Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00963
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9418@2016-05-13/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00963
Ikke retlig interesse i klage over omtale af Prince En person klagede over artiklen ”Prince havde AIDS! ” bragt på tvguide.dk, da udsagnet ifølge klager ikke er sandt. Da klager ikke selv var omtalt i artiklen, afvises klagen pga. manglende retlig interesse. Pressenævnets formand udtaler: Pressenævnets kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at hjemmesider skal anmeldes til nævnet for at være omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Tvguide.dk indgav ved mail af 7. december 2004 anmeldelse til Pressenævnet, og tvguide.dk er derved omfattet af medieansvarslovens regler, hvorfor Pressenævnet kan behandle klagen. Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Henset til, at [Klager] ikke selv er omtalt eller afbildet i artiklen, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget over artiklen ”Prince havde AIDS! ” bragt den 5. maj 2016 på tvguide.dk, idet han mener, at overskriften er forkert og bør afpubliceres. Klagen indeholder endvidere en anmodning om en berigtigelse. [Klager] har til støtte for klagen anført, at overskriften ikke er rigtig, og at tvguide.dk derved har spredt en løgn. Pressenævnets formand udtaler: Pressenævnets kompetence Pressenævnet bemærker indledningsvis, at hjemmesider skal anmeldes til nævnet for at være omfattet af Pressenævnets kompetence, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Tvguide.dk indgav ved mail af 7. december 2004 anmeldelse til Pressenævnet, og tvguide.dk er derved omfattet af medieansvarslovens regler, hvorfor Pressenævnet kan behandle klagen. Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Henset til, at [Klager] ikke selv er omtalt eller afbildet i artiklen, har han ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at han kan anses for klageberettiget. Der er derfor ikke grundlag for at behandle klagen. Klagen afvises herefter, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 12. maj 2016.