Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00988

GældendeVersion 2016-09-17
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9927@2016-09-17/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00988

Ikke genmæle i selskabstømmer-omtale En dømt selskabstømmer klagede bl.a. over udsagnet ”Kendt som danmarkshistoriens største selskabstømmer i 90’erne” i BT. Nævnet anså det for en vurdering. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Der er klaget over fem udsagn i en artikel og BT’s efterfølgende rettelse af artiklen. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af SØIKs årsberetning for 2009 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] personligt blev idømt et konfiskationskrav på 68 millioner kroner. De 170 selskaber, han havde været involveret i, havde skyldige skatter på 332 millioner kroner. Ifølge SØIK medførte sagen et tab for statskassen på 15 % af de samlede tab ved selskabstømning. [Klager]s personlige gæld er i Retten i Lyngbys dom fra marts 2015 oplyst til at være 81 millioner kroner. Ad 1. Udsagnet ”kendt som danmarkshistoriens største selskabstømmer i 90'erne” Pressenævnet finder, at udsagnet ”kendt som danmarkshistoriens største selskabstømmer i 90’erne” må anses som en vurdering og ikke en faktisk oplysning. Vurderingen er desuden ikke uden dækning i oplysningerne i SØIKS årsberetning fra 2009, hvor det fremgår, at sagen var den sidste af de såkaldte selskabstømmersager og samtidig den mest omfattende. [Klager] er derfor ikke berettiget til et genmæle heroverfor. Ad 2 og 3. Udsagnene ”han lænsede 1.600 selskaber og snød staten for 332 millioner kroner” Pressenævnet lægger efter oplysningerne i SØIKs årsberetning til grund, at dommen vedrører selskabstømning i relation til 170 selskaber med skyldige skatter på 332 millioner kroner. Det er ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at skatterne efterfølgende er betalt. Pressenævnet finder på denne baggrund, at udsagnet ”lænsede 1.600 selskaber” er forkert. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke kan anses for egnet til at påføre [Klager] skade af en sådan betydning, at han er berettiget til et genmæle. Pressenævnet lægger herved vægt på, at [Klager] er dømt for selskabstømning i relation til et stort antal selskaber, og at antallet af selskaber i denne sammenhæng er mindre væsentligt, ligesom nævnet lægger vægt på, at BT senere rettede denne oplysning og beklagede fejlen. Udsagnet ”han […] snød staten for 332 millioner kroner” må efter Pressenævnets opfattelse mest nærliggende forstås således, at straffesagen angik unddragne skatter vedrørende dette beløb, selv om [Klager] selv efter det oplyste kun fik et udbytte på 68 mio. kr. Pressenævnet finder derfor ikke, at [Klager] er berettiget til et genmæle over for denne oplysning. Ad 4. Udsagnet ”nåede han at afsone fire et halvt års fængsel” På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i England blev idømt fire og et halvt års fængsel, men at han kun afsonede et år og otte måneder. Oplysningen om, at [Klager] ”nåede […] at afsone fire et halvt års fængsel” er således forkert. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke kan anses for egnet til at påføre [Klager] skade af en sådan betydning, at han er berettiget til et genmæle. Pressenævnet lægger herved vægt på, at den idømte straf var på fængsel i fire og et halvt år, og at BT senere rettede oplysningen og beklagede fejlen. Ad 5. Udsagnet ”hus i Frankrig og formue gemt i udenlandske banker” På baggrund af Retten i Lyngbys dom af 23. marts 2015 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i sin ansøgning om gældssanering i oktober 2012 oplyste, at hans aktiver bestod af 30.000 kroner indeståender i pengeinstitutter. En ejendom i Frankrig og indeståender på udenlandske konti blev blandt andet konfiskeret ved dommen, der blev stadfæstet af Østre Landsret i marts 2016. På denne baggrund finder Pressenævnet, at udsagnet om, at klager havde ”hus i Frankrig og formue gemt i udenlandske banker” må anses for korrekt. [Klager] er derfor ikke berettiget til et genmæle over for dette udsagn. Rettelsen i papirudgaven af BT Som nævnt bragte BT den 22. juni 2016 en rettelse og en beklagelse vedrørende udsagnene nævnt under 2 og 4. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at rettelsen fylder væsentligt mindre end den påklagede artikel. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende udsagn i sammenhængen er mindre væsentlige, og at det er sædvanlig og accepteret praksis, at de skrevne medier kan bringe rettelser i en fast retterubrik. Rettelsen på bt.dk Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere af internetartikler er hensigtsmæssigt, at netartikler rettes. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse. Derfor er det Pressenævnets opfattelse, at der i tillæg til en rettelse i artiklen også bør bringes en særskilt nyhed på websitet – med samme placering som den oprindelige artikel – om at en artikel er rettet. Artiklen ”[Klager]: ’Jeg aner ikke, hvem der vil have mig’” ses ikke at være bragt på bt.dk. Allerede af den grund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at bt.dk ikke bragte en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm på bt.dk, men blot bragte rettelsen på undersiden bt.dk/retter.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager]: ’Jeg aner ikke, hvem der vil have mig’” bragt i BT den 22. april 2016 og BT’s rettelse ”BT retter II” den 22. juni 2016, idet han fortsat mener, at han er berettiget til et genmæle. [Klager] har klaget over, at der er fem faktiske fejl i en artikel, og over en rettelse, som han finder utilstrækkelig. 1 Sagsfremstilling BT bragte den 22. april 2016 på side 9 artiklen ”[Klager]: ’Jeg aner ikke, hvem der vil have mig’”. Til artiklen var indsat et billede af [Klager]. Billedet og artiklen fyldte samlet en fjerdedel af siden. Af artiklen fremgår: ”Hvem: Kendt som danmarkshistoriens største selskabstømmer i 90'erne, da han lænsede 1.600 selskaber og snød staten for 332 millioner kroner. Inden landsretten i 2009 idømte ham seks års fængsel, nåede han at afsone fire et halvt års fængsel i Storbritannien for at have snydt en skotsk pensionskasse. Så sent som for en måned siden stadfæstede Østre Landsret en dom på tre et halvt års fængsel for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed, fordi han havde søgt gældssanering trods hus i Frankrig og formue gemt i udenlandske banker. […]” Den 11. maj 2016 anmodede [Klager] BT’s redaktør rette følgende fem udsagn: ”[…] - ”Kendt som den største selskabstømmer” Dette er ukorrekt. Der var sager som både i antal selskaber og beløb er større end min. - ”lænsede 1.600 selskaber” Mit sagskomplex omfattede 171 selskaber, hvoraf der skete domfældelse i 168. - ”snød staten for 332 millioner kroner” Dette er ukorrekt. Samtlige tab blev tilbagebetalt via civile retssager imod sælgere og rådgivere. - ”Afsonet 4,5 års fængsel i England” Dette er ukorrekt. Jeg afsonede 1 år og 8 måneders fængsel i England. - ”Hus i Frankrig og formue gemt i udenlandske banker” Dette er ukorrekt. Sagen drejede sig udelukkende om, hvorvidt jeg i forbindelse med en ansøgning om personlig gældssanering skulle have inkluderet familiefondens aktiver i min personlige formueopgørelse. Pengene og huset var ikke ”gemt”. SØIK var fuldkommen klar over aktivernes eksistens og havde allerede i 2011 påbegyndt udenlandske retsskridt til konfiskation. […] De bedes derfor berigtige samtlige fejl - I den fysiske avis. - På BT’s net avis. - I InfoMedia, så fejlene ikke gentages af andre journalister De bedes venligst inden månedens udgang foretage berigtigelserne og i et brev til mig bekræfte, at alle rettelser er foretaget med kopi af artiklen i den fysiske avis. […]” Den 30. maj 2016 svarede BT klager, at man ville rette for så vidt angik to af de fem klagepunkter. [Klager] klagede ved brev af 6. juni 2016 til Pressenævnet, der efterfølgende sendte klagen til BT. Den 22. juni 2016 bragte BT i papirudgaven og på bt.dk under fanen ”OM BT”, ”BT retter” følgende: ”BT retter II BT skrev 22. april, at den dømte selskabstømmer [Klager] har lænset 1.600 selskaber. Det er forkert. [Klager] blev i 1999 dømt for at have tømt 170 selskaber. BT skrev ligeledes, at [Klager] har afsonet 4 1/2 års fængsel i England. BT skal præcisere, at han blev dømt 4 1/2 års fængsel, men ikke afsonede fuld tid. BT beklager fejlene. ” I papirudgaven af BT var rettelsen bragt på side 2 nederst i venstre hjørne og fyldte under en fjerdedel af den påklagede artikel. Yderligere oplysninger [Klager] blev ved Københavns Byrets dom af 11. juni 1999 i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager], dømt for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed. Den 12. november 2009 stadfæstede Østre Landsret dommen. Dommen er omtalt i Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, SØKs (nu Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIKs) årsberetning for 2009, side 20. Heraf fremgår bl.a. følgende: "[…] Dommen vedrører selskabstømning i perioden 1991-1993 i relation til 170 selskaber med skyldige skatter på 332 mio. kr. og med et udbytte på 68 mio. kr. [. . . ] Sagen, der var den sidste af de såkaldte selskabstømmersager, var samtidig den mest omfattende, idet den omfattede mere end 15 % af statskassens samlede umiddelbare tab ved selskabstømning. […] Landsretten var enig med byretten i, at straffen som udgangspunkt skulle udmåles til fængsel i 7 år. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, da T1 [Klager] efter byrettens dom i denne sag var blevet idømt fængsel i 4 år og 6 måneder i England i 2005 for tømning af en pensionskasse. […]” I oktober 2012 søgte [Klager] om gældssanering. I den forbindelse oplyste han, at hans aktiver bestod af 30.000 kroner, hvorimod hans gæld til SKAT var ca. 81 millioner kroner. Det viste sig, at [Klager] havde udeladt en række aktiver. Den 23. marts 2015 blev han ved Retten i Lyngby i sagen, Anklagemyndigheden mod [Klager], idømt fængsel i tre år og seks måneder for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed. Ved dommen blev der konfiskeret indeståender på konti i Liechtenstein, Schweiz, Luxembourg og Jersey samt en ejendom i Frankrig, en BMW, kunst, indbo, ure, kontanter og tv- og musikudstyr. Østre Landsret stadfæstede den 2. marts 2016 byretsdommen ([Klager] blev fundet skyldig i yderligere et forhold, men det ændrede hverken strafudmålingen eller konfiskationens omfang). Af SØIKs pressemeddelelse ” 3,5 års fængsel for groft skyldnersvig” af 2. marts 2016 fremgår bl.a. følgende: ”[…] Østre Landsret har i dag idømt den 55-årige [Klager] 3,5 års fængsel for groft skyldnersvig for cirka 14 millioner kroner. […] Undersøgelsen afslørede, at han havde værdier og kontanter for tæt på 15 millioner kroner gemt i udlandet: 2,1 millioner kroner var placeret på bankkonti i Schweiz, Luxembourg, Liechtenstein og Jersey, og så var der ejendomme i Sydfrankrig og Spanien, kunst, en BMW, designermøbler, ure og andre genstande for mere end 12,5 millioner kroner. […]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har fastholdt sin klage over alle fem klagepunkter trods BT’s rettelse 22. juni 2016. Til de enkelte punkter har han anført følgende: Ad 1 ”kendt som danmarkshistoriens største selskabstømmer i 90'erne” I henhold til den objektive litteratur, der blev udgivet om emnet i 1990’erne, er ”advokat [Person A] komplekset” det største målt efter antal selskaber. ”Advokat [Person B] Korsør komplekset” er det største målt efter samlet skat, mens ”[Person C] komplekset” indeholder det enkeltselskab, der havde den største skattegæld. Uanset hvorledes BT anskuer sagen, er [Klager]s sagskompleks derfor ikke ”størst”. Havde BT tjekket internettet, kunne de have læst en artikel fra søster-avisen Berlingske, som den 6. januar 2009 under overskriften ”Danmarks største selskabstømmer på banen igen” bragte en artikel om [Person B]. Heraf fremgår bl.a.: ”Senest har Danmarks ubetingede største selskabstømmer, Korsør-advokaten [Person B], haft held til at oprette et selskab fra sin celle. ” Samme avishus (Berlingske Media) har således udråbt både [Person B] og [Klager] som ”den største selskabstømmer”. Begge dele kan naturligvis ikke være korrekt, og det er Berlingske, som har ret. Det er ikke et argument, at BT har henvist til to citater fra henholdsvis Ritzaus Bureau og Jyllands-Posten, som begge er fejlbehæftede. For så vidt angår SØIKs årsrapport for 2009 omtales klager som den ”mest omfattende”. Det er alene korrekt, hvis man måler den på medgåede tid (18 år) og samlede sagsomkostninger (over 14 millioner kroner) samt antallet af retsmøder (over 250 møder). [Klager] bemærker, at han midt i landsretsappellen vandt et kæremål til Højesteret, hvilket gjorde landsdommerne inhabile og nødvendiggjorde en ny landsretssag. BT har som seriøst medie en pligt til selv at drage omsorg for, at de faktuelle oplysninger, der bringes i avisen, er korrekte, og sørge for, at citater er korrekte. Derfor mener klager, at forholdet skal berigtiges. Ad 2 ”lænsede 1.600 selskaber” BT har erkendt sin fejl, men der er tale om domfældelse i 168 selskaber og ikke i 170 selskaber, som BT oplyser i rettelsen. BT bør foretage en korrekt berigtigelse. Ad 3 ”snød staten for 332 millioner kroner” Der er ikke tale om, at nogen snød staten, og heller ikke om, at samtlige beløb ikke er tilbagebetalt. Landsretten idømte ham en konfiskationsdom på 68 millioner kroner, så hvis BT insisterer på at skrive om ”snyd” må logikken betinge, at det er 68 millioner kroner og ikke 332 millioner kroner, der skal anvendes. Ifølge [Klager] blev han ved landsretsdommen i 2009 idømt et konfiskationsbeløb på 68 millioner kroner, hvilket ifølge rettens afgørelse var det bruttoudbytte, som han personligt havde modtaget (før omkostninger til advokater, revisorer, kontorhold, markedsføring og containerindkøb) fra overskudsselskabshandlerne. Differencen mellem 332 millioner kroner i skatter og de konfiskerede 68 millioner kroner, var den andel af skattebeløbene, der blev betalt til sælgerne af overskudsselskaberne som tillæg til egenkapitalen. Samtlige disse 332 millioner kroner er enten frivilligt eller gennem civile retssager i 1990’erne blevet inddrevet eller betalt tilbage til skattevæsenet af selskabssælgerne og deres rådgivere. Hertil kommer så 105 millioner kroner forfaldne skatter, som fulgte med selskaberne, da klager købte dem. Samtlige disse forfaldne skatter har han betalt. Der er således ikke tale om, at skattevæsnet er blevet ”snydt”, da samtlige skatter enten er betalt af klager (summen af forfaldne skatter på tidspunktet for selskabernes overtagelse) eller af selskabernes sælgere (summen af eventual- og udskudte skatter der er solgt med selskaberne). Ad 4 ”afsone fire et halvt års fængsel” [Klager] var fængslet i England i et år og otte måneder. Derfor skal oplysningen om, at han afsonede 4,5 år, berigtiges. Ad 5 ”trods hus i Frankrig og formue gemt” [Klager] har anført, at SØIK var fuldkommen klar over aktiverne og allerede i 2011 havde påbegyndt konfiskation. Såfremt han havde ønsket at gemme fast ejendom i udlandet, havde SØIK ikke være oplyst om adresserne. Der har på intet tidspunkt i hans selskabstømmerkompleks været tale om, at penge har været ”gemt”. Alle midler er indgået på danske bankkonti, og derefter er nogle overført til europæiske banker. Politiet har fra starten af sin efterforskning tilbage i 1994 hele tiden haft mulighed for at bevare det fulde overblik over, hvilke midler der var hvor. Anvendelsen af ordet ”gemt” bliver i denne sammenhæng helt grotesk, da SØIK allerede inden gældssaneringssagens start i byretten havde anmodet relevante udenlandske myndigheder om ”legal assistance” og i omfattende omfang havde haft held med at ”indefryse” samtlige konti og den faste ejendom, der var omfattet af sagen. Ingen kan med nogen logik fastholde, at ting er ”gemt” for dem, hvis de allerede har konstateret, hvor de er, og anmodet andre lande om at ”indefryse” dem. Rettelsens layout og placering Han er hverken tilfreds med indholdet af BT’s rettelse eller rettelsens layout. Rettelsen havde ikke den samme prominente størrelse og placering i avisen som fejlene. Den fejlbehæftede artikel fyldte fire spalter á 20 cm på en højreside (side 9). Berigtigelse bør naturligvis bringes i samme format med samme placering. Rettelse på BT’s internet avis skal naturligvis ikke bringes som en selvstændig berigtigelse, men artiklen på nettet skal blot rettes. 2.2 BT’s synspunkter BT har erkendt, at artiklen på to punkter (klagepunkt 2 og 4) indeholdt fejl og har derfor bragt en rettelse. BT mener derfor, at disse to klagepunkter bør bortfalde. Til de tre andre punkter har BT anført følgende: Ad 1) "Kendt som danmarkshistoriens største selskabstømmer i 90'erne" BT har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt det er [Person B] eller [Klager], der er Danmarks største selskabstømmer, afhænger af, hvilke kriterier man lægger til grund. [Person B] var en del af et sagskompleks om selskabstømning, der resulterede i, at i alt syv gerningsmænd blev idømt mellem tre og syv års fængsel. Foruden [Person B], der blev dømt som hovedmanden, fik også to andre personer syv års fængsel. Ifølge DR’s artikel ” Dom i Danmarks største selskabstømmersag” fra 31. august 2001 fremgår det af byrettens dom af 30. august 2001, at [Person B] er dømt for at have deltaget i tømning af 224 selskaber, og at han begik skyldnersvig for 320 millioner kroner. [Klager] er idømt syv års fængsel for at have tømt 170 selskaber med skyldige skatter for 332 mio. kr. I modsætning til [Person B] er [Klager] desuden dømt for selskabstømning i udlandet. I 2005 idømte en engelsk domstol [Klager] 4 1/2 års fængsel for at have tømt en skotsk pensionskasse for over 22 mio. kr. [Klager] er, som det fremgår, samlet idømt længere fængselsstraffe end [Person B] for tømning af selskaber. Anklagemyndigheden har betegnet [Klager]s sag som den mest omfattende af de store selskabstømmersager i 1990erne. Der er henvist til SØIKs årsberetning for 2009 side 20. I øvrigt var dommen i Danmark mod [Klager] den hårdeste dom for selskabstømning, da den blev afsagt af Københavns Byret i 1999, og derfor er han i medierne ”kendt” som Danmarks største selskabstømmer, hvilket er den formulering BT bruger. Der er henvist til et telegram fra Ritzaus Bureau den 12. november 2009 og en artikel på tv2.dk den 17. oktober 2013. Ad 3. "Snød staten for 332 mio. kr." BT har henvist til SØIKs årsrapport for 2009 side 20. Det er således byretten og Østre Landsrets afgørelse, at [Klager] i 90'erne snød staten ved at tømme 170 selskaber, som havde skyldige skatter for 332 mio. kr. Det er korrekt, at [Klager] er dømt for at haver trukket 68 mio. kr. ud til sig selv af selskaberne, men der er stadig skyldige skatter i selskaberne for 332 mio. kr., hvilket både byretten og Østre Landsret har slået fast. Ad 5. "Hus i Frankrig og formue gemt i udenlandske banker." BT har henvist til artiklens ordlyd og SØIKs pressemeddelelse ”3,5 års fængsel for groft skyldnersvig” af 2. marts 2016. Det er således SØIK selv, der konstaterer, at der er en formue gemt i udlandet samt huse i både Sydfrankrig og Spanien. BT har derfor fastholdt formuleringen. Rettelsens layout og placering Det er fast procedure, at BT bringer rettelser på side 2 samt på bt.dk/retter. Der var tale om en mindre artikel om [Klager] i BT. De to rettelser, som BT har foretaget, er ikke af en sådan karakter, at det bør afvige fra, hvor BT helt normalt placerer rettelser i BT og bt.dk. BT afventede [Klager]s accept af ordlyden og bragte derfor ikke rettelsen, før avisen fik klagen oversendt fra Pressenævnet. Det fremgår også af BT’s brev af 30. maj 2016 sendt til klager. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Christian Jensen, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Der er klaget over fem udsagn i en artikel og BT’s efterfølgende rettelse af artiklen. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. På baggrund af SØIKs årsberetning for 2009 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] personligt blev idømt et konfiskationskrav på 68 millioner kroner. De 170 selskaber, han havde været involveret i, havde skyldige skatter på 332 millioner kroner. Ifølge SØIK medførte sagen et tab for statskassen på 15 % af de samlede tab ved selskabstømning. [Klager]s personlige gæld er i Retten i Lyngbys dom fra marts 2015 oplyst til at være 81 millioner kroner. Ad 1. Udsagnet ”kendt som danmarkshistoriens største selskabstømmer i 90'erne” Pressenævnet finder, at udsagnet ”kendt som danmarkshistoriens største selskabstømmer i 90’erne” må anses som en vurdering og ikke en faktisk oplysning. Vurderingen er desuden ikke uden dækning i oplysningerne i SØIKS årsberetning fra 2009, hvor det fremgår, at sagen var den sidste af de såkaldte selskabstømmersager og samtidig den mest omfattende. [Klager] er derfor ikke berettiget til et genmæle heroverfor. Ad 2 og 3. Udsagnene ”han lænsede 1.600 selskaber og snød staten for 332 millioner kroner” Pressenævnet lægger efter oplysningerne i SØIKs årsberetning til grund, at dommen vedrører selskabstømning i relation til 170 selskaber med skyldige skatter på 332 millioner kroner. Det er ikke over for Pressenævnet dokumenteret, at skatterne efterfølgende er betalt. Pressenævnet finder på denne baggrund, at udsagnet ”lænsede 1.600 selskaber” er forkert. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke kan anses for egnet til at påføre [Klager] skade af en sådan betydning, at han er berettiget til et genmæle. Pressenævnet lægger herved vægt på, at [Klager] er dømt for selskabstømning i relation til et stort antal selskaber, og at antallet af selskaber i denne sammenhæng er mindre væsentligt, ligesom nævnet lægger vægt på, at BT senere rettede denne oplysning og beklagede fejlen. Udsagnet ”han […] snød staten for 332 millioner kroner” må efter Pressenævnets opfattelse mest nærliggende forstås således, at straffesagen angik unddragne skatter vedrørende dette beløb, selv om [Klager] selv efter det oplyste kun fik et udbytte på 68 mio. kr. Pressenævnet finder derfor ikke, at [Klager] er berettiget til et genmæle over for denne oplysning. Ad 4. Udsagnet ”nåede han at afsone fire et halvt års fængsel” På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i England blev idømt fire og et halvt års fængsel, men at han kun afsonede et år og otte måneder. Oplysningen om, at [Klager] ”nåede […] at afsone fire et halvt års fængsel” er således forkert. Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningen ikke kan anses for egnet til at påføre [Klager] skade af en sådan betydning, at han er berettiget til et genmæle. Pressenævnet lægger herved vægt på, at den idømte straf var på fængsel i fire og et halvt år, og at BT senere rettede oplysningen og beklagede fejlen. Ad 5. Udsagnet ”hus i Frankrig og formue gemt i udenlandske banker” På baggrund af Retten i Lyngbys dom af 23. marts 2015 lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i sin ansøgning om gældssanering i oktober 2012 oplyste, at hans aktiver bestod af 30.000 kroner indeståender i pengeinstitutter. En ejendom i Frankrig og indeståender på udenlandske konti blev blandt andet konfiskeret ved dommen, der blev stadfæstet af Østre Landsret i marts 2016. På denne baggrund finder Pressenævnet, at udsagnet om, at klager havde ”hus i Frankrig og formue gemt i udenlandske banker” må anses for korrekt. [Klager] er derfor ikke berettiget til et genmæle over for dette udsagn. Rettelsen i papirudgaven af BT Som nævnt bragte BT den 22. juni 2016 en rettelse og en beklagelse vedrørende udsagnene nævnt under 2 og 4. Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at rettelsen fylder væsentligt mindre end den påklagede artikel. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende udsagn i sammenhængen er mindre væsentlige, og at det er sædvanlig og accepteret praksis, at de skrevne medier kan bringe rettelser i en fast retterubrik. Rettelsen på bt.dk Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere af internetartikler er hensigtsmæssigt, at netartikler rettes. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse. Derfor er det Pressenævnets opfattelse, at der i tillæg til en rettelse i artiklen også bør bringes en særskilt nyhed på websitet – med samme placering som den oprindelige artikel – om at en artikel er rettet. Artiklen ”[Klager]: ’Jeg aner ikke, hvem der vil have mig’” ses ikke at være bragt på bt.dk. Allerede af den grund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at bt.dk ikke bragte en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm på bt.dk, men blot bragte rettelsen på undersiden bt.dk/retter. Afgjort den 15. september 2016.

Versioner

  1. 2016-09-17