Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00977
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9859@2016-09-03/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00977
Artikler i anden avis inden for samme koncern En person udtalte sig til Fyens Stiftstidende, der bragte en artikel med udtalelserne. Materialet fra Fyens Stiftstidende var anvendt i en lignende artikel i Ugeavisen Faaborg, der ligesom Fyens Stiftstidende er en del af mediekoncernen Jysk Fynske Medier. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ugeavisen Faaborg for at anvende materialet uden personens tilladelse. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagen angår spørgsmålet om brug af artikler inden for samme koncern og spørgsmålet om, hvorvidt artiklen fremstiller klager som en kriminel person. Artikler anvendt inden for samme mediekoncern Det bemærkes, at Ugeavisen Faaborg og Fyens Stiftstidende begge er del af mediekoncernen Jysk Fynske Medier. Sådan som sagen foreligger oplyst, findes det ikke dokumenteret, at der forelå en mundtlig aftale mellem [Klager] og Fyens Stiftstidende om, at hendes bemærkninger til Fyens Stiftstidende ikke kunne anvendes i andre af koncernens medier. Sagen behandles derfor som om, der ikke forelå en sådan aftale. Det findes uheldigt, at [Klager] ikke var orienteret om, at hendes bemærkninger kunne anvendes af andre medier inden for samme koncern, herunder Ugeavisen Faaborg. Nævnet finder imidlertid, at Ugeavisen Faaborg ikke har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre hendes bemærkninger uden at indhente klagers samtykke. Sagens forløb På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Region Syddanmark i 2012 politianmeldte [Klager] for mandatsvig for forhold under hendes ansættelse som forstander for bostedet [Bostedet]. Anklagemyndigheden opgav i 2014 at rejse tiltale mod [Klager] med den begrundelse, at man ikke forventede, at en domstol ville finde hende skyldig i forholdet. Efterfølgende sagsøgte Region Syddanmark ved et civilt søgsmål [Klager] med påstand om tilbagebetaling af 1,25 millioner kroner. Da [Klager] ikke mødte ved Retten i Svendborg, blev der afsagt dom efter Region Syddanmarks (sagsøgers) påstand, og retten fandt Region Syddanmarks påstand om tilbagebetaling begrundet i det foreliggende materiale. [Klager] blev herefter dømt til at tilbagebetale 1.250.910 kroner samt sagens omkostninger. Pressenævnet har ikke rettens materiale, og nævnet kan derfor ikke se, hvad de 1.250.910 kroner vedrører eller hvilke dokumenter, der underbygger tilbagebetalingskravet. Ifølge omtalen vedrører 900.000 kroner lønmæssige forhold. [Klager] har i mail af 18. marts 2016 til Fyens Stiftstidende blandt andet oplyst, at hun har registreret sin arbejdstid og har fået udbetalt penge for sin faktiske arbejdstid, og at overarbejde er godkendt af Region Syddanmark. Overskriften ”Ord mod ord i sag om løn fusk” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder [Klager]s mail af 18. marts 2016, lægger Pressenævnet til grund, at en del af de 1,25 millioner kroner vedrører tilbagebetaling af for meget udbetalt vederlag for arbejde på [Bostedet]. Under hensyn til den afsagte dom om tilbagebetaling, finder Pressenævnet, at overskriften ”Ord mod ord i sag om løn fusk” har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og artiklen. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering. Korrekt information Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A. 1 og A. 3. Dette krav gælder også ved retsreportager, jf. punkt C. 1. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at ordet ”anklagerne” i faktaboksens udsagn ” Retten i Svendborg giver ved en civil retssag Region Syddanmark medhold i anklagerne […]” er anvendt. Det fremgår af faktaboksen og artiklen i øvrigt, at der var tale om et civilt søgsmål, og nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere terminologien. For så vidt angår udsagnet ” Ifølge Region Syddanmark lykkedes det […] den tidligere forstander at indtaste ekstra ydelser direkte i lønsystemet […]” , finder Pressenævnet, at udsagnet fejlagtigt kan give indtryk af, at [Klager] selv har godkendt antallet af arbejdstimer. Ifølge [Klager] blev hendes registreringer godkendt af en overordnet i regionen. [Klager]s udlægning fremgår af artiklen med udsagnet ”Forstanderen gav aldrig sig selv ekstra tillæg, men indtastede blot sine overarbejdstimer i lønsystemet. Det var regionen og ikke forstanderen, der styrede lønnen. ” Uanset, hvordan lønudbetalingerne måtte være omtalt, finder Pressenævnet, at forholdet i sammenhængen ikke er afgørende. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] blev dømt til at tilbagebetale 1,25 millioner kroner, og udtaler ikke kritik af avisen for ikke at kontrollere forholdet yderligere. Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i hvert fald i årene 2009-2011 var ansat som forstander af [Bostedet]. På baggrund af hendes tidligere titel som forstander lægger nævnet videre til grund, at [Klager] fungerede som daglig leder med ansvaret for driften af bostedet, indtil hun i januar 2012 blev fritstillet. Bostedet havde i 2008 et overskud på 426.027 kroner og oparbejdede de følgende tre år et underskud på ca. 18 millioner kroner. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet ” Forstanderen havde i 2012 totalt mistet grebet om [Bostedet]s økonomi og oparbejdede på få år et underskud på i alt 18 millioner kroner” må anses for korrekt. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at redaktøren har overskredet de vide rammer for redigering hverken ved ikke at fremhæve yderligere, at der var tale om en udeblivelsesdom, eller ved at undlade oplysningen om, at en del af underskuddet ifølge Region Syddanmarks notat ”Udviklingen i økonomien på [Bostedet]” til dels skyldtes kommunens uvarslede, faldende efterspørgsel på pladser. Notatet omtaler tillige styringsmæssige problemer på [Bostedet]. Spørgsmålet om den faldende efterspørgsel fra kommunens side er til dels omtalt i artiklen under ”Forstanderens udlægning” . Sådan som sagen foreligger oplyst over for Pressenævnet, finder nævnet herefter, at artiklen i det væsentlige korrekt gengiver sagens forløb i forhold til Region Syddanmarks politianmeldelse i 2012, anklagemyndighedens påtaleopgivelse i 2014 samt Retten i Svendborgs dom af 7. december 2015. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Ugeavisen Faaborg. Genmæle [Klager] har anmodet om at få bragt et genmæle. Ugeavisen Faaborg har ikke kommenteret på klagers anmodning, hvilket Pressenævnet betragter som et afslag. Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] skulle tilbagebetale ca. 1,25 millioner kroner til Region Syddanmark. [Klager] har herefter ikke påpeget forkerte forhold, der kan være egnet til at påføre hende skade af betydning. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Ord mod ord i sag om løn fusk” bragt i Ugeavisen Faaborg den 5. april 2016, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. Sagen er behandlet sammen med Pressenævnets sag nr. 16-70-00975, [Klager] mod Fyens Stiftstidende, og sag nr. 16-70-00992, [Klager] mod TV 2/Fyn. [Klager] er den omtalte tidligere forstander af bostedet [Bostedet]. Hun har klaget over, at artiklen er forkert og krænkende og fremstiller hende som kriminel. 1 Sagsfremstilling Korrespondance forud for artiklen Den 18. marts 2016 sendte Fyens Stiftstidende (et andet medie inden for samme koncern som Ugeavisen Faaborg) en række citater til [Klager]. Hun svarede samme dag blandt andet følgende: ”Jeg har skrevet lidt ind med rødt, fordi jeg tror det giver en bedre forståelse af det du har skrevet [[Klager]s kommentarer fremgår med kursiv skrifttype nedenfor, Pressenævnet] . […] Det er jo svært at vurdere det, ifh til den sammenhæng det sættes ind i, men jeg er dig dybt taknemlig for beslutningen om ikke at sætte et foto eller nævne mig med navns nævnelse i avisen. […] ’Jeg har ikke udbetalt løn til mig selv i strid med reglerne. Slet ikke. Jeg er et ordentligt menneske. Påstanden er, at jeg skulle have givet mig selv ekstra tillæg og selv indtastet dem i lønsystemet, men det er usandt. Jeg har indtastet min ekstra arbejdstid ind i lønsystemet, men det har ikke givet mig ekstra penge ( timeløn men tillæg hvilket jeg har fået fra dag et i regionen ). Hvis jeg har fået for meget i løn, så er det ikke mit ansvar, men regionens, som jo har udbetalt lønnen til mig ( Der har årligt været afholdt intern revision af lønudbetalingen og ekstern revision af Deloitte – og der er aldrig påtalt fejl i min lønudbetaling ). Jeg har knoklet som en gal, ( i op til ) 4000 timer om året, for at få [Bostedet] til at fungere, og jeg har aldrig taget af kassen eller tilranet mig ekstra løn, men har kun fået den løn, som regionen har udbetalt. Det er rigtigt, at jeg har købt varer til mig selv på regionens regning, men forklaringen er, at det er indkøb, som har dækket de penge, som jeg af egen lomme har betalt i lommepenge til beboerne på institutionen. I det gamle Fyns Amt kunne vi få udbetalt kontanter til lommepenge til beboerne. Det kunne vi ikke ( de første måneder ifb med overgangen ), da regionen overtog. Derfor har jeg brugt op mod 50.000 kroner af mine egne penge. For hvis beboerne ikke fik deres lommepenge, så de kunne købe deres cigaretter, blev de voldelige mod mit personale, og det ville jeg ikke risikere. I januar 2012 blev jeg fritaget for tjeneste. Jeg sad til et møde med regionens socialdirektør og fortalte ham, at jeg ikke anede mine levende råd om, hvordan jeg skulle redde [Bostedet]. (På det tidspunkt have [Bostedet] under ( [Klager] ) akkumuleret et underskud på 18 mio. kr. ( på grund af massiv udskrivning af børn ). Socialdirektøren tog to kuverter op af tasken. En til mig og en til min stedfortræder. ”Det ved vi godt, at du ikke gør, [Klager], sagde han. Du er følelsesmæssigt alt for involveret i [Bostedet] og tænker ikke længere klart. Derfor fritstiller vi dig, sagde socialdirektøren”. Kort tid efter blev jeg kontaktet af en journalist, der bad mig om at forholde mig til, at regionen nu ville politianmelde mig. Der gik der et eller andet i stykker inden i. […] Dommen mod mig er blevet afsagt uden retssag, fordi jeg ikke kan sidde i en retssag. Jeg er simpelthen for syg, og min læge direkte frarådede mig at møde op. ( jeg trak mit søgsmål tilbage på grund af sygdom og regnede faktisk med at regionen ville gøre det samme, da det min verden ikke er fair at få en dom uden en retssag ). ” Den påklagede artikel Ugeavisen Faaborg bragte den 5. april 2016 på side 20 og 21 artiklen ”Ord mod ord i sag om løn fusk” med underrubrikken: ”[BOSTEDET]: Tidligere forstander på [Bostedet] afviser at have givet sig selv 900.000 kroner for meget i løn. ” Af artiklen fremgår: ”[By 2]: Der findes to meget forskellige udlægninger af virkeligheden i sagen om en forhenværende forstander på det sociale bosted [Bostedet] i [By 2]: ¬ Region Syddanmarks udlægning: Forstanderen havde i 2012 totalt mistet grebet om [Bostedet]s økonomi og oparbejdede på få år et underskud på i alt 18 millioner kroner uden at være i stand til at vende udviklingen. I samme periode berigede forstanderen sig på Region Syddanmarks regning og gav sig selv - stik imod reglerne - ekstratillæg til en samlet værdi af 900.000 kroner henover et fireårigt forløb. Oven i købet brugte forstanderen regionens penge på at købe varer til sit eget private forbrug. ¬ Forstanderens udlægning: Forstanderen gjorde alt, hvad hun kunne for at redde [Bostedet]s økonomi, der var ramt af faldende indtægter, fordi kommunerne i vigende grad købte pladser til socialt udsatte unge på institutionen. Forstanderen gav aldrig sig selv ekstra tillæg, men indtastede blot sine overarbejdstimer i lønsystemet. Det var regionen og ikke forstanderen, der styrede lønnen. Forstanderen købte rigtig nok varer til sig selv på regionens regning, men det var for at få dækket de private omkostninger hun havde haft i forbindelse med udbetaling af kontante lommepenge til [Bostedet]s beboere. ¬ For syg til retten Den 7. december 2015 valgte Retten i Svendborg at følge regionens udlægning baseret på omfattende dokumentation og dømte den forhenværende forstander for det nu lukkede [Bostedet] til at betale 1.250.910 kroner tilbage til regionen - samt dække sagens omkostninger på knap 62.000 kroner. Dommen blev afsagt, uden de seks planlagte retsmøder i januar og februar blev afholdt, fordi forstanderen ifølge egen forklaring var for syg til at møde op. - Jeg kan ikke sidde i en retssal. Jeg er simpelthen for syg, og min læge direkte frarådede mig at møde op, fortæller forstanderen i dag. […] Ifølge Region Syddanmark lykkedes det henover en fireårig periode frem til januar 2012 den tidligere forstander at indtaste ekstra ydelser direkte i lønsystemet, så hun i perioden sikrede sig knap en million kroner mere i lønposen, end hun var berettiget til. ¬ - Knoklet som en gal Men forstanderen afviser blankt regionens påstand, selv om Retten i Svendborg har givet regionen medhold. - Jeg har knoklet som en gal - op til 4000 timer om året - for at få [Bostedet] til at fungere, og jeg aldrig taget af kassen eller tilranet mig ekstra løn, men har kun fået den løn, som regionen har udbetalt. Jeg er et ordentligt menneske, siger hun. I efteråret blev forstanderen tilkendt erstatning og godtgørelse for den depression, som sagen har udløst. En tilstand, som Ankestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget takserer til 75 procent tabt arbejdsevne. Her forklarer hun, hvad der udløste depressionen: - I januar 2012 blev jeg fritaget for tjeneste. Jeg sad til et møde med regionens socialdirektør og fortalte ham, at jeg ikke anede mine levende råd om, hvordan jeg skulle redde [Bostedet], fortæller hun. På det tidspunkt havde [Bostedet] akkumuleret et underskud på 18 millioner kroner i løbet af få år. På mødet hev socialdirektøren to kuverter op ad sin taske, husker forstanderen. - En til mig og en til min stedfortræder med meldingen om en øjeblikkelig fritstillelse. "Vi ved godt, at du ikke aner dine levende råd", sagde han. Du er følelsesmæssigt alt for involveret i [Bostedet] og tænker ikke længere klart. Derfor fritstiller vi dig, sagde socialdirektøren. - Kort tid efter blev jeg kontaktet af en journalist, der bad mig om at forholde mig til, at regionen nu ville politianmelde mig. Der gik der et eller andet i stykker inden i, fortæller hun. ¬ - Dybt tragisk Den omtalte socialdirektør hedder [Socialdirektørens navn]. Han er ikke længere ansat i regionen, men Fyens Stiftstidende har bedt formanden for regionens socialudvalg [Person A] (DF) om at forholde sig til forløbet. - Det er en dybt tragisk sag, og det har ikke været med vores gode vilje, at det skulle gå, som det gik, siger udvalgsformanden. I januar 2014 droppede Fyns Politi sigtelsen mod den forhenværende forstander. - Hvorfor fastholdt I at køre sagen videre som et civilt søgsmål, når nu politiet ikke mente, der var en straffesag? - Vi er forpligtede til at følge reglerne og sikre, at vi får skattekroner tilbage, som uretmæssigt er blevet taget fra os, siger [Person A]. Region Syddanmark har nu overdraget opkrævningen af de 1,25 millioner kroner til SKAT. Fakta om [Bostedet] December 2011: Institutionen [Bostedet] under Region Syddanmark står over for et underskud på 18 millioner kroner. Januar 2012: Underskuddet truer [Bostedet]s eksistens. Forstanderen og souschefen fritages for tjeneste. Region Syddanmark nedsætter en specialgruppe til at kulegrave økonomien på institutionen. Forstanderen meldes efterfølgende til politiet, mistænkt for svindel med lønudbetaling og indkøbsaftaler for tæt på en million kroner. Avisen kan afsløre, at embedsfolk i Region Syddanmark i 2009-2011 flere gange har advaret regionsledelsen om, at [Bostedet]s økonomi skrantede. September 2012: En tidligere ansat fortæller til avisen, at de unge ofte ikke blev passet af uddannede pædagoger. En analyse fra Region Syddanmark viser, at kun 30 procent af de ansatte på institutionerne er uddannede pædagoger. Februar 2014: Efter to års efterforskning fortæller anklagemyndigheden ved Fyns Politi, at man opgiver sigtelsen mod forstanderen. Region Syddanmark overvejer at anlægge et civilt søgsmål mod forstanderen. Til avisen fortæller forstanderen, at hun er lettet over udviklingen, men at sagen på mange måder har ødelagt hendes liv. Oktober 2014: forstanderen får tilkendt 75 procents tab af arbejdsevne og tilkendes erstatning. Beløbet er endnu ikke opgjort. December 2015: Retten i Svendborg giver ved en civil retssag Region Syddanmark medhold i anklagerne og dømmer forstanderen til at tilbagebetale 1,25 mio. kroner samt dække sagsomkostninger. ” Yderligere oplysninger Af Region Syddanmarks notat ”Udviklingen i økonomien på [Bostedet]” (udateret, angivelig fra 2011) fremgår bl.a. følgende: ”[…] Udviklingen i underskuddet for [Bostedet] Regnskab 2008 426.027 Regnskab 2009 -8.956.612 Regnskab 2010 -14.552.011 Forventet regnskab 2011 -18.052.011 […] Primære årsager til udviklingen Der er generelt to årsager til det opståede underskud. Den ene vedrører styringsmæssige problemer tilbage i 2009, og den anden vedrører tilpasningsproblemer i forhold til den ikke varslede ændring i kommunernes efterspørgselsadfærd. Der er således ikke fra nogen kommuner i forbindelse med de årlige rammeaftaler meldt noget ind om en planlagt ændret adfærd i forhold til [Bostedet], og regionen har derfor ikke fra starten kunne se, at der var tale en varig kontinuerlig nedgang i efterspørgslen, og ikke kun et midlertidigt fænomen. Med hensyn til de styringsmæssige problemstillinger er der efterfølgende gennemført tiltag, som har forbedret disse forhold. Udover den ordinære belægning, har der på [Bostedet] i perioden været etableret enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger, som typisk vedrører unge, der er meget resursekrævende, og som derfor kræver højt fagligt kvalificerede medarbejdere til opgaveløsningen. Foranstaltningerne har på den ene side bidraget med 5 – 7 mio. kr. i årlige indtægter, men har samtidigt forårsaget en betydelig usikkerhed i forhold til økonomistyringen, idet de særlige projekter generelt er tidsbegrænsede, men forlænges løbende, hvilket blandt andet harmonerer dårligt med de tilknyttede personalers typisk lange opsigelsesvarsler. […]” Retten i Svendborgs dom Af Retten i Svendborgs dom af 7. december 2015 i sagen, Region Syddanmark mod [Klager], fremgår det, at [Klager] blev dømt til at tilbagebetale Region Syddanmark 1.250.910 kroner for penge, som hun havde fået udbetalt for meget i perioden 2008 til 2011 samt betale sagens omkostninger. [Klager] var ikke til stede i retten (udeblivelsesdom). Af retsbogen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Rettens begrundelse og afgørelse Da sagsøgte er lovligt stævnet, men er oplyst at ville udeblive til hovedforhandlingen den 26. januar 2016, afsiges der dom efter sagsøgerens påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, med renter og sagsomkostninger som anført nedenfor […]” Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt oplysninger om, at dommen er anket. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at artiklen indeholder forkert og krænkende omtale. Sagen startede oprindeligt med en politianmeldelse for mandatsvig. Efter to års efterforskning meddelte anklagemyndigheden ved Fyns Politi, at man opgav sigtelsen, da man ikke forventede, at en domstol ville finde hende skyldig. Region Syddanmark anlagde herefter et civilt søgsmål med krav om erstatning. Der er derfor ikke afsagt dom i en straffesag (for mandatsvig eller svindel), men i en civil erstatningssag. Artiklen fremstiller klager som en kriminel person. Retten i Svendborgs dom er afsagt som en udeblivelsesdom, og regionen har derfor ikke skullet føre bevis for sit krav på 1,25 millioner kroner. I udeblivelsesdomme afsiges dom i henhold til sagsøgers påstand. [Klager] har altid skullet registrere sin faktiske arbejdstid. Hun og andre ledere i regionen har fået udbetalt de samme tillæg uden, at de andre ledere er blevet meldt til politiet eller er blevet sagsøgt. Efter hendes sag har alle forstandere i Region Syddanmark fået nye ansættelsesbreve. Det er korrekt, at hun har købt ting på institutionens regning, men hun meddelte samtidig regionen, at hun var nødt til at sammenblande private og offentlige midler for at kunne drive [Bostedet] i cirka tre måneder i 2007. Hun udbetalte beboernes lommepenge fra sine private midler, så de ikke blev voldelige over for personalet. I den forbindelse meddelte regionen hende, at hun ikke kunne få kontanter, men på anden vis måtte få sit tilgodehavende. [Klager] har afvist, at hun som forstander skulle have haft ansvaret for [Bostedet]s økonomi, som endte med et underskud på 18 millioner kroner. Underskuddet havde forskellige årsager, der ikke kunne lastes forstanderen, herunder en massiv udskrivning af børn. Det viser tilsyn- og revisionsrapporter samt regionens eget notat ”Udviklingen i økonomien på [Bostedet]”. En række væsentlige oplysninger er udeladt, selv om [Klager] forinden havde givet oplysningerne til Fyens Stiftstidendes journalist. Forud for offentliggørelsen talte hendes repræsentanter med Fyens Stiftstidende. Efter mødet modtog hun en mail fra Fyens Stiftstidende, hvortil hun kom med sine tilføjelser og rettelser. [Klager] mener derfor, hun har krav på at få bragt et genmæle. 2.2 Ugeavisen Faaborgs synspunkter Ugeavisen Faaborg har henvist til, at Ugeavisen Faaborg og Fyens Stiftstidende er en del af Jysk Fynske Medier, og at journalistisk indhold deles mellem medieplatformene. Dækningen af bostedet [Bostedet] er derfor researchet og skrevet af de samme reportere i begge aviser. Derfor er argumentationen for, at god presseskik er overholdt identisk i denne sag og sagen vedrørende Fyens Stiftstidende (sag nr. 16-70-00975). Ugeavisen Faaborg og Fyens Stiftstidende har anført, at brugen af ordet ”svindel” skal ses i forbindelse med følgende udtalelse fra daværende regionsdirektør [Regionsdirektøren] i 2012: ”Jeg kan selvfølgelig ikke komme nærmere ind på, hvilke konkrete dispositioner, der har ført til politianmeldelsen, da der er tale om en personalesag. Men på bundlinjen handler sagen om en medarbejder, der har misbrugt den tillid, der er grundlæggende i alle ansættelsesforhold. ” Avisen har yderligere henvist til Fyns Politis udsagn fra 2014, da sigtelsen mod [Klager] blev opgivet: ”Den her type sag vil ofte kunne vippe til begge sider. Nu har den kørt over noget tid, og der er flere usikkerhedsmomenter, så det har været tid til at trække en streg i sandet. Med det betyder ikke, at det endelige udfald bliver sådan. ” Jysk Fynske Medier har gennem flere år afdækket omfattende problemer på [Bostedet], mens [Klager] var forstander. Avisen har et omfattende kildenetværk blandt tidligere medarbejdere og i Region Syddanmark med indsigt i forholdene på institutionen og har således tidligere kunne fortælle, at [Klager] gennem flere år uretmæssigt gav sig selv aften- og nattillæg. Desuden var det en offentlig hemmelighed, at [Klager] købte varer til privat brug på institutionens regning. Flere tidligere ansatte fortalte uafhængigt af hinanden, at [Klager] gennem længere tid fik kørt brænde hjem til sin privatadresse på institutionens regning. Det fremgår af dommen, at retten ikke anerkendte årsagen til [Klager]s udeblivelse, idet retten afsagde udeblivelsesdom. I forhold til Ugeavisen Faaborgs beskrivelse af [Klager]s økonomi er det alene anført i artiklen, at [Klager] var ansvarlig for [Bostedet]s økonomi – ikke for underskuddet. På denne baggrund har Ugeavisen Faaborg afvist, at god presseskik er overtrådt. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. Klagen angår spørgsmålet om brug af artikler inden for samme koncern og spørgsmålet om, hvorvidt artiklen fremstiller klager som en kriminel person. Artikler anvendt inden for samme mediekoncern Det bemærkes, at Ugeavisen Faaborg og Fyens Stiftstidende begge er del af mediekoncernen Jysk Fynske Medier. Sådan som sagen foreligger oplyst, findes det ikke dokumenteret, at der forelå en mundtlig aftale mellem [Klager] og Fyens Stiftstidende om, at hendes bemærkninger til Fyens Stiftstidende ikke kunne anvendes i andre af koncernens medier. Sagen behandles derfor som om, der ikke forelå en sådan aftale. Det findes uheldigt, at [Klager] ikke var orienteret om, at hendes bemærkninger kunne anvendes af andre medier inden for samme koncern, herunder Ugeavisen Faaborg. Nævnet finder imidlertid, at Ugeavisen Faaborg ikke har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre hendes bemærkninger uden at indhente klagers samtykke. Sagens forløb På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Region Syddanmark i 2012 politianmeldte [Klager] for mandatsvig for forhold under hendes ansættelse som forstander for bostedet [Bostedet]. Anklagemyndigheden opgav i 2014 at rejse tiltale mod [Klager] med den begrundelse, at man ikke forventede, at en domstol ville finde hende skyldig i forholdet. Efterfølgende sagsøgte Region Syddanmark ved et civilt søgsmål [Klager] med påstand om tilbagebetaling af 1,25 millioner kroner. Da [Klager] ikke mødte ved Retten i Svendborg, blev der afsagt dom efter Region Syddanmarks (sagsøgers) påstand, og retten fandt Region Syddanmarks påstand om tilbagebetaling begrundet i det foreliggende materiale. [Klager] blev herefter dømt til at tilbagebetale 1.250.910 kroner samt sagens omkostninger. Pressenævnet har ikke rettens materiale, og nævnet kan derfor ikke se, hvad de 1.250.910 kroner vedrører eller hvilke dokumenter, der underbygger tilbagebetalingskravet. Ifølge omtalen vedrører 900.000 kroner lønmæssige forhold. [Klager] har i mail af 18. marts 2016 til Fyens Stiftstidende blandt andet oplyst, at hun har registreret sin arbejdstid og har fået udbetalt penge for sin faktiske arbejdstid, og at overarbejde er godkendt af Region Syddanmark. Overskriften ”Ord mod ord i sag om løn fusk” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A. 6. På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder [Klager]s mail af 18. marts 2016, lægger Pressenævnet til grund, at en del af de 1,25 millioner kroner vedrører tilbagebetaling af for meget udbetalt vederlag for arbejde på [Bostedet]. Under hensyn til den afsagte dom om tilbagebetaling, finder Pressenævnet, at overskriften ”Ord mod ord i sag om løn fusk” har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og artiklen. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering. Korrekt information Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A. 1 og A. 3. Dette krav gælder også ved retsreportager, jf. punkt C. 1. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at ordet ”anklagerne” i faktaboksens udsagn ” Retten i Svendborg giver ved en civil retssag Region Syddanmark medhold i anklagerne […]” er anvendt. Det fremgår af faktaboksen og artiklen i øvrigt, at der var tale om et civilt søgsmål, og nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere terminologien. For så vidt angår udsagnet ” Ifølge Region Syddanmark lykkedes det […] den tidligere forstander at indtaste ekstra ydelser direkte i lønsystemet […]” , finder Pressenævnet, at udsagnet fejlagtigt kan give indtryk af, at [Klager] selv har godkendt antallet af arbejdstimer. Ifølge [Klager] blev hendes registreringer godkendt af en overordnet i regionen. [Klager]s udlægning fremgår af artiklen med udsagnet ”Forstanderen gav aldrig sig selv ekstra tillæg, men indtastede blot sine overarbejdstimer i lønsystemet. Det var regionen og ikke forstanderen, der styrede lønnen. ” Uanset, hvordan lønudbetalingerne måtte være omtalt, finder Pressenævnet, at forholdet i sammenhængen ikke er afgørende. Nævnet har lagt vægt på, at [Klager] blev dømt til at tilbagebetale 1,25 millioner kroner, og udtaler ikke kritik af avisen for ikke at kontrollere forholdet yderligere. Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i hvert fald i årene 2009-2011 var ansat som forstander af [Bostedet]. På baggrund af hendes tidligere titel som forstander lægger nævnet videre til grund, at [Klager] fungerede som daglig leder med ansvaret for driften af bostedet, indtil hun i januar 2012 blev fritstillet. Bostedet havde i 2008 et overskud på 426.027 kroner og oparbejdede de følgende tre år et underskud på ca. 18 millioner kroner. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet ” Forstanderen havde i 2012 totalt mistet grebet om [Bostedet]s økonomi og oparbejdede på få år et underskud på i alt 18 millioner kroner” må anses for korrekt. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at redaktøren har overskredet de vide rammer for redigering hverken ved ikke at fremhæve yderligere, at der var tale om en udeblivelsesdom, eller ved at undlade oplysningen om, at en del af underskuddet ifølge Region Syddanmarks notat ”Udviklingen i økonomien på [Bostedet]” til dels skyldtes kommunens uvarslede, faldende efterspørgsel på pladser. Notatet omtaler tillige styringsmæssige problemer på [Bostedet]. Spørgsmålet om den faldende efterspørgsel fra kommunens side er til dels omtalt i artiklen under ”Forstanderens udlægning” . Sådan som sagen foreligger oplyst over for Pressenævnet, finder nævnet herefter, at artiklen i det væsentlige korrekt gengiver sagens forløb i forhold til Region Syddanmarks politianmeldelse i 2012, anklagemyndighedens påtaleopgivelse i 2014 samt Retten i Svendborgs dom af 7. december 2015. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af Ugeavisen Faaborg. Genmæle [Klager] har anmodet om at få bragt et genmæle. Ugeavisen Faaborg har ikke kommenteret på klagers anmodning, hvilket Pressenævnet betragter som et afslag. Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] skulle tilbagebetale ca. 1,25 millioner kroner til Region Syddanmark. [Klager] har herefter ikke påpeget forkerte forhold, der kan være egnet til at påføre hende skade af betydning. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 31. august 2016.