Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9314@2016-04-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00942

Ikke kritik af programomtale til spillefilm DR1 sendte spillefilmen “Spies og Glistrup”. I en programomtale på dr.dk var filmen omtalt. Klagerne mente, at programomtalen gav indtryk af, at der var tale om virkelige hændelser i filmen. Det fremgik imidlertid af programomtalen, at der indgik både ”virkelige og uvirkelige hændelser” i filmen, og Pressenævnet kritiserede ikke omtalen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Retlig interesse I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende. Klagen angår omtale af afdøde Mogens Glistrup, der er far til [Person A] og [Person B]. Klagerne er ikke selv nævnt i artiklen, men de er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person. Sagen realitetsbehandles herefter. Pressenævnets kompetence Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40, jf. lovens § 36. Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket overtrædelse af markedsføringsloven, henhører under Forbrugerombudsmanden og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik [Person A] og [Person B] har anført i klagen til Pressenævnet, at DR i programomtalen giver indtryk af, at der er tale om virkelige historiske hændelser, og at skildringen ikke giver et retvisende billede af Mogens Glistrups personlighed og venskab med Simon Spies. Det er Pressenævnets opfattelse, at det klart fremgår af programomtalen, at omtalen angår en spillefilm, der befinder sig inden for en genre, der sammenblander fiktion og virkelighed. Det fremgår således af programomtalen, at der indgår ”virkelige og uvirkelige hændelser” i filmen, hvorfor det må være klart for læseren, at såvel filmen som programomtalen indeholder delvise fiktive begivenheder, der ikke kan efterprøves på samme måde som almindelige nyhedsartikler. Programomtalen gengiver et resumé af disse delvise fiktive begivenheder. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke, at programomtalens indhold er i strid med god presseskik. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Allerede fordi det oplyses, at der er tale om både virkelige og uvirkelige hændelser, og det ikke er udspecificeret i programomtalen, hvilke dele, der skulle være autentiske, og rigtigheden derved ikke kan efterprøves, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der er tale om oplysninger af faktisk karakter. Klagerne er på denne baggrund ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Person A] og [Person B] har klaget over en omtale af filmen ”Spies og Glistrup” på dr.dk den 1. januar 2016, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. Klagerne er børn af afdøde Mogens Glistrup. 1 Sagsfremstilling DR bragte den 1. januar 2016 på dr.dk følgende programomtale til filmen ”Spies og Glistrup” : ”Historien om to af Danmarks mest farverige personligheder i nyere tid. Vi kender Glistrup fra hans kamp mod skatten og rejsekongen Spies med sine morgenbolledamer og det udsvævende liv, men kun ganske få kender historien om deres tætte venskab og den idealisme som prægede deres liv gennem både op- og nedture. Med virkelige og uvirkelige hændelser lader Christoffer Boe os komme ind bag facaden på disse to karismatiske og top-begavede excentrikere, der satte deres tydelige spor i danskernes hverdag i flere årtier. Sammen og hver for sig brød Spies og Glistrup om nogen med janteloven og vi elskede dem for det! Filmen foregår i perioden fra 1965-1984. ” Efter filmen blev sendt, er programomtalen fjernet fra DRs hjemmeside. [Person A] og [Person B] har klaget over programomtalen til DR, der afviste klagen 3. februar 2016. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 13. marts 2016. Yderligere oplysninger Af Dansk Filminstituts hjemmeside dfi.dk fremgår følgende omtale af filmen: ”SPIES OG GLISTRUP Christoffer Boe (DK, 2013) [samme tekst som gengivet på dr.dk] Kategori DK/Spillefilm Genre Drama, Biografisk drama […]” Af Gyldendals Den Store Danske fremgår blandt andet følgende af udskrift af 18. marts 2016 ved opslag på ”Mogens Glistrup”: ”[…] I en tv-udsendelse i 1971 lovpriste Mogens Glistrup skatteunddragelse og oplyste kort efter, at han havde en trækprocent på nul. I 1972 stiftede han Fremskridtspartiet, og ved jordskredsvalget i 1973 blev partiet landets næststørste med 28 mandater i Folketinget. I 1974 rejstes der tiltale mod Mogens Glistrup for skattesvig m.m., og i 1983 blev han idømt tre års fængsel af Højesteret, hvorefter han måtte forlade Folketinget. […]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Person A] og [Person B]s synspunkter [Person A] og [Person B] har anført, at DR som institution med offentligt tilskud og med public service-forpligtelser må anses for at have en særlig forpligtelse til ærlig og saglig markedsføring. Programomtalen er i strid med god presseskik og god markedsføringsskik. Ifølge klagerne løber DR fra ansvaret for omtalen på dr.dk ved at henvise til, at omtalen er taget direkte fra Det Danske Filminstituts hjemmeside. I programomtalen henvises der ikke til Det Danske Filminstitut, hvorfor DR ikke kan anses for fritaget for ansvar. DR var involveret i tilblivelsen af filmen, idet DR ydede økonomisk støtte til filmen. [Person A] og [Person B] har i programomtalen markeret de påklagede udsagn i kursiv: Historien om to af Danmarks mest farverige personligheder i nyere tid. Vi kender Glistrup fra hans kamp mod skatten og rejsekongen Spies med sine morgenbolledamer og det udsvævende liv, men kun ganske få kender historien om deres tætte venskab og den idealisme som prægede deres liv gennem både op- og nedture. Med virkelige og uvirkelige hændelser lader Christoffer Boe os komme ind bag facaden på disse to karismatiske og top-begavede excentrikere, der satte deres tydelige spor i danskernes hverdag i flere årtier . Sammen og hver for sig brød Spies og Glistrup om nogen med janteloven og vi elskede dem for det! Filmen foregår i perioden fra 1965-1984. Alle de kursiverede ord giver det indtryk, at filmen er en historisk film bygget på fakta. [Person A] og [Person B] medgiver, at en kunster har ret til sin egen fortolkning, men ikke blot detaljer er lavet om og fordrejet, men selve hovedplottet rammer ved siden af virkeligheden. Det er særdeles problematisk, når man som en offentlig støttet institution som DR giver indtryk af, at fiktion er fakta. Filmen kommer ikke ind bag facaden af virkelige hændelser, som der gives indtryk af – det kan jo ikke lade sig gøre, når der er tale om fiktion. Filmen er skrevet af instruktør Christoffer Boe. Det oplyses kun i selve filmen, at der er tale om nogle uvirkelige hændelser. [Person A] og [Person B] gjorde producenten opmærksom på, at skildringen af personerne er faktuel forkert, og at skildringen giver et meget forkert billede af Mogens Glistrups personlighed. DR kan ikke foregive, at der er tale om en film, der karakteriserer de to personer og er ”Historien om” disse. Klagerne har videre anført, at DR bør berigtige omtalen. 2.2 DRs synspunkter DR har anført, at omtalen er hentet fra Det Danske Filminstituts hjemmeside og bragt uforandret på dr.dk. Vedrørende de påklagede udsagn har DR anført følgende: ”Historien om” Uanset om filmen anskues som opdigtet eller baseret på virkelige hændelser, er det en historie. Instruktøren Christoffer Boe fortæller en historie om Mogens Glistrup og Simon Spies. Det fremgår af programomtalen, at historien består af både virkelige og uvirkelige hændelser. Det er derfor ikke DRs opfattelse, at der står noget forkert. ”Vi kender Glistrup fra hans kamp mod skatten og rejsekongen Spies med sine morgenbolledamer” DR kan ikke se, at disse oplysninger er urigtige og manipulerede. I offentligheden er og var Mogens Glistrup kendt for sin kamp mod skatten. Det fremgår også af diverse beskrivelser af Mogens Glistrup, eksempelvis hos Gyldendal. DR mener derfor ikke, at omtalen er misvisende. ”Kun ganske få kender historien om deres tætte venskab” DR anser det for at være retvisende at oplyse, at det tætte venskab mellem Spies og Glistrup kun var kendt af få mennesker. Hertil kommer, at der i film, herunder i dokumentarer, må være et vist frirum for fortolkning af de historiske hændelser, der ligger til grund for historien. ”Med virkelige og uvirkelige hændelser lader Christoffer Boe os komme ind bag facaden på disse to karismatiske og top-begavede excentrikere, der satte deres tydelige spor i danskernes hverdag i årtier” DR anser det for korrekt at oplyse, at filmen er baseret på ”virkelige og uvirkelige hændelser”. Det fremgår dermed tydeligt for seerne, at historien der fortælles, også indeholder uvirkelige hændelser. Vedrørende brugen af ordene ”komme ind bag facaden på…” har DR anført, at filmen er et forsøg på at give danskerne et indblik i Mogens Glistrups og Simon Spies’ liv og venskab, og hvordan de prægede Danmark i den tid, de levede. Det er derfor DRs opfattelse, at det ikke er misvisende eller manipulerende at anvende udtrykket ”komme ind bag facaden på…” . Stort set alle danskere kender dem for henholdsvis politisk engagement og rejsebranchen. Mogens Glistrup var som stifter af Fremskridtspartiet og med Fremskridtspartiets jordskredssejr i 1973 og efterfølgende virke i høj grad en del af danskernes hverdag og satte sine spor i denne i flere årtier. DR anser det derfor for retvisende at skrive ”satte deres tydelige spor i danskernes hverdag i flere årtier” . ”Filmen foregår i perioden fra 1965-1984” DR har ikke belæg for at betvivle, at filmen skulle forestille at foregå i den angivne periode, når man ser de begivenheder, der er i filmen. DR har dertil henvist til, at det fremgår af programomtalen, at filmen indeholder uvirkelige hændelser. Det er DRs opfattelse, at de oplysninger, DR har bragt om filmen, er korrekte, og at omtalen ikke er manipulerende. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Retlig interesse I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende. Klagen angår omtale af afdøde Mogens Glistrup, der er far til [Person A] og [Person B]. Klagerne er ikke selv nævnt i artiklen, men de er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person. Sagen realitetsbehandles herefter. Pressenævnets kompetence Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40, jf. lovens § 36. Spørgsmålet om, hvorvidt der er sket overtrædelse af markedsføringsloven, henhører under Forbrugerombudsmanden og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. God presseskik [Person A] og [Person B] har anført i klagen til Pressenævnet, at DR i programomtalen giver indtryk af, at der er tale om virkelige historiske hændelser, og at skildringen ikke giver et retvisende billede af Mogens Glistrups personlighed og venskab med Simon Spies. Det er Pressenævnets opfattelse, at det klart fremgår af programomtalen, at omtalen angår en spillefilm, der befinder sig inden for en genre, der sammenblander fiktion og virkelighed. Det fremgår således af programomtalen, at der indgår ”virkelige og uvirkelige hændelser” i filmen, hvorfor det må være klart for læseren, at såvel filmen som programomtalen indeholder delvise fiktive begivenheder, der ikke kan efterprøves på samme måde som almindelige nyhedsartikler. Programomtalen gengiver et resumé af disse delvise fiktive begivenheder. På denne baggrund finder Pressenævnet ikke, at programomtalens indhold er i strid med god presseskik. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Allerede fordi det oplyses, at der er tale om både virkelige og uvirkelige hændelser, og det ikke er udspecificeret i programomtalen, hvilke dele, der skulle være autentiske, og rigtigheden derved ikke kan efterprøves, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der er tale om oplysninger af faktisk karakter. Klagerne er på denne baggrund ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 12. april 2016.

Versioner

1. 2016-04-13