Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00962

GældendeVersion 2016-05-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9421@2016-05-14/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00962

Ny klage over øgenavnet ”chikane-manden” behandles ikke igen Sjællandske omtalte en landsretsdom og omtalte den dømte som ”chikanemand”. Pressenævnet har tidligere taget stilling til, hvorvidt Sjællandske kunne anvende øgenavnet om klager i forbindelse med avisens omtale af byretsdommen. Ved nævnets tidligere kendelse kritiserede nævnet ikke omtalen. Henset til, at Sjællandske ved omtalen af landsretsdommen har anvendt øgenavnet i samme forbindelse som tidligere, afviser Pressenævnet at behandle klagen. Pressenævnets formand udtaler: [Klager] har klaget over, at Sjællandske i maj 2016 igen har anvendt øgenavnet ”Chikanemand” og henvist til nævnets tidligere kendelser af 25. februar 2014 i sag nr. 13-70-00577 og kendelse af 4. februar 2016 i sag nr. 15-70-00870, hvor han havde klaget over Sjællandske Medier. I Pressenævnets kendelse fra februar 2016 tog nævnet stilling til, hvorvidt Sjællandske kunne anvende øgenavnet ”Chikanemanden” i forbindelse med en omtale af Retten i Næstveds dom af 21. oktober 2015 i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager]. Sjællandske har i maj 2016 igen anvendt øgenavnet i forbindelse med en omtale af Østre Landsrets dom i sagen. Ifølge avisens omtale stadfæstede landsretten byrettens afgørelse fra oktober 2015. Henset til, at øgenavnet er anvendt i samme forbindelse som ved Pressenævnets kendelse fra februar 2016, dog i forbindelse med landsrettens dom, anses omtalen i maj 2016 heller ikke for at kunne indebærer en overtrædelse af de presseetiske regler. Klagen afvises herefter som åbenbar grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.

[Klager] har klaget over forsidehenvisningen ” Chikanemand idømt fængsel” og artiklen ”Landsretten slår fast: Chikanemand i fængsel” bragt den 4. maj 2016 samt artiklen ”HR-chef: Chikanemand brød borgernes tillid” bragt den 6. maj 2016 i Sjællandske, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at han i artiklerne omtales som ”chikanemanden”, hvilket han betragter som mobning, forfølgelse og ærekrænkelse. Journalisten har et personligt engagement via sin datters venskab med forurettede. Denne personlige interesse kommer til udtryk i artiklerne. Ifølge klager er Sjællandske tidligere blevet irettesat af Pressenævnet for at benytte øgenavnet. Klager har henvist til nævnets kendelse af 25. februar 2014 i sag nr. 13-70-00577 og kendelse af 4. februar 2016 i sag nr. 15-70-00870. Yderligere oplysninger Af Pressenævnets kendelse af 25. februar 2014 i sag nr. 13-70-00577, [Klager] mod Sjællandske Næstved, fremgår blandt andet følgende: ”3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: […] På baggrund af parternes synspunkter lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] fik et tilhold og blev dømt for overtrædelse af injurielovgivningen og pålagt at betale erstatning til den kvinde, han nu er politianmeldt for at hacke sig ind og ændre personlige oplysninger om. [Klager] blev i maj 2013 idømt otte måneders betinget fængsel og 100 timers samfundstjeneste for dokumentfalsk. Sjællandske omtalte i artiklen i november 2013 politianmeldelsen fra august 2013 uden at nævne [Klager]s navn. Pressenævnet finder, at [Klager]s tidligere domme har en sådan sammenhæng med det forhold, han nu er politianmeldt for, at Sjællandske var berettiget til at omtale de tidligere domme såvel som politianmeldelsen. I avisen skriver Sjællandske imidlertid fejlagtigt, at [Klager] i maj 2013 også blev dømt for at have hacket sig ind på [Tidligere arbejdsplads]s server og ændre i regnskabet. [Klager] var ifølge parternes oplysninger tiltalt for det, men blev ikke dømt. Pressenævnet finder herefter, at Sjællandske burde have kontrolleret, hvilke forhold [Klager] blev dømt for yderligere inden offentliggørelse, så fejlen derved kunne være undgået. Nævnet udtaler derfor kritik af Sjællandske. Da Sjællandske den 6. december 2013 berigtigede forholdet i avisen, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse i medfør af medieansvarslovens § 49. ” Af Pressenævnets kendelse af 4. februar 2016 i sag nr. 15-70-00870, [Klager] mod Sjællandske Medier, fremgår blandt andet følgende: ” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: […] Pressenævnet finder hverken grundlag for at kritisere Sjællandske Medier for at omtale [Klager]s tilhold tilbage fra 2004 eller de efterfølgende domme fra 2006 og 2013. Dommen fra 2013 havde blandt andet betydning for strafudmålingen i dommen 21. oktober 2015 (efter offentliggørelsen i Sjællandske Næstved), da de pådømte forhold blev begået i klagers prøvetid. ¬Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere brugen af øgenavnet ”Chikane-manden” , der ikke er uden dækning i de faktiske forhold. […]” Pressenævnets formand udtaler: [Klager] har klaget over, at Sjællandske i maj 2016 igen har anvendt øgenavnet ”Chikanemand” og henvist til nævnets tidligere kendelser af 25. februar 2014 i sag nr. 13-70-00577 og kendelse af 4. februar 2016 i sag nr. 15-70-00870, hvor han havde klaget over Sjællandske Medier. I Pressenævnets kendelse fra februar 2016 tog nævnet stilling til, hvorvidt Sjællandske kunne anvende øgenavnet ”Chikanemanden” i forbindelse med en omtale af Retten i Næstveds dom af 21. oktober 2015 i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager]. Sjællandske har i maj 2016 igen anvendt øgenavnet i forbindelse med en omtale af Østre Landsrets dom i sagen. Ifølge avisens omtale stadfæstede landsretten byrettens afgørelse fra oktober 2015. Henset til, at øgenavnet er anvendt i samme forbindelse som ved Pressenævnets kendelse fra februar 2016, dog i forbindelse med landsrettens dom, anses omtalen i maj 2016 heller ikke for at kunne indebærer en overtrædelse af de presseetiske regler. Klagen afvises herefter som åbenbar grundløs, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Afgjort den 13. maj 2016

Versioner

  1. 2016-05-14