Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - kompetence - reklamer - retlig interesse

GældendeVersion 2016-06-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9515@2016-06-09/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - kompetence - reklamer - retlig interesse

J. nr. 2016-6811-05466 En kvinde fandt en reklame for en natklub diskriminerende, da den havde et billede af en kvinde i en udfordrende posering med en tilhørende tekst ”RIGTIGEMÆNDMØDESP[indklagede]”. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en reklame for en natklub. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling En kvinde klagede den 19. januar 2016 over en busreklame for en natklub. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at reklamen er kønsdiskriminerende. På busreklamen er en kvinde vendt med ryggen mod beskueren. Hun har en rød kjole på, som ikke dækker hendes bagdel. Der er på reklamen et hashtag med teksten ”RIGTIGEMÆNDMØDESPÅ[indklagede]”. Kvinden på billedet er groft seksualiseret og objektiviseret gennem posering, kropssprog og tekst. Reklamen bidrager til et problematisk kvindesyn, der går på, at kvinder skal være sexede og kan købes. Formuleringen ”rigtige mænd” spiller på, at man kun er en mand, hvis man går på natklub med afklædte kvinder. Det er sexistisk, diskriminerende og kønsstereotypisering. Produktet, der markedsføres, er en natklub med en aldersgrænse, men reklamen kan ses af alle. Klager ønsker, at indklagede tager ansvar for, hvordan indklagede markedsfører sig selv ved at fjerne reklamen og overveje, hvordan klubben vil markedsføre sig selv fremover på en måde, der ikke er sexistisk og kønsdiskriminerende. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd. ¬¬En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. ¬¬Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016. ¬¬Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling. En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt. ¬¬Klager har ikke i forbindelse med reklamen for en natklub været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen. ¬¬Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen. <2016-6811-05466>

Versioner

  1. 2016-06-09