Fastholdelse af påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning af gods på lager
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9672@2016-06-30/da
Indhold
Fastholdelse af påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning af gods på lager
Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning af gods på lager. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg konstaterede, at der var stablet gods ovenpå hinanden i en højde af 2 meter. Godset på de øverste paller hældte, således at der var risiko for, at det kunne tippe eller styrte ned. Der var ikke indhegning, overdækning eller andre foranstaltninger til sikring af, at godset ikke styrtede ned eller skred. Nævnet lagde herved vægt på, at der var risiko for, at de ansatte, der færdedes på lageret, blev ramt af nedstyrtende genstande. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at 2 ansatte færdedes på lageret. De ansatte både gik på lageret og anvendte trucks og el-stablere. Nævnet lagde endvidere vægt på, at varerne på lageret vejede fra få kilo, og der var paller med en vægt på flere hundrede kilo. Nævnet lagde ydermere vægt på, at noget af godset var ”filmet/wrappet”, hvilket medførte, at der under anvendelse af truck eller el-stablere var risiko for, at gaflerne ramte den filmede palle og brød filmen med risiko for udskridning eller nedstyrtning af godset. Nævnet lagde endeligt vægt på, at Arbejdstilsynet af ledelsen fik oplyst, at arbejde og færden på lageret, herunder kørsel med truck, anvendelse af el-stablere og manuel håndtering af varer/gods, er led i de ansatte daglige arbejdsfunktion.
[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. maj 2016 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 2. november 2015 med strakspåbud om at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning af gods på lager hos [navn udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 2. november 2015 med strakspåbud om at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning af gods på lager hos [navn udeladt]. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at der ikke var truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning af gods på lager. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 12. oktober 2015 konstaterede, at der var stablet gods ovenpå hinanden i en højde af 2 meter. Godset på de øverste paller hældte, således at der var risiko for, at det kunne tippe eller styrte ned. Der var ikke indhegning, overdækning eller andre foranstaltninger til sikring af, at godset ikke styrtede ned eller skred. Nævnet lægger herved vægt på, at der var risiko for, at de ansatte, der færdedes på lageret, blev ramt af nedstyrtende genstande. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget konstaterede, at 2 ansatte færdedes på lageret. De ansatte både gik på lageret og anvendte trucks og el-stablere. Nævnet lægger endvidere vægt på, at varerne på lageret vejede fra få kilo, og der var paller med en vægt på flere hundrede kilo. Nævnet lægger ydermere vægt på, at noget af godset var ”filmet/wrappet”, hvilket medførte, at der under anvendelse af truck eller el-stablere var risiko for, at gaflerne ramte den filmede palle og brød filmen med risiko for udskridning eller nedstyrtning af godset. Nævnet lægger endelig vægt på, at Arbejdstilsynet af ledelsen fik oplyst, at arbejde og færden på lageret, herunder kørsel med truck, anvendelse af el-stablere og manuel håndtering af varer/gods, er led i de ansatte daglige arbejdsfunktion. Nævnet finder, at Arbejdstilsynets fotos fra tilsynsbesøget understøtter Arbejdstilsynets konstateringer ved tilsynstidspunktet. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger endvidere af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Endvidere fremgår det af reglerne om arbejdets udførelse, at det ved udførelsen af arbejdet skal sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at [navn udeladt] finder, at påbuddet er en misforståelse af reglerne og deres anvendelse, hvorfor det må ophæves. [Navn udeladt] giver som eksempel, at Arbejdstilsynet har begrundet sit påbud med, at der ingen tydelig afmærkning var, der kunne adskille kørende og gående trafik. Dette finder [navn udeladt] ikke har nogen relevans. [Navn udeladt] har i senere brev af 10. februar 2016 anført, at der er flere forkerte og irrelevante betragtninger i Arbejdstilsynets afgørelse. Som eksempler herpå nævnes, at: - der ikke er risiko for, at godset kan tippe/styrte ned, da indholdet er massivt, og der kun kan ske mindre og ikke risikable tryk af emballagen - oplysningerne om indhegning/overdækning er uden relevans til noget konkret forhold - oplysning om varer på lageret er uden relevans til noget konkret forhold - filmning medførte risiko for brud på filmning, idet der ikke kan ske brud på filmning, som ikke er foretaget. Dette ville i øvrigt ikke medføre en risiko - arbejde og færden på lageret er et led i de ansattes daglige arbejdsfunktion kan kun bekræftes. Dette finder [navn udeladt] illustrerer karakteren af tilsynets lidet konkrete ”konstateringer”. Arbejdsmiljøklagenævnet skal vedrørende adskillelse af gående og kørende trafik henvise til, at nævnet ikke i ovennævnte begrundelse for sin afgørelse har medtaget oplysningerne om den manglende adskillelse mellem kørende og gående færden på lageret, idet nævnet ikke finder, at dette forhold har særskilt betydning for afgivelse af det konkrete påbud. Vedrørende betragtningerne om filmning, samt om indhegning/overdækning finder nævnet, at disse oplysninger har betydning for den konkrete vurdering af ulykkesrisikoen. Nævnet skal endelig bemærke, at det forhold, at arbejde og færden var en del af de ansattes daglige arbejdsfunktion var et forhold, der blev oplyst og bekræftet af arbejdslederen. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om arbejdets udførelse ● § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 13, nr. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Om planlæggelse og tilrettelæggelse af arbejdet ● § 4 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, breve fra [navn udeladt] af 10. februar 2016 og 22. februar 2016, mail fra [navn udeladt] af 13. april 2016, samt breve fra Arbejdstilsynet af 18. februar 2016 og 23. februar 2013. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav … § 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres 1. at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fr fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,