Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2016/9952@2016-09-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - afskedigelse - chikane - kommuner - ej medhold

J.nr. 2014-6810-56771 En 57-årig mandlig folkeskolelærer mente sig forskelsbehandlet på grund af alder og køn under ansættelsen og i forbindelse med, at han fratrådte sin stilling. Afskedigelsen af klager var begrundet i et omfattende sygefravær, der var uforeneligt med skolens drift. Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn eller alder. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder og køn under klagers ansættelse som lærer på en folkeskole hos indklagede kommune og i forbindelse med, at klager fratrådte stillingen. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven under klagers ansættelse eller i forbindelse med, at klager fratrådte sin stilling som lærer på en folkeskole i indklagede kommune. Sagsfremstilling Klager blev den 15. september 2008 som 52-årig ansat som lærer på en folkeskole. I januar 2012 oplyste klager ledelsen om sin hjertesygdom. Han blev opereret den 18. juni 2012. Klager blev tilmeldt ”Tidlig indsats” af skolelederen på baggrund af samarbejdsvanskeligheder. Klager var til tjenstlig samtale den 9. november 2012 vedrørende samarbejdsvanskeligheder med kollegaer og i forskellige teams. Der havde været henvendelser til ledelsen om, at klager var egenrådig og dårlig til at lytte. Flere kollegaer var uenige i hans tilgang til børnene. På mødet blev det besluttet, at den kvindelige skoleleder skulle deltage i samtlige teammøder i en periode på seks uger og i øvrigt holdes tæt orienteret af teamet. Skolelederen ville i øvrigt tage en samtale med hvert enkelt teammedlem for at få klarhed over hvert enkelt medlems rolle i teamet fremadrettet. Klager blev sygemeldt den 5. august 2014. Klager indbragte den 21. oktober 2014 klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af køn og alder samt chikane fra sin skoleleder. Klager var til omsorgssamtale med referat dateret den 4. november 2014, der ikke er underskrevet af klager. Det var skolens oplevelse, at sygemeldingen bundede i klagers oplevelse af sit arbejdsmiljø. Formålet med samtalen var ikke at tage stilling til den indgivne klage, men at drøfte mulighederne for, at klager kunne vende tilbage til arbejdspladsen. Det fremgår også af referatet, at klager havde været til en omsorgssamtale den 24. september 2014. Skolen foreslog her, at klager genoptog sit arbejde hurtigst muligt. Klager var ikke klar til at genoptage arbejdet. Det fremgår endvidere af referatet, at klagers fravær fortsat var en belastning for teamet og hans elever. Skolen ønskede derfor en afklaring af det forventede omfang af fravær og af, hvordan skolen kunne støtte op omkring klagers tilbagevenden til arbejdspladsen. Det var klagers oplevelse, at der var sammenhæng mellem sygdom og arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøet blev påvirket af skolelederen. Det blev konkluderet, at der ikke umiddelbart var udsigt til afklaring af, hvornår klager kunne vende tilbage til arbejdet. Klager var indkaldt til tjenstlig samtale den 26. november 2014, som ikke blev afholdt. Ved brev af 29. december 2014 blev klager afskediget med fratræden med udgangen af maj måned 2015. Det fremgår blandt andet af opsigelsen, at: ”(…) Baggrunden for afskedigelse er et omfattende sygefravær. Du har indenfor det seneste kalenderår haft et sygefravær på i alt 149 dage fordelt på 3 perioder. Senest har du været sygemeldt siden den 5. august 2014, og du er fortsat sygemeldt. (…) Den 4. november 2014 var du til en omsorgssamtale, hvor du anførte, at din tilbagevenden til arbejdspladsen forudsætter at arbejdsmiljøet ændres, og du anførte, at dit arbejdsmiljø påvirkes af skolens leder. Den 26. november 2014 blev du indkaldt til en tjenstlig samtale. Du har herefter meddelt skolens leder, at du er usikker på om du er rask nok til at møde op og deltage i den tjenstlige samtale. Du anfører videre, at du vil kontakte din læge omkring de angstanfald du får ved udsigten til at skulle møde skolens leder. Du mødte ikke op til den tjenstlige samtale den 26. november 2014. Ved den tjenstlige samtale den 26. november 2014 ville du være blevet orienteret om, at dit sygefravær nu er af et sådant omfang at det ikke længere er foreneligt med skolens drift, og at du derfor ville blive indstillet til afsked. (…) Det er ledelsen på [skolen] og [kommunen]s vurdering, at dit sygefravær er af en sådan størrelsesorden, at det er uforeneligt med skolens drift. (…)” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn og sin alder. Han ønsker at få tilkendt en godtgørelse. Klager var udsat for utåleligt psykisk arbejdsmiljø. Selvom han løbende udviklede sin pædagogik og sine kompetencer, fik han ikke lov til at passe sit arbejde. Ledelsesformen var præget af disciplinære tiltag og forsøg på at skabe splittelse. Skolelederen overvågede klagers undervisning og gennemførte en popularitetsundersøgelse af klager blandt børnene i 3. A. Skolelederens observeringer forfulgte kun det mål at få klager til at gå selv. Skolelederen skabte utryghed blandt elever og forældre ved sin aggressive fremfærd ledsaget af opfordringer til elever og forældre om at klage over klager. Lederen tilbageholdt et bekymringsbrev til skade for et barns skolegang for at køre en klagesag mod klager. Selvom forælderen klagede over en anden kvindelig lærer og skolelederen, fik det kun ansættelsesretlige konsekvenser for klager. Skolelederen anvendte ikke klagers spidskompetencer til specialundervisning, kollegial supervision eller AKT-vejledning. Klager kunne ikke længere agere normalt som lærer. Ved håndtering af en konflikt med børnene, skulle han helst undgå dialog og finde tillidsmanden eller skolelederen og modtage instruks. Klager kender ikke til lignende tiltag overfor kvindelige lærere. Klager fik frataget ansvar og arbejdsopgaver i et omfang, der afskar ham fra at fungere normalt i sin lærerstilling. Klager blev indkaldt til løsningsfokuseret samtale. Dette er ikke coaching uden tjenstlige følger. Der er tale om en disciplinær samtale med bisidder og referat til klagers personalemappe. Skolelederen har skrevet i rubrik beregnet for medarbejderen på klagers vegne i jegform. Klager påtvinges nedgørende selvvurdering under trussel om tjenstlige følger. Dette sendes videre under foregivelse af at stamme fra klager. Der er tale om krænkelse af menneskerettigheder, og det minder om umyndiggørelse. Klager er blevet truet med en kniv i personalerummet af en kvindelig kollega. En kollega skar frugt, da klager kom ind i rummet. Hun vendte sig om med kniven og sagde, at klager ikke skulle beskylde hende for at være en sexist. Klager forlod rummet. Hændelsen er ikke anmeldt til politi eller Arbejdsskadestyrelsen. Kollegaen indgår i netværket af unge kvinder, som skolelederen har samlet omkring sig. Klager blev indkaldt til ny tjenstlig løsningsfokuseret samtale på baggrund af hændelsen. Dagsordenen var, at klager skulle gå til ledelsen, når der opstod en konflikt. Klager blev mere og mere psykisk belastet under dette forløb, som ville få yderligere tjenstlige konsekvenser for ham alene. Klager aflyste rettidigt at give møde til den tjenstlige samtale den 26. november 2014. Før skolelederens tiltrædelse i 2006 var der cirka 28 kvindelige og 31 mandlige lærere på skolen. I 2011 var der cirka 49 kvindelige og 27 mandlige lærere på skolen. I sommeren 2014 var der cirka 45 kvindelige og 16 mandlige lærere på skolen. Heraf var to af dem, der ikke er relateret til modersmålsundervisning, over 50 år. Af de mænd på over 50 år, som er fratrådt sin stilling på skolen, har mere end ti oplevet konflikter med skolelederen. Forhenværende kvindelige viceskoleinspektør på skolen klagede den 7. august 2014 over forskelsbehandling af ældre mandlige lærere til den ansvarlige for børne- og ungeområdet i kommunen. Det fremgår af den vedlagte klage, at der med ansættelse af skolelederen skete betydelige forandringer på skolen i form af udelukkelse af demokratiske processer ledelse og lærere imellem. Viceskoleinspektøren og ældre lærere i øvrigt var uønskede på skolen, hvilket viste sig ved fratagelse af opgaver, tjenstlige samtaler, uanmeldt overværelse af timer og fratagelse af klasse. Samme procedure blev fulgt overfor et stort antal, især mandlige, lærere, som på grund af alder valgte at sige op. I svar fra den ansvarlige på børne- og ungeområdet af 25. august 2014 fremgår det, at kommunen havde undersøgt forholdene på skolen. Der er intet der peger på, at skolen ikke inddrager alle relevante parter i skolens demokratiske processer. Både forvaltningens ønsker om forandringer, samarbejdsudvalget, skolebestyrelsen og det pædagogiske personales rådgivning har været inddraget i skolelederens beslutninger, når det har været relevant. Det er skolelederens klare ret og pligt at fordele arbejdsopgaverne ud fra en vurdering af, hvor de bliver løst bedst. De beskrevne problematikker kan ikke genkendes. Den forhenværende viceskoleinspektør besvarede kommunens brev den 27. august 2014. Formålet med den tidligere skrivelse var at få sat fokus på skolen og dens leder, da mange af tiltagene bar præg af forfølgelse og chikane af de enkelte lærere. Mange af de lærere, der er holdt op, er gået med en smækket dør eller en glæde over at have alderen til at kunne holde op. Det er ikke retvisende at spørge lærere på skolen i dag, da de ikke tør svare ærligt om forholdene på skolen af frygt for at få en fyreseddel. Klager har også vedlagt en klage fra en mandlig lærer født i 1961. Læreren har klaget over den dårlige behandling, han var udsat for af ledelsen, og som førte til hans arbejdsophør. Han var ansat fra 2000 til 2014. Han havde ni forskellige klasser, blev ulovlig bortvist og modarbejdet i sin sløjdundervisning. Områdeforvaltningen har derfor kendskab til de mange konflikter og personalesager. Skolelederen er klar over følgevirkningerne af sine handlinger i form af påregnelige psykiske skadevirkninger for de mange berørte mænd. Der er tale om maskering af motiver, når skolelederen ringede til psykologen ved ”Tidlig Indsats” og oplyste, at klager er en dygtig og kompetent lærer. Forløbet med ”Tidlig Indsats” blev forsøgt anvendt som disciplinær sanktion. Klager blev frataget opgaven som klasselærer for 3. A. fra skoleåret 2012/2013. Klager kunne ikke længere passe sit arbejde. Opsigelsen er en påregnelig følgevirkning af forskelsbehandling. Folketingets Ombudsmand har rettet kritik af det generelle udsigtsløse sygdomsforløb som opsigelsesgrund. Klager har vedlagt korrespondance med kolleger vedrørende enkelte klasser og elevers trivsel, herunder en underretning til en kommune på baggrund af en elevs fravær. Klager har endvidere vedlagt tre lydfiler. Klager har også vedlagt korrespondance med skolelederen vedrørende ”Tidlig Indsats” og knivepisoden. Det fremgår blandt andet heraf, at det ikke er skolens politik at stå med en kniv, og at klager ikke skal være nervøs for en samtale. Endvidere har klager vedlagt en liste over ophørte mandlige lærere fra 2006 til 2014 overvejende på over 50 år. Klager udtrykker på denne baggrund bekymring omkring skolelederens evne til at lede ældre mænd uden at komme i konflikt. Klager har vedlagt følgende tabel: Klager har i øvrigt fremlagt en række tabeller og grafer, hvor han har behandlet data fra UNI. C og tal fra skolen. Der er tale om et fald på 87,5 % i gruppen af mænd på 45 til 54 år som ophørte mod deres vilje under skolelederen. Klager finder det ikke relevant, at forvaltningen henviser til trivselsundersøgelse fra 2013, som er foretaget efter bortfjernelsen af mænd på over 50 år. Klager har siden søgt mere end 35 lærerstillinger i kommunen, hvor ansøgninger skal uploades centralt i forvaltningen. Alene ved personlig henvendelse på en skole er det lykkedes klager at få arbejde som løs tilkaldevikar. Klager opfordrer indklagede til at fremlægge materiale vedrørende henholdsvis mænd på over 50 år og kvinder på over 50 år. Materialet skal vedrøre observationer af undervisningen fordelt på medarbejdere, antal afholdte tjenstlige samtaler, antal langtidssygemeldte med ophør til følge, antal lærere overgået til fleksjob på grund af sygdom, bevilling af kompetencegivende uddannelse samt antal bevilligede pædagogiske støttetimer. Indklagede afviser, at klager under sin ansættelse og i forbindelse med sin afsked blev udsat for forskelsbehandling. Områdeforvaltningen hos indklagede kommune har ikke tidligere modtaget lignende personklager over skolelederen. Trivselsundersøgelsen 2013 viser, at ledelsen som indsatsområde har en middel score. Undersøgelsen viser en svag sammenhæng med medarbejdernes samlede tilfredshed, motivation og engagement. Arbejdsmiljøet er et indsatsområde på skolen, da det ligger lidt under bygennemsnittet. Skolelederen deltog tre år tidligere i kurset ”Ledelsesobservering som kvalitetsudvikling”. Skoleledelsen udarbejdede retningslinjer for observeringen. Første år med observering havde noget observeret undervisning ikke den ønskede kvalitet. Ledelsen udarbejdede derefter i samråd med kursusunderviseren en handleplan for skolens indsats fremadrettet. Observeringen af klagers undervisning var derfor ikke udtryk for en personlig ledelsesforfølgelse af klager, men et generelt anvendt ledelsesværktøj på skolen i forhold til kvalitetsudvikling. Ledelsesobservation har af skolen været anvendt som et led i kvalitetsudviklingen på skolens ind- og udskolingsdel som en fortløbende proces. Derudover har der været afholdt MUS-samtaler med alle skolens medarbejdere, hvor eventuelle ønsker om efteruddannelse har været drøftet. Den af klager omtalte popularitetsundersøgelse er en trivselsundersøgelse i klassen, særligt med fokus på det sociale. Skolelederen havde adskillige samtaler med klager på baggrund af gentagne klager fra kolleger, forældre og børn. Det afvises, at der var tale om at indsamle belastende udsagn om klager. Skolelederen er forpligtet til at undersøge sagen og eventuelt rette op på forholdene, hvis der er behov herfor. Selvom en forælder også klager over andre, kan skolelederen ikke blot tilbagevise klagen som værende ubegrundet. Skolelederen har ikke tilsidesat sine forpligtelser til at reagere på skoleforsømmelser, omsorgssvigt og lignende for at udnytte en forælders klage. Som led i et coachingforløb valgte lederen at indkalde klager til en løsningsfokuseret samtale i stedet for en tjenstlig samtale, da klager på flere områder opfattes som en dygtig lærer. Klager valgte selv at få et forløb med ”Tidlig Indsats”. Løsningsfokuseret samtale er en samtale, der skal medvirke til at løse en problematik. Der kan ikke knyttes tjenstlige sanktioner til en løsningsfokuseret samtale. Udfyldelsen af skema til ”Tidlig Indsats” blev gjort i samarbejde mellem skolelederen og klager. Angående klagers oplevede køns- og aldersdiskrimination kan forvaltningen ikke genkende dette. Forvaltningen har gennemgået bilagslisten over fratrådte mandlige lærere og undersøgt årsagen til deres fratræden. Der er ikke fundet belæg for, at der har fundet en køns- og aldersdiskrimination sted. Af hensyn til tavshedspligten kan forvaltningen ikke overfor klager kommentere nærmere på de enkelte personalesager, som er nævnt i klagen. Skoledeleren har oplyst, at hun har fulgt gældende procedurer, herunder involvering af de faglige organisationer i alle relevante personalesager. Det bekræftes, at der tidligere er klaget over skolelederen til den ansvar- lige for børne- og ungeområdet i kommunen. Det er korrekt, at der aktuelt er færre mandlige lærere ansat i forhold til tidligere. Det skyldes et ikke tilstedeværende rekrutteringsgrundlag herfor. Der er dog ansat en ny mandlig lærer i 2014 og to nye mandlige lærere i 2013. Da der ikke er en kvote for antallet af mandlige lærere, men en forpligtelse til at ansætte den bedst kvalificerede, ser områdeforvaltningen ikke, at der er grundlag for at udtale kritik af skoleledelsen på dette punkt. Lærere i kommunen ansættes efter kvalifikationer, og ikke efter hverken køn eller alder. Skolen har i øvrigt mænd på alle årgange, og er bevidste om betydningen af mangfoldighed i forhold til alder, køn og etnicitet. Nedgangen af antallet af mandlige lærere på skolen følger udviklingen i folkeskolen generelt. Den samlede personaleomsætning i perioden fra 2007 til d.d. på skolen afskiller sig ikke væsentligt fra personaleomsætningen på andre skoler i kommunen. Der er vedlagt figurer herfor vedrørende skolen (gennemsnitlig personaleomsætning på 9,3 %) og vedrørende alle skoler i forvaltningen (gennemsnitlig personaleomsætning på 11,6 %). Ifølge UNI. C Statistik og Analyse, 22. oktober 2012, var der i Danmark i 2008/2009 ansat 30,5 % mænd i grundskolen. 25,3 % af dem var mellem 45-54 år. I 2009/2010 var der ansat 30,4 % mænd i grundskolen, og 24,7 % af dem var mellem 45-54 år. I 2010/2011 var de tilsvarende tal 30,2 % og 24,7%. I 2011/2012 var de tilsvarende tal 30 % og 24,9 %. Skolen afspejler efter indklagede kommunes opfattelse køns- og aldersfordelingen blandt lærere i hele landet. Angående sagen om knivtrussel fra en kollega fremgår det af klagen, at klager blev truet med kniv af en kollega, som vedgår sig handlingen. Skolelederen opfatter begge parter som forurettede. Sagen er desværre ikke færdigbehandlet, da det ikke er lykkedes parterne at få gennemført et opfølgende møde inden sommerferien. Dette skyldes, at den anden involverede lærer havde afgangsklasser og fungerede som censor, samtidig med at klager ikke svarede på skolelederens anden henvendelse om at mødes i den første uge af ferien. Situationen var således, at den pågældende lærer stod og skar frugt, da klager kom hen til hende. Læreren pegede på klager med kniven, fordi hun tilfældigvis havde den i hånden, og ikke fordi hun ville true ham med den. Læreren har oplyst, at hun oplevede klager som værende truende. Der er ikke sådanne statistikker, som klager efterlyser. Kompetencegivende efteruddannelse og pædagogiske støttetimer bliver tildelt efter behov, og er hverken køns- eller aldersbestemt. Observationer med henblik på løbende kvalitetssikring bliver foretaget af både kvindelige og mandlige lærere, og blandt yngre og ældre lærere. Tjenstlige samtaler bliver afholdt, når der er behov herfor. Ved vurderingen heraf bliver der ikke skelet til, om læreren er en kvinde eller en mand. Klager har ikke været udsat for forskelsbehandling på skolen. Klager blev afskediget på grund af et omfattende sygefravær, hvilket er et sagligt afskedigelsesgrundlag. Inden afskedigelse søgte skolen at hjælpe klager blandt andet ved at henvise til ”Tidlig Indsats”. Klagers faglige organisation havde ikke bemærkninger til afskedigelsen, som de blev underrettet om. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn og alder på arbejdsmarkedet. Efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven), må en arbejdsgiver ikke for så vidt angår arbejdsvilkår og ved afskedigelse forskelsbehandle en lønmodtager på grund af dennes køn. Efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven), må en arbejdsgiver ikke ved ansættelse, afskedigelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår forskelsbehandle en lønmodtager på grund af dennes alder. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager var indkaldt til tjenstlige samtaler og omsorgssamtaler fra 2012 til 2014. Da klager senest havde været sygemeldt i næsten fem måneder, valgte indklagede at opsige ham. Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn eller alder. Det er ikke dokumenteret, at ledelsesobserveringen eller øvrige tiltag overfor klager havde karakter af chikane. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er beskrevet forhold, der tyder på, at klagers alder eller køn har haft betydning i forhold til det forløb, der gik forud for opsigelsen eller for beslutningen om at opsige ham, eller at der i øvrigt under ansættelsen blev udøvet forskelsbehandling. Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Versioner

1. 2016-09-21