Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9910@2016-09-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 2015-6811-38576 En mand klagede over, at han sammen med tre venner blev nægtet adgang til en bar. De var alle af anden etnisk herkomst end dansk. Manden mente, at de blev nægtet adgang på grund at deres etniske oprindelse, da gæster af dansk oprindelse blev lukket ind. Der fandtes ikke materiale fra videoovervågning, der kunne belyse, om manden havde været ved baren, og dørmændene kunne ikke genkende manden efter at have fået forevist et foto. En afklaring af, om manden blev nægtet adgang den pågældende aften og årsagen hertil, måtte afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer, som ikke kan foregå ved nævnet. Ligebehandlingsnævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til en bar. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling Klager, som er en mand, var sammen med tre mandlige venner i byen den 7. august 2015. Klager og klagers venner er af anden etnisk oprindelse end dansk. Gruppen havde været på en række barer, før de ankom til den indklagede bar. Gruppen blev ifølge klagers oplysninger nægtet adgang til den indklagede bar. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Der var ingen kø ved indgangen, hvor der stod en dørmand med dansk etnisk oprindelse. Ved indgangen oplyste dørmanden ”ikke i dag” til gruppen. Klager spurgte til betydningen af ordvalget, hvorefter dørmanden gentog uden nærmere forklaring. Samtidig ankom fire til fem mandlige gæster med nordisk udseende, som fik adgang til baren uden at vise ID eller lignende. Klager sagde til dørmanden, at han tidligere havde klaget over indklagede til Ligebehandlingsnævnet. Dørmanden svarede ikke på dette. En anden dørmand, som havde et kamera hængende ved brystet, kom frem til indgangen. Dørmanden var af tyrkisk etnisk oprindelse. Den første dørmand forlod området ved indgangen, og dørmanden med kameraet på brystet overtog samtalen med klager og gruppen. Klager trak sig væk fra indgangsområdet med to fra gruppen. En fra gruppen blev tilbage et øjeblik for at tale med dørmanden med kameraet. Da klagers ven havde talt med dørmanden forlod gruppen stedet. Indklagede bør skilte mere tydeligt med, at der ikke må udøves forskelsbehandling. En ordentlig skiltning kan være medvirkende til, at dørmændene mindes om, at ingen skal afvises i byen på grund af udseende. Dørmanden, som havde et kamera hængende ved brystet, og som klagers ven talte med et øjeblik sagde, at indklagede tidligere havde haft bøvl med klager. Dørmandens udtalelse kom lige efter, at dørmanden var blevet bekendt med, at klager tidligere har klaget over indklagede til Ligebehandlingsnævnet. Afvisningen ved indgangen den pågældende aften var med at ødelægge aftenen for klager. Det undrer klager, at indklagede ikke har haft mulighed for at fremlægge et videoklip fra den pågældende aften, idet den ene dørmand havde et kamera hængende ved brystet. Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling. Ligebehandlingsnævnet har tidligere behandlet en klage, hvor klager også gjorde gældende, at indklagede havde udsat ham for forskelsbehandling. I den forbindelse modtog indklagede et billede af klager. Dørmændene, som er ansat af indklagede, har fået forelagt klagen og har derfor fået et billede af klager. Ingen af medarbejderne, som stod ved indgangen den pågældende aften, husker klager eller en situation, som beskrevet af klager. Klager har derfor ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagedes vagtselskab skulle have udsat klager for forskelsbehandling på grund af etnicitet. Spørgsmålet om, hvorvidt klager overhovedet blev nægtet adgang til baren den pågældende aften og i bekræftende fald årsagen hertil, må afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen. Da hverken indklagede eller dørmændene har en konkret erindring om den påståede episode, henvises til en række momenter, der alle understøtter, at en afvisning på grund af etnisk oprindelse ikke har fundet sted: - Baren er et af byens nattelivs mest populære danse- og musiksteder - Baren har nul-tolerance over for bandemedlemmer, narko, vold, mindreårige m.v. - Baren har entreret med professionelle dørmænd, der har til opgave at arbejde dedikeret efter denne nul-tolerance - Stedets popularitet koblet sammen med nul-tolerance giver i sagens natur et meget stort antal afvisninger. Antallet af afvisninger ligger normalt på 50-60 stk. pr. weekend - Baren afviser ikke gæster på baggrund af deres race eller husfarve. Det er imod baren og vagtselskabets værdier - Den vagt, der natten mellem fredag den 07.-08.august 2015 stod i døren, er af tyrkisk oprindelse. Afvisninger med racistiske begrundelser strider naturligvis også mod den pågældende dørmands værdier. Det er ikke muligt at fremlægge et videoklip fra den pågældende aften. Kameraet bliver kun tændt, såfremt en konflikt ved indgangen eskalerer. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af loven om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Det er udtryk for indirekte forskelsbehandling, hvis personen bliver afvist med en anden begrundelse, men årsagen til afvisningen i virkeligheden er pågældendes etniske oprindelse, herunder hudfarve. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Klager har oplyst, at der ikke var kø ved indgangen, da han ankom til den indklagede bar sammen med tre venner. Klager er af anden etnisk oprindelse end dansk. Ved indgangen oplyste indklagedes dørmand ”ikke i aften” til klager uden nærmere forklaring. Klager konstaterede, at gæster af dansk etnisk oprindelse blev lukket ind på baren. Indklagede har oplyst, at dørmændene ikke har erindring om en episode som beskrevet af klager, at de ikke har genkendt klager efter at være blevet forevist et foto, og der ikke findes materiale fra videoovervågningskameraer, der kan belyse, om klager har været ved den indklagede bar og i givet fald er blevet afvist ved døren. Herefter finder nævnet, at spørgsmålet om, hvorvidt klager blev nægtet adgang til baren den pågældende aften og i bekræftende fald årsagen hertil, må afklares ved bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer, der ikke kan finde sted for nævnet. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen. <2015-6811-38576>

Versioner

1. 2016-09-14