Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - sundhed - ej medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9531@2016-06-16/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - sundhed - ej medhold
J. nr. 2015-6811-31977 Klagers datter kom til skade med sin arm. Klager tog med sin datter på hospitalet, hvor lægerne var i tvivl om, hvor vidt der burde opereres eller ej. Klager fik beskeden om, at den aftalte dato til yderligere undersøgelse ville blive bekræftet på e-Boks. Klager bor ikke sammen med datterens mor, og klager modtog ikke bekræftelsen i e-Boksen, da meddelelser fra hospitalet automatisk bliver sendt til moderen, når der er fælles forældremyndighed. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af køn. Klager fik derfor ikke medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbin- delse med, at klager ikke modtog besked fra hospitalet om, at undersø- gelsestidspunktet for klagers datter var ændret. Besked om ændring af tidspunktet tilgik i stedet datterens mor pr. e-Boks. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at moderen til klagers datter modtog besked i sin e-Boks om ændring af undersøgelsestidspunktet for klagers datter på et hospital, mens klager ikke modtog besked fra hospi- talet. Sagsfremstilling Der er klaget over, at ikke begge forældre modtog besked om undersø- gelse af deres datter på det indklagede hospital. Klager og moderen til klagers datter har ikke samme bopæl. Klagers datter har bopæl hos sin mor. Klager var i foråret 2015 sammen med sin syvårige datter i Tivoli. Kla- gers datter brækkede armen i Tivoli, og klager tog derfor med sin datter på hospitalet. På hospitalet var der tvivl om, hvorvidt klagers datter skulle opereres, og klager fik besked om, at det var vigtigt, at han ringede til hospitalet dagen efter, ligesom det blev aftalt, at de skulle møde op på hospitalet den efterfølgende mandag kl. 11. Aftalen ville blive bekræftet via e-Boks. Klager modtog imidlertid ikke besked i sin e-Boks, og klager kontaktede derfor datterens mor, som havde modtaget besked fra hospitalet i sin e- Boks. Det fremgik af brevet, at undersøgelsestidspunktet var ændret. Af brev af 4. august 2015 fra det indklagede hospital fremgår følgende om børneafdelingens procedure og arbejdsgange i forhold til e-boks: ”… Om procedure og arbejdsgange i forhold til e-boks udtaler han [overlægen], at personalet i Børneafdelingen sender al- le indkaldelser med brev, idet børn under 15 år ikke har egen e-Boks. Brevet sendes automatisk til barnets opholdsadresse uanset om forældrene bor sammen eller hver for sig i hht. Social- og Indenrigsministeriets regler herom. Dette sker for at sik- re, at modtageren af brevet har forældremyndighed. Bor forældrene ikke sammen, men har fælles forældremyndig- hed, forventes det, at barnets forældre informerer hinanden om barnets tilstand og om planerne for barnet. Er der tale om mere indgribende eller alvorlige beslutninger som f.eks. større operationer, information om alvorlig syg- dom el. lign., og har forældrene fælles forældremyndighed, forsøger Børneafdelingen at informere begge forældre sam- tidig. Bor forældrene ikke sammen, fordrer dette, at den forælder, som barnet bor hos, samarbejder ved at informere om den anden forælders kontaktoplysninger. Større børn vil naturligvis også kunne informere om forældrenes kontak- toplysninger. …” Det fremgår af oplysninger fra Danmarks Statistik for 2014 og 2015, at langt flere børn af ikke samboende forældre har bopæl hos deres mor end hos deres far. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at den manglende informering fra hospitalet er diskriminerende og krænkende, og at børn herved bliver bragt i fare. På hospitalet fik klager den oplysning, at han ville få tilsendt et brev med bekræftelse af undersøgelsestidspunktet for datteren i e-Boks. Klager og datterens mor bor ikke sammen, de har en 7/7 ordning, og datterens mor er bopælsforælder. Datterens mor havde på tidspunktet for hændelsen planlagt at være bortrejst, men det var hun heldigvis ik- ke. Klager henviser til, at Socialministeriet har bekræftet, at medmindre an- det fremgår af lovgivningen på et konkret retsområde, følger det af for- ældreansvarslovens bestemmelser, at forældre med fælles forældremyn- dighed begge har adgang til information, oplysninger m.v. om barnet. Indklagede har redegjort for deres praksis og oplyst, at overlægen på Børneafdelingen på hospitalet ikke kunne kommentere den konkrete sag nærmere, da navn og fødselsdato på barnet ikke var anført. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for di- rekte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle myndigheder og organi- sationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er til- gængelige for offentligheden. Det er den person, der anser sig for krænket, som skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Statistiske oplysninger kan indgå ved bedømmelsen af, om der skabt en formodning for forskelsbehandling med den virkning, at det påhviler ind- klagede at føre bevis for, at ligestillingsprincippet ikke er krænket. Fire medlemmer udtaler: Oplysningerne fra Danmarks Statistik er ikke af en sådan karakter, at disse i sig selv skaber en sådan formodning. Hospitalet er blevet pålagt i videst muligt omfang at benytte digitale for- sendelser. Indklagede har på baggrund heraf etableret en ordning, der bygger på kriteriet opholdsadresse for at sikre, at den, der modtager information fra hospitalet, har forældremyndighed over barnet. Børneafdelingen på det indklagede hospital sender således alle indkaldel- ser til børn under 15 år med brev via e-boks, der automatisk sendes til barnets opholdsadresse. Denne fremgangsmåde, der er i overensstemmelse med de lovbestemte regler om forældreansvar og cpr. -registrering, kan ikke føre til, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at der er tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn, og klager har heller ikke i øvrigt påvist sådanne faktiske omstændighe- der. Et medlem udtaler: Det er på baggrund af oplysningerne fra Danmarks Statistik og oplysnin- gerne om det af hospitalet anvendte postforsendelsessystem dette med- lems vurdering, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at der er tale om indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Hospitalet er blevet pålagt i videst muligt omfang at benytte digitale for- sendelser. Indklagede har på baggrund heraf etableret en ordning, der bygger på kriteriet opholdsadresse for at sikre, at den, der modtager information fra hospitalet, har forældremyndighed over barnet. Frem- gangsmåden er i overensstemmelse med de lovbestemte regler om for- ældreansvar og cpr. -registrering. Indklagedes praksis er således objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde formålet er hensigtsmæssige og nødvendige. Indklagedes fremgangsmåde er herefter ikke i strid med ligestillingslo- ven. Klager får herefter ikke medhold i klagen. Nævnet bemærker, at det indklagede hospital kunne have håndteret den konkrete situation mere hensigtsmæssigt ved tillige at have orienteret faderen om ændringen af undersøgelsestidspunktet. <2015-6811-31977>