Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - kompetence - reklamer - retlig interesse
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9518@2016-06-09/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ej medhold - kompetence - reklamer - retlig interesse
J. nr. 2016-6811-10774 En kvinde fandt en reklame for glasløsninger diskriminerende, da den havde et billede af en kvinde kun dækket af et badeforhæng som motiv. Et krav om retlig interesse blev indsat i Lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016, og kvinden havde indgivet klagen efter dette tidspunkt. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at hun havde en individuel og aktuel interesse i sagen. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en reklame for glasløsninger. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling En kvinde klagede den 17. februar 2016 over en busreklame for glasløsninger. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede, der markedsfører ”moderne glasløsninger”, bruger en meget umoderne og sexistisk tilgang. I reklamen er kvinden nøgen og indpakket i et badeforhæng. Hun står med numsen vendt mod beskueren og kigger ned ad sig selv. Numsen er klart i fokus i reklamen. Indklagede sælger glasløsninger ved at bruge en normativ kvindekrop, der objektiveres gennem nøgenhed, position og kropssprog. Kropsproget tyder på, at kvinden slet ikke forstår, hvad der foregår. Når indklagede anvender en nøgen kvinde for at sælge glas, så handler det om kønsdiskrimination og sexisme. Hvis indklagede derimod havde valgt at bruge forskellige kropstyper, ville der have været tale om kreativ markedsføring. Klager ønsker, at Ligebehandlingsnævnet fordømmer sexisme i reklamer og beder indklagede fjerne reklamen. Klager ønsker også, at Ligebehandlingsnævnet tager stilling til, om det er muligt at politianmelde indklagede, så det kan få økonomiske konsekvenser at gøre brug af diskriminerende virkemidler. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd. ¬¬En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. ¬¬Kravet om, at en klager skal have retlig interesse, blev indsat i lov om Ligebehandlingsnævnet med virkning fra 1. januar 2016. ¬¬Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet kun kan behandle en klage, hvis klageren har en individuel og aktuel interesse i den konkrete sag. Klageren skal således være direkte berørt af den påståede forskelsbehandling ved selv at have været udsat for en handling eller en undladelse, som efter den pågældendes opfattelse udgør ulovlig forskelsbehandling. En klager, der tilhører en gruppe af personer, som kan være blevet udsat for forskelsbehandling, har som udgangspunkt ikke alene af den grund en sådan individuel interesse i den konkrete sag, at kravet om retlig interesse er opfyldt. ¬¬Klager har ikke i forbindelse med reklamen for glasløsninger været direkte berørt af den påståede forskelsbehandling på en sådan måde, at klager har en individuel og aktuel interesse i sagen. ¬¬Ligebehandlingsnævnet afviser derfor klagen. <2016-6811-10774>