Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9915@2016-09-14/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 2015-6811-42816 En far til to sønner havde siden 2009 haft fuld forældremyndighed over den ældste af de to drenge, og havde haft dem begge boende siden 2007. Kommunen iværksatte på grundlag af bekymringsbreve fra skolen en undersøgelse af klagers forældreevne. Børnenes mor forsøgte i 2014 gennem statsforvaltningen, at få en ny samværsordning med sønnerne, og indgav for retten en sag om fuld forældremyndighed og bopæl for sønnerne. Børnenes far mente, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn i forbindelse med sagsbehandlingen i kommunen. Ligebehandlingsnævnet vurderede imidlertid, at klager ikke var kommet med oplysninger, som tydede på, at han var blevet forskelsbehandling på grund af køn.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med behandling af sag om forældremyndighed i en kommune. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede kommune har ikke handlet i strid med ligestillingsloven i forbindelse med behandlingen af klagers sag om forældremyndighed og bopæl over klagers to sønner Sagsfremstilling Klager er far til to drenge født i henholdsvis 2002 og 2004. Klager har siden 2009 haft fuld forældremyndighed over den ældste af sønnerne, og begge sønner har fra 2007 boet hos klager. Drengenes mor havde ikke kontakt med sine sønner i flere år, men i sommeren 2014 forsøgte hun gennem statsforvaltningen at få en ny samværsordning. Kommunen iværksatte på grundlag af bekymringsbreve fra skole og lærere en undersøgelse af klagers forældreevne. Der blev iværksat børnefaglig undersøgelse, hvoraf fremgår, at drengenes trivsel og udvikling ikke kunne forbedres hjemme hos klager. Ligeledes blev det vurderet, at drengenes mor heller ikke på daværende tidspunkt havde tilstrækkelige forældrekompetencer til at sikre drengenes trivsel og udvikling, idet hun var ved at genetablere en relation til drengene, som ikke havde været til stede i flere år. Undersøgelsen blev afsluttet i 2013. Klager ønskede herefter ikke at deltage i senere undersøgelser iværksat af kommunen. Kommunen indstillede sagen for Børn og Unge-udvalget. Børn og Unge-udvalget traf herefter afgørelse om ikke at følge kommunens indstilling. Sideløbende med kommunens arbejde indgav drengenes mor en sag for retten om fuld forældremyndighed og bopæl over drengene. Byretten traf i april 2015 afgørelse om, at klager og drengenes mor skulle have fælles forældremyndighed over drengene. Vestre Landsret traf i august 2015 afgørelse om, at forældremyndigheden og bopælen over drengene blev overført til moren. Det er klagers opfattelse, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sit køn under sagsbehandlingen i kommunen, og han har derfor klaget til Ligebehandlingsnævnet. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet i kommunen på grund af køn i forbindelse med behandlingen af sin sag om forældremyndighed og bopæl over klagers to sønner. Drengene har boet hos klager, og børnenes mor har ikke taget sig af dem i en lang årrække, fordi hun er psykisk syg og har haft et mangeårigt stofmisbrug. Klager har passet sine børn og sit hjem, som samfundet kræver, men skolen, institutioner og kommunen har modarbejdet klager konstant gennem årene. Klager mener, at kommunen, skolen og det lille samfund, klager bor i, har opdigtet historier om, hvad der foregik i klagers hjem, samt om børnenes adfærd. Børnenes mor har ligeledes sagt usandheder om klager, som er kommet ham til skade. Klager har forsøgt at samarbejde med kommunen omkring sin yngste søn, som har sociale tilpasningsproblemer. Klager havde i ca. 1 til 1,5 år en konsulent i hjemmet, for at det kunne sikres, at sønnens dagligdag blev udredt, således at han kunne blive støttet bedst muligt. Konsulenten havde intet at tilføje til klagers evner eller til, hvordan hjemmet fungerede, og sagen blev afsluttet uden anmærkninger, men skolen mente, at klager løj, fordi det, som klager sammen med psykiatrien havde arbejdet på, ikke passende ind i skolens opfattelse. I kommunen bryder de sig ikke om mænd, der tager sig af børn, og kvindelige pædagoger kan ikke lide mænd. Klager synes ikke, at det burde være afgørende, hvilket køn der passer børn, men hvordan det bedste menneske kan understøtte børn bedst muligt for at få samfundstilpassede ærlige børn fremfor kriminelle og uligevægtige. Indklagede kan generelt ikke genkende de beskrivelser og anklager, som klager fremkommer med. Kommunen har vurderet de børnefaglige undersøgelser, der er udarbejdet på klager sønner. Kommunen vurderede, at drengenes trivsel og udvikling ikke kunne forbedres hjemme ved klager og indstillede derfor sagen for Børn og Unge-udvalget, der traf afgørelse i juni 2015 om ikke at følge kommunens indstilling. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det bemærkes indledningsvis, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at ændre de afgørelser, der er truffet i kommunen og ved domstolene om forældremyndighed og bopæl for klagers sønner. Nævnet har heller ikke kompetence til at behandle klager efter ligestillingslovens § 4, hvorefter alle offentlige myndigheder har pligt til inden for deres område, at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltningen. Det følger af ligestillingsloven, at offentlige myndigheder ikke må udøve direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ikke er fremkommet med oplysninger, der tyder på, at kommunen ved vurderingen af sagen om bopæl og forældremyndighed for klagers to sønner eller i øvrigt, har lagt vægt på kriterier, der kan anses for kønsdiskriminerende. Klager får derfor ikke medhold i klagen. <2015-6811-42816>

Versioner

1. 2016-09-14