Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - parts- og vidneforklaringer
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9757@2016-07-23/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - parts- og vidneforklaringer
J.nr. 2015-6811-33128 Klager gjorde gældende, at hendes to drenge på 8 og 11 år blev udsat for forskelsbehandling under en festivalkoncert med et populært dansk drengeband, da de blev bedt om at forlade koncertteltet med besked om, at ingen af hankøn måtte være inde i teltet under koncerten af hensyn til sikkerheden. Der var efter sagens oplysninger uenighed om, hvorvidt klagers sønner blev nægtet adgang til koncerten, og hvad baggrunden herfor i så fald var. Da dette alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, kunne Ligebehandlingsnævnet ikke behandle sagen.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klagers to mindreårige sønner ønskede at deltage i en koncert på en festival. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager var den 10. juli 2015 til festival med sine to drenge på 8 og 11 år, hvor et populært dansk drengeband skulle spille en 30 minutter lang koncert. Festivalen blev gennemført ved hjælp af et stort antal frivillige. Festivalen gjorde i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af koncerten brug af et professionelt sikkerhedsfirma, som fra en tidligere koncert med samme band havde erfaring med de udfordringer af blandt andet sikkerhedsmæssig karakter, der knyttede sig til et publikum med mange mindreårige, herunder særligt mange mindreårige piger. Af planen for afvikling af koncerten fremgik, at indklagede i forbindelse med afvikling af koncerten havde lavet afskærmning til adskillelse af små og store koncertdeltagere. Der blev i den forbindelse anvendt markeringspæle, der var forbundet med en delvis overdækning af koncertområdet med teltdug. Klager var til stede på festivalpladsen med sine to drenge på 8 og 11 år. Drengene forsøgte i forbindelse med koncerten at opnå adgang til det overdækkede område, men blev bedt om at forlade dette område. Parternes bemærkninger Klager har til støtte for sin klage anført, at hendes to drenge inden koncerten af to festivalvagter blev bedt om at forlade koncertteltet med beskeden om, at ingen af hankøn måtte være inde i teltet under koncerten af hensyn til sikkerheden. Der er derfor tale om diskrimination på grund af køn. Klager ønsker at sikre, at noget lignende ikke sker igen, og at hendes drenge får kompensation for en ødelagt koncert. Indklagede har i forbindelse med sagen gjort gældende, at ingen blev bortvist, men muligt henvist til at trække sig tilbage til en placering få meter borte. Der var tale om et telt uden sider, hvor de ydre teltstænger blot blev anvendt som markering. Det giver derfor ikke mening at beskrive forholdene som uden for og inden for teltet. Der sad drenge oppe foran scenen, ligesom der var drenge, der stod med fin udsigt til bandet ude langs kanten af sikkerhedsmarkeringen. Der var således både piger og drenge i teltet. Voksne mænd og teenagedrenge blev henvist til at trække ud langs kanten af teltet for at udgå panik. Indklagede har henvist til fremsendt billedmateriale, hvoraf fremgår, at der også var et større antal drenge til stede under teltoverdækningen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der er efter de foreliggende oplysninger uenighed om, hvorvidt klagers sønner blev nægtet adgang til koncerten, herunder til teltområdet, og hvad baggrunden herfor i så fald var. Dette kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske ved nævnet, men må ske ved domstolene. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle sagen. <2015-6811-33128>