Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10053@2017-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af afgørelse om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge risikoen for psykisk vold og trusler om vold i arbejdet med en beboer

Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge risikoen for psykisk vold og trusler om vold i arbejdet med en beboer. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at der var en risiko for psykisk vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet, og at det ikke var forebygget tilstrækkeligt op til ulykkestidspunktet. Nævnet lagde herved vægt på, at en [stilling udeladt] i cirka et halvt år konstant havde stået meget alene i konkrete situationer med en svært udadprojicerende beboer, der har optrådt vredt, personrettet og ondskabsfuldt overfor botilbudslederen. Nævnet lagde desuden vægt på, at beboeren havde ringet [stilling udeladt] op og truet [stilling udeladt] i form af lange telefonbeskeder cirka 10 gange fordelt over en måned op til en voldsom episode, uden at der har været foretaget forebyggende tiltag heroverfor. Nævnet lagde endelig vægt på, at beboeren efter ulykkestidspunktet havde fået et team på fem kontaktpersoner, at disse holder systematiske møder, at vicecenterchefen deltager systematisk i disse møder, og at de ansatte er instrueret i at forlade tilspidsede situationer med beboeren, samt at der er foretaget en konkret og effektfuld sanktionering af beboer, der har rettet trusler imod ansatte.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 31. oktober 2017 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 16. november 2016 om, at [virksomhed udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge risikoen for psykisk vold og trusler om vold i arbejdet med beboer på [adresse udeladt]. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 16. november 2016 om, at [virksomhed udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge risikoen for psykisk vold og trusler om vold i arbejdet med en beboer på [virksomhed udeladt], [adresse udeladt]. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdet med en beboer på [virksomhed udeladt] på ulykkestidspunktet den [dato udeladt] ikke var planlagt, tilrettelagt og udført, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet lægger vægt på, at der var en risiko for psykisk vold og trusler om vold i forbindelse med arbejdet på [virksomhed udeladt], og at det ikke var forebygget tilstrækkeligt op til ulykkestidspunktet den [dato udeladt]. Nævnet lægger herved vægt på, at en [stilling udeladt] i cirka et halvt år konstant har stået meget alene i konkrete situationer med en svært udadprojicerende beboer, der har optrådt vredt, personrettet og ondskabsfuldt overfor botilbudslederen. Nævnet lægger desuden vægt på, at beboeren har ringet [stilling udeladt] op og truet [stilling udeladt] i form af lange telefonbeskeder cirka 10 gange fordelt over en måned op til en voldsom episode, uden at der har været foretaget forebyggende tiltag heroverfor. Nævnet lægger endvidere vægt på, at selvom de var [stillinger udeladt] på botilbuddet, og at [stilling udeladt] sparrede om håndteringen af den konkrete beboer med ledelsen, samt havde systematisk kontakt med øverste ledelse, har der ikke været foretaget forebyggende tiltag for at sikre botilbudslederen mod at blive eksponeret for beboerens vrede, trusler og chikane. Nævnet lægger videre vægt på, at utilstrækkelig forebyggelse af risiko for psykisk vold forøger medarbejdernes risiko for at blive udsat for psykisk vold, hvilket kan forøge medarbejdernes risiko for at udvikle belastningsrelaterede sygdomme som angst, depression og i nogle tilfælde posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Nævnet lægger endelig vægt på, at beboeren efter ulykkestidspunktet har fået et team på fem kontaktpersoner, at disse holder systematiske møder, at vicecenterchefen deltager systematisk i disse møder, og at de ansatte er instrueret i at forlade tilspidsede situationer med beboeren, samt at der er foretaget en konkret og effektfuld sanktionering af beboer, der har rettet trusler imod ansatte. Nævnet lægger til grund, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøg den 5. august 2016 hos [virksomhed udeladt], [adresse udeladt], fik oplyst, at en konkret episode, hvor beboeren stod i køkkenet, var vred og råbende, og ville have en kniv i skuffen, hvor [stilling udeladt] stod foran, udløste, at [stilling udeladt] blev ramt psykisk, og ikke kunne tænke klart med det resultat, at [stilling udeladt] blev sygemeldt i mere end 3 måneder. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Det følger endvidere af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN [Virksomhed udeladt] har i klage af 9. december 2016 henvist til, at [virksomhed udeladt] i 2013 fik påbud om at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed for de ansatte ved Botilbuddet [virksomhed udeladt], og at der i forbindelse hermed blev fulgt op på at sikre mod vold og risiko for vold på tilbuddet. Der blev således på [virksomhed udeladt] og det tilknyttede socialpsykiatriske center arbejdet indgående med at forebygge sikkerhedsmæssige problemer på botilbuddet for at sikre, at risikoen for vold relateret til det pædagogiske arbejde på botilbuddet nedsættes. [Virksomhed udeladt] finder på denne baggrund, at der var iværksat tiltag, der på tilfredsstillende måde skulle forebygge vold og risiko for vold på botilbuddet. [Virksomhed udeladt] henviser i den forbindelse til, at der blev etableret en personale- og ledelsesstruktur, der skulle sikre en bedring af de nævnte forhold, herunder at strukturen indebar, at [stilling udeladt] ikke stod med sikkerhedsansvaret alene, men var sammen med en anden leder om dette. Der har endvidere fra centerledelsens side været fokus på både generelle tiltag og sparring om enkelte episoder og den enkelte beboer. [Virksomhed udeladt] anfører videre, at ledelsesopgaven for lederen på [Virksomhed udeladt] ikke adskiller sig fra, hvad ledelsesopgaven i socialpsykiatrien og mange andre steder almindeligvis indebærer. Der henvises til, at når den aktuelle arbejdsulykke anskues, kan det ikke udelukkes, at den forudgående periode, som har budt på almindelige ledelsesudfordringer, har medvirket til, at arbejdet med udfordrende beboere, som findes i hele det socialpsykiatriske felt, har været udløsende for, at filmen pludselig og uforudsigeligt knækkede – uden at lederen eller centerchefen havde set nogen som helst symptomer på, at dette kunne ske. [Virksomhed udeladt] har videre henvist til det i Arbejdstilsynets begrundelse anførte om, at ”… skadelidte gennem ca. et halvt år stort set konstant har været i front i forhold til en truende beboer på botilbuddet ” og påpeget, at [stilling udeladt] selv havde valgt at stille sig i front for at beskytte personalet. [Virksomhed udeladt] finder det uforståeligt, at virksomheden kan bliver kritiseret for og få påbud om, at [stilling udeladt] selv tilrettelægger det daglige arbejde, og at der ikke er forventninger om, at centerchefen involveres i [stilling udeladt] egne daglige dispositioner. [Virksomhed udeladt] finder, at dette heller ikke skulle have været tilfældet i den pågældende situation, idet det ikke kunne forudses, at lederen pludselig ville ”knække”. Samtidig finder [virksomhed udeladt], at når arbejdsulykken efterfølgende analyseres, forekommer det indlysende, at denne disposition burde have været drøftet eller endda besluttet sammen med centerchefen. Når dette ikke er sket – fordi der ikke var tegn på, at [stilling udeladt] var ved at ”knække” – finder [virksomhed udeladt], at det er uforståeligt, at virksomheden kan blive draget til ansvar for forhold, som virksomheden ikke har kunnet kende til. Herudover henviser [virksomhed udeladt] til, at beboerne dagligt risikovurderes efter Bröset metoden, og at beboeren på ulykkestidspunktet var relativ ny på bostedet, hvilket har stor betydning i forhold til virksomhedens reelle muligheder for at vurdere, om der er særlig risiko for psykisk skade. [Virksomhed udeladt] anfører, at borgere med sindslidelser periodevis kan udgøre en risici i arbejdsmiljøet, og ved en relativt ny beboer kan arbejdsmiljøbelastningen sjældent forebygges på baggrund af et tidsmæssigt endnu snævert kendskab til den konkrete beboer. [Virksomhed udeladt] finder derfor, at dette element bør indgå i Arbejdstilsynets vurdering af det voldsforebyggende arbejde i [virksomhed udeladt] [Virksomhed udeladt] har endelig nævnt, at virksomheden har instrueret [stilling udeladt], har fulgt systematisk op og har haft tæt sparring med [stilling udeladt]. Samtidig henviser [stilling udeladt] til arbejdsmiljøarbejdet i [virksomhed udeladt], og at [virksomhed udeladt] har grønne smileys overalt i centrets enheder. [Virksomhed udeladt] har desuden i brev af 2. juni 2017 oplyst, at virksomheden var opmærksom på, at en ansat ikke nødvendigvis selv kan mærke eller viser tegn på, hvornår belastningen af udsættelse for psykisk vold og trusler fra en beboer bliver en belastning, hvorfor centerchefen løbende havde tjekket alle parametre, der kunne indikere behov for en yderligere forbyggende indsats eller andet. Arbejdsmiljøklagenævnet skal til klagers oplysninger om de tiltag, der blev sat i værk på [virksomhed udeladt] efter Arbejdstilsynets påbud i 2013, bemærke, at det er de konkrete oplysninger fra Arbejdstilsynets tilsynsbesøg den 5. august 2016 samt virksomhedens oplysninger af 15. september 2016, som er lagt til grund for afgørelsen. Nævnet skal hertil henvise til Arbejdstilsynets udtalelse af 30. marts 2017, hvor Arbejdstilsynets oplyser, at Arbejdstilsynet ved vurderingen har fundet, at forebyggelsen ikke har været tilstrækkelig, idet [stilling udeladt] har stået alene i konkrete situationer i et halvt år med en svært udadprojicerende beboer, der har optrådt vredt, personrettet og ondskabsfuldt overfor [stilling udeladt]. Arbejdstilsynet fremhæver desuden, at beboeren cirka 10 gange om måneden op til en konkret voldsom episode den 27. august 2015 har truet [stilling udeladt] i form af lange telefonbeskeder til denne, uden at der er foretaget forebyggende tiltag heroverfor. Nævnet skal i forhold til [virksomhed udeladt]s bemærkninger om, at ledelsesopgaven for [stilling udeladt] ikke adskiller sig fra, hvad ledelsesopgaven i socialpsykiatrien og mange andre steder almindeligvis indebærer, bemærke, at det følger af reglerne, at virksomheden til enhver tid skal sikre sig, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet skal til det anførte om, at [stilling udeladt] selv havde valgt at stille sig i front for at beskytte personalet, bemærke, at den øverste ledelse som arbejdsgiver for [stilling udeladt] har et ansvar for at sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Nævnet skal til [virksomhed udeladt]s bemærkninger om vanskelighederne ved at vurdere arbejdsmiljøbelastningen ved nye beboere, og at den i afgørelsen omhandlede beboer var forholdsvis ny, bemærke, at beboeren på ulykkestidspunktet havde været på bostedet i et halvt år, hvor denne havde været udadreagerende. Nævnet skal til [virksomhed udeladt]s oplysninger om håndteringen af arbejdsmiljøarbejdet i [virksomhed udeladt] samt dets grønne smileys i centrets enheder, bemærke, at dette ikke ændrer på nævnets vurdering af, at i det konkrete tilfælde var risikoen for psykisk vold og trusler ikke forebygget tilstrækkeligt i forhold til arbejdet med den konkrete beboer. Nævnet skal til [virksomhed udeladt]s oplysninger om centerchefens opmærksomhed på løbende at tjekke alle parametre, der kunne indikere behov for en yderligere forbyggende indsats eller andet i forhold til [stilling udeladt], bemærke, at en ansat ikke nødvendigvis viser tegn på, hvornår belastningen af udsættelse af psykisk vold og trusler fra en beboer bliver for meget. Virksomheden skal derfor iværksætte forebyggende tiltag allerede, når der foreligger en risiko for, at de psykosociale forhold i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt kan have indvirkning på de ansattes psykiske sundhed. Nævnet finder, at på baggrund af virksomhedens konkrete oplysninger om, at den udadreagerende beboer i en periode på cirka et halvt år havde rettet sin vrede mod [stilling udeladt], som stod alene i front i forhold til beboeren, og at beboeren flere gange havde ringet [stilling udeladt] og truet denne, burde virksomheden have foretaget yderligere forebyggelsestiltag mod psykisk vold og trusler før den konkrete episode den 27. august 2015. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om Arbejdets udførelse: ● § 38, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 ● § 4 og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Om Arbejdets ret til at træffe afgørelse: ● § 77, stk. 1, i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet og brev af 9. maj 2017 og 2. juni 2017 fra [virksomhed udeladt], samt brev af 22. maj 2017 og 14. juni 2017 fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017 … Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. … Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. … Kapitel 3 Arbejdets udførelse § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. …

Versioner

1. 2017-11-09