Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - ansættelse - ej medhold

GældendeVersion 2017-10-31
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10008@2017-10-31/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - national oprindelse - ansættelse - ej medhold

J. nr. 2017-6810-09935 En libanesisk mand fik afslag på en ansøgning om en forskerstilling ved et universitet. Det indklagede universitet begrundede afslaget i, at klager ikke var fagligt kvalificeret til at varetage stillingen. Vurderingen af klagers faglige kvalifikationer blev foretaget af et bedømmelsesudvalg, som i sin rapport om klager indledningsvist anførte hans navn, fødselsår og statsborgerskab og dermed indirekte hans oprindelsesland. Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling pga. national eller etnisk oprindelse. Efter sammenhængen med det øvrige indhold i bedømmelsesudvalgets rapport tjente oplysningerne om klagers oprindelsesland alene til identifikation af klager. Det fremgik desuden af udvalgets rapport, at vurderingen af klagers ansøgning blev foretaget på baggrund af oplysninger om hans uddannelse, erhvervserfaring og forslag til forskningsprojekt i stillingen. Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af national og etnisk oprindelse i forbindelse med afslag på en jobansøgning. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på sin ansøgning om en stilling på det indklagede universitet. Sagsfremstilling Klager, der er fra Libanon, søgte den 5. januar 2015 en stilling som post doc. ved det indklagede universitet. Klagers ansøgning var vedlagt flere af hans tidligere artikler og afhandlinger samt hans forslag til forskningsprojekt i stillingen. Den 24. april 2015 sendte universitetet en e-mail til klager med en fagkyndig bedømmelse af hans kvalifikationer i forhold til stillingsopslagets krav. ”[Klager] (Born 1975, Lebanese citizen) Current position and educational background Holds a PhD in Politics and Human Rights from […], with a thesis called […]. He also holds anM. A. in Human Rights and Democratization from […] (2004), as well as an MA in Social Sciences from […] (2002). He has been a visiting scholar for longer or shorter periods at several universities and institutes (e.g. […. ]). He has also been a Leaders for Democracy Fellow at the […] [Klager] works currently as mediator in cultural and linguistic matters for the […]. Research experience and publications The applicant has a consistent interest in democracy and human rights, in particular applied to the Euro-Mediterranean region. He has participated in courses, summer schools, and conferences. He has submitted three publications for our review. The first text is called […]. The paper overviews the history of the EU relations with the Southern Mediterranean with a focus on Lebanon, from the time of the Euro-Mashrek partnership to the Union of the Mediterranean. The paper refers to policy texts and academic literature relevant to the topic. It is unclear what methodology is being used and, what [] the selection criteria are. It appears that the general purpose of the paper is descriptive rather than analytical. The second text is entitled […], and [ ] appeared in the [] in 2011. It is an evaluative paper on the democratic deficit and human rights risks that NGOs have in present day Lebanon. The paper is based on analysis of legal and policy texts and secondary academic literature. The third text is part of a selection of best graduate papers from a Summer University (2006) at the […]. Entitled […], the paper outlines the complex demographical and political situation in Lebanon, discusses the model of consociational democracy and asks whether federalism is a more feasible solution for the country’s democratic deficit problem. Research proposal [Klager]’s research proposal is entitled “Critical reflections on the EU Foreign Policy towards the Mediterranean”. It is in line with his other publications and research interests. [Klager] provides us with the structure of his proposed project but he does not speak about the methodology, sources and time plan of his research. He does not include a publication plan either. [Klager] does not attempt to make the connection between his proposal and the thematic focus of WP3 of the Eurochallenge/Workpackage 3. Teaching The teaching expertize of [klager] cannot be assessed on the basis of the included documents. Conclusion The applicant’s research [] combines policy evaluation with a human right legal focus and an empirical concentration on the Southern Mediterranean region. The proposed research project has a clear European dimension; however the empirical/methodological aspects are missing, as well as a time schedule and a publication plan. The issue of interdisciplinarity is not explicitly addressed. The proposal falls short of a good fit with the Workpackage P3 of the Eurochallenge project. [Klager] is not qualified for the post doc position. ” I samme e-mail vejledte universitetet klager om, at han havde mulighed for at fremsætte bemærkninger til udvalgets konklusion inden den 30. april 2015, og at universitetet ville gå ud fra, at han ikke havde bemærkninger til bedømmelsen, hvis han ikke fremsatte bemærkninger inden udløbet af fristen. Klager oplyste i en e-mail til universitetet af 29. april 2015 følgende: ”Indeed, there are serious issues in the conclusion of the report. I will write a detailed letter about those issues. However, I would need to know the names of the pre-selected candidates and the conclusions of their reports. ” Universitetet afslog ved flere efterfølgende e-mails at oplyse klager om identiteten på de øvrige ansøgere. Han fremsatte ikke yderligere bemærkninger til bedømmelsen inden for den fastsatte frist. Klager fik den 3. juni 2015 afslag på sin ansøgning til stillingen. Af universitetets afslag fremgik følgende: ”Du har den 24. april 2015 modtaget bedømmelsen af dine faglige kvalifikationer til stillingen […]. Bedømmelsesudvalget har på grundlag af dine faglige kvalifikationer bedømt, at du ikke er kvalificeret til stillingen. Du har ikke fremsendt bemærkninger til din bedømmelse og processen vil nu gå videre for de ansøgere, der er erklæret kvalificerede af bedømmelsesudvalget. ” I et brev til universitetet af 12. oktober 2016 anførte klager, at afslaget på hans ansøgning efter hans opfattelse var begrundet i hans nationale og etniske oprindelse. Ved brev af 15. november 2016 afviste universitetet at have forskelsbehandlet klager på grund af hans nationale og etniske oprindelse. Den 21. november 2016 skrev klager endnu et brev til universitetet, hvor han fortsat gjorde gældende, at han havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Universitetet afviste dette på ny ved brev af 13. december 2016. Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. februar 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af hans nationale og etniske oprindelse. Klagers oprindelsesland og statsborgerskab var det første, som blev nævnt i den fagkyndige bedømmelse af hans ansøgning. Det er derfor indlysende, at afslaget var begrundet i hans nationalitet og etniske oprindelse. Ansøgere fra EU-lande blev favoriseret ved udvælgelsen. Klagers forslag til forskningsprojekt med titlen ”Critical reflections on the EU Foreign Policy towards the Mediterranean” indeholdt hovedelementerne i projektet. Klager er derfor ikke enig i den rejste kritik af hans forslag til forskningsprojektet. Det fagkyndige bedømmelsesudvalg rejste også uberettiget tvivl om den videnskabelige metode og udvælgelseskriterierne for de kilder, som klager har anvendt i sine tidligere publikationer. Bedømmelsen af klager er uretfærdig og lever ikke op til standarderne for en akademisk rapport. Bedømmelsesudvalgets rapport indeholder mange grammatiske fejl, og det er tydeligt, at udvalget har et ringe kendskab til klagers tidligere forskningsområde. Indklagede har tilsyneladende ikke læst klagers ansøgning og CV. De lagde således ikke vægt på hans ekspertise i EU’s udenrigspolitik, den politiske situation i Mellemøsten, forholdet mellem EU og middelhavslandene samt internationale menneskerettigheder. Det er tydeligt, at indklagede ønskede at ansætte en EU-borger i stillingen fremfor en ansøger af mellemøstlig oprindelse. Med sit kendskab til regionen ville klager i modsætning til europæiske forskere kunne bidrage med konkrete anbefalinger og handleplaner for regionen. Efter modtagelsen af bedømmelsen rettede klager den 28. april 2015 henvendelse til universitetet og gjorde indsigelse mod rapportens konklusion. Han bad om at få oplyst navnene på de andre kandidater for at kunne uddybe begrundelsen for sin indsigelse. Universitetet ville imidlertid ikke oplyse de andre kandidaters navne. Danmark har ratificeret Rådets direktiv 2000/43 (etnicitetsdirektivet) og Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet). Det fremgår heraf, at det ikke er tilladt at diskriminere på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med ansættelse. Danmark har desuden ratificeret en række yderligere internationale traktater og konventioner, som forbyder diskrimination. Dansk ret skal overholde international ret og EU-ret om forbud mod diskrimination. Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af klagers nationale og etniske oprindelse. Det humanistiske fakultet på det indklagede universitet opslog i november 2014 post doc. -stillingen med ansøgningsfrist den 5. januar 2015. Det fremgår af bekendtgørelse nr. 242 af 13. marts 2013 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter, § 4, stk. 1, at universitetet skal fastsætte regler for den faglige bedømmelse af ansøgere ved besættelse af videnskabelige stillinger. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal den faglige bedømmelse tage stilling til, om ansøgerne besidder de faglige kvalifikationer inden for forskning, undervisning, formidling m.v., som er forudsat i stillingsstrukturen, og om ansøgeren herudover opfylder de øvrige kvalifikationskrav, der er angivet i opslaget. Reglerne om post doc. -stillinger fremgik på ansøgningstidspunktet af cirkulære nr. 9427 af 13. juni 2007 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Det fremgår heraf, at en stilling som post doc. er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Stillingsindholdet vil normalt overvejende være forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang samt varetagelse af andre opgaver i begrænset omfang. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. I stillingen indgår ikke en pædagogisk opkvalificering. Ansættelse som post doc. kan derfor ikke alene kvalificere til ansættelse som lektor/seniorforsker. Det humanistiske fakultet beskæftiger forskere fra mange forskellige nationer, både inden for og uden for EU. Fakultetet beskæftiger sig med forskning og fag af international karakter, og fakultetet har derfor ingen interesse i at fravælge eller foretrække ansøgere på baggrund af deres nationale eller etniske oprindelse. Universitetet udpegede et fagkyndigt bedømmelsesudvalg til at vurdere ansøgerne til post doc. -stillingen. De ansøgere, som blev vurderet at være kvalificerede til at bestride stillingen, blev indkaldt til en samtale. Indklagede modtog 45 ansøgninger til stillingen. Heraf blev 19 ansøgere vurderet som kvalificerede. Hverken klagers nationale eller etniske oprindelse er indgået ved bedømmelsesudvalgets vurdering af hans ansøgning. Hans nationalitet fremgår alene af bedømmelsen som en objektiv information om ham. De øvrige ansøgeres nationalitet fremgik tilsvarende af deres bedømmelser. Klagers ansøgning blev vurderet af det fagkyndige bedømmelsesudvalg, som var sammensat af fire kvalificerede forskere. De vurderede enstemmigt, at klager ikke var kvalificeret til at varetage stillingen. Klager blev orienteret om dette ved e-mail af 24. april 2015. Trods opfordring hertil fremkom klager ikke med bemærkninger til vurderingen inden for den fastsatte frist. Ved e-mail af 3. juni 2015 blev han derfor orienteret om, at universitetet ville gå videre med de kvalificerede ansøgere. Først ved sine henvendelser til universitetet af 15. oktober 2016 og 15. november 2016 har klager uddybet sin uenighed i bedømmelsesudvalgets vurdering af hans ansøgning. På dette tidspunkt var der forløbet over et år og fem måneder, og klager har derfor udvist passivitet. Klager har i øvrigt ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af national eller etnisk oprindelse. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Loven omfatter ikke forskelsbehandling på grund af statsborgerskab. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager fik den 3. juni 2015 afslag på sin ansøgning til stillingen som post doc. ved det indklagede universitet. Afslaget var begrundet i, at et bedømmelsesudvalg på baggrund af klagers faglige kvalifikationer vurderede, at han ikke var kvalificeret til at bestride stillingen. Bedømmelsesudvalgets rapport indeholdt indledningsvist oplysning om klagers navn, fødselsår og statsborgerskab. Klagers oprindelsesland fremgik indirekte af oplysningerne om statsborgerskab. Efter sammenhængen med rapportens øvrige indhold vurderer nævnet imidlertid, at disse oplysninger alene tjente til identifikation af klager. Det fremgik i øvrigt af bedømmelsesudvalgets rapport, at udvalgets vurdering af klagers ansøgning blev foretaget på baggrund af oplysninger om hans uddannelse, hidtidige udgivelser, undervisningserfaring og forslag til forskningsprojekt i stillingen. Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans nationale eller etniske oprindelse er indgået ved vurderingen af hans ansøgning. Klager får derfor ikke medhold. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 7a om delt bevisbyrde <2017-6810-09935>

Versioner

  1. 2017-10-31