Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00940

GældendeVersion 2016-05-03
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9399@2016-05-03/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00940

Sætning taget ud af debatindlæg En fast skribent hos NORDJYSKE Stiftstidende klagede over, at en sætning i hans debatindlæg var taget ud. Redaktørens ret til at redigere mediet fandtes ikke at være overskredet, og klagen blev afvist som åbenbar grundløs. Pressenævnets formand udtaler: Spørgsmålet om, hvorvidt NORDJYSKE Stiftstidende kunne opsige samarbejdet med klager, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen. NORDJYSKE Stiftstidende findes ikke at have overskredet denne redigeringsret ved at udtage den ovenfor gengivne sætning af hans debatindlæg. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

[Klager] har klaget over redigeringen af hans debatindlæg ”Vanskelige at integrere” bragt den 15. december 2015 i NORDJYSKE Stiftstidende under debatrubrikken ”På Kanten”, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. NORDJYSKE Stiftstidende har efterfølgende stoppet samarbejdet med ham som fast leverandør til debatrubrikken ”På Kanten”, hvilket han anser som censur. 1 Sagsfremstilling NORDJYSKE Stiftstidende bragte den 12. december 2015 debatindlægget ” Modige Merkel ” skrevet af [Person A]. Som reaktion herpå skrev [Klager] debatindlægget ”Vanskelige at integrere” , der blev bragt i NORDJYSKE Stiftstidende den 15. december 2015. Inden indlægget blev offentliggjort i avisen, havde NORDJYSKE Stiftstidende redigeret følgende indledning ud af indlægget: ”Det var engang, ”Vor Herre”, efter at have skabt nogle kvinder stillede dem et valg, intelligens eller skønhed. [Person A], en skribent her (Nordjyske 12.12.15), er da skøn at se på. ” Debatindlægget startede i stedet med følgende: ”MUSLIMER: [Person A] skriver meget (senest 12.12) om, at vi skal tage flere migranter og flygtninge og integrere dem i samfundet af ”næstekærlighed”. Hun fremhæver ”modige” Merkel, Tysklands kansler. Det er grænseløs naivitet. […]” [Klager] klagede den 1. januar 2016 til NORDJYSKE, der afviste klagen. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 8. marts 2016. 2 Parternes synspunkter [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at hele hans debatindlæg har mistet sin pointe ved at fjerne sætningen. Han mener, at det er censur, som ikke er i overensstemmelse med den danske medieverden, hvor borgere bør have mulighed for at komme med deres tanker. Hvis de er stødende for nogen, må de indbringe det for domstolene. Avisen frasiger sig ansvar for tilsendt materiale på debatsiderne. Han har skrevet ”På Kanten” hver måned siden 1997 og har aldrig modtaget kritik fra nogen. Efter indlægget 15. december 2015 har Nordjyske ønsket at stoppe samarbejdet, selvom der var udstukket datoer for 2016. NORDJYSKE Stiftstidende har anført, at NORDJYSKE Stiftstidende har gjort brug af retten til i den redaktionelle proces at forkorte og redigere manuskripter til indsendte læserbreve og debatindlæg, så længe skribentens opfattelse fremstår uforvansket. Afslutningen af samarbejdet med [Klager] bunder i en generel vurdering af kvaliteten af de indlæg, de modtager. 3 Pressenævnets formand udtaler: Spørgsmålet om, hvorvidt NORDJYSKE Stiftstidende kunne opsige samarbejdet med klager, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i avisen. NORDJYSKE Stiftstidende findes ikke at have overskredet denne redigeringsret ved at udtage den ovenfor gengivne sætning af hans debatindlæg. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Afgjort den 2. maj 2016.

Versioner

  1. 2016-05-03