Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9245@2016-03-31/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at anvendelse og fejlretning ved etikettemaskine foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse strakspåbud om at sikre, at anvendelse og fejlretning ved etikettemaskine på pakkelinje foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at personer kan komme i kontakt med maskinens farlige bevægelige dele, mens transportbåndet kører. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at der ved anvendelse og fejlretning af virksomhedens etikettemaskine var risiko for klemning, idet det var muligt at stikke hænderne ind mellem valse og bånd på transportbåndet i forbindelse med fjernelse af plastik, mens transportbåndet kører normal drift. Nævnet lagde desuden vægt på, at der ved klemning i maskinens bevægelige dele er risiko for alvorlige personskader. Nævnet lagde endvidere vægt på, at overskudsplast fanges jævnligt af tranportbåndet, idet pakkelinie 3A ikke på nuværende tidspunkt er indrettet med plastopstrammer, der bl.a. sikrer, at overskudsplast ikke så ofte fanges af transportbåndet. Nævnet lagde endelig vægt på, at ansatte færdes/arbejder omkring transportbåndet i forbindelse med fejlretning og rengøring.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 23. februar 2016 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 14. august 2015 med strakspåbud til [navn udeladt], [adresse udeladt] om at sikre, at anvendelse og fejlretning ved etikettemaskine på pakkelinje 3A foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at personer kan komme i kontakt med maskinens farlige bevægelige dele, mens transportbåndet kører. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 14. august 2015 med strakspåbud om at sikre, at anvendelse og fejlretning ved etikettemaskine på pakkelinje 3A foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og uden at personer kan komme i kontakt med maskinens farlige bevægelige dele, mens transportbåndet kører. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at der ved anvendelse og fejlretning af virksomhedens etikettemaskine var risiko for klemning, idet det var muligt at stikke hænderne ind mellem valse og bånd på transportbåndet i forbindelse med fjernelse af plastik, mens transportbåndet kører normal drift. Nævnet lægger desuden vægt på, at der ved klemning i maskinens bevægelige dele er risiko for alvorlige personskader. Nævnet lægger endvidere vægt på, at overskudsplast fanges jævnligt af tranportbåndet, idet pakkelinie 3A ikke på nuværende tidspunkt er indrettet med plastopstrammer, der bl.a. sikrer, at overskudsplast ikke så ofte fanges af transportbåndet. Nævnet lægger endelig vægt på, at ansatte færdes/arbejder omkring transportbåndet i forbindelse med fejlretning og rengøring. Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet den 11. august 2015 besøgte virksomheden, da der den 10. august 2015 var sket en arbejdsulykke, idet en af virksomhedens ansatte fik fastklemt sin ene hånd i et transportbånd i tilknytning til pakkelinje 3A. Nævnet lægger endvidere til grund, at transportbåndet er CE-mærket. Det følger endvidere af reglerne om tekniske hjælpemidler, at anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. Endelig følger det af reglerne, at under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af et teknisk hjælpemiddel skal dette, så vidt det er muligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at arbejdsulykken den 10. august 2015 alene skyldtes en instruktionsstridig adfærd fra skadelidtes side, som skadelidte også har erkendt. Det anføres endvidere, at skadelidte under normal drift ikke arbejder i nærheden af transportbåndet og vil kun komme i nærheden af dette, såfremt der skal ske tilrettelser og/eller fjernelse af plastrester. Når medarbejderne nærmer sig båndet, så skal dette afbrydes, inden der gøres indgreb, og der eksempelvis fjernes plastrester fra båndet. Det er desuden anført, at medarbejderne har modtaget instruktion i udførelsen af arbejdet, og der føres effektivt tilsyn i afdelingen. Det er endelig anført, at Arbejdstilsynet ikke ved tilsynsbesøget nævnte, at undersøgelsen var med henblik på udstedelse af strakspåbud og/eller strafferetlig tiltale. Det var [navn udeladt]s klare opfattelse, at Arbejdstilsynets opgave var at deltage i opklaringen af hændelsesforløbet. [Navn udeladt] fandt det problematisk, at Arbejdstilsynet ikke havde overholdt lov om retssikkerhed, herunder specifikt retten til ikke at inkriminere sig selv mv. Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at det er virksomheden, der som arbejdsgiver i henhold til arbejdsmiljøloven har ansvaret for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Nævnet skal endvidere bemærke, at det forhold, at den ansatte handlede i strid med en given instruks ikke har betydning for, om der kan gives et påbud efter arbejdsmiljøloven, men at dette efter reglerne kan have betydning i en eventuel straffesag. Nævnet skal endelig bemærke, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, på hvilken måde Arbejdstilsynet udfører sit arbejde. Nævnet skal derfor henvise til, at en eventuel klage over Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse skal sendes til Arbejdstilsynets direktør med efterfølgende klageadgang til Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om tekniske hjælpemidler ● § 45, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4 og § 11, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler Almindelige bestemmelser § 4. Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde. § 11. Under arbejde med rengøring, reparation, vedligeholdelse og lignende af et teknisk hjælpemiddel skal dette, så vidt det er muligt af hensyn til det pågældende arbejde, være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning. Hvis dette ikke er muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Versioner

1. 2016-03-31