Fastholdelse af påbud om, at virksomheden skal udarbejde et eksplosionssikringsdokument (ATEX-APV)
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9294@2016-04-08/da
Indhold
Fastholdelse af påbud om, at virksomheden skal udarbejde et eksplosionssikringsdokument (ATEX-APV)
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at udarbejde et eksplosionssikringsdokument (ATEX-APV) samt et rådgivningspåbud. Et enigt nævn fastholdt begge afgørelser og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterede, at der i virksomhedens støberum blev opbevaret åbne spande med Kemityl Acetone, der har et lavt flammepunkt på -20 °C, og i forbindelse med fordampning kan danne eksplosiv atmosfære. Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at virksomheden bruger cirka 3000 kg acetone om året, hvilket svarer til cirka 10 kg om dagen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der kan opstå fare fra en eksplosiv atmosfære, når virksomheden anvender Kemityl Acetone til rensning af pensler og maleruller i virksomhedens støberum. Nævnet lagde ydermere vægt på, at virksomheden oplyste til Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, hvori der er foretaget en kortlægning og vurdering af de risici, der kan opstå som følge af den eksplosive atmosfære, der kan dannes ved afrensningsarbejde.
[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. marts 2016 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 23. september 2015 med påbud om, at virksomheden skal udarbejde et eksplosionssikringsdokument (ATEX-APV) samt bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbud og forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E R Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 23. september 2015 med påbud om, at virksomheden skal udarbejde et eksplosionssikringsdokument (ATEX-APV). Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 23. september 2015 med påbud om, at virksomheden skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at efterkomme påbud og forebygge lignende arbejdsmiljøproblemer. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 30. august 2016. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 6. september 2016. Virksomheden skal senest 6 uger fra denne afgørelse give besked til Arbejdstilsynet om, hvilken autoriseret arbejdsmiljørådgiver, der er indgået aftale med. B E G R U N D E L S E Påbud om ATEX-APV: Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet under tilsynsbesøget konstaterede, at der i virksomhedens støberum blev opbevaret åbne spande med Kemityl Acetone, der har et lavt flammepunkt på -20 0 C, og i forbindelse med fordampning kan danne eksplosiv atmosfære. Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet fik oplyst, at virksomheden bruger cirka 3000 kg acetone om året, hvilket svarer til cirka 10 kg om dagen. Nævnet lægger endvidere vægt på, at der kan opstå fare fra en eksplosiv atmosfære, når virksomheden anvender Kemityl Acetone til rensning af pensler og maleruller i virksomhedens støberum. Nævnet lægger ydermere vægt på, at virksomheden oplyste til Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke har udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering, hvori der er foretaget en kortlægning og vurdering af de risici, der kan opstå som følge af den eksplosive atmosfære, der kan dannes ved afrensningsarbejde. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår af reglerne om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære, at en arbejdsgiver, der lader udføre arbejde omfattet af reglerne, skal sørge for, at der udarbejdes skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen. Områder, som gennem åbninger er eller kan komme i forbindelse med andre områder, hvor eksplosive atmosfærer kan forekomme, skal også inddrages i vurderingen. Reglerne gælder for arbejde, hvor der kan opstå fare fra eksplosiv atmosfære. Ved ”eksplosiv atmosfære” forstås en blanding under atmosfæriske betingelser af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv i hvilke forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den ubrændte blanding. Påbud om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed: Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet som følge af de konstaterede forhold på tilsynstidspunktet den 15. september 2015 har afgivet et påbud om at udarbejde et eksplosionssikringsdokument (ATEX-APV). Nævnet lægger desuden vægt på, at virksomheden på tilsynstidspunktet den 15. september 2015 oplyste til Arbejdstilsynet, at virksomheden ikke har foretaget kortlægning og vurdering af de risici, der kan opstå som følge af den eksplosive atmosfære, der kan dannes ved afrensningsarbejde. Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at virksomheden har oplyst, at virksomheden ikke inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, hvor løsningen umiddelbart kan overføres. Det fremgår af reglerne om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver et påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Det fremgår desuden af reglerne, at arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære, og mindst ét af flere forhold er til stede. Det fremgår videre af reglerne, at manglende eller væsentlige mangler ved kortlægning og vurdering af risici fra eksplosiv atmosfære, er et af disse forhold. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN [Navn udeladt] har i klagen oplyst, at fabrikken er opført i 2006-2007 og er blevet bygget med specielle armaturer, som er eksplosionssikret. Stikkontakter og anden elektricitet er placeret i passende afstand fra brandfarlige gasser. Virksomheden oplyser desuden, at acetone opbevares i særskilt specielbygget rum, som er nedfældet i tilfælde af udslip. Virksomheden oplyser endvidere, at leverandøren har bekræftet, at der er tale om en gnistfri motor i udsugningsanlægget, samt at leverandøren er uforstående over for påbuddet og ikke mener, at virksomheden skal have en ATEX-APV. Arbejdsmiljøklagenævnet skal bemærke, at det ikke har betydning for pligten til at udarbejde en ATEX-APV, om der er foretaget forebyggende foranstaltninger for at imødegå en eksplosionsrisiko. Nævnet skal hertil bemærke, at der foreligger en pligt til at udarbejde en ATEX-APV, når der udføres arbejde omfattet af reglerne om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets hjemmel til at afgive påbud ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 77a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om ATEX-APV ● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 1, og § 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 om arbejde i forbindelse med eksplosive atmosfære Om brug af autoriseret rådgivningsvirksomhed: ● § 3, stk. 3, § 4, stk. 1, nr. 1, § 5, § 6, stk. 1, stk. 3, § 7, § 24, stk.1, nr. 1, § 29, stk. 1, 2, og 4, § 30, § 31, stk. 1 og stk. 2, § 32, § 33, stk. 1 og stk. 2, § 34, stk. 1 og stk. 3 og § 37, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet som ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 752 af 22. maj 2015, bekendtgørelse nr. 480 af 15. april 2015 og bekendtgørelse nr. 1513 af 4. december 2015 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, e-mail af 26. november 2015 fra [navn udeladt] og brev af 14. december 2015 fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgø-relse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 5 – Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. … Kapitel 13 – Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … § 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 om arbejde i forbindelse med eksplosive atmosfære. Kapitel 1 - Område og definitioner § 1. Denne bekendtgørelse gælder for arbejde, hvor der kan opstå fare fra eksplosiv atmosfære. Stk. 2. Ved ”eksplosiv atmosfære” forstås en blanding under atmosfæriske betingelser af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv i hvilke forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den ubrændte blanding. … Kapitel 2 - Planlægning og tilrettelæggelse § 4. En arbejdsgiver, der lader udføre arbejde omfattet af denne bekendtgørelse, skal sørge for, at der udarbejdes skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, jf. § 4, § 6 og §§ 6 a-c, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Områder, som gennem åbninger er eller kan komme i forbindelse med andre områder, hvor eksplosive atmosfærer kan forekomme, skal også inddrages i vurderingen. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet som ændret ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 752 af 22. maj 2015, bekendtgørelse nr. 480 af 15. april 2015 og bekendtgørelse nr. 1513 af 4. december 2015 Kapitel 1 – Formål og område … § 3. Ved en rådgivningsvirksomhed forstås i denne bekendtgørelse en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til at yde arbejdsmiljørådgivning efter bekendtgørelse om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet (autoriserede arbejdsmiljørådgivere). Stk. 2. En rådgivningsvirksomhed kan blive autoriseret på et, flere eller alle områder. Områderne er: 1. det ergonomiske område, 2. det biologiske område, 3. det kemiske område, 4. det fysiske område og 5. det psykosociale område. Stk. 3. Arbejdsgiveren eller bygherren skal vælge en rådgivningsvirksomhed, der er autoriseret til det område, som det eller de arbejdsmiljø-problemer, der udløser rådgivningspåbuddet, vedrører. § 4. Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver et eller flere af følgende afgørelser: 1. Påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der er omfattet af §§ 8 – 25, dvs. vanskelige at løse. § 5. Der afgives ikke rådgivningspåbud til arbejdsgiveren efter § 4, nr. 1, hvis arbejdsgiveren inden for det seneste år har løst et identisk arbejdsmiljøproblem på samme arbejdssted, og hvor løsningen umiddelbart kan overføres. Kapitel 2 - Generelle pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud § 6. En arbejdsgiver eller bygherre, der modtager rådgivningspåbud efter § 4, nr. 1 eller 2, skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed til løsning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, der har ført til rådgivningspåbud, og til forebyggelse af lignende arbejdsmiljøproblemer. … Stk. 3. En arbejdsgiver eller bygherre kan ikke til efterkommelse af rådgivningspåbud benytte en rådgivningsvirksomhed, der hører under den juridiske enhed, som har modtaget påbuddet, jf. definitionen af juridisk enhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregister. § 7. Arbejdsgiveren har pligt til at inddrage arbejdsmiljøorganisationen i rådgivningsprocessen. I virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, skal arbejdsgiveren inddrage de ansatte. … Kapitel 3 - Pligter for arbejdsgivere og bygherrer, der modtager rådgivningspåbud ved alvorlige eller komplekse arbejdsmiljøproblemer, der er vanskelige at løse … § 24. Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud, der vedrører arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære, og mindst ét af følgende forhold er til stede: 1. Manglende eller væsentlige mangler ved kortlægning og vurdering af risici fra eksplosiv atmosfære. … Kapitel 6 - Øvrige pligter for arbejdsgivere og bygherrer § 29. Arbejdsgiveren eller bygherren skal indgå skriftlig aftale med en rådgivningsvirksomhed om bistand til at efterkomme rådgivningspåbud og de påbud, der danner grundlag herfor. Stk. 2. Det skal indgå i aftalen, at rådgivningsvirksomheden skal udarbejde en redegørelse med beskrivelse af, hvordan påbuddene efter §§ 8 - 26 er efterkommet. Redegørelsen skal opfylde de krav, der stilles efter §§ 37 – 40. … Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sikre, at aftalen forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. § 30. Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om indgåelse af aftalen med rådgivningsvirksomheden senest 6 uger efter, at rådgivningspåbuddet er modtaget. Tilbagemeldingen skal indeholde oplysninger om, hvilken rådgivningsvirksomhed der er indgået aftale med. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at tilbagemeldingen er påtegnet af arbejdsmiljøorganisationen eller af en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation. § 31. Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal give en tilbagemelding til Arbejdstilsynet om, at rådgivningspåbuddet og det eller de påbud, der danner grundlag herfor, er efterkommet. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at tilbagemeldingen er påtegnet af arbejdsmiljøorganisationen eller af en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation. § 32. Arbejdsgivere eller bygherrer, der har modtaget rådgivningspåbud, skal på Arbejdstilsynets anmodning kunne dokumentere, at rådgivningsvirksomheden har bekræftet, at rådgivningspåbuddet og det eller de påbud, der udløste rådgivningspåbuddet, er efterkommet. § 33. Arbejdsgiveren skal sikre, at redegørelsen fra rådgivningsvirksomheden forefindes i virksomheden og er til rådighed for virksomhedslede-re, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal videregive redegørelsen til arbejdsmiljøorganisationen eller til en repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation. Kapitel 7 - Rådgivningsvirksomhedens ydelse § 34. Ved rådgivningspåbud om løsning af et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse, jf. § 4, nr. 1, eller om mange arbejdsmiljøproblemer, jf. § 4, nr. 2, skal arbejdsgiveren eller bygherren sikre, at rådgivningsvirksomheden: 1. bistår ved løsning af problemet eller problemerne, der dannede grundlag for rådgivningspåbud, 2. bidrager med forslag til konkrete initiativer til forebyggelse af, at tilsvarende problemer opstår, og 3. bidrager med råd om metoder til udarbejdelse og anvendelse af arbejdspladsvurdering. … Stk. 3. Arbejdsgiveren eller bygherren skal sikre, at rådgivningsvirksomheden tillige udarbejder en redegørelse, jf. §§ 37 – 40, til arbejdsgiveren eller bygherren med beskrivelse af, hvordan påbud, der har udløst rådgivningspåbuddet, jf. §§ 8 – 30, er efterkommet. … § 37. Ved rådgivningspåbud til arbejdsgivere om arbejdsmiljøproblemer, jf. § 4, nr. 1 og 2, skal arbejdsgiveren sikre, at redegørelsen indeholder en beskrivelse af rådgivningsprocessen, herunder 1. hvordan rådgivningspåbud og det eller de påbud, der danner grundlag for rådgivningspåbuddet eller -påbuddene, er efterkommet, 2. hvordan arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at oprette arbejdsmiljøorganisation, har været inddraget i rådgivningsprocessen, 3. hvilke initiativer, der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i virksomheden i fremtiden, og 4. råd om metoder til udarbejdelse og anvendelse af arbejdsplads-vurdering.