Gelex

Hjemvisning af afgørelse om ikke at acceptere klagers undersøgelsesrapport, nævnets kompetence til at behandle sagen, hvorvidt klagerne er klageberettiget samt klagefrist

GældendeVersion 2017-11-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10052@2017-11-09/da

Indhold
  1. Indledning

Hjemvisning af afgørelse om ikke at acceptere klagers undersøgelsesrapport, nævnets kompetence til at behandle sagen, hvorvidt klagerne er klageberettiget samt klagefrist

Et enigt nævn fandt, at Arbejdsmiljøklagenævnet havde kompetence til at behandle klagen. Et enigt nævn fandt, at klagerne havde en speciel, direkte retlig interesse i Arbejdstilsynets afgørelse hvorfor de er klageberettiget. Et enigt nævn fandt, at klagen skulle behandles, selv om klagen var for sen i forhold til arbejdsmiljølovens 4 ugers klagefrist. Arbejdstilsynet traf overfor virksomheden afgørelse med et undersøgelsespåbud om det psykiske arbejdsmiljø, samt et rådgivningspåbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at foretage undersøgelsen. Et enigt nævn hjemviste Arbejdstilsynets afgørelse og lagde vægt på, at Arbejdstilsynets brev, som en afgørelse truffet efter arbejdsmiljøloven, indeholdt retlige mangler. Nævnet lagde herved vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse ikke indeholdt en henvisning til de regler, som afgørelsen er truffet efter. Nævnet lagde desuden vægt på, at Arbejdstilsynets begrundelse for at afvise klagernes undersøgelsesrapport ikke er tilstrækkelig konkret, idet der ikke henvises til de konkrete mangler, som Arbejdstilsynet oplyser at have vurderet, som mangler i rapporten.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. oktober 2017 behandlet [navn udeladt]s klage på egne og på vegne af [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2016 som meddelt [virksomhed udeladt] om, at klagernes undersøgelsesrapport (analyse) om det psykiske arbejdsmiljø på [virksomhed udeladt] ikke kunne accepteres som en tilbagemelding på undersøgelsespåbud givet til [virksomhed udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E R Arbejdsmiljøklagenævnet har kompetence til at behandle klagen. Klagerne er klageberettiget. Klagen behandles, selvom arbejdsmiljølovens 4 ugers klagefrist er overskredet. Nævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2016 til ny behandling hos Arbejdstilsynet. B E G R U N D E L S E Om nævnets kompetence Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at Arbejdstilsynets meddelelse af 8. juni 2016 til [virksomhed udeladt] har et sådant indhold, at der er tale om en afgørelse truffet efter arbejdsmiljøloven. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynets meddelelse af 8. juni 2017 om, at Arbejdstilsynet ikke anser påbud af 30. oktober 2015 til [virksomhed udeladt] om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på [virksomhed udeladt] for efterkommet, indeholder en vurdering af, at klagernes undersøgelsesrapport ikke gør det muligt for Arbejdstilsynet at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Nævnet lægger desuden vægt på, at det af Arbejdstilsynet meddelelse til kommunen fremgår, at rapporten ikke klart giver et svar på, hvordan og i hvilket omfang de risikofaktorer, som Arbejdstilsynet har beskrevet i undersøgelsespåbud af 30. oktober 2015 forekommer, og hvordan de er søgt forebygget. Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelse af 9. februar 2017 har oplyst, at Arbejdstilsynets konklusion i vurderingen af klagernes undersøgelsesrapport er fremkommet ved at sammenholde indholdet af rapporten med § 35, i bekendtgørelsen om brug af autoriserede rådgivervirksomheder på arbejdsmiljøområdet. Nævnet finder herved, at Arbejdstilsynets brev af 8. juni 2016 således indeholder en vurdering foretaget efter regler udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, hvorved meddelelsen får karakter af en afgørelse truffet efter arbejdsmiljøloven. Nævnet finder, at det forhold, at Arbejdstilsynets vurdering i brev af 8. juni 2016 alene er meddelt [virksomhed udeladt], ikke har betydning for, om der er truffet en afgørelse efter arbejdsmiljøloven. Det forhold, at Arbejdstilsynet ikke har givet en klagevejledning og heller ikke har henvist til arbejdsmiljølovens § 81, er heller ikke i sig selv afgørende for, om der er truffet en afgørelse efter arbejdsmiljøloven. Efter lovens § 77, stk. 1, kan Arbejdstilsynet påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynet har i udtalelse af 9. februar 2017 oplyst, at Arbejdstilsynets konklusion i vurderingen af klagernes undersøgelsesrapport er fremkommet ved at sammenholde indholdet af rapporten med rådgiverbekendtgørelsens § 35. Det fremgår af § 35, i bekendtgørelsen om brug af autoriserede rådgivervirksomheder på arbejdsmiljøområdet, at rådgivervirksomhedens undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø skal gøre det muligt at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Om klageberettigelse Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at klagerne [navn udeladt] og [navn udeladt] har en speciel, direkte retlig interesse i Arbejdstilsynets afgørelse, som meddelt [virksomhed udeladt] ved brev af 8. juni 2016. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2017 til [virksomhed udeladt] om, at Arbejdstilsynet ikke anser påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø for efterkommet, indeholder en vurdering af, at klagernes undersøgelsesrapport ikke gør det muligt for Arbejdstilsynet at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Om klagefristen Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse, af 8. juni 2017 ikke er meddelt de 2 klagere, da Arbejdstilsynet alene har sendt afgørelsen til [virksomhed udeladt], hvorfor der ikke er en klagefrist. Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse ikke indeholder en klagevejledning. Nævnet lægger til grund, at [navn udeladt] klagede på egne og [navn udeladt]s vegne ved mail af 1. august 2016 over Arbejdstilsynets vurdering, som Arbejdstilsynets meddelte [virksomhed udeladt] i brev af 8. juni 2016. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det fremgår desuden af samme lov, at når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt. Nævnet finder på den baggrund, at klagen skal behandles, selv om klagen er for sen i forhold til arbejdsmiljølovens 4 ugers klagefrist. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. Om meddelelsen om ikke at acceptere undersøgelsesrapporten Arbejdsmiljøklagenævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynets brev af 8. juni 2016, som en afgørelse truffet efter arbejdsmiljøloven, indeholder retlige mangler. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynets afgørelse ikke indeholder en henvisning til de regler, som afgørelsen er truffet efter. Nævnet lægger desuden vægt på, at Arbejdstilsynets begrundelse for at afvise klagernes undersøgelsesrapport ikke er tilstrækkelig konkret, idet der ikke henvises til de konkrete mangler, som Arbejdstilsynet oplyser at have vurderet, som mangler i rapporten. Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelse af 9. februar 2017 oplyser, at Arbejdstilsynets konklusion i vurderingen af klagernes undersøgelsesrapport er fremkommet ved at sammenholde indholdet af rapporten med rådgiverbekendtgørelsens § 35. Det fremgår af reglerne om brug af autoriserede rådgivervirksomheder på arbejdsmiljøområdet, at rådgivervirksomhedens undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø skal gøre det muligt at konstatere, om arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det fremgår desuden, af de samme regler, at arbejdsgiveren skal sikre, at undersøgelsen som minimum indeholder en afdækning af følgende elementer: 1. Hvordan og i hvilket omfang de risikofaktorer, der er beskrevet i Arbejdstilsynets påbud, forekommer, og hvordan de er søgt forebygget. 2. Om der forekommer andre relevante risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø inden for Arbejdstilsynets reaktionsområde og i givet fald, hvordan og i hvilket omfang de forekommer, og hvordan de er søgt forebygget. 3. Vilkår, der har betydning for undersøgelsens resultat. 4. Forhold i det fysiske arbejdsmiljø, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø. 5. Oplysninger om sygefravær og personaleomsætning. Det fremgår af reglerne om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet, at rådgivervirksomheden ved arbejdsgiverens efterkommelse af påbud om undersøgelsespåbud, skal rådgivningsvirksomheden sørge for at undersøge og dokumentere de relevante arbejdsmiljøforhold. Undersøgelsen og dokumentationen skal være egnet til, at arbejdsgiveren og Arbejdstilsynet kan vurdere, om arbejdsmiljøforholdene på virksomheden er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, jf. reglen om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Det fremgår af reglerne om brug af autoriserede rådgivervirksomheder, at arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene, for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsgiveren skal sikre, at rådgivningsvirksomheden foretager undersøgelsen. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om nævnets kompetence – § 77, stk. 1 og § 81, stk. 1 i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017. – § 35, i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivervirksomheder på arbejdsmiljøområdet Om klageberettigelse – § 81, stk. 1, i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017. Om klagefristen – § 81, stk. 1, og stk. 4, i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017. – § 3, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 767 af 30. juni 2009 om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet. Om krav til undersøgelsesrapporten – § 12 og § 13c, i arbejdsmiljøloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017. – § 27 og § 35, stk. 1 og stk. 2, i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivervirksomheder på arbejdsmiljøområdet – § 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 65 af 17. januar 2013 om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt mail den 8. maj 2017 med bilag fra [navn udeladt]. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 om lov om arbejdsmiljø …. . Rådgivning § 12 . Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. …. § 13 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77 a, stk. 1. …. . § 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres straks eller inden for en frist. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. …. Kapitel 14 - Klageadgang § 81 . Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, eller i henhold til en EU-forordning vedrørende forhold omfattet af denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet. …. . Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt. …. . Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 767 af 30. juni 2009 om forretningsorden for Arbejdsmiljøklagenævnet …. . § 3. Fristen for at indgive klage efter § 1, stk. 1, er fire uger, efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 2. Selvom en klage ikke er fremkommet rettidigt, kan Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, når særlige grunde taler derfor. …. . Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet …. . § 4. Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud, når Arbejdstilsynet samtidigt afgiver et eller flere af følgende afgørelser: 1. Påbud som følge af overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen vedrørende et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, der er omfattet af §§ 8 – 25, dvs. vanskelige at løse. 2. Fem eller flere afgørelser som følge af overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen (rådgivningspåbud som følge af mange arbejdsmiljøproblemer), der ikke har udløst rådgivningspåbud efter §§ 8 - 25, når overtrædelserne er konstateret ved ét tilsyn i samme produktionsenhed, jf. definitionen af produktionsenhed i lov om Det Centrale Virksomhedsregister. Ét tilsyn kan bestå af flere besøg i et sammenhængende tilsynsforløb. 3. Påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene (undersøgelsespåbud) på det psykiske område efter § 27, eller på det kemiske område efter § 28. …. . Kapitel 5 - Pligter for arbejdsgivere, der modtager rådgivningspåbud ved undersøgelsespåbud § 27. Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af arbejdsmiljøforholdene, jf. § 21, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, for at afdække, om der er psykiske arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsgiveren skal sikre, at rådgivningsvirksomheden foretager undersøgelsen. § 28. Arbejdsgiveren skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed, når Arbejdstilsynet afgiver påbud om undersøgelse af muligheden for substitution af stoffer og materialer, jf. § 21, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, der er 1. mærket giftige, 2. mærket meget giftige, 3. klassificeret som akut toksiske i farekategori 1, 2 eller 3, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, 4. klassificeret som specifik målorgantoksiske ved en enkelt eksponering i farekategori 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, 5. kræftfremkaldende eller mutagene, jf. bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer eller 6. klassificeret som reproduktionstoksiske i kategori 1 A eller 1 B (Repr. 1 A eller 1 B), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sikre, at rådgivningsvirksomheden foretager undersøgelsen, der skal afdække, om det er muligt at erstatte disse stoffer og materialer med ufarlige, mindre farlige eller mindre generende stoffer, materialer eller arbejdsprocesser. …. . Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 65 af 17. januar 2013 om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet …. . § 4. Ved arbejdsgiverens efterkommelse af påbud efter § 4, pkt. 3 og §§ 27 og 28 i rådgivningsbekendtgørelsen, skal rådgivningsvirksomheden sørge for at undersøge og dokumentere de relevante arbejdsmiljøforhold. Stk. 2. Undersøgelsen og dokumentationen skal være egnet til, at arbejdsgiveren og Arbejdstilsynet kan vurdere, om arbejdsmiljøforholdene på virksomheden er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, jf. rådgivningsbekendtgørelsens § 35, stk. 2, om det psykiske arbejdsmiljø og § 36, stk. 2, om mulighed for substitution. Stk. 3. Ved Arbejdstilsynets kontrol af en autoriseret rådgivningsvirksomhed, jf. § 18, indgår virksomhedens udarbejdede dokumentation efter stk. 1 og stk. 2 i grundlaget for konoelsesejendomme.

Versioner

  1. 2017-11-09