Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00948

GældendeVersion 2016-03-31
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9250@2016-03-31/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00948

Klage over brug af billeder behandles ikke En person har klaget over, at Nordjyske.dk bragte billeder, som klager havde taget uden at få hans tilladelse til at offentliggøre billederne. Ifølge klager har han ophavsretten til billederne. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da spørgsmålet om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Pressenævnets formand udtaler: Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 36 og § 40. Det fremgår af klagen, at [Klager] har klaget over, at Nordjyske Medier har offentliggjort hans fotografier på nordjyske.dk uden hans tilladelse. Ifølge klager er hans ophavsret til billederne krænket, og anvendelsen er også en tilsidesættelse af god presseskik. Uanset, at [Klager] henviser til begrebet ”god presseskik”, indeholder klagen ikke øvrigt argumentation eller andre henvisninger til de vejledende regler for god presseskik eller medieansvarsloven. Pressenævnet finder herefter, at klagen må forstås som et spørgsmål om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket. Spørgsmålet om, hvorvidt Nordjyske Medier har krænket [Klager]s eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Henset til, at klagen ikke hører under nævnets kompetence, afvises den, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over billeder indsat til artiklen ”Danmarks bedste hunde” bragt den 16. marts 2016 på nordjyske.dk, idet han mener, at brugen af billederne er i strid med god presseskik og en krænkelse af hans ophavsret. På billederne er hunde og hundeførere afbildet. Billederne er fra en hundetræning i schæferhundeklubben Kreds 67 Jammerbugt og forsynet med teksten (vandmærket): ”©[Klagers navn]”. [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at han har ophavsretten til billederne, men at Nordjyske Medier har anvendt dem på nordjyske.dk uden hans tilladelse. De brugte billeder er forsynet med vandmærke og EXIF-data (Exchangeable Image File Format) med [Klager]s copyright. Hans ophavsret er derved krænket, og god presseskik er tilsidesat. Efter offentliggørelsen tog han kontakt til Nordjyske Medier med henblik på at få betaling for brugen af billederne, men Nordjyske Medier ville ikke anerkende hans krav. Nordjyske Medier oplyste, at billederne blev stillet gratis til rådighed for mediet af tredjemand. [Klager] har imidlertid ikke givet tilladelse til tredjemand til at anvende billederne. Han formoder, at Nordjyske Medier har downloadet billederne fra Kreds 67 Jammerbugts hjemmeside. Pressenævnets formand udtaler: Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 36 og § 40. Det fremgår af klagen, at [Klager] har klaget over, at Nordjyske Medier har offentliggjort hans fotografier på nordjyske.dk uden hans tilladelse. Ifølge klager er hans ophavsret til billederne krænket, og anvendelsen er også en tilsidesættelse af god presseskik. Uanset, at [Klager] henviser til begrebet ”god presseskik”, indeholder klagen ikke øvrigt argumentation eller andre henvisninger til de vejledende regler for god presseskik eller medieansvarsloven. Pressenævnet finder herefter, at klagen må forstås som et spørgsmål om, hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket. Spørgsmålet om, hvorvidt Nordjyske Medier har krænket [Klager]s eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Henset til, at klagen ikke hører under nævnets kompetence, afvises den, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Afgjort den 30. marts 2016.

Versioner

  1. 2016-03-31