Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9770@2016-07-29/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - ej medhold

J.nr. 2015-6810-29137 En telefonist/centralvagt født i 1947 blev afskediget i 2014 som følge af taxaselskabets faldende omsætning og behov for at reducere lønudgifterne. I alt 11 medarbejdere fra bestillingskontoret blev afskediget over en periode på 1½ år, heriblandt en medarbejder, der blev bortvist. Telefonisten og en jævnaldrende kollega, der begge havde en betydelig anciennitet, var de sidste, der blev afskediget. De øvrige opsagte medarbejdere var født i årene 1960-1986. Der forelå ikke på tidspunktet for afskedigelsen yderligere oplysninger om baggrunden for at udvælge telefonisten til afskedigelse. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at telefonisten ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i for- bindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som telefonist/cen- tralvagt. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskedi- get fra sin stilling som telefonist/centralvagt Sagsfremstilling Klager blev pr. 1. juli 1981 ansat som telefonist/centralvagt ved et bestillingskontor under det indklagede taxaselskab. Bestillingskontoret er et datterselskab til indklagede moderselskab. Ved brev af 20. marts 2014 blev klager afskediget pr. dags dato til fra- trædelse med udgangen af september 2014. Årsagen til afskedigelsen var ifølge brevet indklagedes behov for at reducere lønudgifterne som følge af faldende omsætning. Det fremgår af indklagedes nyhedsbrev dateret 23. marts 2015, at der inden for de sidste par måneder var sket udskiftninger i centralen, hvilket til indklagedes glæde havde medført, at der nu var fuld bemanding. Ifølge nyhedsbrevet havde udskiftningerne også medført, at indklagede havde måttet tage afsked med nogle medarbejdere, som indklagede havde haft et godt samarbejde med. Indklagede opfordrede til at tage godt imod de nye medarbejdere, der først skulle lære systemet at kende. Indklagede har fremlagt en oversigt over fratrådte og ansatte medarbejdere pr. 1. april 2015. Det fremgår af oversigten, at 11 medarbejdere fra bestillingskontoret blev opsagt i perioden oktober 2012 til marts 2014, herunder en medarbejder, der blev bortvist, og en medarbejder, der var syg. To medarbejdere opsagde derudover selv deres stillinger i henholdsvis januar og marts 2015. Ifølge oversigten blev klager og medarbejder A, begge født i 1947, afskediget den 20. marts 2014. Medarbejder A blev ansat i 1983. De øvrige opsagte medarbejdere blev afskediget fra oktober 2012 til november 2014. Medarbejderne var født i perioden 1960 til 1986 og tiltrådte deres stillinger i perioden 2000 til 2012 (hhv. født i 1960/ansat i 2008, født i 1960/ansat i 2008, født i 1962/ansat i 2011, født i 1969/an- sat i 2010, født i 1974/ansat i 2011, født i 1976/ansat i 2012, født i 1978/ansat i 2000, født i 1979/ansat i 2008, født i 1986/ansat i 2008). Der blev ifølge oversigten i perioden april 2013 til september 2014 afskediget ni medarbejdere i moderselskabet og to medarbejdere i et andet datterselskab. Disse medarbejdere var født i perioden 1952 til 1983 og ansat i perioden 1986 til 2013 (hhv. født i 1952/ansat i 1986, født i 1958/ansat i 2002, født i 1958/ansat i 2007, født i 1960/ansat i 2008, født i 1969/ansat i 2008, født i 1971/ansat i 2006, født i 1972/ansat i 2007, født i 1973/ansat i 2008, født i 1976/ansat i 2003, født i 1982/an- sat i 2013, født i 1983/ansat i 2007). Ifølge oversigten var der i bestillingskontoret ansat 15 medarbejdere pr. 1. april 2015. Medarbejderne var født i perioden 1959 til 1980 og blev ansat i perioden 1992 til 2015 (hhv. født i 1955/ansat i 2007, født i 1959/ansat i 1992, født i 1959/ansat i 2005, født i 1959/ansat i 2007, født i 1960/ansat i 2008, født i 1962/ansat i 1995, født i 1962/ansat i 2014, født i 1963/ansat i 2015, født i 1969/ansat i 1995, født i 1969/ansat i 2009, født i 1970/ansat i 2009, født i 1971/ansat i 2005, født i 1974/ansat i 2002, født i 1974/ansat i 2006, født i 1980/ansat i 2010). I moderselskabet var der pr. 1. april 2015 ansat otte medarbejdere, der var født i perioden 1952 til 1983 og ansat i perioden 1985 til 2013 (hhv. født i 1952/ansat i 1985, født i 1959/ansat i 2013, født i 1968/ansat i 2011, født i 1974/ansat i 2010, født i 1975/ansat i 2012, født i 1979/ansat i 2012, født i 1983/ansat i 2006, født i 1983/ansat i 2007). Klagers advokat rettede den 9. april 2015 henvendelse til indklagede med krav om godtgørelse svarende til 12 måneders løn for overtrædelse af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder. Klagers advokat fremsatte samtidig krav om godtgørelse efter funktionærlovens regler. Ved mail af 22. april 2015 afviste indklagede de fremsatte godtgørelseskrav. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 15. juni 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager ønsker godtgørelse svarende til 12 måneders løn. På tidspunktet for afskedigelsen havde klager været ansat i næsten 33 år og havde opbygget en vis lønmæssig anciennitet. Klager var den medarbejder, der havde den højeste lønmæssige anciennitet på grund af sine mange års ansættelse, og det antages, at der blev lagt afgørende vægt på hendes anciennitet, idet opsigelsen ikke begrundes i personspecifikke forhold. Lønmæssig anciennitet er et aldersrelateret aspekt, hvorfor det antages, at indklagede har udøvet indirekte forskelsbehandling, når en medarbejder afskediges på grund af sin anciennitet. Til trods for, at indklagedes regnskaber var dårlige, så var virksomhe- dens drift i de forskellige afdelinger/datterselskaber adskilte, og flere datterselskaber havde ingen driftsmæssig eller personalemæssig indflydelse på bestillingscentralen. Det af indklagede fremlagte regnskab vedrører moderselskabet, og det må formodes, at datterselskaberne havde egne regnskaber. I perioden frem til afskedigelsen havde indklagede ønsket, at klager overgik fra en fastansættelse til at være afløser på timebasis. Klager skulle herefter være kontaktbar døgnet rundt til samme timeløn som hidtil. Dette ville klager ikke acceptere, hvorefter hun blev opsagt. Klagers timer blev fordelt på andre afløsere, som havde en markant lavere timeløn. Da klager fik tilbuddet fra indklagede om at arbejde ad hoc, blev hun kaldt på arbejde. Hun fik dog frataget vagten, inden hun skulle møde, så en billigere medarbejder kunne varetage jobbet. I nyhedsbrevet fra marts 2015 fremhæves netop, at klager blev opsagt grundet sin anciennitet og alder, da der i stedet for klager var blevet ansat nye medarbejdere. Klagers stilling blev ikke skåret væk, og hendes arbejdsopgaver bliver nu varetaget af ”faste” afløsere med lavere anciennitet til en lavere løn. Afdelingen, hvori klager arbejdede, drives på samme vilkår og med samme bemanding, som da klager var ansat – bare med billigere arbejdskraft. Klager arbejdede udelukkende på natholdet. De af indklagede fremlagte lister over opsagte medarbejdere viser ikke, hvem der arbejdede sammen med klager på natholdet, eller hvem der afløste klager, efter hun blev afskediget. Listen indeholder personer, der arbejdede på andre hold end klager eller som udførte andet arbejde end klager. Klager arbejdede sammen med medarbejder B, der blev ansat den 15. juli 2005 og medarbejder C, der blev ansat 29. september 1992. Klager skal sammenholdes med disse to medarbejdere, og ikke medarbejdere på for eksempel dag- og weekendhold, eller medarbejdere, der har varetaget et andet arbejde end klager, herunder med administration og rengøring. Medarbejder B og medarbejder C er fortsat ansat og arbejder på de vilkår, som klager var ansat under. Disse medarbejdere fik flere arbejdstimer, da klager blev afskediget, og varetager nu klagers arbejdsopgaver. De to medarbejdere er langt yngre end klager og har ikke den samme anciennitet som hende. Klager var den første af de tre, der blev ansat, og den eneste, der blev afskediget. Hun var også den eneste, der overgik fra en fastansættelse til en ansættelse som afløser. Klager fik udbetalt gratiale i anledning af sit 25 års jubilæum, og det er nærliggende at antage, at hun blev opsagt, da hun også skulle have udbetalt gratiale, når hun rundede 35 års ansættelse. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbe- handling på grund af alder. Det er i første omgang klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager har ikke påvist sådanne faktiske omstændigheder. Retspraksis omkring faktiske omstændigheder i sager omkring påstået aldersdiskrimination angår hovedsagligt masseafskedigelser i forbindelse med store nedskæringsrunder, hvor det er nemmere statistisk at beregne, hvor stor en andel de ældre medarbejdere udgør af gruppen af afskedigede. I U. 2010.603Ø og U. 2011.2954Ø fandt Landsretten, at der var påvist faktiske omstændigheder, da ”alle” henholdsvis ”en betydelig overvægt” på over to tredjedele af de afskedigede medarbejdere var ældre. I U. 2011.1199V og Ligebehandlingsnævnets afgørelser 4/2015 og 17/2015 tydede afskedigelsen af den ældste medarbejder i afdelingen ikke i sig selv på, at der var udøvet forskelsbehandling. Afskedigelsen af ældre lærere i nævnets afgørelser 182/2014 og 194/2014 på grund af faldende børnetal udgjorde heller ikke oplysninger, der tydede på, at der var udøvet forskelsbehandling. Skulle nævnet komme frem til, at klager har påvist faktiske omstændigheder, har indklagede løftet bevisbyrden for, at der ikke er udøvet forskelsbehandling. Arbejdsgiver kan løfte bevisbyrden for, at der ikke er udøvet forskelsbehandling, ved at godtgøre, at den afskedigede medarbejder havde færre/ringere kompetencer end de medarbejdere, der ikke blev afskediget, eller at der ved udvælgelsen blev lagt vægt på saglige, sociale hensyn. Indklagede henviser til U2010. 603Ø og U2011. 2954Ø. Indklagedes årsregnskab for oktober 2012-september 2013 viste en faldende omsætning fra 140.329.000 kr. til 107.706.000 kr. og et underskud på 7.409.566 kr. Indklagedes balance udviste en egenkapital på 15.488.042 kr. mod 24.292.000 kr. det foregående år. Ledelsen betragtede det samlede resultat som utilfredsstillende, da det ikke levede op til forventningerne. Det dårlige resultat skyldtes primært besparelser på og omlægning af kørsler for det offentlige, og den faldende kørsel betød, at indklagede måtte realisere tab eller foretage hensættelser til dækning af tab på vognmænd. Derudover var der sket omstruktureringer, der medførte, at der blev hensat 750.000 kr. til dækning af løn i fristillingsperioden. På grund af den svigtende omsætning fra slutningen af 2013 til starten af 2014 valgte indklagede løbende at afskedige medarbejdere for at tilpasse driften. Det er uden betydning, at der blev lagt budgetter for de enkelte afdelinger/datterselskaber. Indklagede er en koncern, og der er aflagt regnskab som sådan. Det er derfor de samlede økonomiske for- hold, der skal danne baggrund for sagens afgørelse. Klager, der udover sit arbejde i bestillingskontoret, også var og fortsat er vognmand og andelshaver i indklagede, var en ud af ni medarbejdere, der blev afskediget i perioden 22. oktober 2012 til 20. marts 2014. Syv blev afskediget før klager og en blev afskediget samtidigt med klager. På tidspunktet for afskedigelsen af klager var indklagedes økonomiske situation fortsat presset. De syv medarbejdere, der blev opsagt før klager, er alle født i perioden 1962-1979 og er dermed betydeligt yngre end klager. Klager og medarbejder A er begge født i 1947. En medarbejder født i 1986 opsagde selv sin stilling i november 2014. Aldersspredningen af de ni opsagte medarbejdere var således stor, da de var født i perioden 1947 til 1979. Klager og hendes jævnaldrende kollega blev afskediget som de sidste medar- bejdere. Som en tommelfingerregel har indklagede afskediget de yngste medarbejdere først (”first in – first out”). Oversigten over de fratrådte og ansatte medarbejdere pr. 1. april 2015 omfatter hele indklagedes koncern inklusiv datterselskaber. Uanset at de anførte medarbejdere ikke varetog præcis samme funktion som klager, viser oversigten, at indklagede i videst mulige omfang og under behørig hensyntagen til indklagedes drift, som tommelfingerregel har afskediget de yngste medarbejdere først. Indklagede tog i vidt omfang sociale hensyn ved udvælgelsen af de medarbejdere, der skulle afskediges, da princippet om ”first in – first out” så vidt muligt har været praktiseret, ligesom alle afskedigelser var begrun- det i besparelser og efter en nøje vurdering af de pågældende medarbejderes kompetencer mv. Ved at vælge en medarbejder, der på fratrædelsestidspunktet var berettiget til folkepension og egen pensionsordning, og således havde et forsørgelsesgrundlag, udviste indklagede i høj grad sociale hensyn. Klagers beskrivelse af, at hun fik ændret sin stilling fra en fastansættelse til en stilling som afløser, er upræcis. Da det stod klart, at klagers stilling som fast nattevagt skulle nedlægges som følge af besparelser, tilbød indklagede klager, at hun kunne tage vagter ad hoc om dagen for at afbøde virkningerne af en afskedigelse. Klager afviste tilbuddet. Indklage- de udviste et socialt hensyn ved at tilbyde, at klager kunne tage vagter om dagen. Klagers stilling som fast nattevagt blev nedlagt som følge af besparelser- ne, og der blev ikke ansat afløsere eller andre til at varetage stillingen. Afløsere bliver kun brugt ved sygdom. Det er ikke korrekt, at nyhedsbrevet fra marts 2015 fremhæver, at kla- ger blev afskediget på grund af sin anciennitet og alder. Nyhedsbrevet blev udsendt godt et år efter afskedigelsen af klager, og på dette tidspunkt var indklagedes økonomiske situation en anden, idet driften var vendt. Ifølge årsregnskabet for 2013/2014 havde indklagede blandt andet som følge af omstruktureringerne fået vendt driften, så regnskabet alene udviste et underskud på 278.000 kr. Ledelsen betragtede resultatet som tilfredsstillende. Der blev i nyhedsbrevet heller ikke refereret til klagers afskedigelse, men derimod nogle andre medarbejdere, der selv havde sagt op i november 2014, januar 2015 og marts 2015. Først længe efter afskedigelsen af klager, da de dårlige resultater var vendt, skete der igen nye ansættelser, også i den afdeling, hvor klager var ansat. Der var dog ikke tale om en genbesættelse af klagers stilling. Indklagede bestrider ikke, at bestillingscentralen fortsat er i drift, da den er afgørende for, at indklagede kan drive hyrevognsvirksomhed. Det forhold, at der fortsat er en bestillingscentral, støtter ikke klagers påstande. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse på grund af alder. Det er i første omgang klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afskedigelsen har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager blev opsagt den 20. marts 2014. Opsigelsen var begrundet i indklagedes behov for at reducere lønudgifterne som følge af faldende omsætning. Forud for opsigelsen blev klager efter det oplyste tilbudt at overgå fra fastansættelse til afløser på timebasis døgnet rundt. Klager arbejdede på natholdet. Klager afslog efter det oplyste dette tilbud. Indklagedes årsregnskab for perioden 1. oktober 2012 – 30. september 2013 viste en omsætningsnedgang fra ca. 140 mio. kr. til ca. 108 mio. kr. og et underskud på ca. 7,4 mio. kr. I perioden 22. oktober 2012 – 29. oktober 2014 opsagde indklagede 10 medarbejdere i bestillingskontoret, hvor klager arbejdede. En yderligere medarbejder blev bortvist. Klager blev samtidig med en yderligere medarbejder opsagt som de sidste 2 af de i alt 10 opsagte medarbejdere. Klager og den yderligere medarbejder havde betydelig anciennitet og var begge født i 1947. De øvrige 8 opsagte medarbejdere var født i årene 1960-1986. På tidspunktet for opsigelsen af klager foreligger der ikke yderligere oplysninger omkring baggrunden for valget af hende. Efter en samlet vurdering af disse oplysninger finder Ligebehandlingsnævnet ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin alder. Klager får derfor ikke medhold. <2015-6810-29137>

Versioner

1. 2016-07-29