Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

GældendeVersion 2016-07-23
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9764@2016-07-23/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 2015-6811-44015 Klager gjorde gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn i forbindelse med, at hun sammen med tre veninder blev afvist i døren til en stripklub. Klager havde inden sit besøg fået oplyst af indklagede, at kvinder også var velkomne. Der var tale om en mindre natklub. Klager blev afvist ved indgangen med den begrundelse, at der ikke var plads. En gruppe mænd i følgeskab med en kvinde blev efterfølgende lukket ind. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afvist i døren til en stripklub. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klager blev nægtet adgang til indklagedes stripklub den 19. september 2015. Sagsfremstilling Klager og hendes tre veninder ønskede den 19. september 2016 at besøge en stripklub. Klager havde forinden kontaktet blandt andet indklagede med følgende henvendelse: ”(…) Vi er en flok piger, der gerne vil besøge en stripklub. Jeg ville lige høre om jeres klub kun er for mænd (siden I hedder X Club) eller om vi også må komme ind? (…)” Indklagede gav i den forbindelse klager følgende svar: ”Nej den er også for kvinder, så I skal være velkommen. God fornøjelse:-) (…)” Klager og hendes veninder blev afvist i døren til stripbaren. Klager og indklagede har efterfølgende haft en korrespondance, hvor indklagede har fastholdt, at også kvinder er velkomne i stripklubben og i den forbindelse tilkendegivet, at klager er velkommen til at forsøge at komme ind igen. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Klager og hendes veninder blev afvist med henvisning til, at der ikke var plads. Men umiddelbart efter blev en antalsmæssigt større gruppe af mænd, der fulgtes med en enkelt kvinde, uden videre lukket ind. At en enkelt pige kan kommer ind, hvis hun følges med en større gruppe mænd, ændrer ikke ved, at der er tale om forskelsbehandling i forhold til klager og hendes veninder. Klager har fra andre stripklubber hørt, at det er fast praksis på alle stripklubber i X by, at piger kun kan komme ind, hvis de er en del af et større mandligt selskab. Klager og hendes veninder havde fået enkelte genstande, men ingen af dem var synligt påvirkede. De var iført almindeligt festligt tøj, som imidlertid ikke kunne ses, fordi de havde lange jakker på. Dørmanden kan derfor umuligt have vurderet deres påklædning. Klager ønsker med sin klage at få fastslået, at forholdet er i strid med loven, og at der fastsættes en godtgørelse. Indklagede har beklaget hændelsen, men fastholdt at afvisningsgrunden ikke var klagers køn. Ellers ville indklagede ikke have skrevet til klager, at klager og hendes veninder var velkomne. Afvisningen må være begrundet i, at dørmanden vurderede, at de ikke passede ind til stedet af en anden årsag end deres køn – for eksempel beklædning, beruselse, attitude eller lignende. Det sker hver eneste weekend, at indklagede må afvise gæster i døren af en af disse grunde. Stripklubben lukker både grupper af piger og piger med mandlige ledsagere ind. Strip er blevet populært ved både mænd og kvinder, og der er derfor en god forretning i også at lukke kvinder ind. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager havde forinden sit besøg på stedet fået oplyst, at piger også var velkomne. Der er tale om en mindre klub. Klager har oplyst, at hun og nogle veninder blev afvist ved indgangen med den begrundelse, at der ikke var plads. Det er oplyst, at en gruppe mænd der var i følgeskab med en kvinde, efterfølgende blev lukket ind. Efter en samlet vurdering finder nævnet ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2015-6811-44015>

Versioner

  1. 2016-07-23