Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - afskedigelse - ej medhold

GældendeVersion 2017-10-31
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10013@2017-10-31/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - afskedigelse - ej medhold

J. nr. 2016-6810-59879 En amerikansk statsborger, der var ansat som jurist (Chief Legal Officer), blev afskediget og bortvist. Virksomheden begrundede ikke afskedigelsen. Juristen mente sig forskelsbehandlet på grund af sin amerikanske oprindelse med henvisning til en telefonsamtale med den saudiarabiske stifter af virksomhedens moderselskab, hvorunder stifteren oplyste, at en amerikansk mands navn som del af skabelsesprocessen ikke ville sælge et produkt om saudiarabiske kvinder. Juristen havde ikke påvist faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af det transskriberede udsnit af telefonsamtalen, at juristen og stifteren ikke drøftede årsagen til afskedigelsen, men om juristen kunne have sit navn tilknyttet virksomhedens spil. Juristen fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med, at klager blev afskediget og efterfølgende bortvist fra sin stilling som Chief Legal Officer. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget og efterfølgende bortvist fra sin stilling. Sagsfremstilling Klager, der er amerikansk statsborger, blev ansat som Chief Legal Officer i den indklagede virksomhed med virkning fra 1. september 2015. Klagers arbejdsopgaver var ifølge ansættelseskontrakten: “• Manage Contracts; • Perform Legal Research; • Advise on Legal Matters; • Oversee Litigation; • Supervise and Direct Law Firms. ” Ansættelseskontrakten var på vegne af indklagede, indklagedes moderselskab og underliggende selskaber underskrevet af A, der er saudiaraber. Den 5. april 2016 blev klager afskediget til fratrædelse med udgangen af juli 2016. Klager blev fritstillet i opsigelsesperioden. Ved mail af 22. april 2016 kommenterede klagers advokat et møde, der dagen før var blevet afholdt mellem klager, klagers advokat, indklagede og indklagedes advokat. Advokaten var ifølge mailen ikke enig i, at klager under mødet fremlagde personlige oplysninger om indklagedes direktør, fremsatte beskyldninger i den forbindelse, eller at der i øvrigt var tale om kontraktbrud fra klagers side. Klager havde ikke underskrevet en fratrædelsesaftale, da den ifølge advokaten var til skade for klager, idet den blandt andet ikke beskrev klagers IP-rettigheder. Ifølge mailen havde indklagede eskaleret situationen ved at afslutte mødet, da indklagede blev bekendt med, at klager ikke ville underskrive aftalen, og truet med bortvisning, hvis aftalen ikke blev underskrevet. Ifølge mailen kendte klager ikke baggrunden for afskedigelsen, og indklagede havde under mødet dagen før nægtet at oplyse det. Ved indklagedes brev af 25. april 2016 blev klager bortvist. Ifølge brevet havde klager og indklagede holdt møde den 21. april 2016 med henblik på at slette klagers private password fra virksomhedens mailkonti og drøfte en fratrædelsesaftale. Det fremgår af brevet, at klager under mødet havde fremsat aggressive beskyldninger og trusler om at sagsøge indklagede i USA for påstået overtrædelse af IP- og persondatarettigheder. Ifølge brevet skrev klager ikke under på den tilbudte fratrædelsesaftale og gav udtryk for, at han aldrig havde haft til hensigt at underskrive aftalen eller indgå en sådan aftale, hvorfor mødet blev afsluttet og aftalen bortfaldt. Ifølge brevet fremsatte klager alvorlige og helt irrelevante og uacceptable beskyldninger vedrørende personlige detaljer om direktørens privatliv, og klager havde efter mødet telefonisk gentaget disse beskyldninger over for en person, der ikke havde deltaget i mødet. Blandt andet på baggrund af disse forhold og som følge af kontraktbrud og illoyalitet havde indklagede besluttet at bortvise klager med omgående virkning/tilbagevirkende kraft fra 21. april 2016. Ved brev af 26. april 2016 bestred klagers advokat de forhold, der havde ledt til bortvisningen. Advokaten fremsatte krav om løn i opsigelsesperioden, fratrædelsesgodtgørelse og godtgørelse for uberettiget afskedigelse efter funktionærloven. Advokaten anførte, at klager havde rettighederne til et videospil/tegneserie, som han havde udviklet, idet han efter sin ansættelseskontrakt havde rettighederne til alle kreative skriftlige værker, som han havde forfattet. Advokaten bad indklagede om at stoppe med at beskæftige sig med alt, der vedrørte klagers skriftlige værker, herunder det pågældende spil. Klager har for nævnet fremlagt en transskription af en telefonsamtale mellem klager og A. Det fremgår blandt andet heraf: “… [Klager]: No, but I mean, the thing is, like for instance-- let me put the whole thing in perspective. When I spoke to [B], [B] said multiple times, she was like, "I approved a nine-month severance for you." And I was like, "Jesus Christ, that's even more than I would even think I would even be able to get or ask for." When the termination happened, [B] told me, she was like, "Look, list out everything that you potentially want." I was like, "Like everything? " I was like, "Okay." And it's not like I was thinking I was going to get any of that stuff. I was just listing stuff out, because she told me to, right? And then she was like-- and when I met with her, she's like, "I approved the nine-month severance." I was like, "That's fucking awesome." But I'm not even asking for the nine-month severance right now. I'm asking asking for three months severance and what's owed to me under Danish law, right? [A]: Right. [Klager]: And that's all I really want. I'd really love to have my name up there if it gets made into a Netflix show. I'm not saying where it has to be, or obviously your name is top name, because you've supported the company and everything-- [A]: I mean at the end of the day, [klager], I get what you're saying-- [Klager]: You get what I'm saying, right? [A]: But I don't think you're going about it in the right way-- [Klager]: Yeah. What's the right-- [A]: In my opinion as a-- [Klager]: What the right way? [A]: At least understanding that regardless of if you wrote every single word of [videospil/tegneserie], I still would legally be able-- you do not have to put your name on anything. You wrote as an employee of the company, everything you create, every IP, everything you do is owned by the company-- [Klager]: So can I make a suggestion, man? I don't want to get into this. I don't want to get into this, shit-- [A]: No, I'm just telling you. That's something that I signed when I was at [socialt medie]. That's something that everybody signed when you are working for an IP driven company, everything you create is owned by them, regardless. Because when it comes down to it, [klager], you have no official title as a writer. There was no discussion in the sense of you are one of the head writers. It's always been [crosstalk]-- [Klager]: I don't know what [direktør]s been telling you, or-- [A]: I haven't spoken to [direktør] about this. I have been staying neutral about this because there's a lot going on-- [Klager]: Can I make a suggestion? -- [A]: There's a lot of people who have a lot of sides. I'm just trying to-- [Klager]: You're trying to smooth it out, and I want to smooth it out-- [A]: Well, I'm trying to get a bigger picture because-- [Klager]: Let me put it this way-- [A]: Yeah, go ahead. Sorry. [Klager]: I would suggest this, right? Rather than trying to go through all-- if you and I start talking like this, it's just going to fucking-- I don't want to have any conflict. -- [A]: It's just not going to happen, [klager]? [Klager]: I know. I don't want to have any conflicts-- [A]: It's just not going to happen. It's not going to happen on many levels-- [Klager]: I don't want to have-- [A]: --I'm going to tell you why. No, I'll just tell you why. To have a product called [spil] be released, talking about Saudi women and have an American man's name as part of the creation process, it's not going to sell the product. That immediately puts a wall between me and the audience. So it's not even healthy for the product itself in order for it to work. [Klager]: Hey, look, that is a legitimate argument. On the scripts, that is definitely why-- [A]: There is no guarantee that what your wrote is going to be used, so it's very difficult. And you're not a creator. [Klager]: The process of getting stuff from script to film, things obviously change. Some ideas can stay in, but things could be changed around completely. That's part of the creative process. The thing is, what I would suggest is the following: the lawyers that you and I both have clearly have done done nothing more than spend both of our money. I don't even know what your legal bills look like. Mine, the lawyer I got is pretty cheap, but she's like they haven't been able to come up with anything. The last time I put them in a room together, [advokat] waited two weeks and then his response to three potential offers was we reject all offers. I was like, "Really? That's your idea of having a dialogue? That's your idea of--" [A]: You're the lawyer here. This is your world and your game. …” Følgende fremgår af en udateret kontrakt underskrevet af A, klager og fire andre personer: “ Credits Policy We, the undersigned, hereby agree to the following: 1. Writers shall be credited as a "Writer" on each comic and/or script they have written or participated substantially in writing (i.e. have contributed to more than 35% of the content). 2. [A], [klager], and [navn] shall be credited either as "Producers” and/or, upon approval by [A], "Executive Producers” on each comic. 3. Each Writer may utilize a pseudonym if they so wish. 4. [A] may choose, at his own discretion, to include his name as a "Writer"' with the other Writers on each comic or script. 5. [A] shall, at his own discretion, be credited with "Created By" or "Story By" on each comic and/or script. The purposes of this agreement is to avoid any confusion over how credits will be determined and expressed, and does not replace, substitute, or grant any changes in the lntellectual Property rights contained in any Work-For-Hire contracts signed by the Writers. Signed On Behalf of [moderselskab], [selskab] & [indklagede] and Himself: [A] On Behalf of Themselves as Writers: [navn] [navn] [navn] [navn] [klager]” Klager har under sagens behandling for nævnet fremlagt en række opslag fra A fra de sociale medier. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 24. november 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse, da han er amerikansk og har en anden national oprindelse end arabisk. Klager begyndte i februar 2013 at arbejde for moderselskabet. I begyndelsen af 2014 hjalp klager moderselskabet med at etablere indklagede, der er en dansk virksomhed. Indklagedes eneste forretningsaktivitet er en tegneserie/videospil, der følger en gruppe kvinder, som kæmper mod undertrykkende religiøse diktatorer i et postapokalyptisk Saudi Arabien. Tegneserien/spillet blev delvist udtænkt af klager under hans religionsstudier (særligt af Islam). Klager og indklagede er uenige om, hvem der har retten til at udvikle spillet. Klager har tidligere underskrevet en kontrakt, der skulle garantere, at han blev krediteret som producer på virksomhedens projekter. Klager blev afskediget den 5. april 2016 uden begrundelse. Klager udfordrede afskedigelsen, og der var en forhandling den 21. april 2016, hvorefter klager blev bortvist. Klagers daværende advokat, der var til stede under mødet den 21. april 2016, bestred, at klager skulle have fremsat de krænkende udtalelser, der gav anledning til bortvisningen. Dette dokumenteres af e-mailen af 22. april 2016 og brevet af 26. april 2016, hvor klagers advokat formelt protesterede mod bortvisningen. Klager bestrider således de forhold, der fremgår af brevet om bortvisning. Klager anmodede flere gange indklagede om en forklaring på afskedigelsen, men har ikke fået en. Klagers advokat bad ved mail af 22. april 2016 om en begrundelse. Det fremgår af mailen, at indklagede afviste at oplyse baggrunden for afskedigelsen på mødet den 21. april 2016. Først i forbindelse med indklagedes svar på klagen til Ligebehandlingsnævnet, cirka et år senere, har indklagede givet en begrundelse. Såfremt afskedigelsen var begrundet i virksomhedens forhold, som påstået af indklagede, burde dette utvetydigt kunne dokumenteres af indklagede. Sådan dokumentation er imidlertid ikke fremlagt. Under en telefonsamtale mellem klager og A den 5. juli 2016 oplyste A, at årsagen til afskedigelsen var, at klager ikke kunne være en del af det team, det markedsfører tegneserien/spillet, fordi han er amerikaner. A udtalte under telefonsamtalen følgende: "…To have a product called [videospil/tegneserie] be released, talking about Saudi women and have an American man's name as part of the creation process, it's not going to sell the product. That immediately puts a wall between me and the audience. So it's not even healthy for the product itself in order for it to work". Det fremgår således af telefonsamtalen, at A oplyste klager om, at det skulle være en person med en anden nationalitet end klager, der skulle associeres med og markedsføre spillet. Det forhold, at samtalen omhandlede de immaterielle rettigheder til konceptet, ændrer ikke på, at samtalen dokumenterer, at A under samtalen tilkendegav, at klager ikke kunne associeres med indklagedes bedst sælgende produkt, fordi han ikke er af arabisk oprindelse. Derudover har A i flere sammenhænge tilkendegivet, at han betragter hvide amerikanere som klager som værende af lavere værdi end personer af arabisk oprindelse. Klager har henvist til flere opslag på de sociale medier. A havde følgende kommentarer til en kvinde, der havde forladt Mellemøsten og derefter var blevet amerikansk statsborger: "[Navn] thank you for paying for the bombs that have ridden your former religion. You should be very proud of that accomplishment. ” og “[Navn] you pay for it you bought it. That’s just a fact. Doesn’t mean you liked it. It's just a fact that you seem to deny instead of taking ownership". I et andet opslag vedrørende saudiarabiske kvinder i USA tilkendegav A, at muslimske kvinder lever under slavelignende forhold i USA. Han skrev bl.a.: “…This has never been about their choice it's been about hey the made a bad one and are allowing themselves to entrap future Arab Muslim women into a live of actual proven systemic enslavement…" Senere i opslaget skrev A: "At least address the issues you will now face as a woman of color in America today…" I forhold til Palæstinakonflikten skrev A om amerikanere og israelere: "…Just wait until I have the power to eradicate them from the face of the earth. If not in this lifetime then I will make sure to come back in the next one and bring upon their extinction… " A har desuden kommenteret et opslag fra en kvinde, der havde anført, at saudiske kvinder skulle have lov til at søge tilflugt i USA for at undslippe misbrug fra deres mandlige værger i Saudi Arabien. Det fremgår af As kommentarer: ”…As a white woman profiting from your privilege in saudi I think you should take your comments else where. You and your country are not worthy of our people. I would rather these girls go to a country that actually respects women and people Of color. A country that will Incubate them support and not take advantage of them. A country with true equality of women rather than the joke that is womens rights in the US…” A har også til en tilfældig kvinde anført: “…Your voice as a white privileged woman is not worthy of being acknowledged…” Det er ikke korrekt, at udtalelserne er uden relation til indklagede. Det fremgår af A’s profil på det sociale medie, at han er CEO i en til indklagede knyttet virksomhed. Dette er offentlig tilgængelig information. Han har endvidere været Head of User Operations for et socialt medie og har i denne sammenhæng udtalt sig i en artikel. I den sammenhæng nævnte han indklagede. Derudover er det almindeligt kendt, at ethvert opslag på det sociale medie har stor offentlig tilgængelighed, uanset at det betragtes som et privat medie. Indholdet af det sociale medie skal derfor anses, som havde det været fremsat i en artikel, avis eller mundtligt for en større offentlig forsamling. A’s holdninger er således tiltænkt, spredt og videreformidlet via netværket og er ikke kommunikeret ud i et lukket rum. Det er heller ikke korrekt, at opslagene alene udtrykker en politisk stillingtagen til USA's rolle i Mellemøsten. Andre medarbejdere ved indklagede kan bevidne, at A har fremsat nedsættende og diskriminerende udtalelser om amerikanere og amerikanske ansatte. En tidligere Human Resources Manager har underskrevet en erklæring, hvorved hun bekræfter, at hun under sin ansættelse ved indklagede oplevede, at A fremsatte adskillige diskriminerende kommentarer om amerikanere og særdeles hvide amerikanere. En kvindelig medarbejder fik af A at vide, at medarbejderen ikke havde samme rettigheder som A, da hun var amerikaner og kvinde. Dette fremgår af en mailkorrespondance, der fandt sted mellem A og medarbejderen 1-3 uger inden, at medarbejderen blev afskediget. Klager anmoder indklagede om at fremlægge en kopi af mailen. Dette viser A’s ringeagt over for hvide amerikanere, særligt kvinder, og understøtter, at beslutningen om at afskedige klager var baseret på, at klager er af amerikansk oprindelse. Klager bestrider, at 23 procent af indklagedes ansatte er amerikanske statsborgere. Indklagede har ikke fremlagt dokumentation for denne påstand, og efter klagers vidende er de tre amerikanske medarbejdere, som indklagede har nævnt, ikke ansat i indklagede. Klager opfordrer indklagede til at fremlægge pas og lønsedler vedrørende de tre nævnte amerikanske medarbejdere som dokumentation for deres statsborgerskab og for, at de fortsat er ansat ved indklagede og var ansat på det tidspunkt, hvor klager blev afskediget. Indklagede kan overstrege/fjerne information på paskopierne, så alene navne og statsborgerskab fremgår. Indklagede opfordres også til at fremlægge revisorcertificeret lønningsliste over medarbejderne i indklagede. Den nævnte amerikanske konsulent (B) er hovedsageligt ansat og aflønnet af en anden saudiarabisk person og ikke af indklagede. Hun er desuden indehaver af et tysk og bulgarsk og/eller polsk pas. Hun kan derfor ikke betegnes som amerikansk konsulent for indklagede. Klager har fået oplyst, at indklagede har afskediget hovedparten af sine ansatte i Danmark. Klager ønsker godtgørelse på 900.000 kr. svarende til ni måneders løn under hensyn til hans anciennitet. Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet afskediget på grund af sin nationale oprindelse. Klager blev afskediget som følge af, at hans stilling som Chief Legal Officer blev nedlagt. Stillingen, der er en relativ unik stilling, er ikke siden blevet genbesat. Klager blev efterfølgende bortvist på baggrund af de grove forhold, der fremgår af brevet om bortvisning. Det er ikke korrekt, at klager gentagne gange efterspurgte en begrundelse for afskedigelsen. En sådan begrundelse er ikke tidligere efterspurgt. Klager var udmærket klar over, at afskedigelsen skyldtes, at hans stilling blev nedlagt. Afskriften af samtalen, der fandt sted tre måneder efter afskedigelsen og mere end to måneder efter bortvisningen mellem klager og A, vedrørte ikke klagers ansættelse, men markedsføringen af et gaming-koncept, der var udviklet af indklagede og koncernforbundne selskaber. På det tidspunkt i samtalen, som klager henviser til, diskuterede klager og A ikke afskedigelsen eller bortvisningen, men derimod om klager skulle krediteres for den kreative tilblivelsesproces i forhold til spilkonceptet. Som det fremgår af afskriften, oplyste A helt korrekt, at klager i henhold til ophavsretsloven ikke havde et juridisk krav på at blive krediteret i relation til den kreative proces, idet alle ophavsrettigheder (herunder ”Droit morale” – retten til at blive navngivet) automatisk overgår til arbejdsgiver i medfør af ophavsretslovens § 59. Klager var i øvrigt ikke ansat som udvikler, men som Chief Legal Officer. Klager valgte desuagtet at deltage i ideer til spilkonceptet i et mindre omfang. Ideer som sådan er ikke ophavsretligt beskyttet. Spilkonceptet blev efterfølgende omskrevet, og det aktuelle spilkoncept har nu ingen genkendeligheder med klagers mulige kreative bidrag. Klager havde således pr. 5. juli 2016 ingen immaterielle rettigheder overhovedet til spilkonceptet, og A var derfor berettiget til at afvise klagers ønsker/krav om at blive krediteret i forbindelse hermed. Dette var basalt set indholdet i denne del af telefonsamtalen. En beslutning om rettigheder relaterer sig ikke til klagers ansættelse, men til indklagedes overvejelser om, hvordan spilkonceptet bedst markedsføres. En sådan beslutning er ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven. Klagers nationalitet var indklagede bekendt ved ansættelsen, og der er andre amerikanere ansat i indklagedes koncern. Der er således en amerikansk statsborger ansat som Executive Assistent til indklagedes CEO. En amerikansk statsborger er ansat som Editor, og en amerikansk statsborger er ansat som Script Writer. Dette svarer til cirka 23 procent af koncernens ansatte. Derudover rådfører indklagedes sig med en amerikansk konsulent (B), med hvem klager har været i dialog om en samlet, forligsmæssig løsning. Det er meget sigende for klager, at han er/har været i kontakt med en amerikansk konsulent om en løsning og samtidig indgiver klage om påstået forskelsbehandling som følge af sit amerikanske statsborgerskab. Indklagede agter af hensyn til de amerikanske ansatte ikke at fremsende paskopier. Om antallet af medarbejdere fremgår det af CVR-registret, at det har svinget mellem 5-9 og 10-19 ansatte. Blogindlæggene fra A er fremsat af A som privatperson og er uden relation til indklagede i almindelighed og klagers ansættelse i særdeleshed. Indlæggene udtrykker ikke, at amerikanere som sådan har en ringere værdi, men en kritik over den måde, som USA som stat i forskellige sammenhænge har optrådt på i Mellemøsten. Sådanne betragtninger er helt legitime, hvad enten man er enig eller uenig, og kan ikke tages til indtægt for, at A dermed anser amerikanske statsborgere som sådan for at være af mindre værdi. Indklagede er ikke bekendt med en mailkorrespondance mellem A og en kvindelig medarbejder. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige lønmodtagere på grund af national oprindelse. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han i forbindelse med afskedigelsen og den efterfølgende bortvisning har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse. Klager har til støtte for sin påstand om, at han blev afskediget på grund af sin amerikanske baggrund, henvist til en samtale mellem ham og A. Samtalen fandt efter det oplyste sted i juli 2016. Det fremgår af det transskriberede udsnit af samtalen, at klager og A foruden klagers fratrædelsesvilkår drøftede, om klager kunne have sit navn tilknyttet indklagedes spil. Det fremgår ikke af det transskriberede udsnit af samtalen, at årsagen til afskedigelsen af klager blev drøftet ved den lejlighed. Der er heller ikke noget i øvrigt, herunder i de fremlagte udtalelser fra A på et socialt medie, der tyder på, at afskedigelsen af klager var begrundet i hans amerikanske oprindelse. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 7a om delt bevisbyrde <2016-6810-59879>

Versioner

  1. 2017-10-31