Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01004
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9814@2016-08-18/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-01004
Kritik for manglende forelæggelse ved brug af falsk identitet Lolland-Falsters Folketidendes journalist udgav sig for at være turist og henvendte sig til klager på en nedlagt campingplads. Klager blev efterfølgende beskyldt for at drive ”sort campingplads”. Pressenævnet kritiserer, at avisen ikke forelagde klager beskyldningerne, så svaret kunne være bragt i samme udgave af avisen. Nævnet udtalte ikke kritik af brugen af den ”falske” identitet som turist. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Efter det oplyste lægges det til grund, at avisens journalist ankom til den tidligere campingplads og gik ind på pladsen uden forudgående aftale og præsenterede sig for [Klager] som ”turist” (under ”falsk” identitet). [Klager] opholdt sig på pladsen, da han fungerede som opsynsmand med ejerens tilladelse. [Klager] og Lolland-Falsters Folketidende har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] tilbød ”turisten” at opstille et telt mod betaling. Pressenævnet kan ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Det er imidlertid ubestridt, at der var fire vogne på pladsen, og at [Klager] sagde til ”turisten”: ”Du finder bare en plads. ” Skiltningen ”Gå om til [Klagers fornavn] om hjørnet” er efterfølgende nedtaget. - Overskriften ”Sort campingplads” Der er klaget over forkerte oplysninger i artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. På baggrund af ovennævnte oplysninger finder Pressenævnet, at [Klager] kan have givet indtryk af, at han drev den lukkede campingplads, mens han i øvrigt fungerede som opsynsmand på pladsen. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering, der således ikke er uden dækning i de faktiske forhold. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at berigtige overskriften ”Sort campingplads” . - Privatlivets fred Der er klaget over, at journalisten anvendte en opdigtet identitet, og at [Klager]s fornavn var nævnt i artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i, om et erhverv drives i overensstemmelse med de skatteretlige regler, og nævnet finder, at det var af almen interesse at omtale spørgsmålet om, hvorvidt den tidligere campingplads blev drevet videre af [Klager] uden, at det blev oplyst over for myndighederne og ejeren af pladsen (som ”sort” campingplads). Pressenævnet finder, at det ved researchen til artiklen var berettiget, at journalisten uden at præsentere sig som journalist henvendte sig som turist og anmodede om en plads. Det er nævnets opfattelse, at den fornødne dokumentation for [Klager]s funktion på den tidligere campingplads kun vanskeligt kunne fremskaffes uden anvendelse af falsk identitet. [Klager]s fornavn var nævnt i artiklen. Nævnet finder, at Lolland-Falsters Folketidende var berettiget til at offentliggøre oplysningerne, herunder også klagers navn. Nævnet finder imidlertid, at avisen inden offentliggørelsen af de krænkende oplysninger om [Klager] burde have forelagt ham beskyldningerne. Pressenævnet udtaler kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere inden offentliggørelse, så [Klager]s svar kunne have fremgået af artiklen allerede den 16. juli 2016. Da avisen den 20. juli 2016 i artiklen ”Opsynsmand afviser at have krævet betaling” offentliggjorde [Klager]s bemærkninger, finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at pålægge offentliggørelse af nævnet kritik efter medieansvarslovens § 49.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel i Lolland-Falsters Folketidende den 16. juli 2016, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt det var berettiget, at journalisten henvendte sig med falsk identitet, og [Klager]s navn blev nævnt i artiklen. 1 Sagsfremstilling Lolland-Falsters Folketidende bragte den 16. juli 2016 artiklen ”Sort campingplads”. Af artiklen fremgår: ” Campister på Lystskov Camping trods lukning. RØDBY Lystskov Camping drejede officielt nøglen om ved udgangen af marts i år. Men noget tyder på, at sæsonen alligevel er skudt i gang for campingpladsen midt inde i Rødby by. Denne gang drevet mere uofficielt. Bommen til campingpladsen er nede og låst. Men på bommen hænger der et hjemmelavet skilt, hvorpå der på ikke helt fejlfrit engelsk står "Gå om til [Klagers fornavn] i hjørnet". Til højre for bommen er der en toiletbygning. Dørene står åbne. I vandhanerne er der koldt vand. Ligeledes i bruserne i baderummet. Folketidendes udsendte journalist går om i hjørnet af campingpladsen. Her står der en stor campingvogn med fortelt. Radio spiller inde fra campingvognen. Ved forteltet står et solpanel, der leverer strøm. Folketidendes journalist rømmer sig og spørger efter [Klagers fornavn]. En mand kommer ud af vognen og præsenterer sig som [Klagers fornavn]. Folketidendes journalist præsenterer sig som en jysk turist, med ventende kæreste i bilen, der tilfældigt kom forbi og leder efter et sted at overnatte. - Hvis I bare har et telt, koster det en halvtredser per overnatning. Jeg har ikke nøgler til bommen, men en camplet kan godt sniges udenom. Det koster 100 kroner for sådan en, siger [Klagers fornavn]. Han fortæller, at han er gammel fastligger på pladsen. Han har fået lov til at være på pladsen af ejerne for at holde opsyn og dermed undgå hærværk. [Klagers fornavn] gør opmærksom på, at der ikke er strøm, og kun koldt vand at bade i. Torsdag eftermiddag er der fire vogne på pladsen. [Ejeren] drev tidligere campingpladsen. Han har nu sat grunden til salg. Ifølge BBR-registereret er han stadig ejer. - Begge toiletbygninger er aflåst. Det er jeg helt sikker på, siger han over telefonen. [Ejeren] oplyser, at han har givet [Klagers fornavn] lov til at opholde sig på pladsen, indtil en ny ejer af grunden er fundet. - Det har jeg givet ham lov til for at undgå hærværk på bygningerne. Men der bliver ikke drevet camping fra pladsen på nogen måde. Der er jo hverken el, varmt vand, og bygningerne er aflåst, siger [Ejeren]. Ifølge [Ejeren] har der endnu ikke vist sig en interesseret køber. Tidligere på sommeren var der en underskriftsindsamling for at få Lolland Kommune til at overtage grunden. Det har kommunen nægtet. Rødby Lystskov Camping var tidligere ejet af Rødby Kommune som solgte til [Ejeren]. ” Til artiklen var indsat et foto med billedteksten: ”Bommen er nede, men et skilt henviser til, at camping stadig er muligt. ” Det er ikke muligt for avislæseren at læse skiltet (en ophængt A4-side). [Klager] klagede efterfølgende til Lolland-Falsters Folketidende, der den 20. juli 2016 bragte artiklen ”Opsynsmand afviser at have krævet betaling” , hvor af følgende fremgår: ” Lystskov Camping er lukket, siger [Klager]. RØDBY [Klager] er godt gal i skralden over Folketidendes artikel i lørdags om Lystskov Camping. I artiklen beskriver Folketidendes journalist, hvordan han på den ellers lukkede plads blev tilbudt at opstille et telt for en 50' er eller at snige en Camplet forbi bommen for 100 kroner. Men det passer ikke, siger [Klager], hvis lillebror har fået lov at bo på pladsen af dens ejer, [Ejeren]. - Der kommer en mand ind og siger, han er turist og vil ligge i telt. Jeg siger " Du finder bare en plads". Jeg har aldrig nogensinde sagt noget om, at det koster 100 kroner for en Camplet. Der er ingen betaling. Det der med, at der er sort camping i Rødby, det er så svinsk som noget kan være, siger [Klager]. - Folketidendes journalist udgav sig for at være turist og ikke journalist, og han skrev artiklen uden min tilladelse. Mit navn er blevet brugt, uden jeg vidste det, tilføjer [Klager] og fortæller, at han - efter artiklen blev bragt i lørdags -er blevet ringet op af flere. Det koster ikke en skid [Klager] forklarer, at han og lillebroderen holder opsyn med pladsen for at sikre den mod hærværk. - Men bor der nogen på pladsen nu? - Bor og bor. Der er nogen, der har deres campingvogne stående. Min lillebror og jeg er der, for at der ikke skal være hærværk. Hvis vi flytter, risikerer man, at det bliver smadret. Og vi smider ikke folk ud, der lægger sig ind i et telt. Der har været nogle at spørge " Hvad koster det? ". Og så siger vi " Det koster ikke noget". Det der med, at folk skal betale. Det er så latterligt. Og når der kommer en autocamper og spørger, har jeg sendt dem ned til Maribo Camping. - I har aldrig sagt " I må godt smutte ind, men læg lige en 50' er eller en 100-las"? - Der er mange, der spørger, hvad det koster, og det koster ikke en skid. Når jeg kommer her, og der ligger to-tre telte, skal de da have lov til det. Så længe campingpladsen er lukket, er det en græsplæne, der skal benyttes. Og jeg er da ligeglad, om jeg lige skal op at skifte en skraldepose. De skal bare sørge for, at toiletterne er rene, når de har brugt dem, siger han. Trods [Klager]s benægtelser fastholder Folketidendes journalist [Journalisten], at han har givet en korrekt beskrivelse af, hvad der skete, da han henvendte sig på campingpladsen. ” Klagen er modtaget i Pressenævnet den 20. juli 2016. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at hans navn er blevet misbrugt uden hans tilladelse og ved, at avisen har fremført falske anklager. Avisen bør fjerne det navn, journalisten har givet Rødby Lystgård Camping. Ifølge [Klager] befandt han sig på den tidligere campingplads, da en person kom og præsenterede sig som turist og spurgte, om han måtte have lov at gå rundt og kigge. [Klager] har oplyst, at beskeden på bommen, hvorpå der stod, at turister, som ville ind på pladsen, skulle henvende sig hos ham, efterfølgende er fjernet. Beskeden hang der, så han kunne sende dem videre til Maribo Camping. Ifølge [Klager] havde han en aftale med Maribo Camping. 2.2 Lolland-Falsters Folketidendes synspunkter Lolland-Falsters Folketidende har anført, at Lystskov Camping officielt er lukket. Avisens journalist blev dog tilbudt at campere på pladsen mod betaling af [Klager]. Det beskrives i artiklen. Som det fremgår af omtalen, blev journalistens oplevelse på campingpladsen forelagt for ejeren af campingpladsen, [Ejeren], der er citeret i artiklen. [Ejeren] har ikke over for avisen udtrykt utilfredshed med artiklen. Efterfølgende klagede [Klager] til avisen. På baggrund af klagen blev der 20. juli 2016 bragt en opfølgende artikel, hvor han fik lejlighed til at fremføre sine synspunkter. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. God presseskik Efter det oplyste lægges det til grund, at avisens journalist ankom til den tidligere campingplads og gik ind på pladsen uden forudgående aftale og præsenterede sig for [Klager] som ”turist” (under ”falsk” identitet). [Klager] opholdt sig på pladsen, da han fungerede som opsynsmand med ejerens tilladelse. [Klager] og Lolland-Falsters Folketidende har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] tilbød ”turisten” at opstille et telt mod betaling. Pressenævnet kan ikke tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige. Det er imidlertid ubestridt, at der var fire vogne på pladsen, og at [Klager] sagde til ”turisten”: ”Du finder bare en plads. ” Skiltningen ”Gå om til [Klagers fornavn] om hjørnet” er efterfølgende nedtaget. - Overskriften ”Sort campingplads” Der er klaget over forkerte oplysninger i artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. På baggrund af ovennævnte oplysninger finder Pressenævnet, at [Klager] kan have givet indtryk af, at han drev den lukkede campingplads, mens han i øvrigt fungerede som opsynsmand på pladsen. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering, der således ikke er uden dækning i de faktiske forhold. Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at berigtige overskriften ”Sort campingplads” . - Privatlivets fred Der er klaget over, at journalisten anvendte en opdigtet identitet, og at [Klager]s fornavn var nævnt i artiklen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Pressenævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i, om et erhverv drives i overensstemmelse med de skatteretlige regler, og nævnet finder, at det var af almen interesse at omtale spørgsmålet om, hvorvidt den tidligere campingplads blev drevet videre af [Klager] uden, at det blev oplyst over for myndighederne og ejeren af pladsen (som ”sort” campingplads). Pressenævnet finder, at det ved researchen til artiklen var berettiget, at journalisten uden at præsentere sig som journalist henvendte sig som turist og anmodede om en plads. Det er nævnets opfattelse, at den fornødne dokumentation for [Klager]s funktion på den tidligere campingplads kun vanskeligt kunne fremskaffes uden anvendelse af falsk identitet. [Klager]s fornavn var nævnt i artiklen. Nævnet finder, at Lolland-Falsters Folketidende var berettiget til at offentliggøre oplysningerne, herunder også klagers navn. Nævnet finder imidlertid, at avisen inden offentliggørelsen af de krænkende oplysninger om [Klager] burde have forelagt ham beskyldningerne. Pressenævnet udtaler kritik af avisen for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere inden offentliggørelse, så [Klager]s svar kunne have fremgået af artiklen allerede den 16. juli 2016. Da avisen den 20. juli 2016 i artiklen ”Opsynsmand afviser at have krævet betaling” offentliggjorde [Klager]s bemærkninger, finder Pressenævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at pålægge offentliggørelse af nævnet kritik efter medieansvarslovens § 49. Afgjort den 17. august 2016.