagen oplyst, at han er eneste ejer af anpartsselskabet [Selskab A], der ejer og står for driften af slikbutikken [Slikbutikken]. Ekstra Bladet har til sagen oplyst, at de har flere vidner, der bekræfter, at [Person C] har haft sin gang i den pågældende slikbutik. Pressenævnet finder det herefter ikke dokumenteret, at [Person C] har ”drevet” slikbutikken, men nævnet ligger ud fra Ekstra Bladets oplysninger til grund, at [Person C] ved flere lejligheder har opholdt sig i slikbutikken. Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at [Slikbutikken] skulle have haft [Person C], der er dømt for mord og ikke må arbejde, ansat, kan være skadelige for slikbutikken og som derfor skulle forelægges klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet ligger videre til grund, at Ekstra Bladet den 22. september 2015 forsøgte at komme i kontakt med ejeren af [Slikbutikken] og lagde et telefonnummer, som ejeren af butikken kunne kontakte avisen på. Under hensyn til, at hverken klagerne eller butikken [Slikbutikken] er nævnt ved navn i omtalen på eb.dk, ligesom den biologiske forbindelse mellem sønnen [Person B] og faren [Person C] heller ikke er omtalt i forbindelse med omtalen af slikbutikken, finder Pressenævnet imidlertid hverken tilstrækkeligt grundlag for at kritisere oplysningen om, at [Person C] skulle have ”drevet” butikken, eller for at Ekstra Bladet ikke gjorde yderligere for at indhente en kommentar fra klagerne. Pressenævnet udtaler ikke kritik. - Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet bemærker, at hverken [Person B], [Selskab A] eller slikbutikken er nævnt ved navn i artiklen, ligesom det heller ikke omtales i artiklerne, at sønnen [Person B] har forbindelse til slikbutikken. På denne baggrund og sådan som sagen foreligger påklaget på dette punkt, finder nævnet ikke, at der er publiceret oplysninger, der kan krænke privatlivets fred. Nævnet udtaler således ikke kritik. Afgjort den 15. marts 2016.