Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9944@2016-09-21/da

Indhold

1. Indledning

Ophævelse af påbud om hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om, at arbejdstiden tilrettelægges således, at de ansatte, der har tilkaldevagten, får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Et enigt nævn ophævede afgørelsen, da nævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at reglerne om mindst 11-timers daglig hvileperiode ikke er overholdt. Nævnet lagde vægt på, at tilkaldevagten ikke er rådighedstjeneste på arbejdsstedet, da de to medarbejdere ikke bor på virksomheden, men i en bolig tæt på virksomheden.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. august 2016 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 4. december 2015, hvorefter [navn udeladt] påbydes, at arbejdstiden tilrettelægges således, at de ansatte, der har tilkaldevagten, får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 4. december 2015, hvorefter [navn udeladt] påbydes, at arbejdstiden tilrettelægges således, at de ansatte, der har tilkaldevagten, får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at reglerne om mindst 11-timers daglig hvileperiode ikke er overholdt. Nævnet lægger herved vægt på, at tilkaldevagten ikke er rådighedstjeneste på arbejdsstedet, da de to medarbejdere ikke bor på virksomheden, men i en bolig tæt på virksomheden. Efter reglerne om hviletid og fridøgn betragtes rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet som hviletid. Herefter gælder reglen om, at hvis de ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages, og den indtræder først på ny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør. Nævnet lægger ved afgørelsen til grund, at [navn udeladt] i klagen og i brev af 9. maj 2016 har oplyst, at den bolig, hvor de ansatte bor, ligger lige over for arbejdsstedet. Boligen er ikke er del af arbejdsstedet, og vagtordningen er ikke betinget af, at de bor i boligen. De to medarbejder har også været en del af vagtordningen, mens de tidligere havde folkeregisteradresser i [navn udeladt] og [navn udeladt]. Medarbejderne skal ikke være fysisk til stede på arbejdsstedet eller i eget hjem under tilkaldevagten, men forventes at kunne møde op på arbejdsstedet inden for et kvarter. De har en vagtbil med mobilradio tilknyttet rugeriets tilkaldesystem til rådighed. Nævnet lægger desuden til grund, at Arbejdstilsynet i udtalelse af 21. april 2016 har oplyst, at der er tale om rådighedstjeneste i hjemmet, som ligger lige ved arbejdspladsen. Det fremgår af reglerne om hvileperiode, at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Det fremgår desuden af reglerne, at rådighedstjeneste på arbejdsstedet ikke betragtes som hvileperiode eller fridøgn. Hvis de ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages, og den indtræder først på ny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør. I tilfælde af afvigelse skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN Arbejdsmiljøklagenævnet skal til orientering oplyse, at nævnet fortsat behandler [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse med påbud om at sikre, at medarbejderne på tilkaldevagt har et fridøgn inden for hver periode på 7 døgn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om hvileperiode ● § 50, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 15, 16, stk. 1 og 2, og § 18, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, brev af 18. maj 2016 fra Arbejdstilsynet, samt breve af 9. maj 2016 og 8. juni 2016 fra [navn udeladt]. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 9 Hvileperiode og fridøgn § 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved 1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og 2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår. Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv. Kapitel 4 Rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste § 15. Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn. § 16. Rådighedstjeneste uden for arbejdsstedet betragtes som hvileperiode. Stk. 2. Hvis de ansatte under rådighedstjenesten kaldes til arbejde, anses hvileperioden for afbrudt, når udkaldet foretages eller de ansatte pålægges anden arbejdsforpligtelse, og den indtræder først påny ved hjemkomsten henholdsvis arbejdets ophør. Stk. 3. Når de ansatte kaldes til arbejde som nævnt i stk. 2, kan hvileperioden, inden for former for arbejde som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, nedsættes til 8 timer eller udskydes, således at den gives efter afslutningen af det sidste arbejde. Nedsættelse eller udskydelse af hvileperioden kan højst ske i 10 døgn i hver kalendermåned og højst i 45 døgn i et kalenderår. Nedsættes de ansattes hvileperiode efter reglerne i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4 samt § 8, stk. 2, begrænses muligheden for ændring af hvileperiodens længde eller beliggenhed yderligere med et tilsvarende antal døgn. § 18. I tilfælde af fravigelse efter § 16, stk. 3 og § 17 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse.

Versioner

1. 2016-09-21