Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9614@2016-06-28/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00957

Kritik for ikke at udvise hensyn til de pårørende En pårørende klagede over to artikler bragt i Ekstra Bladet vedrørende drabet på tre unge mænd, herunder overskriften ”’Tre drenge fyldt med huller’”. Nævnet kritiserede overskriftens formulering. Begge artikler blev behandlet på trods af, at der var klaget for sent over den ene artikel, da begge artikler var del af en artikelserie. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er 12 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrørende artiklerne bragt den 19. november 2015 og den 20. april 2016 er modtaget i Pressenævnet den 26. april 2016. Klagen er derfor indgivet rettidigt i forhold til artiklen i april 2016, men som udgangspunkt for sent for så vidt angår artiklen i november 2015. Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt (artiklen af 20. april 2016), kan en sådan helhedsvurdering imidlertid i nogle tilfælde omfatte samtlige påklagede artikler. Pressenævnet finder, at den påklagede artikel fra november 2015 har en nær indholdsmæssig sammenhæng med artiklen i april 2016. Da der samtidig løbende er bragt andre artikler – som dog ikke er påklaget – i den mellemliggende periode, finder Pressenævnet, at der er grundlag for at behandle klagen over både artiklen fra november 2015 og artiklen fra april 2016, selvom der ikke er klaget over andre artikler i artikelserien. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet, at klagen over begge artikler skal behandles. Retlig interesse Klagen angår omtale af [Klager]s afdøde søn [Klagers søn]. Klager er ikke selv nævnt i artiklerne, men hun er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person. Sagen behandles herefter i sin helhed. God presseskik - Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Det følger videre, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B. 1 og B. 3. Pressenævnet finder, at omtalen af det tredobbelte drab har almen interesse, og at Ekstra Bladet kunne omtale de dræbte ved navns nævnelse den 19. november 2015, på et tidspunkt hvor de pårørende var underrettet. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at spekulere i det formodede motiv til drabene den 20. april 2016. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de faktiske forhold vedrørende de afdødes relationer til rockermiljøet ikke er bestridt. Overskriften og udsagnet ’Tre drenge fyldt med huller’ Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladet med overskriften ”’Tre drenge fyldt med huller’” ikke har udvist det størst mulige hensyn over for de pårørende. Uanset, at udsagnet måtte være et korrekt gengivet citat fra et unavngivent vidne, der fandt de tre dræbte på 19, 23 og 24 år, finder Pressenævnet, at udsagnet var unødvendigt for at få artiklens budskab frem, og at avisen ikke udviste tilstrækkeligt hensyn over for de pårørende ved at offentliggøre udsagnet. Dertil kommer, at [Klagers søn] ifølge klager var ramt af ét skud. Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet for at offentliggøre udsagnet. Afdødes løsladelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Af artiklen ”Grusom teori efter masse-anholdelse: Trippeldrab var rockerhævn” fremgik det i den oprindelige version, at [Klagers søn] og [Person B] var løsladt ”en måneds tid eller to” før drabene. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klagers søn] blev løsladt den 28. oktober 2015, 14 dage før drabet den 11. november 2015. Pressenævnet er ikke bekendt med datoen for det omtalte knivstikkeri, som en af de afdøde angiveligt skulle være involveret i. På denne baggrund er det ikke muligt for Pressenævnet at vurdere, om det forkerte løsladelsestidspunkt var væsentligt i sammenhængen. Ekstra Bladet har berigtiget oplysningen om løsladelsestidspunktet i artiklen, således at det nu fremgår, at [Klagers søn] og [Person B] havde været løsladt to uger forud for det tredobbelte drab. På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for den manglende kontrol af løsladelsesdatoen, og nævnet udtaler derved heller ikke kritik af, at Ekstra Bladet ikke lavede en selvstændig artikel om denne rettelse. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Ekstra Bladet får kritik af Pressenævnet [underrubrik] Ekstra Bladet omtalte et tredobbelt drab under overskriften ”’Tre drenge fyldt med huller’” . Nævnet kritiserer Ekstra Bladet for ikke at udvise hensyn over for de pårørende. [tekst] I november sidste år omtalte Ekstra Bladet et tredobbelt drab på Frederiksberg. Tre unge mænd var blevet skudt i en lejlighed og fundet af en bekendt. Overskriften ’Tre drenge fyldt med huller’ var et citat fra den bekendte. Ifølge de vejledende regler for god presseskik skal ofre og pårørende vises det størst mulige hensyn. Med den valgte overskrift finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet ikke udviste det størst mulige hensyn. Udsagnet var ikke nødvendigt for at få artiklens budskab frem, og der var også tvivl om, hvorvidt udsagnet var korrekt. Ifølge moren til den ene af de dræbte var sønnen skudt én gang. Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet på baggrund af overskriften. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”’Tre drenge fyldt med huller’” bragt i Ekstra Bladet den 19. november 2015 og artiklen ”Grusom teori efter masse-anholdelse: Trippeldrab var rockerhævn” bragt den 20. april 2016 på Ekstra Bladets hjemmeside ekstrabladet.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 26. april 2016. [Klager] har klaget over omtale af sin afdøde søn, [Klagers søn]. 1 Sagsfremstilling Ekstra Bladet bragte den 19. november 2015 artiklen ” ’Tre drenge fyldt med huller’ ”. Til artiklen var indsat tre profilbilleder af drengene. Af artiklen fremgår det: ” Ifølge politiets teori fandt drabene på 19-årige [Klagers søn], 23-årige [Person A] og 24-årige [Person B] sted i en lejlighed på [Vejnavn] på Frederiksberg mellem klokken 00.00 og 04.00 natten til onsdag 11. november. Ligene blev fundet af en kammerat, der låste sig ind i lejligheden onsdag omkring klokken 14. Her blev han mødt af et frygteligt syn, der over for Ekstra Bladet beskrives som ’tre drenge fyldt med huller’. […] [Klagers søn] beskrives af venner som en god fyr, der altid har været lidt på kant med loven. Han blev tidligere på året sigtet for besiddelse af en skarpladt pistol. Han var siden sit seneste fængselsophold, som sluttede for et par uger siden, uden fast adresse. ” Ekstra Bladet har blandt andet også omtalt det tredobbelte drab i artiklerne ”POLITIAKTION MOD BANDIDOS-HUSE” af 19. november 2016, ” POLITIET OM TRIPPELDRAB: De dræbte mænd havde mange fjender ” af 9. december 2015, ”11 DRÆBT AF SKUD: Tre likvideret mens de sov” af 26. december 2015, ”Anholdt og sigtet I: 12 sigtet – ville hævne lillebror dræbt i trippeldrab ” af 13. januar 2016, ” MASSIV POLITISTYRKE SAT: To anholdt for våben brugt til trippel-drab ” af 14. april 2016, ” SIGTELSE: Solgte drabsvåben kort inden trippeldrab ” af 15. april 2016 samt artiklen ” BANDIDOSROCKERE: TRIBBELDRAB VAR ROCKERHÆVN ” af 20. april 2016. Sidstnævnte artikel blev også bragt i en længere udgave på ekstrabladet.dk under overskriften ”Grusom teori efter masse-anholdelse: Trippeldrab var rockerhævn” . Artiklen på ekstrabladet.dk blev den 29. april 2016 rettet. Ændringerne i artiklen er af Pressenævnet indføjet med kursiv skrifttype. Af artiklen fremgik det blandt andet: ” (Artiklen er opdateret med rettelse). Efter knap et halvt års intens efterforskning blev seks mænd i går fremstillet og sigtet i sagen om sidste års tredobbelte drab på Frederiksberg. Med anholdelserne og ved gårsdagens grundlovsforhør stod det klart, at fem af de seks anholdte hører til i Bandidos. Her er der ikke tale om forkølede medløbertyper, men derimod om fuldgyldige medlemmer. Ekstra Bladet har tidligere beskrevet, hvordan en Bandidos-rocker angiveligt var blevet stukket med kniv af en eller flere af de tre nu dræbte. Anholdelserne af de fem rockere underbygger, nu den mistanke om, hvad, der kan ligge bag likvideringen af de tre. Imidlertid nægter rockerne sig skyldige. Men, hvilken forklaring de har givet, eller om de har forklaret sig overhovedet, vides ikke, da grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre. Flere kilder med indsigt i miljøet fortæller uafhængigt af hinanden, hvordan en af de nu sigtede i sagen - et fuldgyldigt Bandidos-medlem - angiveligt havde haft et møde med en eller flere af de tre nu dræbte i tiden forud for drabet. Mødet endte med, at rockeren blev stukket med kniv. Og den slags kan et fuldgyldigt medlem ikke sidde overhørig, vurderer en kilde. Episoden vurderes af kilderne til at være det afgørende motiv i sagen om trippeldrabet. To af de tre dræbte, [Klagers søn] og [Person B], har tidligere været del i kredsen omkring Bandidos. Begge har en fortid i Esbjerg, hvor de var ganske tæt på den lokale rockerafdeling. Bandidos mod Hells Angels […] På grund af [Person B] og [Klagers søn]s tidligere kendte tilknytning til Bandidos, var de under afsoningen anbragt på en fængselsafdeling sammen med netop Bandidos-folk. Tiden i fængslet havde dog ikke været problemfri. Tvært i mod. Her havde der været sammenstød mellem enten [Person B] eller [Klagers søn] og så en af klubbens kernefigurer. Tumulten havde udviklet sig direkte til slagsmål, erfarer Ekstra Bladet. Med andre ord var forholdet mellem de to unge og rockerklubben ikke ligefrem rosenrødt, da [Person B] og [Klagers søn] blev løsladt fra fængslet. Da de tre unge blev skudt og dræbt, mens de lå og sov i en lejlighed havde to af dem – [Person B] og [Klagers søn] - kun været løsladt fra fængslet i to uger. (Ekstra Bladet skrev fejlagtigt først, at de havde været løsladt en-to måneder red.) . Det var i løbet af den tid, at Bandidos-rockeren blev knivstukket. På grund af sagens alvorlige karakter vil Ekstra Bladets kilder ikke have deres identitet frem. […] 20. apr. 2016 Opdateret 29. apr. 2016 ” Den 21. april 2016 bragte Ekstra Bladet artiklen ” LÅNTE VEN PENGE TIL PISTOL: To dømt i våbensag i kølvandet på trippeldrab ”, og den 28. maj 2016 bragte avisen artiklen ” TI ÅRS FÆNGELS FOR VÅBENKØB EFTER TRIPPELDRAB: VENNERNE VAR BANGE ”. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at hun som mor til afdøde [Klagers søn] klager over Ekstra Bladets håndtering af sagen. Ekstra Bladet har groft krænket de afdøde, uden at de har mulighed for at forsvare sig. Ekstra Bladet mangler empati og etik. Hun har ikke ønsket at tale med Ekstra Bladets journalister, da hun ikke ønsker at medvirke i avisens artikler. Artiklen ”Tre drenge fyldt med huller” [Klager] har anført, at det ikke er korrekt, at drengene var fyldt med huller. Ifølge politiets oplysninger blev de skudt én gang hver. Det er usmageligt at skrive sådan. Hun har ikke klaget over denne artikel tidligere, fordi hun ikke vidste, at Pressenævnet eksisterede, før politiet gjorde hende opmærksom herpå. Artiklen ”Grusom teori efter masse-anholdelse: Trippeldrab var rockerhævn” [Klager] beskriver denne artikel som den værste. Ifølge klager er det ikke korrekt, at [Klagers søn] og [Person B] blev løsladt en til to måneder før drabet, og at de derfor kunne tænkes at have deltaget i knivstikkeri. [Klagers søn] og [Person B] blev løsladt den 28. oktober 2015, 14 dage før drabet. At Ekstra Bladet under nævnets behandling af sagen har berigtiget oplysningen gør på nuværende tidspunkt ikke nogen forskel, da der ikke længere er nogen, der læser artiklen. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har anført, at sagen er en af de mest usædvanlige og alvorlige drabssager i Danmark. Der er tale om en sag af væsentlig offentlig interesse, og sagen har også derfor været genstand for en omfattende og intensiv mediedækning. Artiklen ”’Tre drenge fyldt med huller’” Ekstra Bladet har henvist til, at klagen over artiklen bragt den 19. november 2015 ikke er rettidig. Klagen må derfor som følge heraf afvises. I øvrigt har Ekstra Bladet anført, at avisen korrekt har citeret og gengivet udsagn og indtryk fra et vidne, idet det fremgår af artiklen: ”Ligene blev fundet af en kammerat, der låste sig ind i lejligheden onsdag omkring kl. 14. Her blev han mødt af et frygteligt syn, der overfor Ekstra Bladet beskrives som ”tre drenge fyldt med huller”. ” Overskriften ’Tre drenge fyldt med huller’ er derfor også angivet i citationstegn. I øvrigt er det en kendsgerning, at alle tre dræbte personer var blevet skudt. Artiklen ”Grusom teori efter masse-anholdelse: Trippeldrab var rockerhævn” Ekstra Bladet har henvist til, at artiklen skal ses i lyset af det faktum, at seks mænd var blevet anholdt og sigtet i sagen om det tredobbelte drab på Frederiksberg, og at fem af de seks anholdte var fuldgyldige medlemmer af Bandidos. En række kilder har over for Ekstra Bladet oplyst, at der skulle have været alvorlige kontroverser mellem Bandidos og de tre dræbte unge mænd, og at det kunne være motivet bag drabene. Allerede tidligt i forløbet oplyste Københavns Politi i en pressemeddelelse den 8. december 2015, at: ”Den hidtidige efterforskning har videre klarlagt, at de tre dræbte mænd tilhørte en mindre gruppering, der tilsyneladende havde en del fjender, og at motivet til drabet med stor sandsynlighed skal findes i dette fjendskab. Der foreligger således også oplysninger om, at netop grundet disse fjendskaber foretog gruppen, som de tre dræbte tilhørte, en form for patruljering i området om den lejlighed (gerningsstedet), hvor de holdt til. ” Artiklen gengiver en række kilders vurderinger af sagen og den mulige baggrund for drabet på tre unge mænd. Anholdelserne af fem rockere fra Bandidos bestyrker kildernes vurdering af, hvad der kunne ligge bag likvideringen af de tre mænd. Ekstra Bladet giver ikke i artiklen udtryk for, at nogen af de tre dræbte rent faktisk har deltaget i et knivstikkeri. Tværtimod præciserer Ekstra Bladet, at der er tale om en teori om, hvad der kunne være baggrunden for trippeldrabet, jf. herved også overskriften: ” Grusom teori efter masseanholdelse: Trippeldrab var rockerhævn ”. Ligesom det i artiklen kun angives, at en Bandidos-rocker, ifølge Ekstra Bladets kilder, ”angiveligt” var blevet stukket med kniv af en eller flere af de tre dræbte. Ekstra Bladet refererer kilders vurderinger om, at der kan være en sammenhæng mellem drabene på de tre unge mænd og en tidligere episode med en Bandidos-rocker. Det er ikke angivet, hvornår det møde fandt sted, hvor Bandidos-rockeren ”angiveligt” blev stukket med en kniv. Ifølge kilderne fandt dette møde sted efter, at [Klagers søn] og [Person B] var blevet løsladt fra fængslet. Om mødet fandt sted inden for 1-2 måneder eller de sidste 14 dage før drabet findes ikke afgørende. Ekstra Bladet har dog for en god ordens skyld berigtiget artiklen, således at det nu fremgår af artiklen, at [Klagers søn] og [Person B] blev løsladt den 28. oktober 2015. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Klagens rettidighed Fristen for klager over tilsidesættelse af god presseskik er 12 uger efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrørende artiklerne bragt den 19. november 2015 og den 20. april 2016 er modtaget i Pressenævnet den 26. april 2016. Klagen er derfor indgivet rettidigt i forhold til artiklen i april 2016, men som udgangspunkt for sent for så vidt angår artiklen i november 2015. Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt (artiklen af 20. april 2016), kan en sådan helhedsvurdering imidlertid i nogle tilfælde omfatte samtlige påklagede artikler. Pressenævnet finder, at den påklagede artikel fra november 2015 har en nær indholdsmæssig sammenhæng med artiklen i april 2016. Da der samtidig løbende er bragt andre artikler – som dog ikke er påklaget – i den mellemliggende periode, finder Pressenævnet, at der er grundlag for at behandle klagen over både artiklen fra november 2015 og artiklen fra april 2016, selvom der ikke er klaget over andre artikler i artikelserien. Under disse omstændigheder finder Pressenævnet, at klagen over begge artikler skal behandles. Retlig interesse Klagen angår omtale af [Klager]s afdøde søn [Klagers søn]. Klager er ikke selv nævnt i artiklerne, men hun er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person. Sagen behandles herefter i sin helhed. God presseskik - Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Det følger videre, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede, jf. punkt B. 1 og B. 3. Pressenævnet finder, at omtalen af det tredobbelte drab har almen interesse, og at Ekstra Bladet kunne omtale de dræbte ved navns nævnelse den 19. november 2015, på et tidspunkt hvor de pårørende var underrettet. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere avisen for at spekulere i det formodede motiv til drabene den 20. april 2016. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de faktiske forhold vedrørende de afdødes relationer til rockermiljøet ikke er bestridt. Overskriften og udsagnet ’Tre drenge fyldt med huller’ Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladet med overskriften ”’Tre drenge fyldt med huller’” ikke har udvist det størst mulige hensyn over for de pårørende. Uanset, at udsagnet måtte være et korrekt gengivet citat fra et unavngivent vidne, der fandt de tre dræbte på 19, 23 og 24 år, finder Pressenævnet, at udsagnet var unødvendigt for at få artiklens budskab frem, og at avisen ikke udviste tilstrækkeligt hensyn over for de pårørende ved at offentliggøre udsagnet. Dertil kommer, at [Klagers søn] ifølge klager var ramt af ét skud. Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet for at offentliggøre udsagnet. Afdødes løsladelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A. 1. Af artiklen ”Grusom teori efter masse-anholdelse: Trippeldrab var rockerhævn” fremgik det i den oprindelige version, at [Klagers søn] og [Person B] var løsladt ”en måneds tid eller to” før drabene. På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klagers søn] blev løsladt den 28. oktober 2015, 14 dage før drabet den 11. november 2015. Pressenævnet er ikke bekendt med datoen for det omtalte knivstikkeri, som en af de afdøde angiveligt skulle være involveret i. På denne baggrund er det ikke muligt for Pressenævnet at vurdere, om det forkerte løsladelsestidspunkt var væsentligt i sammenhængen. Ekstra Bladet har berigtiget oplysningen om løsladelsestidspunktet i artiklen, således at det nu fremgår, at [Klagers søn] og [Person B] havde været løsladt to uger forud for det tredobbelte drab. På denne baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Ekstra Bladet for den manglende kontrol af løsladelsesdatoen, og nævnet udtaler derved heller ikke kritik af, at Ekstra Bladet ikke lavede en selvstændig artikel om denne rettelse. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Ekstra Bladet får kritik af Pressenævnet [underrubrik] Ekstra Bladet omtalte et tredobbelt drab under overskriften ”’Tre drenge fyldt med huller’” . Nævnet kritiserer Ekstra Bladet for ikke at udvise hensyn over for de pårørende. [tekst] I november sidste år omtalte Ekstra Bladet et tredobbelt drab på Frederiksberg. Tre unge mænd var blevet skudt i en lejlighed og fundet af en bekendt. Overskriften ’Tre drenge fyldt med huller’ var et citat fra den bekendte. Ifølge de vejledende regler for god presseskik skal ofre og pårørende vises det størst mulige hensyn. Med den valgte overskrift finder Pressenævnet, at Ekstra Bladet ikke udviste det størst mulige hensyn. Udsagnet var ikke nødvendigt for at få artiklens budskab frem, og der var også tvivl om, hvorvidt udsagnet var korrekt. Ifølge moren til den ene af de dræbte var sønnen skudt én gang. Pressenævnet udtaler kritik af Ekstra Bladet på baggrund af overskriften. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på: pressenaevnet.dk” Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal ske som en selvstændig artikel, der prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse. Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig. Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” til nævnets kendelse ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik. Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes af mediet. Afgjort den 22. juni 2016

Versioner

1. 2016-06-28