Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9506@2016-06-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J. nr. 2015-6811-21369 En kommunal sagsbehandler havde i en kvindes journal anvendt ordet "neger" om faderen til kvindens søn samt beskrevet kvinden som amerikansk i sine udsagn og tanker. Anvendelse af ordet "neger" kunne efter en subjektiv vurdering anses for at være krænkende for kvinden, hvorfor hun havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling. Da socialrådgiverens journalførelse ikke kunne anses for at have til formål eller haft den virkning at krænke kvinden, og da journalførelsen ikke kunne anses for at have haft indflydelse på sagsbehandlingen, var kvinden ikke blevet stillet ringere end andre personer i samme situation. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at en socialrådgiver ved den indklagede kommune anvendte ordet "neger" og beskrev klager som "amerikansk" i en journal udfærdiget efter anbringelsen af klagers søn på en døgninstitution. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en socialrådgiver ved den indklagede kommune anvendte ordet "neger" og beskrev klager som "amerikansk" i en journal. Sagsfremstilling Klager henvendte sig i december 2014 til den indklagede kommune for at få hjælp til sin treårige søn, der led af angst. Klager havde været udrejst af Danmark og bosiddende i USA fra 2002 til 2014. Den 18. december 2014 havde klagers søn ophold på et hospital. Den Sociale Døgnvagt blev kontaktet af en pædagog fra en døgninstitution i forbindelse med, at klagers søn efter planlagt udskrivning samme dag skulle anbringes på institutionen. Det fremgår af journalen udarbejdet af socialrådgiver A fra Den Sociale Døgnvagt, at klager ikke ønskede at medvirke til anbringelsen af sin søn, og at socialrådgiveren mødte på hospitalet for at få afklaret situationen. Det fremgår blandt andet af journalen: "I USA er [klager] beskæftiget som fængselsbetjent. Hun bor i Arizona, og har været i arbejde som sådan i ca. 3-4 år, så vidt erindres. Faderen til [klagers søn] er neger, og hun bor ikke sammen med ham." "Hun virker meget amerikansk i sine udsagn og tanker, hvilket tolkes ud fra hendes holdning til samfundets tilbud i Danmark, som ikke er afhængig af, om man har penge eller ej. ikke i denne situation! Hun virker meget hjælpeløs, og mener at hun kan købe sig til alt, da hun er utilfreds med, hvad der hidtil er blevet tilbudt hende i forbindelse med diverse tiltag m.m. omkring sønnen." Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 22. april 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at socialrådgiveren ved den indklagede kommune har opført sig racistisk over for klager. Det eneste socialrådgiver A talte om ved fremmødet på hospitalet var, at klagers søn skulle på døgninstitutionen, og at klager ikke kunne få ham med hjem. På døgninstitutionen gav socialrådgiver A klager et papir, hvorpå der stod, at anbringelsen var frivillig. På et møde dagen inden havde klager fået oplyst, at der var tale om en tvangsanbringelse, hvorfor klager ikke ville underskrive. Socialrådgiveren kørte efterfølgende klager hjem. Under kørslen udspurgte socialrådgiveren klager om forskellige private ting. Han nævnte ikke noget i relation til race, herunder "neger" eller "amerikaner", da klager allerede på det tidspunkt ville have klaget over ham. Den 23. december 2014, da klager havde et møde med sin advokat, fik hun en kopi af sagsakterne, og i den forbindelse blev hun klar over socialrådgiver As racistiske bemærkninger. Ordet "neger" er et racistisk ord i Danmark, og en EU-politiker har fået en bøde for at sige "neger". Det undrer derfor klager, hvis en socialrådgiver må skrive det i en journal. Det har ingen betydning for sagen, hvilken hudfarve sønnens far har. Socialrådgiver A oplyste klager om, at kommunen ikke ville yde hjælp til børn med problemer. Klager sagde derfor til socialrådgiveren, at hun selv ville forsøge at finde hjælp. I den forbindelse skrev socialrådgiveren i klagers journal, at klager virkede meget amerikansk. En advokat har oplyst klager om, at det ikke er korrekt, at man ikke af den indklagede kommune kan få hjælp i hjemmet til et barn med angst. Enten vidste socialrådgiver A det ikke, eller også ønskede han ikke at tilbyde klager og klagers søn hjælp. Klager tror ikke, at socialrådgiveren kunne lide klager og hendes søn, da han følte, at de var amerikanere, selvom klager er født i den indklagede kommune. Det virkede på klager, som om socialrådgiveren ikke kunne lide amerikanere, da han havde den opfattelse, at amerikanere tror, de kan købe sig til alt. Klager kan ikke se, at det skulle give en faglig analyse af klager, hvorvidt hun opfører sig amerikansk. Amerikanere er lige så forskellige som andre folk. Klager har flere gange forsøgt af få indklagede til at forklare, hvad socialrådgiverens udsagn har med sagen at gøre, men indklagede har ikke svaret. Det viser, at socialrådgiveren er racist, og at kommunen forsøger at dække over ham. Der er flere fejlagtige angivelser i socialrådgivers As journalføring. Den fremlagte oversigt over fejl viser, at socialrådgiveren skriver noget andet, end det man fortæller ham. Eksempelvis skrev han, at klager var beskæftiget som fængselsbetjent, men det har klager ikke været beskæftiget som siden 2009. Socialrådgiver A er ikke neutral og bør ikke kunne fortsætte sin ansættelse ved indklagede. Den 3. september 2015 skrev klager til socialrådgiver A og afdelingsleder B, at klager ville være i Danmark et par uger senere og ønskede et møde. Klager hørte ikke fra hverken socialrådgiver A eller afdelingsleder B. Den 14. september 2015 mødte klager op hos indklagede og anmodede om et møde om racisme og fejl i klagers sag. En sekretær lagde en seddel til afdelingslederen om, at hun skulle ringe til klager, men klager hørte aldrig fra hende. Klager klagede til pågældendes chef. Den dårlige behandling, som klager modtog af den indklagede kommune, har betydet, at klager og klagers søn har været nødt til at rejse tilbage til USA. Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har opført sig racistisk over for klager. Socialrådgiver As kontakt med klager fandt sted den 18. december 2014 i tidsrummet 15.45 til 21.15 i forbindelse med klagers og klagers søns ophold på et hospital samt den efterfølgende ledsagelse af klager og hendes søn til en døgninstitution. Socialrådgiveren var involveret i sagen som repræsentant for Den Sociale Døgnvagt under den indklagede kommune. Det er korrekt, at der i forbindelse med journalførelse er anført, at faderen til klagers søn er neger. Der var tale om en mundtlig konstatering på hospitalet i forbindelse med den almene udredning, som ikke affødte reaktion eller utilfredshed fra klagers side på daværende tidspunkt. Der var ikke tale om en racistisk holdning, og socialrådgiveren har ikke tillagt klagers søns hudfarve betydning i forhold til disposition for angst. Der har heller ikke været tale om en negativ holdning til amerikanere, og det er beklageligt, hvis formuleringen kan efterlade dette indtryk. Det anførte i journalen er normal procedure for så vidt angår en foreløbig faglig analyse af de hjælpesøgende personer i forhold til den konkrete arbejdsopgave. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Der fremgår heraf, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling i form af chikane på grund af sønnens fars race, idet ordet "neger" efter en subjektiv vurdering kan anses for at være krænkende for klager. Nævnet finder imidlertid, at det må lægges til grund, at socialrådgiverens angivelse af ordet "neger" i forbindelse med beskrivelsen af faderen til klagers søn og den sammenhæng ordet indgik i, ikke kan anses for at have haft til formål og heller ikke har haft den virkning at krænke klagers værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for hende. Der er herved lagt vægt på, at der ikke i sagen er holdepunkter, der tyder på, at socialrådgiverens journaltilførsel har haft indflydelse på hans sagsbehandling i sagen. Da klager således ikke på grund af sin egen eller hendes barns etniske oprindelse er blevet stillet ringere end andre personer i samme situation ville være blevet, foreligger der ikke i forbindelse med journaltilførslen forskelsbehandling i lovens forstand. For så vidt angår socialrådgiverens beskrivelse af klager som "amerikansk" finder nævnet ikke, at der er tale om forskelsbehandling eller chikane i forhold til klagers race eller etniske oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2015-6811-21369>

Versioner

1. 2016-06-09