Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9474@2016-05-31/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00854

Ikke kritik af Radio24syv for omtale af navngiven advokat To advokater klagede over, at DR, TV 2 og Radio24syv havde bragt krænkende omtale om dem i relation til deres erhvervsudøvelse. Dertil var der klaget over valget af kilder og manglende forelæggelse. Kun den advokat, hvis navn Radio24syv havde nævnt, var klageberettiget i forhold til Radio24syvs omtale. Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Der er klaget over et samarbejde mellem medierne TV 2, DR og Radio24syv i relation til mediedækningen, og klagerne har derfor anført, at de tre mediers dækning bør vurderes samlet. Pressenævnet behandler klagen over de tre medier samlet, men vurderingen af, hvorvidt de enkelte medier har tilsidesat god presseskik sker i forhold til det medie, der har offentliggjort de pågældende oplysninger. Redaktøren for et medie kan efter medieansvarslovens regler som udgangspunkt kun drages til ansvar for de oplysninger, der er offentliggjort i redaktørens eget medie. 3.1. Formelle forhold 3.1.1. Klagefrist Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over DRs, TV 2s eller TV 2s regionale virksomheders overtrædelse af god presseskik senest 12 uger efter offentliggørelsen skal indgives til disse. De pågældende virksomheders afgørelse kan senest 12 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Der er klaget over Radio24syvs medieomtale torsdag den 12. marts og fredag den 13. marts 2015. Torsdag den 4. juni 2015 modtog Radio24syv en klage fra [Klager 1] og [Klager 2] over tilsidesættelse af god presseskik og en anmodning om genmæle. Klagen er således sendt til Radio24syv før fristdagen, fredag den 5. juni 2015. Ud fra indholdet af mailen 4. juni 2015 må Radio24syv have været bekendt med det overordnede indhold af klagen. Den 9. juni 2015 præciserede [Klager 1] og [Klager 2] klagen og eftersendte en genmæletekst til Radio24syv. Radio24syvs anmodning af 23. juli 2015 til klagerne, hvor mediet bad klagerne præcisere anmodningen om genmæle, må anses som et afslag på at bringe den foreliggende genmæletekst. Da klagen over Radio24syvs afslag er modtaget i Pressenævnet den 24. august 2015, er klagefristen til Pressenævnet samtidig overholdt. Klagen behandles. 3.1.2 Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. [Klager 1] er omtalt ved navn i dele af Radio24syvs mediedækning. [Klager 1] er således en del af den omtalte gruppe af familieadvokater, der henvises til i radioudsendelserne. Hun har derfor en sådan retlig interesse i at klage over Radio24syvs omtale, at der er grundlag for at behandle klagen over samtlige indslag i forhold til hende. [Klager 2] er ikke på noget tidspunkt omtalt ved navn i Radio24syvs dækning, og der er heller ikke andre oplysninger i Radio24syvs dækning, der gør det muligt at identificere [Klager 2] som en af de omtalte familieretsadvokater. Pressenævnet finder herefter ikke, at [Klager 2] har retlig interesse i at klage over Radio24syvs dækning. Det forhold, at [Klager 2] bliver omtalt ved navn i TV 2s dækning af sagen, indebærer ikke, at hun har retlig interesse i at klage over Radio24syvs dækning. Nævnet afviser derfor at behandle klagen i forhold til [Klager 2]. 3.1.3 Kildebeskyttelse, råoptagelser og seertal Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt navnene på de advokater, der har udtalt sig til Radio24syv, vil være omfattet af reglerne om kildebeskyttelse i retsplejeloven. Det forhold henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence og behandles derfor ikke. Radio24syv har ikke fremlagt seertal og råoptagelser. Nævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at udlevere seertal og råmateriale. 3.1.4 Mundtlig forhandling Efter § 46, stk. 3, i medieansvarsloven samt § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet, kan nævnet indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. ¬Mundtlig forhandling kan ifølge forarbejderne til bestemmelsen i medieansvarslovens § 46, stk. 3, anvendes, hvor sagen efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkeligt oplyst på det skriftlige grundlag, eller hvor der er mulighed for en forligsmæssig løsning. Det fremgår også af forarbejderne, at bestemmelsen ikke giver mulighed for en egentlig bevisførelse for nævnet. Der henvises til Folketingstidende 1990-91, 2. saml., till. A, sp. 3170. Pressenævnets sager behandles normalt på skriftligt grundlag. Der er ikke på det foreliggende grundlag anledning til at antage, at sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt ved parternes skriftlige indlæg, eller at der af andre grunde bør træffes afgørelse om mundtlig forhandling. Der findes herefter ikke at foreligge grundlag for at indkalde parterne til en mundtlig forhandling. Anmodningen om mundtlig forhandling afvises, og sagen behandles nedenfor på skriftligt grundlag. 3.2 God presseskik Pressenævnet bemærker indledningsvis til realitetsbehandlingen af indholdet af klagen, at [Klager 1] ifølge Radio24syvs radioudsendelser skulle anvende uetiske metoder samt være medvirkende til at optrappe konflikter mellem sine klienter og den anden forælder, modparten. Radio24syv har henvist til, at minimum 11 advokater har anført, at klageren er med til at skabe et højt konfliktniveau i samværs- og forældremyndighedssager. Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for beskyldningerne. Det forhold tages der derfor ikke stilling til i nedenstående behandling. 3.2.1 Offentlig interesse Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i spørgsmålet om, hvorvidt advokater anvender grundløse anklager mod den ene forælder i forbindelse med forældremyndigheds- og samværssager, hvilket Radio24syv blandt andet har brugt [Person A]s sag til at belyse. Advokat [Klager 1] repræsenterede moren, modparten i [Person A]s sag. [Klager 1] har tidligere udtalt sig til medier og taget del i den offentlige debat om samværssager, ligesom hun medvirker i et andet medies dækning (DRs dækning fra morgenen den 12. marts 2015), inden Radio24syv omtaler hende ved navns nævnelse den 12. marts 2015 kl. 17.05. Nævnet finder herefter, at Radio24syv og de øvrige medier var berettiget til at omtale sagen og i den forbindelse nævne [Klager 1] ved navn i forbindelse med omtale af hendes erhvervsfaglige virke som advokat. 3.2.2 Vinkling Der er klaget over, at Radio24syvs dækning var ensidig. Ifølge klageren er omtalen ensidig, navnlig fordi, at moren og barnets perspektiv ikke blev belyst, selvom hovedhensynet i denne type sager er “barnets bedste”. Ifølge klageren fremgår det heller ikke klart af mediedækningen, at en samværssag behandles af administrative myndigheder, mens en forældremyndighedssag behandles af domstolene. Endelig mener hun, at advokaters rolle burde have været beskrevet yderligere. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at redaktøren har overskredet de vide rammer for redigering ved ikke at omtale de nævnte forhold nærmere. Nævnet bemærker endvidere, at [Klager 1] ikke ønskede at deltage i programmerne, og klager har således heller ikke selv fremmet omtalen af de vinkler, som hun mener, dækningen burde have medtaget. Radio24syv har i radioudsendelserne den 13. marts 2015 kl. 07.05 og 08.05 gengivet følgende udtalelse fra [Klager 1]: ”Jeg mener, at nogle konflikter er man nødt til at tage. Altså, man kan jo ikke samarbejde om overgreb på sit eget barn, og hvis man mener, at ens barn er overgrebet, så må man tage den konflikt. ” (Udtalelsen er en afspilning af DRs nyhedsindslag i TV-Avisen den 12. marts 2015 kl. 18.30.). I udsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05 udtaler radioværterne følgende: ”Radiovært 1 : De bliver måske afvist i retten. Der var ikke dokumentation for påstandene. […] Når vi siger det på denne her måde, så kan man jo hurtigt få mistanken. Den kan jeg også personligt få. At advokaterne har opildnet forældrene til at gøre det. Altså, instrueret dem i, hvis du siger det her i statsforvaltningen, eller hvor det nu foregår. Jamen, så har vi nogle gode kort på hånden. Men det kan vi to ikke bevise. Radiovært 2 : Det har vi ikke belæg for at sige. Og vi har heller ikke belæg for at sige, at de her anklager, de skulle være falske. Radiovært 1 : Nej, altså fordi en anklage kan jo godt falde til jorden. Være udokumenteret uden den er falsk […] Det vi i hvert fald ved fra de her 22 skilsmisseadvokater, Danmarks Radio og Radio24syv har spurgt, det er, at der er nogle kontroversielle kollegaer, der handler uetisk. De gør konflikterne værre, end de var i forvejen. ” Og ”Radiovært 2 : Vi skal lige sige, at vi har været i kontakt med [Klager 1]. Altså, familieadvokaten, der repræsenterede moren til [Person A]s søn. Hun har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag og ønsker heller ikke at udtale sig mere generelt om kritikken mod hendes arbejdsmetoder, men hun siger til Radio24syv, at hun ikke mener, at hun har handlet uetisk. ” Efter en samlet vurdering af [Klager 1]s manglende ønske om at medvirke og Radio24syvs omtale finder Pressenævnet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse Radio24syvs dækning for at være ensidig. Nævnet har lagt vægt på, at radioværterne i forhold til den konkrete omtale af [Klager 1] ikke har refereret de faktiske forhold forkert. 3.2.3 Kildekritik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. Klageren har henvist til, at medierne burde have udvist en særlig kildekritik over for interesseorganisationen Foreningen Far, selskabet Hvert 3. barn ApS og dets direktører, de anonyme advokater i rundspørgen, kontorchefen i statsforvaltningen, formanden for Danske Familieadvokater, tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jurist og journalist [Person D] samt advokaterne Lars Borring, Rasmus Hedegaard, Cecilie Mieth og Karina Hedegaard Hansen. Sidstnævnte repræsenterede modparten i injuriesøgsmålet, hvor der blev afsagt dom 5. marts 2013. Ved dommen blev en af [Klager 1]s klienter dømt for overtrædelse af straffelovens injuriebestemmelser. Det bemærkes, at [Klager 1] i den efterfølgende sag hos Advokatnævnet blev frifundet for overtrædelse af god advokatskik ved nævnets afgørelse af 31. oktober 2013. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Radio24syv ikke har udvist den fornødne kildekritik. Nævnet har lagt vægt på, at udtalelserne fra kilderne fremstår som kildernes vurdering af den omtalte gruppe familieadvokater. Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af interviewet med advokat Karina Hedegaard Hansen, at hun repræsenterede modparten i den konkrete sag, hvorved det gøres klart for lytterne, at der består et modsætningsforhold mellem hende og [Klager 1]. Ligesom det fremgår, at Advokatnævnet ikke gav faren i den konkrete sag medhold i sin klage over [Klager 1]. Det forhold, at Radio24syv ikke giver oplysninger om eventuelle kilder med tilknytning til selskabet Hvert 3. Barn ApS, kan ikke føre til et andet resultat. 3.2.4 Korrekte oplysninger Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. jf. punkt A. 1. 3.2.4.1 [Person A]s sag Der er klaget over Radio24syvss præsentation af [Klager 1]s rolle i [Person A]s sag. [Klager 1] har anført, at hun ikke var advokat for moren til [Person A]s søn i samværssagen, men at hun kun repræsenterede moren i forældremyndighedssagen. Radio24syv offentliggjorde blandt andet et interview med [Person A] i udsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05. Af udsendelsen fremgår følgende: ” Radiovært 1: Og de beskyldninger, ved vi jo, de kom jo dagen efter, at moren til din søn fik en ny advokat, som der hedder [Klager 1]. ” Og ”Radiovært 1: Vi kan ikke bevise, at det var [Klager 1], der fik moren til dit barn til at fremsætte anklagerne. Det ved vi ikke. ” Samt ”Radiovært 1: Men vi ved til gengæld, at advokaten [Klager 1] blev ved med at bruge anklagerne, selv om de var blevet afvist længere henne i sagen. Hvordan foregik det? [Person A]: Jamen, det gjorde hun ved et møde i fogedretten, og det var faktisk nærmest ni måneder bagefter, hvor hun udleverede nogle papirer til mig, hvor hun fastholdt, at jeg stadig skulle have gjort de her ting […]” Senere fortæller [Person A], at ”der var allerede på den dag truffet en resolution om, at der ikke skulle være samvær”. På baggrund af oplysningerne i sagen lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] blev beskikket som advokat for moren den 11. oktober 2010. Det fremgår af mail af 12. oktober 2010 fra moren til statsforvaltningen: ”Med henvisning til ovennævnte journal.nr kan jeg oplyse, at jeg, i går efter samtale med egen læge og i samråd med min advokat, har anmeldt vold og seksuel krænkelse begået af [Person A] i mod min søn på baggrund af min søns udtalelser. Jeg afventer nu politiets videre behandling af sagen” Af Københavns Politis afgørelse af 17. maj 2011 fremgår det, at efterforskningen af mistanken mod [Person A] blev standset, da der ikke var en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. I et processkift af 5. juli 2011 til fogedretten skrevet af [Klager 1] på vegne af moren gentages beskyldningerne om seksuelle krænkelser og vold. Statsforvaltningen besluttede samme dag blandt andet at afvise [Person A]s anmodninger om samvær med barnet, da barnet ikke kunne rumme det høje konfliktniveau forældrene imellem. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Radio24syvs udlægning af [Klager 1]s rolle i [Person A]s sag. Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Person A] klagede til Advokatnævnet over [Klager 1]. Advokatnævnet tog imidlertid ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt god advokatskik var tilsidesat i forbindelse med processkriftet af 5. juli 2011, da [Person A]s klage over processkriftet var indbragt for Advokatnævnet efter klagefristens udløb. 3.2.4.2 Anden omtale [Klager 1] har videre klaget over, at Radio24syv gør beskyldninger til fakta. Eksempelvis skriver Radio24syv i program-introduktionen på radio24syvs hjemmeside www.radio24syv.dk: ”En lille gruppe af navngivne familieadvokater handler uetisk og er med til at konfliktoptrappe børnesager, fordi det er en fordel for deres klient. ” (program-introduktion til radioudsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05) [Klager 1] har blandt andet henvist til, at Radio24syv ikke har dokumentation for sådanne konstateringer. [Klager 1] har ikke modtaget kritik fra Advokatnævnet, og at der på grund af sagens natur i sager, hvor der er mistanke om overgreb begået af den ene forælder, typisk vil ske en konfliktoptrapning mellem forældrene. Program-introduktionen på radio24syv.dk kan forstås som faktiske oplysninger. I begyndelsen af selve radioudsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05 indleder radioværten imidlertid med følgende: ”Der er en lille gruppe af advokater, der handler uetisk i de sager, der handler om, hvor et barn skal være, efter at forældrene er gået fra hinanden. Beskyldningen kommer ikke fra mig selv, men fra 22 kollegaer. ” Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at der er tale om en generel omtale, og at det fremgår af radioudsendelsens indledning, udsendelsen som helhed samt Radio24syvs dækning i øvrigt, at der er tale om beskyldninger og vurderinger fra kilder, herunder andre advokater. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Radio24syv. 3.2.6 Forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A. 3. Pressenævnet finder, at beskyldningerne i programomtalen og radioudsendelserne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 1], som Radio24syv nævner med navns nævnelse, hvorfor oplysningerne har skullet forelægges for hende. Pressenævnet lægger til grund, at Radio24syv henvendte sig til [Klager 1] første gang ved mail af 11. marts 2015 vedrørende en række radioindslag vedrørende konfliktfyldte samværssager, herunder en konkret sag, hvor [Klager 1] var morens advokat, som Radio24syv ville bringe dagen efter den 12. marts 2016. [Klager 1] svarede Radio24syv i mail af 12. marts 2015 kl. 11.46, hvorefter hun fik uddybet spørgerammen telefonisk, inden hun blev nævnt ved navn kl. 17.05. Hun afslog imidlertid at deltage i et interview med Radio24syv på sædvanlige vilkår. Det bemærkes, at Pressenævnet ikke har en optagelse af telefonsamtalen og derfor ikke er bekendt med, hvad der nærmere blev sagt under samtalen. På baggrund af Radio24syvs mail af 11. marts 2015 må [Klager 1] dog have været bekendt med vinklen i udsendelserne, herunder også den konkrete sag med [Person A] på grund af henvisningerne til Københavns Fogedret. Radio24syv citerede den 13. marts 2015 kl. 07.05 og kl. 08.05 [Klager 1]s udtalelse bragt i et andet medie, på DR i TV-Avisen den 12. marts 2015 kl. 18.30. Radioværterne gjorde i flere udsendelser opmærksom på, at [Klager 1] ikke havde ønsket at udtale sig ud over, at hun afviste at have handlet uetisk. Pressenævnet finder herefter, at [Klager 1] havde mulighed for at komme til orde i forhold til den kritik, der knyttede sig til hendes erhvervsudøvelse. Pressenævnet finder videre, at Radio24syvs henvendelse til [Klager 1] dagen før offentliggørelsen må betragtes som forelæggelse i rimelig tid og udtaler ikke kritik af Radio24syvs forelæggelse. 3.2.7 Afpublicering Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Klageren har anmodet medierne om at fjerne al mediedækning om emnet. DR har ikke kommenteret på anmodningen, hvilket Pressenævnet betragter som et afslag. Da mediedækningen vedrører klagerens erhvervsmæssige virke og ikke indeholder sådanne følsomme eller private oplysninger, som kan anses som omfattet af punkt B. 8, finder Pressenævnet ikke, at Radio24syv skulle have imødekommet anmodningen om at slette mediedækningen. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Radio24syv for ikke at fjerne radioudsendelser samt artikler fra Radio24syvs hjemmesider. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at Radio24syv har tilsidesat god presseskik. 3.3 Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Pressenævnet finder, at den foreliggende genmæletekst ikke tager stilling til konkrete oplysninger i mediedækningen og indeholder kommentarer, beklagelser på mediets vegne og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder indholdskravet i medieansvarslovens § 38. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge Radio24syv at bringe genmæleteksten hverken helt eller delvist.

Advokaterne [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over omtale af samværssager i 36 radioindslag bragt på Radio24syv den 12. og 13. marts 2015, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 15-70-00852, [Klager 1] og [Klager 2] mod DR, og sag nr. 15-70-00853, [Klager 1] og [Klager 2] mod TV 2 Danmark A/S. [Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at DR, TV 2 og Radio24syv har bragt krænkende og ukorrekt omtale om dem i relation til deres erhvervsudøvelse som advokater. Dertil er der klaget over valget af kilder og manglende forelæggelse. I sagerne er der indsendt et omfattende bilagsmateriale til klagen til Pressenævnet fra [Klager 2] og [Klager 1], herunder andre artikler i forskellige skrevne medier, hvor de er omtalt eller udtaler sig. I Pressenævnets kendelse er alene gengivet dele af det fremsendte materiale. 1 Sagsfremstilling Der er klaget til Pressenævnet over en række radioindslag i radiostationens nyhedsudsendelser, udsendelser i ”24syv Morgen” samt ”Reporterne”. Forud for offentliggørelsen af indslagene rettede Radio24syv henvendelse til [Klager 1] og omtalte oplysningerne. 1.1 Mailkorrespondance med Radio24syv Forud for radioudsendelserne sendte Radio24syv onsdag den 11. marts 2015 en mail til [Klager 1], hvoraf det fremgår: ”Vi arbejder på en række radioindslag om skilsmisse-sager, hvor der er uenighed mellem forældrene om samvær med børnene. I en konkret sag indgår udokumenterede anklager om farens overgreb på barnet, anklager som har fået afgørende betydning for sagens udfald. Den sag bringer vi i samarbejde med DR frem på torsdag [den 12. marts 2015]. I den pågældende sag har du været modpartens advokat, og derfor ønsker vi at interviewe dig om sagen, da faren hævder, at beskyldningerne er usande. Vi ønsker blandt andet at spørge dig, hvorfor du bringer morens beskyldninger om overgreb frem i din procedure ved Københavns Fogedret, efter at beskyldningerne er blevet afvist af myndighederne. Vi ønsker også at stille generelle spørgsmål til din håndtering af denne type sager, og til din holdning til advokaters håndtering af den type sager generelt. Vil du kontakte mig? ” [Klager 1] svarede Radio24syv ved mail af 12. marts 2015 kl. 11.46. Af mailen fremgår det: ”Jeg medvirker gerne til et interview, hvor jeg kan komme til orde med mine synspunkter. Hvis du sender mig spørgerammen vil jeg vende tilbage. Jeg har formentlig mulighed for at deltage i et interview af ca. 15 minutters varighed i tidsrummet fra kl. ca. 15.00 til 16.00, men ønsker forinden at se spørgerammen og tage stilling til indholdet i den. Hvis du er interesseret kan du SMS spørgerammen til mig og hvornår interviewet ønskes på tlf. [telefonnummer], da jeg går i retten om ganske kort tid og derefter først er tilgængelig igen efter kl. 15.00. ” 1.2 De påklagede radioudsendelser Der er klaget over en række radioudsendelser, der i vid udstrækning omtaler de samme forhold om advokaters rolle i samværssager. Klagen angår omtalen i følgende radioudsendelser den 12. marts 2015: ”24syv Morgen” kl. 06.05, 07.05 og 08.05 og nyhedsudsendelserne hver time kl. 06 til kl. 16 og kl. 18, kl. 19, kl. 22 og kl. 23 samt udsendelsen ”Reporterne” kl. 17.05. Der er ligeledes klaget over nyhedsindslagene den 13. marts 2015 fra midnat til kl. 12 samt ”24syv Morgen” kl. 06.05, 07.05 og 08.05. I udsendelsen ”24syv Morgen” den 12. marts 2015 henholdsvis kl. 06.05, 07.05 og 08.05 blev familieadvokaters rolle i samværssager omtalt. Af udsendelsen kl. 06.05 fremgår blandt andet: [Tidskode 1:25] ” Radiovært 1 : […] Den handler om, at hvert år så bliver mange forældre afskåret fra kontakt med deres egne børn. Det kan være noget, der varer i flere år, og det er noget, som opstår pga. beskyldninger om overgreb. Og det sker, selvom de her anklager ikke kan dokumenteres - og i visse tilfælde, de værste tilfælde viser sig at være falske. Radiovært 2 : Det lyder jo helt vildt, men det er fordi, det kan være fordelagtigt at anklage sin ekspartner, f.eks. for overgreb. Så bliver samværet med den anklagede forælder nemlig suspenderet, mens sagen bliver undersøgt. Og så kan man jo sidde der med barnet. […] Radiovært 1 : Og hvert år, der modtager statsforvaltningen i omegnen af 250 anklager fra forældre, der påstår, at deres eks-partner har begået vold, incest eller andre skadelige overgreb mod et fælles barn eller fælles børn og ifølge statsforvaltningen, så bliver cirka en femtedel af de her klager afvist. Radiovært 2: Flere kilder bekræfter over for os, at det er en lille gruppe navngivne familieadvokater, der ligefrem tilskynder til denne her form for konfliktoptrapning. Altså, udokumenterbar eller direkte falske anklager i denne her type sager, som jo får afgørende betydning for sagen og barnets opvækst. Radiovært 1 : Og det er noget, som vi har undersøgt her på Radio24syv i samarbejde med DR. Vi har ringet til 22 af de her 25 familieadvokater. Tanja Graabæk, godmorgen til dig. Tanja Graabæk : Godmorgen. Radiovært 1 : Du er tidligere sagsbehandler i statsforvaltningen, og nu er du direktør i rådgivningsvirksomheden ”Hvert 3. barn". Som vi sagde i oplægget her, så har vi en mængde kilder her, blandt andet statsforvaltningen, der kan udpege sammenfald mellem en bestemt gruppe af advokater og sager, hvor konflikten optrappes på denne her måde. Altså, hvor der er ekstreme beskyldninger om f.eks. overgreb af forskellig art. Er det noget, som du kan nikke genkendende til det her? Tanja Graabæk : Det er det i hvert fald. Altså, både fra min tid i statsforvaltningen, men også nu, hvor jeg sidder på den anden side. Det er i hvert fald påfaldende, at hver eneste gang, man har en sag med dem, så er vi ude i den type sager. […] Radiovært 2 : Har du selv som sagsbehandler i statsforvaltningen siddet med sager, hvor du har tænkt: Det her, det har simpelthen ikke hold i virkeligheden? Tanja Graabæk : Ja, det har jeg. Flere gange. […] Radiovært 1 : […] Hvorfor griber man ikke ind overfor de her advokater? Hvis man godt ved, hvem de er, og hvis man oplever, at de gang på gang altså står bag noget, der i hvert fald minder om falske anklager? Tanja Graabæk : Jamen, det svære er jo at bevise det. […] [Tidskode: 7:49] Radiovært 2 : Ja, og så kan du se mere til sagen i DR2 dokumentaren: ”Fædre under mistanke” . Det er i aften kl. 21.30. […] [Tidskode 8.30] Radiovært 2 : Familieadvokater opfordrer deres klienter til at anklage deres ekspartner for at have begået overgreb på børnene, også selvom det ikke har hold i virkeligheden. […] [Tidskode 23.40] Radiovært 2 : […] Vi taler om advokater, som altså simpelthen hjælper forældre med at fremføre, hvis ikke falske - så i hvert fald udokumenterbare - anklager mod deres tidligere partner i kampen om, hvem der skal have retten til at se og have forældremyndigheden over deres børn. […] [Tidskode 25.21] Radiovært 2 : Den store historie på ”24syv Morgen” i dag er, at advokater hjælper klienter med at fremføre udokumenterede påstande om overgreb fra ekspartnerens side. […] [Tidskode 26.09] Radiovært 2 : En lille gruppe af familieadvokater opfordrer deres klienter til at rette anklager mod deres ekspartner for at have begået overgreb på børnene, også selvom det ikke har hold i virkeligheden. […] 22 ud af de 24 familieadvokater, som Radio24syv i samarbejde med DR har talt med nikker genkendende til metoden med, at der bliver brugt anklager, der ikke nødvendigvis er hold i. […]” Radioværterne interviewer til sidst i radioudsendelsen journalist og jurist med speciale i familieret, [Person D], om familieadvokaternes rolle i sagsforløbet. Det følger videre af udsendelsen: ”[…] Radiovært 2: Du har talt med 22 ud af de her 24, som det drejer sig om, advokater om de her sager. Hvad siger de til dig, når du spørger dem ind til det med anklagerne? [Person D]: De siger, ja, vi kan godt genkende, at der er en lille gruppe på en fem ti stykker, vil de sige, af de her advokater, som for det første konfliktoptrapper mere end de får løst sagerne, og som i bund og grund ikke opfører sig ordentligt. Og som på en eller anden måde agerer talerør for nogle kvinder, som det jo er, der typisk sidder i en meget svær situation. […] [Tidskode 44:27] Radiovært 1 : […] på DR, hvor der bliver vist en dokumentarudsendelse i aften eller hvad? [Person D] : Det gør der, og der kan man i hvert fald få navnet på én af advokaterne. […]” […] Radiovært 2 : Familieadvokater opfordrer altså deres klienter til anklage ekspartnere for at have begået overgreb på børnene, også selvom det ikke har hold i virkeligheden. En håndfuld navngivne familieadvokater har denne her adfærd […]. Radiovært 2 : […] familieadvokater, der bevidst hjælper deres klienter med at, ja at lyve i retten omkring, hvad deres ekspartner har begået. […]” Radiovært 1: I hvert fald fremsætte anklagerne, hvor. Om det så ender i retten, at det ender med, man lyver i retten, jamen det er jo ikke altid sikkert, men bare det man fremsætter anklagerne […]. ” Samme oplysninger gentages i udsendelserne kl. 07.05 og kl. 08.05 samme morgen. Udsendelsen kl. 07.05 og kl. 08.05 omhandlede herudover den 24-årige [Person F]s fortælling om hans egen konfliktfyldte samværssag. Udsendelsen kl. 08.05 indeholdt desuden et interview med familieadvokat Cecilie Mieth, der kunne genkende problemstillingen. Flere gange i udsendelserne gjorde radioværterne opmærksom på, at Radio24syv og DR havde samarbejdet om historien samt om aftenens dokumentarudsendelse ” DR2 Undersøger: Fædre under mistanke ” sendt på DR2. Af udsendelsen kl. 08.05 fremgik det yderligere: ”[…] Radiovært 1: […] Det er ikke bare forældrene selv, der kommer med udokumenterbare – nogen gange falske – anklager. Det er også advokaterne, der hjælper til med det her. […] Radiovært 2: […] Flere kilder bekræfter over for Radio24syv, at der er en lille gruppe navngivne familieadvokater, der ligefrem, når de får de her sager, tilskynder til, at man konfliktoptrapper på denne her måde. Altså, at man strikker en eller anden falsk anklage sammen, der kan få afgørende betydning for sagen og barnets opvækst. […]” Den 12. marts 2015 bragte Radio24syv yderligere ti nyhedsudsendelser hver time fra kl. 06.00 til kl. 16.00. Nyhedsudsendelserne omhandler tilsvarende oplysninger om familieadvokaters rolle i samværssager. Kl. 17.05 bragte Radio24syv tillige radioudsendelsen ”Reporterne” . På radio24syvs hjemmeside radio24syv.dk lyder programomtalen: ”En lille gruppe af navngivne familieadvokater handler uetisk og er med til at konfliktoptrappe børnesager, fordi det er en fordel for deres klient. En måde at konfliktoptrappe på er at opfordre sin klient til at anklage sin ekspartner for vold og overgreb. [Person A] er netop en af de fædre, der er blevet udsat for anklager, der senere er blevet afvist. ” I selve radioudsendelsen medvirker blandt andet familieretsadvokat Cecilie Miedt. Af udsendelsen fremgår det blandt andet: [Tidskode 02.45] ” Radiovært 1 : Der er en lille gruppe af advokater, der handler uetisk i de sager, der handler om, hvor et barn skal være, efter at forældrene er gået fra hinanden. Beskyldningen kommer ikke fra mig selv, men fra 22 kollegaer. Andre skilsmisseadvokater, som Radio24svy og Danmarks Radio har spurgt, de siger, der er en navngiven lille gruppe advokater, som gør noget, der ikke er i orden. Og vi har så prøvet at gennemgå de her børnesager, hvor advokaterne, der har fået kritik, er en del af. Og det vi kan se, det er i en række tilfælde, så ret hurtigt efter advokaten er blevet sat på opgaven, så opstår der beskyldninger i sagerne om, hvor datteren eller sønnen skal være henne. Hos mor eller far. Radiovært 2 : Og det er altså beskyldninger om incest. Det er beskyldninger om overgreb eller vold mod børn. De her beskyldninger kommer så frem i sagerne kort efter, at de her advokater, de er blevet involveret. Men efterfølgende, så er de her anklager faldet til jorden. Radiovært 1 : De bliver måske afvist i retten. Der var ikke dokumentation for påstandene. […] Når vi siger det på denne her måde, så kan man jo hurtigt få mistanken. Den kan jeg også personligt få. At advokaterne har opildnet forældrene til at gøre det. Altså, instrueret dem i, hvis du siger det her i statsforvaltningen, eller hvor det nu foregår. Jamen, så har vi nogle gode kort på hånden. Men det kan vi to ikke bevise. Radiovært 2 : Det har vi ikke belæg for at sige. Og vi har heller ikke belæg for at sige, at de her anklager, de skulle være falske. Radiovært 1 : Nej, altså fordi en anklage kan jo godt falde til jorden. Være udokumenteret uden den er falsk […] Det vi i hvert fald ved fra de her 22 skilsmisseadvokater, Danmarks Radio og Radio24syv har spurgt, det er, at der er nogle kontroversielle kollegaer, der handler uetisk. De gør konflikterne værre, end de var i forvejen. […]” Radioudsendelsen ”Reporterne” fortsætter med et interview med faren [Person A], der bliver interviewet om sin sag. Morens advokat var [Klager 1]. Udsendelsen fortsætter således: [Tidskode lidt før 05.20] ”[…] Radiovært 1: Og de beskyldninger, ved vi jo, de kom jo dagen efter, at moren til din søn fik en ny advokat, som der hedder [Klager 1]. [Person A]: Det er korrekt. Radiovært 1: Og som 15 af de her 22 advokater, vi har talt med. De nævner specifikt [Klager 1], som en af de advokater, der handler uetisk. Det er selvfølgelig derfor, vi taler med dig, fordi der er et eller andet, der tyder på, at der kan være noget galt her. [Person A]: Ja. Radiovært 1: Vi kan ikke bevise, at det var [Klager 1], der fik moren til dit barn til at fremsætte anklagerne. Det ved vi ikke. [Person A]: Nej. Radiovært 1: Men vi ved til gengæld, at advokaten [Klager 1] blev ved med at bruge anklagerne, selv om de var blevet afvist længere henne i sagen. Hvordan foregik det? [Person A]: Jamen, det gjorde hun ved et møde i fogedretten, og det var faktisk nærmest ni måneder bagefter, hvor hun udleverede nogle papirer til mig, hvor hun fastholdt, at jeg stadig skulle have gjort de her ting […] så der var faktisk kommet nye boller på suppen udover alle de her ting i forvejen. Så hun optrapper konflikten. Radiovært 1: Og de her anklager om vold med mere, som sådan set var blevet afvist. [Person A]: Ja. Radiovært 1: det var jo ikke bevist, men havde det så nogen betydning, at de kom frem? […] [Person A]: Det har jo den betydning, at man optrapper stadig konflikten, fastholder konflikten på et højt niveau, selv om både politiet og en børnesagkyndig psykolog har været inde og sige, at der er slet ikke noget at komme efter her. [. . . ] Radiovært 1: Gjorde det, at du stod dårligere i sagen? Altså havde sværere ved at se din søn? [Person A]: Jah, der var allerede på den dag truffet en resolution om, at der ikke skulle være samvær. […] […] Radiovært 2 : Vi skal lige sige, at vi har været i kontakt med [Klager 1]. Altså, familieadvokaten, der repræsenterede moren til [Person A]s søn. Hun har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag og ønsker heller ikke at udtale sig mere generelt om kritikken mod hendes arbejdsmetoder, men hun siger til Radio24syv, at hun ikke mener, at hun har handlet uetisk. Radiovært 1 : Og [Klager 1], jeg er sikker på, at du lytter med. Vi har jo ringet til dig hele, hele dagen. Og lige over for mig er der en tom stol, hvor du skulle have været, og den bliver ved med at være tom. Og vi vil meget gerne tale med dig på et tidspunkt. Så bare kom herind, så kan vi tale om denne her sag eller nogen af de andre anklager, som kommer fra altså 15 ud af 22 familieadvokater. De nævner specifikt dig, som en, der handler uetisk, som en, der gør konflikterne værre, end de var i forvejen. Dig, vil vi altså gerne tale med […]” Om aftenen den 12. marts 2015 bragte Radio24syv yderligere tre nyhedsudsendelser kl. 20.00, 22.00 og 23.00, hvori emnet kort blev omtalt med samme vinkel som den tidligere omtale. Den 13. marts 2015 bragte Radio24syv tretten nyhedsudsendelser i tiden fra kl. 00.00 til kl. 12.00. I nyhedsudsendelserne opridses debatten om familieadvokaters rolle i samværssager kort. [Klager 1] nævnes ved navn i udsendelserne kl. 05.00, 06.00, 07.00 og 08.00. Af nyhedsudsendelsen kl. 05.00 fremgår det blandt andet: ” Radiovært: […] Men i et samarbejde med DR har vi her på kanalen gransket en række sager, hvor de samme navne går igen. I et samarbejde med DR har vi fået bekræftet tendensen hos 22 familieadvokater, hvor langt over halvdelen fremhæver én bestemt advokat [Klager 1] fra København. Det kom frem i DR dokumentaren i går aftes ”Fædre under mistanke”. ” I udsendelsen ”24syv Morgen” klokken henholdsvis 06.05, 07.05 og 08.05 fortsatte debatten om familieadvokaters rolle i samværssager. Af udsendelsen kl. 06.05 fremgår blandt andet: ”Radiovært 2 : På den måde har vi fået bekræftet, hvad andre familieadvokater har sagt til os, at der er en lille gruppe advokater, som mistanken altså peger på. En af dem nævner vi nu med navns nævnelse. Det er [Klager 1] fra København. Og grunden til, at vi nævner det, det er, at denne her historie, den er lavet i et samarbejde med DR, og det kom altså frem, det her navn, i går aftes i DR2 dokumentaren ” Fædre under mistanke ”. Radiovært 1 : Og vi skal også huske at sige, at vi selvfølgelig har forsøgt at kontakte [Klager 1] og spurgt, om hun ville være med her i ”24syv Morgen”. Det har hun ikke ønsket. Radiovært 2 : Og [Klager 1], hvis du lytter med, du kan bare ringe, så kommer du med lige med det samme. Radiovært 1 : En af dem, der har siddet over for [Klager 1] i denne her slags sager, er advokat Karina Hedegaard fra Aalborg. Godmorgen. Karina Hedegaard : Godmorgen. Radiovært 2 : Hvad er det for et mønster, du har set i de sager, som [Klager 1] har ført? Karina Hedegaard : Jamen, det er for det første, at der bliver opgivet sådan en personlighedsprofil allerede i processkrifterne, som ikke har hold i virkeligheden. Man gør det simpelthen for at sandsynliggøre, at den her far, han kan finde på at gøre de her ting ved barnet, som moren påstår. Og der er alt fra beskyldninger om vold og dokumentfalsk, incest osv. [. . . ] og det gør altså, at der sker en voldsom konfliktoptrapning i sagerne. Radiovært 2 : Men hvordan kan du vide, at det ikke er konen, altså moren, der har kommet med de her oplysninger til advokaten. Hvorfor tror du det, at det hænger sådan sammen, at for eksempel [Klager 1] er med til og få de her anklager frem? Karina Hedegaard : I de to sager jeg har haft, har hun ikke været den, der har startet anklagerne. Hun er kommet ind på et senere tidspunkt i sagerne. Men det, der er sket, da hun træder ind i sagerne. Det er, at der sker en voldsom konfliktoptrapning, og nu kommer der ikke bare en anklage fra moren omkring incest længere. Nu er det også beskyldninger om vold og dokumentfalsk og alle mulige andre voldsomme påstande. Radiovært 2 : Så det vil altså sige, at du har siddet med et skilsmissepar i et stykke tid, og så lige pludselig, så vælger moren, som det jo er i de her tilfælde, at få [Klager 1] som advokat, og så er det, at det hele går op i en spids. Karina Hedegaard : Ja, det er sådan, jeg har set det. Ja. […] Radiovært 2 : Er hun den bedste advokat at få, hvis man vil have sine børn hele tiden? Kan man give hende den ros? Karina Hedegaard : Det kan jeg ikke udtale mig om. […] Radiovært 2 : Så det er til skade for både for mor og far og for barnet også i de sager, du har haft med hende at gøre? Karina Hedegaard : Ja, det har det været. Som sagt i den ene af sagerne, der ender moren jo med at blive idømt straf efter straffelovens injuriebestemmelser, fordi man bliver ved med at komme med de her beskyldninger, efter politiet har henlagt sagen som åbenbar grundløs. Radiovært 2 : Og får det ikke konsekvenser for Vivian, når det her sker? Karina Hedegaard : Ifølge min klients oplysninger, så blev der indbragt en klage for Advokatnævnet i den sag, og jeg mente ikke, de gjorde noget ved det. På trods af, at moren hun blev idømt straf. Radiovært 2 : Så hun er gået fri, selv om man har haft projektørlyset rettet mod [Klager 1]. Jamen, så har det ikke haft nogen konsekvenser for hende? Karina Hedegaard : Det er korrekt. […] Rasmus Hedegaard, advokat : Jeg kan ikke lade være med at tage fat i før, at man spurgte min kollega, hvorvidt [Klager 1] er den bedste advokat, man kan få. Det er jo altid op til klienten at vurdere, men jeg vil sige, at hvis hun går i krig med konfliktoptrapning, så er hun absolut en af de værste advokater, man kan få. For det første, fordi man sådan set har fundet sig en advokat, som er med til og give den gas med at lave direkte skade på ens barn, fordi konfliktniveauet stiger. Og nummer to, fordi langt de fleste af de her advokater, der opfører sig sådan her, jamen, det bliver gennemskuet inden, der er gået et halvt sekund. Både af modpartens advokat og i øvrigt også af dommerne, der jo skal vurdere de her sager. […] Radiovært 2 : Men Rasmus Hedegaard, hvorfor bliver [Klager 1] så ikke gennemskuet? Vi har jo altså hørt, at søgelyset har været rettet mod hende i hvert fald en gang. Måske også flere gange. […] Radiovært 2 : Men hvorfor, hvorfor har vi så ikke, når der er den mulighed for at straffe advokater. Hvorfor er det så ikke sket i tilfældet med [Klager 1], som vi altså har en hel række advokater, der peger på. Hun er altså en af dem, der er jo tale om måske fem ti stykker. Hun er en af de allerværste. Hvorfor er der ikke sket noget mod hende. Rasmus Hedegaard : Ja, det ved jeg faktisk ikke. [. . . ] og det vil jeg da også opfordre alle, der måtte have haft med [Klager 1], og som har måttet følt sig urimelig behandlet. Altså simpelthen har syntes, at hendes adfærd ikke har været rimelig, til at indsende de her klager til Advokatnævnet. […]” De samme oplysninger gentages i radioudsendelserne kl. 07.05 og kl. 08.05 samme morgen. Udsendelsen kl. 07.05 omhandlede herudover interviewet med faren, [Person A], hvor moren til barnet var repræsenteret af [Klager 1]. I udsendelsen opfordrer advokat Karina Hedegaard [Person A] til at sende en klage over [Klager 1] til Advokatsamfundet. Af udsendelsen fremgår blandt andet: [Tidskode 26.20] ”[…] [Klager 1] (udtalelse fra DR2 dokumentaren ”Fædre under mistanke”) : Jeg mener, at nogle konflikter er man nødt til at tage. Altså, man kan jo ikke samarbejde om overgreb på sit eget barn, og hvis man mener, at ens barn er overgrebet, så må man tage den konflikt. […]” Radioudsendelsen kl. 08.05 indeholdt derudover et interview med formanden for Danske Familieadvokater, Lone Brandenborg, ligesom [Klager 1]s udtalelse fra DR dokumentaren ” Fædre under mistanke ” blev afspillet igen. Også daværende minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen, blev interviewet. 1.3 Klagen til Radio24syv [Klager 1] og [Klager 2] klagede ved mails af 4. juni 2015 til henholdsvis DR, TV 2 og Radio24syv. Mailene var i det væsentlige identiske. Af mailen til Radio24syv fremgik følgende: ”Vedr. Anmodning om genmæle i anledning af Radio24syv’s udsendelser og øvrige aktiviteter, i perioden fra den 12. marts 2015 og fremover – ang. advokaters virke. […] Herunder til vores, advokat og mediator [Klager 1] og advokat og mediator [Klager 2]s, virke. Udsendelserne bagvaskede os begge, og der indgives derfor fra begges side politianmeldelse. Radio24syv har krænket os på det groveste og har overtrådt god presseskik. Den måde udsendelser og hvordan vi blev udstillet i forhold til temaet for udsendelserne, var fordrejede, misvisende og med mangelfulde beskrivelser af faktiske forhold. Der anmodes om genmæle efter medieansvarslovens § 36, da ingen af de oplysninger af krænkende karakter, som blev bragt om hver af os var korrekte, herunder var de således heller ikke ”utvivlsomt rigtige”, således som det kræves af mediet, at oplysninger er for, at de kan bringes i offentlige udsendelser, som det skete fra den 12. marts og fremover. Vi eftersender en uddybning med tilhørende bilag og et forslag til formulering af genmæle snarest. Vi skal samtidig hermed opfordre Radio24syv til straks at fjerne alle udsendelser og link, der måtte ligge på internettet, der har med udsendelserne at gøre, og som kan associeres til os eller på anden måde udstiller os som kriminelle, uetiske og/eller dadelværdige. Ligeledes bør der fra mediets side straks ske opfordring til andre om at nedtage link, da det skete er en krænkelse af advokatstanden som sådan, herunder os. Vi beder om, at der bevares kopi således, at det kan ses, hvorledes udsendelser m.v. rent faktisk blev afviklet dvs. det faktiske forløb. Der tages forbehold for fremsættelse af krav om tort, godtgørelse og erstatning for den skade medierne har forvoldt os. Bekræft venligst modtagelsen af nærværende email. ” Ved mail af 9. juni 2015 til DR, TV 2 og Radio24syv uddybede [Klager 1] og [Klager 2] klagen og eftersendte en genmæletekst (dateret 5. juni 2015), hvoraf det fremgår: ”Den 12. marts 2015 og senere bragte landets hovedmassemedier, Radio24syv, DR, TV 2 og TV 2 News på forskellig vis i et samarbejde, en række udsendelser. Samværssagers behandling og advokaters arbejde blev i den forbindelse fremstillet fordrejet og ukorrekt. Befolkningen blev misinformeret. Det fremgik, at fædre blev snydt af en gruppe advokater, særligt advokater for mødre i samværssager, hvor der var mistanke om overgreb på barnet fra farens side. Det blev oplyst, at advokater brugte uetiske og ulovlige metoder i samværssager med det formål at give moren en bedre retsstilling. Advokat og mediator [Klager 1] og advokat og mediator [Klager 2] blev fremstillet som hørende til denne gruppe advokater. Der blev vist skilte på tv-skærmen i tilknytning til programmer, videoer og artikel samt chat med generaliseret kritik af advokatstanden. I forhold til disse oplysninger meddeles: Medierne erkender og beklager 1. At de oplysninger, der blev givet om advokatstanden ikke var korrekte. Medierne havde således intet belæg for de kritiske udtalelser om advokatstandens etiske adfærd. 2. At de oplysninger, der blev givet i tilknytning hertil om advokat og mediator [Klager 1] og advokat og mediator [Klager 2] byggede på falske oplysninger. 3. At have fremstillet sagsgangen i samværssager ukorrekt og fordrejet. Det blev blandt andet fremstillet som om en samværssag blev behandlet som en straffesag, selv om dette ikke er korrekt. Det kom ikke frem, at i en samværssag er barnets interesser og behov det vigtigste. Medierne erkender og beklager, hvis misinformationen om faktiske forhold får som konsekvens: at mødre ikke får en retfærdig rettergang at mødre ikke må eller tør ytre sig om overgreb på deres børn eller dem selv at mødre derved forhindres i at beskytte børnene og sig selv mod overgreb at advokater forhindres i at udføre helt sædvanlige advokatopgaver for mødre som for eksempel at oplyse sagen, hvor der er mistanke om overgreb til myndighederne. Medierne erkender og beklager, at de ikke har fulgt de presseetiske regler ved blandt andet manglende kildekritisk tilgang i forhold til brug af eksperter og andre informationer: Der blev anvendt eksperter, der fremstod som uvildige uden at være det. Der anvendtes blandt andet i udsendelserne tre direktører fra et selskab, heraf to blev anvendt som gennemgående eksperter og den tredje direktør ”optrådte” med sine to døtre i sin egen sag, hvor døtrene kom med beviseligt usande udtalelser. Det fremgik, at der var store samarbejdsproblemer med moren til børnene. Selskabet reklamerede ellers massivt for samarbejde mellem forældrene både i nyhedsindslag, programmer og artikler. I tilknytning til dette program burde det have været oplyst, at faren til børnene tillige er direktør i det anpartsselskeb, hvor to af med-direktørerne blev anvendt dagene igennem som eksperter i udsendelserne. De udtalte sig om betydningen for børnene af samarbejde mellem forældrene uden oplysning om betydningen af volds- og overgrebsadfærd. at medierne er blevet forledt af Foreningen Far, der beviseligt har leveret mønstre og lister til nogle af udsendelserne uden, at medierne efterprøvede rigtigheden. ved at undlade grundigt at undersøge om den offentlige administrative myndighed, statsforvaltningens anklager mod en række advokater var korrekte og omfattende advokat og mediator [Klager 1] og advokat og mediator [Klager 2]. Efterfølgende har det vist sig, at der intet var at bebrejde de to pågældende advokater og mediatorer. Rigtigheden af de voldsomme påstande burde være undersøgt særdeles grundigt, herunder som følge af, at de blev bragt offentligt på alle de store medieflader over flere dage. Ved at anvende børn som kilde i en offentlig udsendelse, hvor de helt åbenbart er i klemme i forældrenes konflikt. Ved at interviewe to børn i en af nyhedsudsendelserne. Dette skete selv om børnene helt åbenbart var i klemme mellem forældrene og således befandt sig i en gidsel-lignende situation under interviewet, hvor de udtalte sig negativt om deres mor. Medierne burde ikke sætte børn i en sådan situation. Medierne erkender, at de er blevet forledt af bl.a. Foreningen Far og ikke har været tilstrækkelig kildekritiske. Dette er særligt beklageligt, når der henses til at indslagene blev bragt i nyhederne og i en fakta-udsendelse som en slags retsreportage med afsløring af advokaters kriminelle og odiøse arbejde. Medierne erkender samfundsværdien af: at advokater er ”vagthunde” som blandt andet skal gøre opmærksom på lovgivning og praksis som ikke overholder menneskerettighederne. at medierne som den 4. statsmagt ligeledes er ”vagthunde”. Det får alvorlige konsekvenser for samfundet, hvis den vigtige rolle medierne har, ikke tages alvorligt ved, at medierne følger de presseetiske regler, lovgivning og menneskerettigheder. ” Radio24syv anmodede ved mail af 23. juli 2015 [Klager 1] og [Klager 2] om at uddybe deres anmodning om genmæle. Den 24. august 2015 modtog Pressenævnet klagen fra [Klager 1] og [Klager 2]. Radio24syv har under Pressenævnets behandling fastholdt, at klagernes anmodning om genmæle ikke var konkretiseret i forhold til Radio24syv. 1.4 Vedrørende Hvert 3. barn ApS Det fremgår af selskabet Hvert 3. barn ApS’ hjemmeside www.h3b.dk, at selskabet yder ”familierådgivning med børneperspektiv”. Det fremgår yderligere: ”Hvem er vi […] Vores psykologer har indgående erfaring med udsatte børn og familiedynamikker. Vores jurister har alle arbejdet i statsforvaltningen samt kommunen eller Ankestyrelsen. […] Organisation Ledelse 2 partnere udgør i fællesskab selskabets direktion: - [Person B] - Tanja Graabæk Selskabet er tegnet af direktør, Tanja Graabæk” Af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registret) vedrørende selskabet Hvert 3. barn ApS fremgår det, at selskabets stiftere var Tanja Graabæk, [Person B] og [Person C]. 1.5 Vedrørende [Person A]s sag Af en mail af 12. oktober 2010 fra moren ([Klager 1]s klient) til [Person A]s barn til statsforvaltningen fremgår det: ”Med henvisning til ovennævnte journal.nr kan jeg oplyse, at jeg, i går efter samtale med egen læge og i samråd med min advokat, har anmeldt vold og seksuel krænkelse begået af [Person A] imod min søn på baggrund af min søns udtalelser. Jeg afventer nu politiets videre behandling af sagen. ” Af Københavns Politis afgørelse af 17. maj 2011 fremgår det blandt andet: ” Efterforskningen bliver standset Jeg har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen, hvor [Person A] har været mistænkt for at have krænket [navn slettet] seksuelt. Begrundelse Begrundelsen for min afgørelse er, at der ikke er en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart. […]” Statsforvaltningen Hovedstaden besluttede 5. juli 2011 at afvise at imødekomme [Person A]s anmodninger om samvær og midlertidig overførelse af forældremyndigheden og bopælen. Pressenævnet har modtaget en anonymiseret udgave af afgørelsen. Af afgørelsen fremgår det blandt andet: ”[…] For så vidt angår samvær har vi ved afgørelsen lagt afgørende vægt på den børnesagkyndige undersøgelse. Endvidere har vi lagt særligt vægt på, at der er en massiv modstand mod samvær hos [moren] og at det ikke har været muligt at gennemføre de overværede samvær med [barnet], dels på grund af [angiveligt moren] og dels på af [barnet] har vægret sig mod samvær. På grund af det høje konfliktniveau finder vi, at det vil være en for stor belastning for [barnet], at der fastsættes samvær for tiden. Det bemærkes, at vi isoleret set ikke finder at der er noget at udsætte på dig som samværsforælder. […]” Af processkrift af 5. juli 2011 udfærdiget af [Klager 1] til Fogedafdelingen i Københavns Byret i sagen, [Person A] mod moren til barnet, gør advokat [Klager 1] på vegne af sin klient (moren) gældende, at barnet ikke bør udleveres til samvær med faren, da barnet har fortalt om seksuelle krænkelser og vold mod ham begået af faren. Af Advokatnævnets afgørelse af 7. marts 2016 i sagen vedrørende [Person A]s klage over advokat [Klager 1] fremgår det blandt andet, at nævnet ikke har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt god advokatskik var tilsidesat i forbindelse med processkriftet af 5. juli 2011. [Person A] havde klaget til Advokatnævnet efter klagefristens udløb, og denne del af hans klage blev derfor afvist af Advokatnævnet uden behandling. 1.6 Øvrige dokumenter Af en anonymiseret dom af 5. marts 2013 fremgår det, at en mor blev dømt for at have overtrådt injuriebestemmelserne i straffeloven for udtalelser om faren. Moren blev idømt 20 dagbøder á 200 kroner og skulle betale en tortgodtgørelse på 25.000 kroner til faren med tillæg af renter samt sagsomkostningerne på 21.000 kroner. De udtalelser, som moren blev dømt for, vedrørte seksuelle krænkelser fremsat i et kæreprocesskrift af 24. marts 2011, på et møde i fogedretten 5. april 2011, i et processkrift 25. maj 2011 og i et retsmøde 14. juni 2011. [Klager 1], der repræsenterede moren, har oplyst, at dommen ikke blev anket. Advokat Karina Hedegaard Hansen repræsenterede faren. Af Advokatnævnets afgørelse af 31. oktober 2013 (vedrørende injuriesagen) fremgår det, at der var klaget over, at [Klager 1] i ovennævnte samværssag skulle have fremsat krænkende udtalelser om faren. Af nævnets afgørelse fremgår det, at [Klager 1] var tiltrådt som advokat 26. januar 2011. Advokatnævnet frifandt [Klager 1] for at have tilsidesat god advokatskik. Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende: ”Der må tillægges en advokat ganske vide grænser for under en retssag at fremkomme med ytringer om advokatens og klientens opfattelse af sagens faktiske og retlige omstændigheder, hvis disse ytringer med rimelighed kan siges at understøtte klientens påstande og anbringer i sagen. Advokatnævnet finder, at advokat [Klager 1]s ytringer i processkrifterne – som er en gengivelse af [navn slettet] synspunkter – med rimelighed kan siges at understøtte klienternes påstand i retssagen og anbringenderne til støtte herfor. Advokat [Klager 1] er således ikke gået videre end en berettiget varetagelse af klientens interesse tilsiger. ” Af statsforvaltningens brev af 30. januar 2015 til Danske Familieadvokater fremgår bl.a. følgende: ”[…] Vi bliver i nogle tilfælde præsenteret for oplysninger om, at der fra advokaters side er udleveret en vejledning i, hvordan klienter (forælder 1) kunne stille modparten (forælder 2) dårligst muligt i en sag. Og i den forbindelse hvordan børnene kunne bruges til dette. Vi har således i en sag modtaget en henvendelse fra en mor, som havde fået denne vejledning fra sin advokat, hvilket hun var meget forarget over og derfor ville oplyse os om problemet. Senest er vi blevet præsenteret for oplysninger om, at nogle advokater medvirker til aflytning af samtaler eller samvær i Statsforvaltningen ved brug af lytteudstyr gemt i en tøjbamse. Der er også en række tilfælde, hvor for mange møder – efter vores oplevelse – aflyses og det med den konsekvens, at hele sagen bliver forhalet til fordel for en forælder og til skade for en anden – og mest til skade for barnet. Vi ved, at advokaters tid kan være knap, så når vi kan se, at en forælder er repræsenteret ved en advokat, laver vi en telefonisk mødebooking for derigennem at undgå aflysninger af møder. Men alligevel oplever medarbejderne indimellem påfaldende mange aflysninger eller manglende samarbejde i forhold til at kunne finde en mulig mødetid. […]” Af statsforvaltningens brev af 27. oktober 2015 til [Klager 2] og [Klager 1] fremgår bl.a. følgende: ”[…] Ad 1. statsforvaltningen har, som det tidligere er oplyst, ikke en liste eller en opgørelse med navne på advokater, som efter vores opfattelse ikke udviser god adfærd. […] statsforvaltningen har ikke oplyst navne på advokater, som vi ikke mener udviser god adfærd. Hvorfra medierne har de to navne, som blev nævnte og hvorfor, de blev nævnt, har jeg ingen viden om. […]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter Den første del af [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter vedrører spørgsmålet om, hvorvidt de formelle betingelser for at klage til Pressenævnet er opfyldt. Det angår punktet ”2.1.1 Formelle spørgsmål”. Herefter er [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter til indholdet af medieomtalen oplistet under punkt ”2.1.2 God presseskik”. 2.1.1 Formelle spørgsmål [Klager 1] og [Klager 2] har anmodet Pressenævnet om at vurdere DR, TV 2 og Radio24syvs usædvanlige samarbejde og mediedækning samlet, og ikke at se enkeltvis på mediernes overtrædelser af god presseskik. Udsendelserne på henholdsvis DR, TV 2 og Radio24syv spillede op til hinandens ”afsløringer” af ”uetiske advokater” fra morgen til aften den 12. marts 2015, hvorefter Radio24syv kunne holde ”dampen oppe” ved at fortsætte natten igennem og næste dag med uddybninger. 2.1.1.1 Klagefrist Klagerne har anført, at klagen til Radio24syv er indgivet rettidigt. 2.1.1.2 Retlig interesse [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de begge må betragtes som klageberettigede. [Klager 1] var navngivet i radio- og tv-udsendelser på DR og Radio24syv. Den 13. marts 2015 blev [Klager 1] som den eneste advokat fremhævet med navns nævnelse med en påstået uetisk adfærd. [Klager 2] blev nævnt ved navns nævnelse i nyhedsudsendelsen på TV 2 den 12. marts 2015 kl. 19.00. Klagerne har henvist til ældre medieomtale, hvor de udtaler sig til forskellige medier i familieretsspørgsmål. 2.1.1.3 Kildebeskyttelse, råoptagelser og seertal Det kan ikke anses for at være berettiget, når medierne lover anonymitet/kildebeskyttelse til advokater, der udtaler sig om en advokatliste, der offentliggøres i den hensigt at udsætte advokatkollegaer for alvorlige beskyldninger. Det er presseetisk kritisabelt. Det er anført, at medierne bør fremlægge råoptagelser og seertal. 2.1.1.4 Mundtlig forhandling [Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om mundtlig forelæggelse for Pressenævnet. 2.1.2 God presseskik Til indholdet af mediedækningen har [Klager 1] og [Klager 2] overordnet anført, at DR, TV 2 og Radio24syv har overtrådt god presseskik ved at sprede et budskab om uetiske og konfliktoptrappende advokater med dem som de eneste navngivne eksempler. 2.1.2.1 Offentlig interesse Klagerne har anført, at emnet samværssager er særdeles vigtigt for samfundet, da det ofte drejer sig om menneskerettigheder for børn. Barnets risiko mod farens ret til samvær er en svær balance i sager med mistanke om overgreb. Det gøres odiøst, at advokater gengiver oplysninger om mistanke. Det er krænkende for [Klager 1] og [Klager 2], at deres navne uberettiget er offentliggjort som eksempler på ”brodne kar” i advokatstanden. Programmerne har skabt et had til de advokater, der bistår beskyttende mødre. Disse advokater er nu bragt i yderligere risiko for fysiske og psykiske overfald. [Klager 2] blev efterfølgende forsøgt overfaldet natten til den 13. marts 2015, mens [Klager 1] modtog ubehagelige mails og telefonopkald af truende karakter. 2.1.2.2 Vinkling [Klager 1] og [Klager 2] har stillet spørgsmålstegn ved mediernes spørgeteknik og anført, at mediedækningen har været ensidig, ligesom der ikke er udvist tilstrækkelig kildekritik. Ifølge klagerne er der tale om en ensidig vinkling, hvor der overordnet er anvendt følgende virkemidler: - Ensidig og partisk vinkling af emnet samværssager med to ben. Belastningen for faren af beskyldninger og mødres uetiske advokater. - Interviews med personer, som støttede den ensidige vinkling, mens [Klager 1] og [Klager 2]s udtalelser nærmest ikke blev anvendt som modvægt. - Offentliggørelse af lister fra Foreningen Far over ulovlige metoder, som mødres advokater påstås at anvende. - Visning af to børn, som udtalte sig om, at deres mors advokat havde sagt, at de skulle lyve i forbindelse med deres samværssag. - Opringning til ca. 24 advokater, hvoraf 11 skulle have nævnt, at [Klager 1] havde uetisk advokatadfærd. Klagerne har anført, at hovedhensynet i en samværssag er “barnets bedste”. Et barn har et ubetinget krav på beskyttelse og et betinget krav på samvær. Samværet skal gavne barnets trivsel. Dette fokus og perspektiv blev helt udeladt. Advokaters arbejde i samværssager er at fremlægge oplysninger fra deres klienter, således at myndighederne (statsforvaltningen eller klageinstansen Ankestyrelsen) kan træffe afgørelse om, hvorvidt der skal være samvær for et barn og en forælder, og i hvilket omfang der skal være samvær. Der mangler generelt oplysninger om advokaters rolle i medieomtalen, ligesom barnets og morens synsvinkel heller ikke blev belyst. Advokater har en forpligtelse til at rådgive om, at barnet skal beskyttes mod overgreb efter forældreansvarsloven, når der er mistanke om overgreb mod barnet fra den forælder, der ønsker samvær. Oplyser en mor om, at der er mistanke om overgreb, f.eks. vold eller incest, er det advokatens opgave at oplyse myndigheden om dette, uanset om der foreligger konkrete beviser. Dette vil i stort set alle sager medføre en konfliktoptrapning mellem forældrene. Det er en afgørende sondring at skelne mellem konfliktoptrapning på grund af sagens karakter og unødvendig/odiøs konfliktoptrapning. Denne sondring kommer ikke frem i mange indslag og efterlader seere, lyttere og læsere med en fordrejet opfattelse af, hvilken rolle en advokat har. Emnet samværssager fik et fordrejet fokus, og medierne undlod at oplyse om sagsgangen i en samværssag. En samværssag behandles af en administrativ myndighed og ikke under en civil retssag, som udsendelserne kan give anledning til at tro. Indimellem tales der om forældremyndighedssager, hvilket er forvirrende, da disse sager behandles helt anderledes. Blandt andet vises Københavns Byret, og advokat Lone Brandenborg interviewes i et retslokale. En kontorchef i statsforvaltningen udtaler sig også. Både [Klager 1] og [Klager 2] har henvendt sig til statsforvaltningen og spurgt, om de var på en liste over navngivne problematiske advokater. Statsforvaltningen har afvist, at noget sådant var tilfældet. Ingen af medierne sammenholder statsforvaltningens angivelse af antallet af sager med grundløse beskyldninger mod fædre med antallet af samværssager årligt eller antallet af børn, der oplever sig overgrebet. 2.1.2.3 Kildekritik Der er klaget over en manglende kildekritik over for Foreningen Far, de tre direktører i selskabet ”Hvert 3. barn”, de anonyme advokater i rundspørgen, jurist og journalist [Person D], advokaterne Lone Brandenburg, Lars Borring, Rasmus Hedegaard, Cecilie Mieth og Karina Hedegaard Hansen, daværende minister Manu Sareen samt statsforvaltningen. Hertil kommer, at [Klager 1] og [Klager 2]s udtalelser nærmest ikke blev anvendt som modvægt. Ifølge klagerne burde medierne have udvist en særlig kildekritik over for interesseorganisationen Foreningen Far. Udsendelserne omhandler den ene parts, farens, synspunkter i en samværssag. Ud over farens synspunkter er der to andre parter, moren og barnet. Foreningen Far havde angiveligt leveret lister over de advokater, som foreningen betragtede som uetiske. Hertil kom en liste over påståede ulovlige metoder, som advokater anvendte i samværssager for at stille moren bedre. Formålet med mediedækningen synes således at have været at fremme Foreningen Fars synspunkter. Selskabet ”Hvert 3. barn” arbejder for, at børn udleveres til samvær trods overgreb. Selskabet sælger rådgivning til forældre, der er i konflikt om samvær, og de tre direktører eksponeres som eksperter. De tre direktører er Tanja Graabæk, [Person B] og [Person C]. Selskabet blev anvendt som eneekspert. Tanja Graabæk udtaler i TV-Avisen den 12. marts 2015 kl. 07.17 på DR2, at det, uanset om overgreb har fundet sted, er det bedste for barnet med overvåget samvær. Ifølge psykolog [Person C]s hjemmeside forlod hun organisationen ”Hvert 3. barn” kort efter omtalen den 12.-13. marts 2015 og frasagde sig enhver forbindelse til firmaet. Hun har blandt andet speciale i pædofile. I nyhedsindslaget kl. 22.00 den 12. marts 2015 på TV 2 oplyses der intet om [Person B]s relation til ”Hvert 3. barn”, selvom [Person B] selv havde en verserende retssag om forældremyndighed i USA og er en af de ”mistænkte” fædre. I starten af DR2-dokumentaren fremtræder fem skikkelser. Her er [Person B] en af dem. Hans sag om forældremyndigheden verserede ved en ret i Californien og blev hjemvist til fornyet behandling den 16. december 2015. Hvorledes, [Person B]s egen sag har spillet ind på de to meddirektørers udtalelser, er uvist. Der er i den forbindelse bl.a. henvist til Pressenævnets kendelse 7. april 2014 i sag nr. 13-70-00527 og kendelse af 21. april 2015 i sag nr. 15-70-00759, hvor moren til [Person B]s børn havde klaget over omtale i andre medier. At anvende de tætforbundne direktører så massivt igennem dagene uden at oplyse, at der er tale om ét selskab, må betragtes som misinformation. Hvis der alene er rettet henvendelse til 24 advokater, som fortrinsvis repræsenterer fædre, som er mistænkt eller dømt for overgreb, kan disse advokater ikke betragtes som objektive i vurderingen af [Klager 1]s arbejde for mødre, som mistænker fædre for overgreb, da advokaterne varetager modstridende interesser. Ved denne fremgangsmåde har [Klager 1] ikke haft mulighed for at tilbagevise beskyldningerne om uetisk advokatadfærd. En rundspørge bør afvises som dokumentation for rigtigheden i beskyldningerne, selvom to af advokaterne, Rasmus Hedegaard og Cecilie Mieth, optræder i udsendelserne. For så vidt angår journalist og jurist [Person D], er hun ifølge klagerne senere blevet afskediget pga. uetisk adfærd i relation til at sammenblande sit virke i en konkret sag i statsforvaltningen med sit virke som journalist. [Person D] har også tidligere (sammen med [Person H]) lavet udsendelsesrækken ” Skilsmisse-Danmark” hos Radio24syv. I mediedækningen fremstilles selve det at omtale en mistanke om vold, incest og lign. som om, at omtalen bør ophøre, og hvis ikke dette sker, skal advokaterne sanktioneres. Sådan udtaler både statsforvaltningen samt advokaterne Lone Brandenborg, Lars Borring og Karina Hedegaard Hansen. Det må skyldes mediets spørgeteknik og er en forvridning af fakta. Der bliver navnlig givet urigtige oplysninger om uetisk adfærd fra [Klager 1]s side i dokumentarudsendelsen på DR2 af advokat Karina Hedegaard Hansen, der repræsenterede faren i injuriesagen. Karina Hedegaard Hansen var fuldt ud bekendt med, at [Klager 1] var frikendt for uetisk adfærd af Advokatnævnet, og hun var derfor ikke berettiget til at hævde det modsatte. Moren blev dømt for injurier i byretten, men skulle have været frifundet. [Klager 1] har henvist til dommen af 5. marts 2013 og Advokatnævnets kendelse af 12. november 2013. 2.1.2.4 [Person A]s sag I [Person A]s sag fremgår det af Københavns Politis afgørelse af 17. maj 2011, at efterforskningen bliver standset. At “standse efterforskningen” betyder ikke, at sager er efterforsket. I den konkrete sag var der ingen videoafhøring eller sædvanlige fyldige afhøringer af de involverede personer i sagen. I [Person A]s sag fremgår det, at barnet oplever sig omsorgssvigtet i sommeren 2010. I september 2010 gav [Klager 1] moren en times generel juridisk vejledning. I oktober 2010 oplyser barnet til moren, at faren har rørt ved hans ”tissetrold”, hvilket er nye oplysninger fra barnets side. Det får moren til at gå til læge og politiet. [Klager 1] er enig med moren og lægen i, at hun skulle indgive politianmeldelse. [Klager 1] tiltrådte som advokat for moren i oktober 2010, men var ikke advokat i samværssagen i 2011. [Klager 1] repræsenterede moren i en fogedsag og i en forældremyndigheds- og bopælssag i 2011. Processkriftet til fogedretten kan ikke have haft nogen betydning for afgørelsen i samværssagen, da det dels ikke er nævnt i afgørelsen fra statsforvaltningen, dels indleverede [Klager 1] processkriftet til fogedretten samme dag, som statsforvaltningen traf afgørelse i samværssagen. Budskabet i udsendelsen om, at [Klager 1] skulle have forhindret [Person A] i samvær med sin søn med uetiske metoder, var urigtigt og udokumenteret. Det fremgår også af statsforvaltningens begrundelse, at afgørelsen skyldes parternes høje konfliktniveau, og ikke oplysningerne om overgreb. Medierne drager urigtige konklusioner om “falske anklager”. Falske anklager er et udtryk, som anvendes inden for strafferetten, når en person dømmes for at have indgivet en politianmeldelse for et strafbart forhold på trods af, at personen vidste, at anmeldelsen var falsk. Terminologien er derfor misvisende. [Person A] indgav anmeldelse af moren for falsk anmeldelse, men fik afvist sin anmeldelse af politiet, hvorfor der alene af denne grund ikke var tale om en “falsk anklage”. Det må have stået medierne klart. Den måde, klagerne blev udstillet på i forhold til temaet for medieomtalen, var misvisende og mangelfuld i forhold til beskrivelserne af de faktiske forhold. Når der tales om konfliktoptrapning, menes der sandsynligvis uetisk konfliktoptrapning. Altså en adfærd, der ville give bøde i Advokatnævnet. [Klager 2] har ikke haft nogen sager i Advokatnævnet, og DR havde indhentet seks klagesager fra Advokatnævnet, hvor [Klager 1] var indbragt for nævnet. Ingen af fædrene fik medhold i deres klage over [Klager 1]. Der er således ikke dokumentation for påstanden om uetisk adfærd. [Klager 1] har som bilag til klagen indsendt Advokatnævnets kendelser af henholdsvis 29. april 2010, 14. august 2012, 13. maj 2013, 31. oktober 2013, 12. november 2013 og 23. oktober 2014 i anonymiseret form. Konfliktoptrapning er tilsyneladende også, når en mor eller hendes advokat fortsætter med at fremsætte voldsomme anklager om farens overgreb efter, at politiet har sluttet sagerne. I disse sager er der ingen eller nærmest ingen form for efterforskning. Der er derfor ingen, der ved, om overgrebene har fundet sted. Moren har ret til og er forpligtet til at fortsætte med at fortælle sandheden, som hun oplever den, så længe der ikke foreligger en frifindende dom, hvor der er efterforsket og vurderet. Hun har samme bekymring, som inden hun henvendte sig til politiet. Der er henvist til Østre Landsrets dom af 22. april 2015 i sagen, far mod mor (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen, U. 2015.2788Ø), der ifølge klagerne viser, at en mor – og dermed også hendes advokat – godt må fortælle om oplevelser om overgreb til statsforvaltningen, da det er en partsforklaring. 2.1.2.5 Ukorrekte oplysninger Fra Radio24syvs side fastslås direkte, at nogle advokater er kriminelle og odiøse. Ligesom det på radio24syv.dk i program-introduktionen til radioudsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05 fastslås, at ”En lille gruppe af navngivne familieadvokater handler uetisk og er med til at konfliktoptrappe børnesager, fordi det er en fordel for deres klient. ” Klagerne har afvist, at de anvender ulovlige metoder eller er odiøst konfliktoptrappende eller på anden måde handler uetisk. Medierne har ingen dokumentation for deres påstande. 2.1.2.6 Forelæggelse Klagerne har anført, at forelæggelsen ikke var i overensstemmelse med god presseskik og ikke skete i god tid. En stor del af programmerne blev offentliggjort uden forudgående varsling. Oplysningerne i de påklagede udsendelser kan virke skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for mødre, advokater og især for [Klager 1] og [Klager 2]. Oplysningerne skulle derfor have været efterprøvet, inden de blev bragt. Radio24syv kontaktede [Klager 1] den 11. marts 2015 og anmodede om et interview. [Klager 1] ønskede at se spørgerammen, inden hun tog stilling til et interview. Da hun fik spørgerammen oplyst den 12. marts 2015, afslog hun at deltage i et interview, da hun ikke havde tillid til, at hun ville få taletid eller blive hørt. Det bestrides derfor, at der blev aftalt et telefoninterview. Radio24syvs journalist oplyste, at han havde foretaget to hemmelige optagelser på [Klager 1]s kontor ved anvendelse af to skuespillere og anmodede om hendes godkendelse til, at optagelserne blev udsendt i radioen. Det afslog hun. Disse optagelser er ifølge [Klager 1] ikke offentliggjort. Sådanne optagelser er imidlertid et eksempel på uetisk adfærd. Radio24syv gav ikke [Klager 1] en rimelig svartid, og en stor del af programmerne blev offentliggjort uden forudgående varsling. 2.1.2.7 Afpublicering [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at al information, der knytter sig til mediedækningen om emnet, bør nedtages (afpubliceres). 2.1.3 Genmæle For så vidt angår de oplysninger, som [Klager 1] og [Klager 2] har anmodet om et fælles genmæle overfor, henvises til genmæleteksten dateret 5. juni 2015 (gengivet under punkt 1. Sagsfremstilling). Der ønskes et fælles genmæle bragt af DR, TV 2 og Radio24syv. Et sædvanligt genmæle vil kun gøre skaden værre. Udover genmælet ønskes en halv times indlæg om emnet på en nuanceret og saglig måde. Genmælet skal udbredes i samme omfang som den påklagede mediedækning. 2.2 Radio24syvs synspunkter 2.2.1 Formelle spørgsmål Radio24syv har blandt andet anført, at Radio24syv og DR har samarbejdet om research af en række sager om stridigheder i forhold til forældremyndighed. Der er intet usædvanligt i samarbejdet. Radio24syv har ikke haft noget redaktionelt samarbejde med TV 2 i denne sag. 2.2.1.1 Klagefrist Radio24syv har under Pressenævnets sag afvist, at klagernes genmæletekst er konkretiseret. 2.2.1.2 Retlig interesse Radio24syv har ikke omtalt [Klager 2]. 2.2.2 God Presseskik Radio24syvs research bekræftede entydigt et mønster, hvor en lille gruppe familieadvokater står bag konfliktoptrapning i disse sager. En konfliktoptrapning som ofte tager udgangspunkt i voldsomme anklager om, at modparten gør sig skyldig i misbrug af barnet. Anklager der typisk fortsætter med at blive fremsat, også efter at politi og statsforvaltningen har erklæret dem ubegrundende. Dette er dokumenteret ved gennemgang af konkrete sager, herunder [Person A]s sag, hvor [Klager 1] var advokat for modparten. Radio24syv har derudover gennemført samtaler med 24 familieadvokater. Heraf forklarer de 22, at de har konkret kendskab til navngivne kollegaer som konfliktoptrapper, og mere end halvdelen af de 22 familieadvokater nævner [Klager 1] som en af disse advokater. På den baggrund mener Radio24syv, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at [Klager 1] er en af de advokater, der medvirker til konfliktoptrapning i samværssager. Radio24syv har afvist, at der er handlet i strid med god presseskik i Radio24syvs radioudsendelser. 2.2.2.1 Offentlig interesse Udsendelserne omhandler dokumenterede problemer om uberettiget konfliktoptrapning i samværssager. At der er tale om et alvorligt problem med store konsekvenser for både de involverede voksne og børn dokumenteres af både Radio24syvs egen research og af DRs research. 2.2.2.2 Kildekritik Radio24syv har talt med en lang række troværdige og uafhængige kilder. Det drejer sig om en række familieadvokater, en kontorchef i statsforvaltningen, en tidligere sagsbehandler i statsforvaltningen, formanden for Danske Familieadvokater, en far, der blev udsat for grundløse anklager om misbrug og psykisk ustabilitet fra en af de pågældende advokater, og en nu voksen mand, der som barn oplevede, at hans far blev udsat for åbenbart grundløse beskyldninger om misbrug af barnet fra moderen og hendes advokat. Radio24syvs kilder er således valgt bredt og med stor indsigt. Radio24syv har ingen grund til at tvivle på kildernes troværdighed og må derfor afvise, at der skule være udvist manglende kildekritik. 2.2.2.3 Forelæggelse Radio24syv har naturligvis forelagt [Klager 1] anklagerne mod hende. Det er sket pr. mail den 11. marts 2015, hvor interviewets præmis og en række af de spørgsmål, Radio24syv ønskede at stille, blev oplyst. [Klager 1] bad den 12. marts 2015 om uddybning, og den modtog hun ligeledes pr. mail. Derefter blev der aftalt et telefoninterview samme dag. På det aftalte tidspunkt tog [Klager 1] ikke sin telefon. Cirka 20 minutter efter det aftalte tidspunkt ringede hun op til Radio24syvs journalist og bad igen om at få forelagt interviewets præmis og spørgsmål. På trods af at dette allerede var sket pr. mail, gentog journalisten præmis og spørgsmål, hvorefter [Klager 1] takkede nej til et interview. På den baggrund meddelte Radio24syvs journalist [Klager 1] den 13. marts 2015, at han så vil citere fra DRs interview med [Klager 1]. [Klager 1] har således været fuldt oplyst om anklagerne mod hende og haft alle muligheder for at deltage i et interview og dermed tage til genmæle. [Klager 1]s påstand om, at hun ikke havde tillid til, at hun ville blive hørt eller få taletid, savner ligeledes ethvert grundlag. [Klager 1] skrev i mail af 12. marts 2015, at hun havde mulighed for at deltage i et telefoninterview på cirka 15 minutters varighed. Hun var fuldt oplyst om interviewets emne og hovedspørgsmål. Også den 13. marts 2015 fik hun tilbud om at deltage direkte i Radio24syv med mulighed for at tage til genmæle live. Radio24syv har ikke omtalt [Klager 2]. 2.2.3 Genmæle Radio24syv har blandt andet anført, at Radio24syv i syv mails i perioden fra den 4. juni til 21. september 2015 har gjort klagerne klart opmærksom på, at Radio24syv ikke kan bringe et samlet genmæle, men kun kan bringe et konkret udformet genmæle, som tager præcis udgangspunkt i de oplysninger, som Radio24syv måtte have bragt. Trods disse opfordringer til at konkretisere, hvad der i forhold til Radio24syvs udsendelser ønskes et genmæle omkring, er der ikke fremsendt et sådant krav. Radio24syv mener ikke, at klagerne er berettiget til genmæle og har afvist det fremsatte krav om et fælles genmæle af 4. juni 2015. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Jørn Mikkelsen, Ulrik Holmstrup og Karsten Kolding. Der er klaget over et samarbejde mellem medierne TV 2, DR og Radio24syv i relation til mediedækningen, og klagerne har derfor anført, at de tre mediers dækning bør vurderes samlet. Pressenævnet behandler klagen over de tre medier samlet, men vurderingen af, hvorvidt de enkelte medier har tilsidesat god presseskik sker i forhold til det medie, der har offentliggjort de pågældende oplysninger. Redaktøren for et medie kan efter medieansvarslovens regler som udgangspunkt kun drages til ansvar for de oplysninger, der er offentliggjort i redaktørens eget medie. 3.1. Formelle forhold 3.1.1. Klagefrist Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 3, at klager over DRs, TV 2s eller TV 2s regionale virksomheders overtrædelse af god presseskik senest 12 uger efter offentliggørelsen skal indgives til disse. De pågældende virksomheders afgørelse kan senest 12 uger efter, at afgørelsen er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Der er klaget over Radio24syvs medieomtale torsdag den 12. marts og fredag den 13. marts 2015. Torsdag den 4. juni 2015 modtog Radio24syv en klage fra [Klager 1] og [Klager 2] over tilsidesættelse af god presseskik og en anmodning om genmæle. Klagen er således sendt til Radio24syv før fristdagen, fredag den 5. juni 2015. Ud fra indholdet af mailen 4. juni 2015 må Radio24syv have været bekendt med det overordnede indhold af klagen. Den 9. juni 2015 præciserede [Klager 1] og [Klager 2] klagen og eftersendte en genmæletekst til Radio24syv. Radio24syvs anmodning af 23. juli 2015 til klagerne, hvor mediet bad klagerne præcisere anmodningen om genmæle, må anses som et afslag på at bringe den foreliggende genmæletekst. Da klagen over Radio24syvs afslag er modtaget i Pressenævnet den 24. august 2015, er klagefristen til Pressenævnet samtidig overholdt. Klagen behandles. 3.1.2 Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. [Klager 1] er omtalt ved navn i dele af Radio24syvs mediedækning. [Klager 1] er således en del af den omtalte gruppe af familieadvokater, der henvises til i radioudsendelserne. Hun har derfor en sådan retlig interesse i at klage over Radio24syvs omtale, at der er grundlag for at behandle klagen over samtlige indslag i forhold til hende. [Klager 2] er ikke på noget tidspunkt omtalt ved navn i Radio24syvs dækning, og der er heller ikke andre oplysninger i Radio24syvs dækning, der gør det muligt at identificere [Klager 2] som en af de omtalte familieretsadvokater. Pressenævnet finder herefter ikke, at [Klager 2] har retlig interesse i at klage over Radio24syvs dækning. Det forhold, at [Klager 2] bliver omtalt ved navn i TV 2s dækning af sagen, indebærer ikke, at hun har retlig interesse i at klage over Radio24syvs dækning. Nævnet afviser derfor at behandle klagen i forhold til [Klager 2]. 3.1.3 Kildebeskyttelse, råoptagelser og seertal Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at tage stilling til, hvorvidt navnene på de advokater, der har udtalt sig til Radio24syv, vil være omfattet af reglerne om kildebeskyttelse i retsplejeloven. Det forhold henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence og behandles derfor ikke. Radio24syv har ikke fremlagt seertal og råoptagelser. Nævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at udlevere seertal og råmateriale. 3.1.4 Mundtlig forhandling Efter § 46, stk. 3, i medieansvarsloven samt § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsorden for Pressenævnet, kan nævnet indkalde sagens parter til mundtlig forhandling. ¬Mundtlig forhandling kan ifølge forarbejderne til bestemmelsen i medieansvarslovens § 46, stk. 3, anvendes, hvor sagen efter nævnets opfattelse ikke er tilstrækkeligt oplyst på det skriftlige grundlag, eller hvor der er mulighed for en forligsmæssig løsning. Det fremgår også af forarbejderne, at bestemmelsen ikke giver mulighed for en egentlig bevisførelse for nævnet. Der henvises til Folketingstidende 1990-91, 2. saml., till. A, sp. 3170. Pressenævnets sager behandles normalt på skriftligt grundlag. Der er ikke på det foreliggende grundlag anledning til at antage, at sagen ikke kan oplyses tilstrækkeligt ved parternes skriftlige indlæg, eller at der af andre grunde bør træffes afgørelse om mundtlig forhandling. Der findes herefter ikke at foreligge grundlag for at indkalde parterne til en mundtlig forhandling. Anmodningen om mundtlig forhandling afvises, og sagen behandles nedenfor på skriftligt grundlag. 3.2 God presseskik Pressenævnet bemærker indledningsvis til realitetsbehandlingen af indholdet af klagen, at [Klager 1] ifølge Radio24syvs radioudsendelser skulle anvende uetiske metoder samt være medvirkende til at optrappe konflikter mellem sine klienter og den anden forælder, modparten. Radio24syv har henvist til, at minimum 11 advokater har anført, at klageren er med til at skabe et højt konfliktniveau i samværs- og forældremyndighedssager. Pressenævnet har ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for beskyldningerne. Det forhold tages der derfor ikke stilling til i nedenstående behandling. 3.2.1 Offentlig interesse Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i spørgsmålet om, hvorvidt advokater anvender grundløse anklager mod den ene forælder i forbindelse med forældremyndigheds- og samværssager, hvilket Radio24syv blandt andet har brugt [Person A]s sag til at belyse. Advokat [Klager 1] repræsenterede moren, modparten i [Person A]s sag. [Klager 1] har tidligere udtalt sig til medier og taget del i den offentlige debat om samværssager, ligesom hun medvirker i et andet medies dækning (DRs dækning fra morgenen den 12. marts 2015), inden Radio24syv omtaler hende ved navns nævnelse den 12. marts 2015 kl. 17.05. Nævnet finder herefter, at Radio24syv og de øvrige medier var berettiget til at omtale sagen og i den forbindelse nævne [Klager 1] ved navn i forbindelse med omtale af hendes erhvervsfaglige virke som advokat. 3.2.2 Vinkling Der er klaget over, at Radio24syvs dækning var ensidig. Ifølge klageren er omtalen ensidig, navnlig fordi, at moren og barnets perspektiv ikke blev belyst, selvom hovedhensynet i denne type sager er “barnets bedste”. Ifølge klageren fremgår det heller ikke klart af mediedækningen, at en samværssag behandles af administrative myndigheder, mens en forældremyndighedssag behandles af domstolene. Endelig mener hun, at advokaters rolle burde have været beskrevet yderligere. Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at redaktøren har overskredet de vide rammer for redigering ved ikke at omtale de nævnte forhold nærmere. Nævnet bemærker endvidere, at [Klager 1] ikke ønskede at deltage i programmerne, og klager har således heller ikke selv fremmet omtalen af de vinkler, som hun mener, dækningen burde have medtaget. Radio24syv har i radioudsendelserne den 13. marts 2015 kl. 07.05 og 08.05 gengivet følgende udtalelse fra [Klager 1]: ”Jeg mener, at nogle konflikter er man nødt til at tage. Altså, man kan jo ikke samarbejde om overgreb på sit eget barn, og hvis man mener, at ens barn er overgrebet, så må man tage den konflikt. ” (Udtalelsen er en afspilning af DRs nyhedsindslag i TV-Avisen den 12. marts 2015 kl. 18.30.). I udsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05 udtaler radioværterne følgende: ”Radiovært 1 : De bliver måske afvist i retten. Der var ikke dokumentation for påstandene. […] Når vi siger det på denne her måde, så kan man jo hurtigt få mistanken. Den kan jeg også personligt få. At advokaterne har opildnet forældrene til at gøre det. Altså, instrueret dem i, hvis du siger det her i statsforvaltningen, eller hvor det nu foregår. Jamen, så har vi nogle gode kort på hånden. Men det kan vi to ikke bevise. Radiovært 2 : Det har vi ikke belæg for at sige. Og vi har heller ikke belæg for at sige, at de her anklager, de skulle være falske. Radiovært 1 : Nej, altså fordi en anklage kan jo godt falde til jorden. Være udokumenteret uden den er falsk […] Det vi i hvert fald ved fra de her 22 skilsmisseadvokater, Danmarks Radio og Radio24syv har spurgt, det er, at der er nogle kontroversielle kollegaer, der handler uetisk. De gør konflikterne værre, end de var i forvejen. ” Og ”Radiovært 2 : Vi skal lige sige, at vi har været i kontakt med [Klager 1]. Altså, familieadvokaten, der repræsenterede moren til [Person A]s søn. Hun har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag og ønsker heller ikke at udtale sig mere generelt om kritikken mod hendes arbejdsmetoder, men hun siger til Radio24syv, at hun ikke mener, at hun har handlet uetisk. ” Efter en samlet vurdering af [Klager 1]s manglende ønske om at medvirke og Radio24syvs omtale finder Pressenævnet, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse Radio24syvs dækning for at være ensidig. Nævnet har lagt vægt på, at radioværterne i forhold til den konkrete omtale af [Klager 1] ikke har refereret de faktiske forhold forkert. 3.2.3 Kildekritik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A. 2. Klageren har henvist til, at medierne burde have udvist en særlig kildekritik over for interesseorganisationen Foreningen Far, selskabet Hvert 3. barn ApS og dets direktører, de anonyme advokater i rundspørgen, kontorchefen i statsforvaltningen, formanden for Danske Familieadvokater, tidligere minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jurist og journalist [Person D] samt advokaterne Lars Borring, Rasmus Hedegaard, Cecilie Mieth og Karina Hedegaard Hansen. Sidstnævnte repræsenterede modparten i injuriesøgsmålet, hvor der blev afsagt dom 5. marts 2013. Ved dommen blev en af [Klager 1]s klienter dømt for overtrædelse af straffelovens injuriebestemmelser. Det bemærkes, at [Klager 1] i den efterfølgende sag hos Advokatnævnet blev frifundet for overtrædelse af god advokatskik ved nævnets afgørelse af 31. oktober 2013. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Radio24syv ikke har udvist den fornødne kildekritik. Nævnet har lagt vægt på, at udtalelserne fra kilderne fremstår som kildernes vurdering af den omtalte gruppe familieadvokater. Nævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af interviewet med advokat Karina Hedegaard Hansen, at hun repræsenterede modparten i den konkrete sag, hvorved det gøres klart for lytterne, at der består et modsætningsforhold mellem hende og [Klager 1]. Ligesom det fremgår, at Advokatnævnet ikke gav faren i den konkrete sag medhold i sin klage over [Klager 1]. Det forhold, at Radio24syv ikke giver oplysninger om eventuelle kilder med tilknytning til selskabet Hvert 3. Barn ApS, kan ikke føre til et andet resultat. 3.2.4 Korrekte oplysninger Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. jf. punkt A. 1. 3.2.4.1 [Person A]s sag Der er klaget over Radio24syvss præsentation af [Klager 1]s rolle i [Person A]s sag. [Klager 1] har anført, at hun ikke var advokat for moren til [Person A]s søn i samværssagen, men at hun kun repræsenterede moren i forældremyndighedssagen. Radio24syv offentliggjorde blandt andet et interview med [Person A] i udsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05. Af udsendelsen fremgår følgende: ” Radiovært 1: Og de beskyldninger, ved vi jo, de kom jo dagen efter, at moren til din søn fik en ny advokat, som der hedder [Klager 1]. ” Og ”Radiovært 1: Vi kan ikke bevise, at det var [Klager 1], der fik moren til dit barn til at fremsætte anklagerne. Det ved vi ikke. ” Samt ”Radiovært 1: Men vi ved til gengæld, at advokaten [Klager 1] blev ved med at bruge anklagerne, selv om de var blevet afvist længere henne i sagen. Hvordan foregik det? [Person A]: Jamen, det gjorde hun ved et møde i fogedretten, og det var faktisk nærmest ni måneder bagefter, hvor hun udleverede nogle papirer til mig, hvor hun fastholdt, at jeg stadig skulle have gjort de her ting […]” Senere fortæller [Person A], at ”der var allerede på den dag truffet en resolution om, at der ikke skulle være samvær”. På baggrund af oplysningerne i sagen lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] blev beskikket som advokat for moren den 11. oktober 2010. Det fremgår af mail af 12. oktober 2010 fra moren til statsforvaltningen: ”Med henvisning til ovennævnte journal.nr kan jeg oplyse, at jeg, i går efter samtale med egen læge og i samråd med min advokat, har anmeldt vold og seksuel krænkelse begået af [Person A] i mod min søn på baggrund af min søns udtalelser. Jeg afventer nu politiets videre behandling af sagen” Af Københavns Politis afgørelse af 17. maj 2011 fremgår det, at efterforskningen af mistanken mod [Person A] blev standset, da der ikke var en rimelig formodning om, at der var begået noget strafbart. I et processkift af 5. juli 2011 til fogedretten skrevet af [Klager 1] på vegne af moren gentages beskyldningerne om seksuelle krænkelser og vold. Statsforvaltningen besluttede samme dag blandt andet at afvise [Person A]s anmodninger om samvær med barnet, da barnet ikke kunne rumme det høje konfliktniveau forældrene imellem. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Radio24syvs udlægning af [Klager 1]s rolle i [Person A]s sag. Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Person A] klagede til Advokatnævnet over [Klager 1]. Advokatnævnet tog imidlertid ikke stilling til spørgsmålet om, hvorvidt god advokatskik var tilsidesat i forbindelse med processkriftet af 5. juli 2011, da [Person A]s klage over processkriftet var indbragt for Advokatnævnet efter klagefristens udløb. 3.2.4.2 Anden omtale [Klager 1] har videre klaget over, at Radio24syv gør beskyldninger til fakta. Eksempelvis skriver Radio24syv i program-introduktionen på radio24syvs hjemmeside www.radio24syv.dk: ”En lille gruppe af navngivne familieadvokater handler uetisk og er med til at konfliktoptrappe børnesager, fordi det er en fordel for deres klient. ” (program-introduktion til radioudsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05) [Klager 1] har blandt andet henvist til, at Radio24syv ikke har dokumentation for sådanne konstateringer. [Klager 1] har ikke modtaget kritik fra Advokatnævnet, og at der på grund af sagens natur i sager, hvor der er mistanke om overgreb begået af den ene forælder, typisk vil ske en konfliktoptrapning mellem forældrene. Program-introduktionen på radio24syv.dk kan forstås som faktiske oplysninger. I begyndelsen af selve radioudsendelsen ”Reporterne” den 12. marts 2015 kl. 17.05 indleder radioværten imidlertid med følgende: ”Der er en lille gruppe af advokater, der handler uetisk i de sager, der handler om, hvor et barn skal være, efter at forældrene er gået fra hinanden. Beskyldningen kommer ikke fra mig selv, men fra 22 kollegaer. ” Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at der er tale om en generel omtale, og at det fremgår af radioudsendelsens indledning, udsendelsen som helhed samt Radio24syvs dækning i øvrigt, at der er tale om beskyldninger og vurderinger fra kilder, herunder andre advokater. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Radio24syv. 3.2.6 Forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A. 3. Pressenævnet finder, at beskyldningerne i programomtalen og radioudsendelserne kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 1], som Radio24syv nævner med navns nævnelse, hvorfor oplysningerne har skullet forelægges for hende. Pressenævnet lægger til grund, at Radio24syv henvendte sig til [Klager 1] første gang ved mail af 11. marts 2015 vedrørende en række radioindslag vedrørende konfliktfyldte samværssager, herunder en konkret sag, hvor [Klager 1] var morens advokat, som Radio24syv ville bringe dagen efter den 12. marts 2016. [Klager 1] svarede Radio24syv i mail af 12. marts 2015 kl. 11.46, hvorefter hun fik uddybet spørgerammen telefonisk, inden hun blev nævnt ved navn kl. 17.05. Hun afslog imidlertid at deltage i et interview med Radio24syv på sædvanlige vilkår. Det bemærkes, at Pressenævnet ikke har en optagelse af telefonsamtalen og derfor ikke er bekendt med, hvad der nærmere blev sagt under samtalen. På baggrund af Radio24syvs mail af 11. marts 2015 må [Klager 1] dog have været bekendt med vinklen i udsendelserne, herunder også den konkrete sag med [Person A] på grund af henvisningerne til Københavns Fogedret. Radio24syv citerede den 13. marts 2015 kl. 07.05 og kl. 08.05 [Klager 1]s udtalelse bragt i et andet medie, på DR i TV-Avisen den 12. marts 2015 kl. 18.30. Radioværterne gjorde i flere udsendelser opmærksom på, at [Klager 1] ikke havde ønsket at udtale sig ud over, at hun afviste at have handlet uetisk. Pressenævnet finder herefter, at [Klager 1] havde mulighed for at komme til orde i forhold til den kritik, der knyttede sig til hendes erhvervsudøvelse. Pressenævnet finder videre, at Radio24syvs henvendelse til [Klager 1] dagen før offentliggørelsen må betragtes som forelæggelse i rimelig tid og udtaler ikke kritik af Radio24syvs forelæggelse. 3.2.7 Afpublicering Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B. 8. Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden. Klageren har anmodet medierne om at fjerne al mediedækning om emnet. DR har ikke kommenteret på anmodningen, hvilket Pressenævnet betragter som et afslag. Da mediedækningen vedrører klagerens erhvervsmæssige virke og ikke indeholder sådanne følsomme eller private oplysninger, som kan anses som omfattet af punkt B. 8, finder Pressenævnet ikke, at Radio24syv skulle have imødekommet anmodningen om at slette mediedækningen. Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Radio24syv for ikke at fjerne radioudsendelser samt artikler fra Radio24syvs hjemmesider. Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at Radio24syv har tilsidesat god presseskik. 3.3 Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det følger videre af lovens § 38, stk. 1, at genmælets indhold i alt væsentligt skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger, og indholdet må ikke være retsstridigt. Pressenævnet finder, at den foreliggende genmæletekst ikke tager stilling til konkrete oplysninger i mediedækningen og indeholder kommentarer, beklagelser på mediets vegne og vurderinger i et sådant omfang, at det ikke opfylder indholdskravet i medieansvarslovens § 38. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge Radio24syv at bringe genmæleteksten hverken helt eller delvist. Afgjort den 26. maj 2016.

Versioner

1. 2016-05-31