Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9337@2016-04-15/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00934

To anonymiserede personer fik sag behandlet En præst fortalte i artiklen ”Chikanerede præster mangler hjælp” sin egen oplevelse med chikane. I den forbindelse henviste han til, at chikanen var udført af ”to personer fra sin tidligere valgmenighed i Kolding”. De to personer klagede til Pressenævnet over omtalen, da de mente, at de kunne identificeres. Pressenævnet fandt dem berettiget til at klage over omtalen (havde retlig interesse), men udtalte ikke kritik af omtalen, da omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og de to personer var tilstrækkeligt anonymiseret i artiklen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. [Klager A] og [Klager B] er efter det oplyste de omtalte ”to personer fra sin [præsten [Person C]s] tidligere valgmenighed i Kolding”. Pressenævnet finder derfor, at [Klager A] og [Klager B] har en sådan retlig interesse i at klage over artiklen, at der er grundlag for at behandle klagen. [Klager A] og [Klager B] har klaget over, at Kristeligt Dagblad ikke kontaktede dem for at høre deres version, inden avisen offentliggjorde artiklen. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkterne A. 1 og A. 3. Ifølge den påklagede artikel havde sognepræsten [Person C] modtaget 100 opkald om dagen, og der var indtalt 12 timers tale på præstens telefonsvarer. Klagerne har afvist, at de skulle have henvendt sig i det beskrevne omfang. På baggrund af Retten i Holstebros dom af 20. juni 2013 i sagen, anklagemyndigheden mod [Klager A] og [Klager B], lægger Pressenævnet til grund, at [Klager A] og [Klager B] blev idømt en bødestraf for at have overtrådt politiets advarsel om ikke at henvende sig til [Person C] (overtrådt et tilhold). Efter det oplyste er sagen behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen. [Klager A] blev dømt for at have sendt, indtalt og mailet et ukendt antal beskeder til præsten i december 2012 og for at have indtalt en besked og sendt 57 sms’er i januar 2013, ligesom hun blev dømt for at have sendt 133 sms’er fra 19.-23. februar 2013. [Klager B] blev dømt for at have sendt en sms og tre e-mails i januar 2013 og for at have sendt to sms’er og foretaget fire telefonopkald til [Person C] i februar 2013. Sådan som sagen foreligger oplyst, er det ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at der er foretaget 100 opkald på én dag til [Person C] og indtalt 12 timers tale på hans telefonsvarer. Under hensyn til klagernes dom og gentagne henvendelser til [Person C] finder Pressenævnet, at oplysningerne i artiklen ikke er uden faktisk grundlag. Det samme gælder udsagnene ”ubehagelige”, ”ondsindede”, ”føres bag lyset” og ”skummel person”, der fremstår som [Person C]s subjektive vurderinger. Pressenævnet finder herefter hverken grundlag for at kritisere, at Kristeligt Dagblad omtalte sagen som en ”chikanesag” eller tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at avisen ikke kontrollerede oplysningerne i artiklen yderligere inden offentliggørelsen. Pressenævnet finder, at præsten [Person C] havde ret til at fortælle sin historie om problemer med chikane, der også har offentlig interesse. Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at det vil være muligt for personer, som i forvejen har kendskab til sagen at identificere klagerne ud fra oplysningerne i artiklen, men bemærker, at de alene omtales som to personer fra Kolding Valgmenighed, der efter det oplyste består af mellem 100 og 150 personer. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Kristeligt Dagblad for at bringe præstens historie uden at anonymisere klagerne yderligere. Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager A] og [Klager B] har klaget over artiklen ”Chikanerede præster mangler hjælp” bragt den 15. december 2015 på kristeligt-dagblad.dk og den 16. december 2015 i printversionen Kristeligt Dagblad, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Kristeligt Dagblad bragte henholdsvis den 15. og 16. december 2015 artiklen ”Chikanerede præster mangler hjælp” på sin hjemmeside og i avisen. Af underrubrikken fremgår følgende: ”Trusler og forfølgelse af præster er et stigende problem, påpeger Præsteforeningen efter chikanesag. Der mangler central indsats for at håndtere problemet. ” Af teksten fremgår følgende: ”100 ubehagelige opkald om dagen. 12 timers chikane på telefonsvareren. Sognepræsten i [By] Sogn i Vestjylland, [Person C], er på tredje år blevet chikaneret af to personer fra sin tidligere valgmenighed i Kolding. De to har fået et polititilhold, men retter nu i stedet de ondskabsfulde beskeder mod præstens sognebørn i [By]. ”De taler om, hvor dårligt et menneske jeg er, og at de føres bag lyset, fordi jeg er en skummel person. Det er meget trættende, og så synes jeg, at det er rigtig ubehageligt, at det skal gå ud over de mennesker, der bor her i sognet,” siger [Person C]. [Artiklen fortsætter med anden omtale end om klagerne og præsten i Vestjylland, inden artiklen fortsætter:] Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kirkeministeriet, men [Person D], der er biskop for [Person C] i Viborg Stift, savner ikke en handlingsplan for udsatte præster: ”Der er taget skridt til at hjælpe den pågældende præst, og mit indtryk er, at sagerne vil være så individuelle, at de kan være svære at fange i en enkelt handlingsplan. Men har sagen et omfang som den omtalte sag, vil det være naturligt, at biskoppen indkalder til et samlet møde med de relevante myndigheder,” siger biskoppen. ” [Klager A] og [Klager B] klagede den 23. februar 2016 til Kristeligt Dagblad, der 24. februar afviste klagen. Klagen er modtaget i Pressenævnet 25. februar 2016. Yderligere oplysninger Af Retten i Holstebros dom af 20. juni 2013 i sagen, anklagemyndigheden mod [Klager A] og [Klager B], fremgår det, at [Klager A] og [Klager B] erkendte og blev dømt for at have overtrådt politiets advarsel om ikke at henvende sig til [Person C] (overtrådt et tilhold). De blev begge idømt bødestraf og pålagt at betale sagens omkostninger. [Klager A] blev dømt for at have sendt, indtalt og mailet et ukendt antal beskeder til præsten i december 2012, for at have indtalt en besked og sendt 57 sms’er i januar 2013, ligesom hun blev dømt for at have sendt 133 sms’er fra 19.-23. februar 2013. [Klager B] blev dømt for at have sendt en sms og tre e-mails i januar 2013 og for at have sendt to sms’er og foretaget fire telefonopkald til [Person C] i februar 2013. Af dommen fremgår det, at klagerne forklarede, at de havde rettet henvendelse til [Person C], fordi han skulle sende dem nogle papirer, men han havde forholdt sig passiv. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager A] og [Klager B]s synspunkter [Klager A] og [Klager B] har anført, at de i artiklen beskrives som ” to personer fra sin tidligere valgmenighed i Kolding ”, og at de angiveligt skulle have foretaget ” 100 ubehagelige opkald om dagen” og indtalt ”12 timers chikane på telefonsvareren ” gennem de sidste tre år. [Klager A] og [Klager B] har erkendt at have haft henvendt sig til præsten ved telefonopkald, sms’er og e-mails, men de har afvist at have henvendt sig i det omfang, der beskrives i artiklen. De henvendte sig for at få noget papirarbejde udført, og Kristeligt Dagblad tager fejl, når avisen beskriver forholdene som fakta. Ordene ”ubehagelige”, ”chikane”, ”ondsindede”, ”føres bag lyset”, ”skummel person” beskriver ikke deres hensigt med henvendelserne og er subjektive udsagn. Klagerne har henvist til Retten i Holstebros dom af 22. juni 2013 i sagen, anklagemyndigheden mod [Klager A] og [Klager B]. Ifølge klagerne er de letgenkendelige i artiklen, da det i artiklen omtales, at de har haft deres gang i Kolding Valgmenighed. Der er kun én valgmenighed i Kolding. De er således del af en forholdsvis lille personkreds på højst 100-150 personer i valgmenigheden. Klagerne har anført, at Kristeligt Dagblad burde have kontaktet dem, inden artiklen blev offentliggjort, så de kunne beskrive deres version af historien. TV MIDTVEST kontaktede dem således, inden de offentliggjorde historien, selvom de heller ikke her var nævnt ved navn i omtalen der. Det forhold, at de ikke har indgivet en klage til Pressenævnet over tidligere omtale, skal ikke opfattes som en accept af omtalen. Klagerne havde ikke kendskab til omtalen i de lokale medier som Folkebladet Lemvig, som Kristeligt Dagblad henviser til. 2.2 Kristeligt Dagblads synspunkter Kristeligt Dagblad har anført, at artiklen beskriver et voksende fænomen i tematisk form, som består i, at præster udsættes for trusler og chikane. Som et eksempel herpå refererer artiklen sognepræst [Person C]s personlige oplevelser med at være udsat for telefonchikane fra to personer, hvis navne ikke optræder i artiklen, og som alene beskrives som ”to personer fra sin tidligere valgmenighed i Kolding. ” Grundlæggende skal pressen som led i sin samfundsmæssige opgave belyse forskellige retslige forhold, herunder hvordan faggrupper, i dette tilfælde præster, oplever og håndtere chikane. Hvis et medie i en sådan sammenhæng ikke nøgternt og sobert kan beskrive, hvad en sognepræst har været udsat for (når den part, der står bag chikanen, ikke bliver identificeret i beskrivelsen) vil det medføre en urimelig og usaglig beskæring af pressens faktiske muligheder for at belyse et samfundsmæssigt relevant fænomen. Det vil videre udgøre en urimelig og usaglig beskæring af sognepræst [Person C]s ytringsmuligheder – og dermed i princippet alle chikaneofres ytringsmuligheder – hvis han ikke kan fortælle, hvad han har oplevet i en sag af så stor grovhed, at den har udløst polititilhold, der skal beskytte hans person og ejendom, og senere bødestraffe for overtrædelser af tilholdet. Kristeligt Dagblad bemærker videre, at klagerne ikke bestrider eksistensen af et polititilhold. Polititilholdet skyldes, at [Klager A] og [Klager B] har udøvet chikane mod sognepræst [Person C], ved blandt andet at have foretaget ”100 ubehagelige opkald om dagen” og indtalt ”12 timers chikane på telefonsvareren”, hvilket fremgår af artiklen. I 2013 blev de to personer, som efter alt at dømme er identiske med klagerne, idømt bødestraf for overtrædelse af polititilholdet ved fortsat at chikanere [Person C]. Der er i den forbindelse henvist til artiklen ”Mand og kvinde idømt bøder for præstechikane” den 20. juni 2013 på folkebladetlemvig.dk. [Klager A] og [Klager B] har ikke bestridt, at chikanen er foregået, og under alle omstændigheder er der tale om, at det er faktuelle forhold, [Person C] beskriver. Disse forhold har i øvrigt været omtalt i andre medier, inden Kristeligt Dagblad bragte sin artikel. Det forhold, at klagerne ikke har klaget til Pressenævnet før nu, må bestyrke offentligheden i, at de omtalte former for chikane har fundet sted og indgår i grundlaget for polititilholdet. Kristeligt Dagblad har henvist til artiklerne ”Chikane fortsætter mod præst trods politi-tilhold” den 13. december 2015 på dagbladet-holstebro-struer.dk, ”Præst chikaneres: 100 opkald og 12 timers telefonsvarerbeskeder” den 14. december 2015 på dr.dk og ”Sognepræsten i [By] ved ikke, hvad han skal stille op, efter han i tre år har levet med chikane” den 14. december 2015 på tvmidtvest.dk. Vedrørende forelæggelsen har Kristeligt Dagblad anført, at [Klager A] og [Klager B] ikke nævnes ved navn i artiklen, og at artiklen ikke gør det muligt at identificere dem uden for en snæver kreds af mennesker, hvorfor Kristeligt Dagblad ikke fandt anledning til at forelægge oplysningerne. Dette ville svare til, at medierne ved omtale af retslige forhold kan referere, at der er rejst tiltale, uden at mediet er forpligtet til at forelægge indholdet af sigtelsen eller tiltalen for den omtalte med henblik på en udtalelse. Kristeligt Dagblad kendte ikke til klagernes identitet, før de selv henvendte sig til Kristeligt Dagblad. Avisen har fremlagt en mail af 9. marts 2016, som er sendt til hundredvis af personer og organisationer, herunder kongehuset, ministerier, danske og udenlandske medier m.fl. I mailen udbreder de selv budskabet om, at de står bag chikanen af sognepræst [Person C]. Kristeligt Dagblad har ikke ”sværtet” klagerne til. De optræder ikke i artiklen ved navns nævnelse. Selv hvis de havde været identificeret i artiklen, ville det ikke være ”tilsværtning” at gengive faktuelle oplysninger om årsagen til polititilholdet. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. ◊Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. [Klager A] og [Klager B] er efter det oplyste de omtalte ”to personer fra sin [præsten [Person C]s] tidligere valgmenighed i Kolding”. Pressenævnet finder derfor, at [Klager A] og [Klager B] har en sådan retlig interesse i at klage over artiklen, at der er grundlag for at behandle klagen. [Klager A] og [Klager B] har klaget over, at Kristeligt Dagblad ikke kontaktede dem for at høre deres version, inden avisen offentliggjorde artiklen. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkterne A. 1 og A. 3. Ifølge den påklagede artikel havde sognepræsten [Person C] modtaget 100 opkald om dagen, og der var indtalt 12 timers tale på præstens telefonsvarer. Klagerne har afvist, at de skulle have henvendt sig i det beskrevne omfang. På baggrund af Retten i Holstebros dom af 20. juni 2013 i sagen, anklagemyndigheden mod [Klager A] og [Klager B], lægger Pressenævnet til grund, at [Klager A] og [Klager B] blev idømt en bødestraf for at have overtrådt politiets advarsel om ikke at henvende sig til [Person C] (overtrådt et tilhold). Efter det oplyste er sagen behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen. [Klager A] blev dømt for at have sendt, indtalt og mailet et ukendt antal beskeder til præsten i december 2012 og for at have indtalt en besked og sendt 57 sms’er i januar 2013, ligesom hun blev dømt for at have sendt 133 sms’er fra 19.-23. februar 2013. [Klager B] blev dømt for at have sendt en sms og tre e-mails i januar 2013 og for at have sendt to sms’er og foretaget fire telefonopkald til [Person C] i februar 2013. Sådan som sagen foreligger oplyst, er det ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at der er foretaget 100 opkald på én dag til [Person C] og indtalt 12 timers tale på hans telefonsvarer. Under hensyn til klagernes dom og gentagne henvendelser til [Person C] finder Pressenævnet, at oplysningerne i artiklen ikke er uden faktisk grundlag. Det samme gælder udsagnene ”ubehagelige”, ”ondsindede”, ”føres bag lyset” og ”skummel person”, der fremstår som [Person C]s subjektive vurderinger. Pressenævnet finder herefter hverken grundlag for at kritisere, at Kristeligt Dagblad omtalte sagen som en ”chikanesag” eller tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at avisen ikke kontrollerede oplysningerne i artiklen yderligere inden offentliggørelsen. Pressenævnet finder, at præsten [Person C] havde ret til at fortælle sin historie om problemer med chikane, der også har offentlig interesse. Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at det vil være muligt for personer, som i forvejen har kendskab til sagen at identificere klagerne ud fra oplysningerne i artiklen, men bemærker, at de alene omtales som to personer fra Kolding Valgmenighed, der efter det oplyste består af mellem 100 og 150 personer. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Kristeligt Dagblad for at bringe præstens historie uden at anonymisere klagerne yderligere. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 12. april 2016.

Versioner

1. 2016-04-15