Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0041

GældendeVersion 2017-11-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10071@2017-11-09/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0041

Dk4.dk er ikke under Pressenævnets område En person klagede udsendelsen ”Wittrup Motel: Fortid og fremtid (2:2)” bragt på hjemmesiden dk4.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven, hører siden ikke under nævnets område. Pressenævnet behandler derfor ikke klagen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over udsendelsen ”Wittrup Motel: Fortid og fremtid (2:2)” bragt på hjemmesiden dk4.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har oplyst, at udsendelsen første gang er bragt på hjemmesiden den 9. juli 2017. [Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at en scenograf i udsendelsen ukorrekt præsenteres som ”arkitekt”, og at de egentlige arkitekter ikke nævnes. [Klager] har vedlagt korrespondance af 27. juli – 19. september 2017 med dk4.dk, som har afvist hans klage over udsendelsen. Pressenævnets formand, Hanne Schmidt, udtaler : [Klager] har klaget til Pressenævnet over hjemmesiden dk4.dk. Hjemmesiden er ikke anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3. Hjemmesider skal anmeldes til Pressenævnet for at være omfattet af medieansvarsloven og af Pressenævnets kompetence. Da hjemmesiden dk4.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over dk4.dk hører således ikke under nævnets område og kan ikke behandles af nævnet. Klagen afvises derfor i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Klagen afvises uden nærmere behandling. Afgjort den 27. oktober 2017

Versioner

  1. 2017-11-09