Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - medhold - stillingsopslag

GældendeVersion 2016-09-14
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9909@2016-09-14/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - medhold - stillingsopslag

J.nr. 2015-6811-35882 En mand klagede over, at en virksomhed i en stillingsannonce havde angivet, at de søgte unge talenter til ansættelse. Nævnet vurderede, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at virksomheden havde søgt efter ansøgere med en bestemt alder. Klager fik derfor medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at den indklagede virksomhed i en stillingsannonce søgte efter unge talenter. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede i en stillingsannonce søgte efter unge talenter. Sagsfremstilling En mand klagede over, at en virksomhed i en stillingsannonce søgte efter unge talenter til en stilling inden for marketing. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. juli 2015. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede diskriminerer ansøgere på baggrund af alder. Klager ønsker, at indklagede stopper med at diskriminere. Indklagede beklager formuleringen omkring alder i annoncen. Fejlen skyldtes manglende viden fra en nyansat om indklagedes procedure for annoncering. Fejlen er indskærpet over for afdelingens leder Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke ved annoncering må angive, at der til ansættelse søges eller foretrækkes en person med en bestemt alder. Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod annoncering efter personer af en bestemt alder ved at søge unge personer til ansættelse. Klager får derfor medhold i klagen. Bestemmelsen i forskelsbehandlingsloven om godtgørelse omfatter ikke overtrædelse af annonceringsforbuddet. Nævnet kan derfor ikke tilkende klager en godtgørelse i anledning af udformningen af annoncen. Da klager efter det oplyste ikke har søgt stillingen og således ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder fra indklagedes side, er der ikke grundlag for at tilkende klager en godtgørelse i øvrigt. <2015-6811-35882>

Versioner

  1. 2016-09-14