Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9513@2016-06-09/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - sundhed - ej medhold

J. nr. 2016-6811-05444 En kvinde fandt en reklame for et dametøjsmærke diskriminerende, da den fremstillede en nøgen kvinde kun iført trusser og sko. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en tøjreklame. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling En kvinde klagede den 19. januar 2016 over en billedreklame for et tøjmærke. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at reklamen er kønsdiskriminerende. På reklamebilledet ses en kvinde, der ligger på gulvet kun iført trusser og sko. Der er et skilt over kvindens bryster med navnet på tøjmærket. Kvindens ansigt er dækket af hår, og man kan kun se hendes åbne mund. Der er en seksuel tone i kropssproget, idet kvinden ligger med armen over hovedet og åbne ben. Det er meget svært at se, hvad indklagede markedsfører med reklamen; sko, trusser eller sex. Reklamen viser et kvindebillede, som er objektiviseret og sexistisk. Der er ingen kobling mellem det markedsførte produkt (tøj/sko) og en nøgen kvinde i en seksuel position. Sådanne reklamebilleder medfører problematiske konsekvenser, når de masseproduceres og skaber en strukturel norm om, hvordan køn portrætteres. Det er en destruktiv norm for unge mennesker. Klager ønsker, at indklagede tager ansvar for, hvordan indklagede markedsfører sig selv, så det ikke er på en objektificerende og sexistisk måde. Indklagede bør anvende flere typer af kroppe og hudfarver i markedsføringen. Reklamen bør fjernes. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd. En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016. Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling. En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt. Klager har ikke i forbindelse med reklamen for et tøjmærke været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen. <2016-6811-05444>

Versioner

1. 2016-06-09