Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00992

GældendeVersion 2016-09-03
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9860@2016-09-03/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00992

Omtale af dom i civilsag En tidligere forstander var dømt til at tilbagebetale 1,25 millioner kroner til Region Syddanmark ved en civil retssag. Forstanderen klagede bl.a. over overskriften ”Bosted: Forstander svindlede for millionbeløb” , da overskriften ifølge klageren måtte forstås som omtale af en straffesag. Pressenævnet var ikke enig med klageren og udtalte derfor heller ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt der er dækning for overskriften, og om artiklen fremstiller klager som en kriminel person. Sagens forløb På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Region Syddanmark i 2012 politianmeldte [Klager] for mandatsvig for forhold under hendes ansættelse som forstander for bostedet [Bostedet]. Anklagemyndigheden opgav i 2014 at rejse tiltale mod [Klager] med den begrundelse, at man ikke forventede, at en domstol ville finde hende skyldig i forholdet. Efterfølgende sagsøgte Region Syddanmark ved et civilt søgsmål [Klager] med påstand om tilbagebetaling af 1,25 millioner kroner. Da [Klager] ikke mødte ved Retten i Svendborg, blev der afsagt dom efter Region Syddanmarks (sagsøger) påstand, da retten fandt Region Syddanmarks påstand om tilbagebetaling begrundet i det foreliggende materiale. [Klager] blev herefter dømt til at tilbagebetale 1.250.910 kroner og betale sagens omkostninger til regionen. Pressenævnet har ikke rettens materiale, og nævnet kan derfor ikke se, hvad de 1.250.910 kroner vedrører eller hvilke dokumenter, der underbygger tilbagebetalingskravet. Ifølge omtalen vedrører 900.000 kroner lønmæssige forhold. [Klager] har i mail af 18. marts 2016 til Fyens Stiftstidende blandt andet oplyst, at hun har registreret sin arbejdstid og har fået udbetalt penge for sin faktiske arbejdstid, og at overarbejde er godkendt af Region Syddanmark. Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Den omtalte retssag blev behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen, og retsforhandlingerne var derfor offentlige. [Klager] er i artiklen og tv-indslaget på TV 2/FYN ikke omtalt ved navn, men som ”tidligere forstander på bostedet [Bostedet]”. Pressenævnet finder, at den omtalte dom i en sag mellem regionen og en tidligere ledende medarbejder er af almen interesse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2/Fyn for at omtale Retten i Svendborgs dom. Nævnet udtaler heller ikke kritik af ikke at sløre [Klager] yderligere, selvom hun på baggrund af oplysningerne i omtalen kan identificeres gennem anden medieomtale. Overskriften og korrekte oplysninger Der er klaget over brugen af udtrykket svindel i artiklens overskrift ” Bosted: Forstander svindlede for millionbeløb ” på tv2fyn.dk. Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. A. 6. På baggrund af oplysningerne i sagen lægger Pressenævnet til grund, at en del af de 1,25 millioner kroner vedrører tilbagebetaling af for meget udbetalt vederlag for arbejde på [Bostedet]. Under hensyn til den afsagte dom om tilbagebetaling, finder Pressenævnet, at overskriften ”Bosted: Forstander svindlede for millionbeløb” har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og artiklen. Ordet ”svindel” kan give indtryk af, at [Klager] havde til hensigt at franarre bostedet midler. Ordet ”svindel” er imidlertid ikke et juridisk begreb og henfører således ikke nødvendigvis til straffelovens bestemmelser. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering. Nævnet har herved også lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter er indsat i artiklen. Korrekte information og redigeringsret Der er også klaget over udsagnet ”ifølge bevisførelsen”, idet dommen blev afsagt som en udeblivelsesdom. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A. 1 og punkt A. 3. Disse krav gælder også ved retsreportager, jf. punkt C. 1. Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at oplysningerne er fra Fyens Stiftstidende, ændrer således ikke TV 2/Fyns ansvar for at overholde god presseskik. TV 2/Fyn skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i hvert fald i årene 2009-2011 var ansat som forstander på [Bostedet]. På baggrund af hendes tidligere titel som forstander af [Bostedet] lægger nævnet videre til grund, at [Klager] fungerede som daglig leder af bostedet, indtil hun i januar 2012 blev fritstillet. Bostedet [Bostedet] havde i 2008 et overskud på 426.027 kroner og oparbejdede de følgende tre år et underskud på ca. 18 millioner kroner. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet ” Den tidligere forstander var ansvarlig for bostedets økonomi frem til lukningen i begyndelsen af 2012, hvor bostedet havde et underskud på 18 millioner kroner. ” må anses for korrekt. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at redaktøren har overskredet de vide rammer for redigering ved blandt andet at undlade oplysningen om, at der var tale om en udeblivelsesdom, og at en del af underskuddet ifølge Region Syddanmarks notat ”Udviklingen i økonomien på [Bostedet]” til dels skyldtes kommunens uvarslede, faldende efterspørgsel på pladser. Notatet omtaler tillige styringsmæssige problemer på [Bostedet]. Sådan som sagen foreligger oplyst over for Pressenævnet, finder nævnet herefter, at artiklen og tv-indslaget i det væsentlige korrekt gengiver sagens forløb i forhold til Region Syddanmarks politianmeldelse i 2012, anklagemyndighedens påtaleopgivelse i 2014 samt Retten i Svendborgs dom i 2015. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af TV 2/FYN. Genmæle [Klager] har anmodet om at få bragt et genmæle. TV 2/Fyn har ikke kommenteret på anmodningen, hvilket Pressenævnet betragter som et afslag. Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] skulle tilbagebetale ca. 1,25 millioner kroner til Region Syddanmark. [Klager] har herefter ikke påpeget forkerte forhold, der kan være egnet til at påføre hende skade af betydning. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Bosted: Forstander svindlede for millionbeløb ” bragt på tv2fyn.dk og nyhedsindslaget ”Forstander på bostedet [Bostedet] i [By 1] dømt” på TV 2/Fyn den 19. marts 2016, fordi hun mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. Sagen er behandlet sammen med Pressenævnets sag nr. 16-70-00975, [Klager] mod Fyens Stiftstidende, og sag nr. 16-70-00977, [Klager] mod Ugeavisen Faaborg. [Klager] er den omtalte tidligere forstander af bostedet [Bostedet]. Hun har klaget over, at artiklen og tv-indslaget er forkert og krænkende og fremstiller hende som kriminel. 1 Sagsfremstilling TV 2/Fyn bragte den 19. marts 2016 artiklen ” Bosted: Forstander svindlede for millionbeløb ” på tv2fyn.dk med underrubrikken: ”Tidligere forstander på bostedet [Bostedet] er dømt til at betale over en million kroner tilbage i sag om lønsnyd. ” Af artiklen fremgår: ”I en periode på fire år har en tidligere forstander på bostedet [Bostedet] i [By 1] begået omfattende lønfusk og købt varer på Region Syddanmarks regning. Det viser dokumenter fra en civil sag i Svendborg Byret, som Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i. Dommen mod den tidligere forstander faldt tilbage i december 2015, og ifølge bevisførelsen har forstanderen i perioden frem til nytår 2012 givet sig selv uretmæssige tillæg for overarbejde for hele 900.000 kroner. Derudover har forstanderen købt varer til privat forbrug på Region Syddanmarks regning. På trods af dommen nægter forstanderen at have svindlet: - Jeg har aldrig taget af kassen eller tilranet mig ekstra løn, men har kun fået den løn, som regionen har udbetalt, siger hun til Fyens Stiftstidende. Den tidligere forstander var ansvarlig for bostedets økonomi frem til lukningen i begyndelsen af 2012, hvor bostedet havde et underskud på 18 millioner kroner. ” Samme dag bragte TV 2/Fyn tv-indslaget ”Forstander på bostedet [Bostedet] i [By 1] dømt” , der i speak’en er identisk med artiklens tekst. Artiklens sidste to afsnit med forstanderens kommentarer fremgår dog ikke af indslaget. Nyhedsindslaget blev samme dag gjort tilgængeligt på tv2fyn.dk. [Klager] klagede til TV 2/Fyn, der afviste klagen 3. juni 2016. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 16. juni 2016. Yderligere oplysninger Af Region Syddanmarks notat ”Udviklingen i økonomien på [Bostedet]” (udateret, men angiveligt fra 2011) fremgår bl.a. følgende: ”[…] Udviklingen i underskuddet for [Bostedet] Regnskab 2008 426.027 Regnskab 2009 -8.956.612 Regnskab 2010 -14.552.011 Forventet regnskab 2011 -18.052.011 […] Primære årsager til udviklingen Der er generelt to årsager til det opståede underskud. Den ene vedrører styringsmæssige problemer tilbage i 2009, og den anden vedrører tilpasningsproblemer i forhold til den ikke varslede ændring i kommunernes efterspørgselsadfærd. Der er således ikke fra nogen kommuner i forbindelse med de årlige rammeaftaler meldt noget ind om en planlagt ændret adfærd i forhold til [Bostedet], og regionen har derfor ikke fra starten kunne se, at der var tale en varig kontinuerlig nedgang i efterspørgslen, og ikke kun et midlertidigt fænomen. Med hensyn til de styringsmæssige problemstillinger er der efterfølgende gennemført tiltag, som har forbedret disse forhold. Udover den ordinære belægning, har der på [Bostedet] i perioden været etableret enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger, som typisk vedrører unge, der er meget resursekrævende, og som derfor kræver højt fagligt kvalificerede medarbejdere til opgaveløsningen. Foranstaltningerne har på den ene side bidraget med 5 – 7 mio. kr. i årlige indtægter, men har samtidigt forårsaget en betydelig usikkerhed i forhold til økonomistyringen, idet de særlige projekter generelt er tidsbegrænsede, men forlænges løbende, hvilket blandt andet harmonerer dårligt med de tilknyttede personalers typisk lange opsigelsesvarsler. […]” Retten i Svendborgs dom Af Retten i Svendborgs dom af 7. december 2015 i sagen, Region Syddanmark mod [Klager], fremgår det, at [Klager] blev dømt til at tilbagebetale Region Syddanmark 1.250.910 kroner for penge, som hun havde fået udbetalt for meget i perioden 2008 til 2011 samt betale sagens omkostninger på 61.470 kroner. [Klager] var ikke til stede i retten (udeblivelsesdom). Af retsbogen fremgår blandt andet følgende: ”[…] Rettens begrundelse og afgørelse Da sagsøgte er lovligt stævnet, men er oplyst at ville udeblive til hovedforhandlingen den 26. januar 2016, afsiges der dom efter sagsøgerens påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, med renter og sagsomkostninger som anført nedenfor. […]” Der er ikke over for Pressenævnet fremlagt oplysninger om, at dommen er anket. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har til klagen over TV 2 Fyn anført, at artiklen er krænkende, selvom den er anonymiseret. Anonymiseringen har ingen betydning, idet hun i tidligere presseomtale er nævnt ved navn og vist med foto. Omverdenen genkender derfor hendes person i artiklen, hvilket fremhæver den negative eksponering. [Klager] har henvist til artiklens overskrift og tekst, der anvender ordene svindel, fusk og lønsnyd og anført, at ordene er synonym med bedrag og angår derfor kriminel handling og fremstiller hende derfor som kriminel. Sagen startede oprindelig som politianmeldelse for mandatsvig. Efter to års efterforskning meddeler anklagemyndigheden ved Fyns Politi, at man opgiver sigtelsen med den begrundelse, at man ikke forventer, at en domstol vil finde hende skyldig. Region Syddanmark anlagde herefter et civilt søgsmål med krav om erstatning. Der er derfor ikke afsagt dom i en straffesag (for mandatsvig eller svindel), men i en civil erstatningssag. Artiklen fremstiller klager som en kriminel person. Retten i Svendborgs dom er afsagt som en udeblivelsesdom, og regionen har derfor ikke skullet føre bevis for sit krav på 1,25 millioner kroner. I udeblivelsesdomme afsiges dom i henhold til sagsøgers påstand. [Klager] har altid skullet registrere sin faktiske arbejdstid. Hun og andre ledere i regionen har fået udbetalt de samme tillæg uden, at de andre ledere er blevet meldt til politiet eller er blevet sagsøgt. Efter hendes sag har alle forstandere i Region Syddanmark fået nye ansættelsesbreve. Det er korrekt, at hun har købt ting på institutionens regning, men hun meddelte samtidig regionen, at hun var nødt til at sammenblande private og offentlige midler for at kunne drive [Bostedet] i cirka tre måneder i 2007. Hun udbetalte beboernes lommepenge fra sine private midler, så de ikke blev voldelige over for personalet. I den forbindelse meddelte regionen hende, at hun ikke kunne få kontanter, men på anden vis måtte få sit tilgodehavende. Region Syddanmark anlagde herefter et civilt søgsmål med krav om erstatning. Der er derfor ikke afsagt dom i en straffesag (for mandatsvig eller svindel), men i en civil erstatningssag. Artiklen nævner godt nok, at der er tale om en civilsag, men begreberne burde have været præciseret. Retten i Svendborgs dom er afsagt som en udeblivelsesdom, og regionen har derfor ikke skullet føre bevis for sit krav på 1,25 millioner kroner. I udeblivelsesdomme afsiges dom i henhold til sagsøgers påstand. [Klager] har altid skullet registrere sin faktiske arbejdstid. Hun og andre ledere i regionen har fået udbetalt de samme tillæg uden, at de andre ledere er blevet meldt til politiet eller er blevet sagsøgt. Efter hendes sag har alle forstandere i Region Syddanmark fået nye ansættelsesbreve. Det er korrekt, at hun har købt ting på institutionens regning, men hun meddelte samtidig regionen, at hun var nødt til at sammenblande private og offentlige midler for at kunne drive [Bostedet] i cirka tre måneder i 2007. Hun udbetalte beboernes lommepenge fra sine private midler, så de ikke blev voldelige over for personalet. I den forbindelse meddelte regionen hende, at hun ikke kunne få kontanter, men på anden vis måtte få sit tilgodehavende. [Klager] har afvist, at hun som forstander skulle have haft ansvaret for [Bostedet]s økonomi, som endte med et underskud på 18 millioner kroner. Underskuddet havde forskellige årsager, der ikke kunne lastes forstanderen, herunder en massiv udskrivning af børn. Det viser tilsyn- og revisionsrapporter samt regionens eget notat ”Udviklingen i økonomien på [Bostedet]”. [Klager] mener på baggrund af ovenstående, at hun har krav på at få bragt et genmæle. 2.2 TV 2/Fyns synspunkter TV 2/Fyn har anført, at artiklen er en gennemgang af sagens hovedpunkter, og afvist, at omtalen har krænket [Klager]s person. Artiklen er anonymiseret, og der viderebringes hverken alder, navn eller ansigt på [Klager]. Artiklen er en faktuel udlægning af en dom afsagt i Svendborg Byret, hvor [Klager] er dømt til at betale 1,25 millioner kroner tilbage. Det fremgår ligeledes af artiklen, at dommen er faldet i en civil sag og ikke en strafferetlig sag. Det fremgår derfor tydeligt, hvilken form for sag der er tale om. Dommen er faldet som en udeblivelsesdom, hvor det er normal praksis, at dommen falder i overensstemmelse med sagsøgerens krav. Dermed er det sagsøgerens bevisførelse, der ligger til grund for dommen. Dette fremgår også af artiklen. Det afvises, at artiklen fremstiller [Klager] som kriminel. Hun har fået en dom, og det præciseres i artiklen, at der er tale om en civilsag. Det er faktuelt korrekt og på ingen måde misvisende. TV 2/Fyn har erkendt, de sidste to linjer af artiklen kunne være uddybet, fordi underskuddet på [Bostedet] var akkumuleret over en længere periode og derfor også skyldtes andre årsager end [Klager]s virke som leder af bostedet. I nyhedsjournalistik er det dog almindelig praksis at skære oplysninger fra af journalistiske hensyn. TV 2/Fyns artikel bringer heller ingen indikation af det modsatte, altså [Klager]s medvirken til det store underskud. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lars Lindskov og Marlene Borst Hansen. God presseskik Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt der er dækning for overskriften, og om artiklen fremstiller klager som en kriminel person. Sagens forløb På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Region Syddanmark i 2012 politianmeldte [Klager] for mandatsvig for forhold under hendes ansættelse som forstander for bostedet [Bostedet]. Anklagemyndigheden opgav i 2014 at rejse tiltale mod [Klager] med den begrundelse, at man ikke forventede, at en domstol ville finde hende skyldig i forholdet. Efterfølgende sagsøgte Region Syddanmark ved et civilt søgsmål [Klager] med påstand om tilbagebetaling af 1,25 millioner kroner. Da [Klager] ikke mødte ved Retten i Svendborg, blev der afsagt dom efter Region Syddanmarks (sagsøger) påstand, da retten fandt Region Syddanmarks påstand om tilbagebetaling begrundet i det foreliggende materiale. [Klager] blev herefter dømt til at tilbagebetale 1.250.910 kroner og betale sagens omkostninger til regionen. Pressenævnet har ikke rettens materiale, og nævnet kan derfor ikke se, hvad de 1.250.910 kroner vedrører eller hvilke dokumenter, der underbygger tilbagebetalingskravet. Ifølge omtalen vedrører 900.000 kroner lønmæssige forhold. [Klager] har i mail af 18. marts 2016 til Fyens Stiftstidende blandt andet oplyst, at hun har registreret sin arbejdstid og har fået udbetalt penge for sin faktiske arbejdstid, og at overarbejde er godkendt af Region Syddanmark. Privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B. 1. Den omtalte retssag blev behandlet i overensstemmelse med princippet om offentlighed i retsplejen, og retsforhandlingerne var derfor offentlige. [Klager] er i artiklen og tv-indslaget på TV 2/FYN ikke omtalt ved navn, men som ”tidligere forstander på bostedet [Bostedet]”. Pressenævnet finder, at den omtalte dom i en sag mellem regionen og en tidligere ledende medarbejder er af almen interesse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af TV 2/Fyn for at omtale Retten i Svendborgs dom. Nævnet udtaler heller ikke kritik af ikke at sløre [Klager] yderligere, selvom hun på baggrund af oplysningerne i omtalen kan identificeres gennem anden medieomtale. Overskriften og korrekte oplysninger Der er klaget over brugen af udtrykket svindel i artiklens overskrift ” Bosted: Forstander svindlede for millionbeløb ” på tv2fyn.dk. Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at overskrifter i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. A. 6. På baggrund af oplysningerne i sagen lægger Pressenævnet til grund, at en del af de 1,25 millioner kroner vedrører tilbagebetaling af for meget udbetalt vederlag for arbejde på [Bostedet]. Under hensyn til den afsagte dom om tilbagebetaling, finder Pressenævnet, at overskriften ”Bosted: Forstander svindlede for millionbeløb” har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og artiklen. Ordet ”svindel” kan give indtryk af, at [Klager] havde til hensigt at franarre bostedet midler. Ordet ”svindel” er imidlertid ikke et juridisk begreb og henfører således ikke nødvendigvis til straffelovens bestemmelser. Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere overskriftens formulering. Nævnet har herved også lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter er indsat i artiklen. Korrekte information og redigeringsret Der er også klaget over udsagnet ”ifølge bevisførelsen”, idet dommen blev afsagt som en udeblivelsesdom. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A. 1 og punkt A. 3. Disse krav gælder også ved retsreportager, jf. punkt C. 1. Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at oplysningerne er fra Fyens Stiftstidende, ændrer således ikke TV 2/Fyns ansvar for at overholde god presseskik. TV 2/Fyn skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder. Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] i hvert fald i årene 2009-2011 var ansat som forstander på [Bostedet]. På baggrund af hendes tidligere titel som forstander af [Bostedet] lægger nævnet videre til grund, at [Klager] fungerede som daglig leder af bostedet, indtil hun i januar 2012 blev fritstillet. Bostedet [Bostedet] havde i 2008 et overskud på 426.027 kroner og oparbejdede de følgende tre år et underskud på ca. 18 millioner kroner. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet ” Den tidligere forstander var ansvarlig for bostedets økonomi frem til lukningen i begyndelsen af 2012, hvor bostedet havde et underskud på 18 millioner kroner. ” må anses for korrekt. Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages. Pressenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at redaktøren har overskredet de vide rammer for redigering ved blandt andet at undlade oplysningen om, at der var tale om en udeblivelsesdom, og at en del af underskuddet ifølge Region Syddanmarks notat ”Udviklingen i økonomien på [Bostedet]” til dels skyldtes kommunens uvarslede, faldende efterspørgsel på pladser. Notatet omtaler tillige styringsmæssige problemer på [Bostedet]. Sådan som sagen foreligger oplyst over for Pressenævnet, finder nævnet herefter, at artiklen og tv-indslaget i det væsentlige korrekt gengiver sagens forløb i forhold til Region Syddanmarks politianmeldelse i 2012, anklagemyndighedens påtaleopgivelse i 2014 samt Retten i Svendborgs dom i 2015. Pressenævnet udtaler på denne baggrund ikke kritik af TV 2/FYN. Genmæle [Klager] har anmodet om at få bragt et genmæle. TV 2/Fyn har ikke kommenteret på anmodningen, hvilket Pressenævnet betragter som et afslag. Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] skulle tilbagebetale ca. 1,25 millioner kroner til Region Syddanmark. [Klager] har herefter ikke påpeget forkerte forhold, der kan være egnet til at påføre hende skade af betydning. [Klager] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle. Afgjort den 31. august 2016.

Versioner

  1. 2016-09-03