Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10169@2017-12-01/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - stillingsopslag - medhold

J. nr. 2017-6810-17949 Klager, der er født i 1951, fik afslag på sin ansøgning til Justitsministeriet om antagelse som beneficieret advokat ved en byret. Ifølge jobopslaget ville der udover ansøgernes kvalifikationer også blive lagt vægt på deres køn, alder og geografiske spredning. Byretten indstillede til Justitsministeriet, at to yngre ansøgere blev antaget til hvervet under henvisning til deres erfaring og kvalifikationer samt alderssammensætningen blandt retskredsens beneficerede advokater. I afslaget til klager oplyste Justitsministeriet, at afgørelsen var truffet efter en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved vurderingen blev navnlig ansøgernes erfaring og dygtighed tillagt vægt, ligesom der bl.a. kunne lægges vægt på alder. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling pga. alder. Justitsministeriet havde ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket. Klager fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 25.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med Justitsministeriets afslag på klagers ansøgning om antagelse som beneficeret advokat. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klagers alder indgik ved Justitsministeriets vurdering af hans ansøgning om antagelse som beneficeret advokat. Justitsministeriet skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 25.000 kr. med procesrente fra den 24. marts 2017, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er født i 1951, ansøgte den 21. januar 2016 om antagelse som beneficieret advokat ved Retten i X-by. Af opslaget i Statstidende om antagelse af beneficierede advokater i den pågældende retskreds fremgik blandt andet følgende: ”Retten i [X-by] – Beneficierede advokater Ved Retten i [X-by] og ved [Y] Landsret, for så vidt angår sager, der behandles ved landsrettens tingsted i [Z-by], skal antages 2 advokater til beskikkelse som offentlig forsvarer og til at udføre sager for parter, der har fri proces. … Det afgørende hensyn ved antagelse af en beneficieret advokat er ansøgerens kvalifikationer. Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren har erfaring med straffesager og strafferet i øvrigt, om ansøgeren har møderet for landsret, om ansøgeren har procedureerfaring, herunder også fra civile sager, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit virke som advokat. I øvrigt lægges der vægt på ansøgerens kvalifikationer som procederende advokat, således som disse kvalifikationer fremstår for de pågældende dommere. Herudover lægges der vægt på køn, alder og hensynet til den geografiske spredning af advokater i retskredsen. Der henvises til Justitsministeriets cirkulæreskrivelser af henholdsvis 03.06.1971 og 08.07.2002, der indeholder en beskrivelse af de kriterier, der lægges til grund ved antagelsen. ” Af Retten i X-by’s indstilling om antagelsen af beneficierede advokater i retskredsen fremgik blandt andet følgende: ”Ved Retten i X-by er der for tiden 19 beneficierede advokater. I 2016 er der to beneficierede advokater der fylder 70 år, to der fylder 69 år og en der fylder 68 år. Ti af de beneficerede advokater er mellem 60 og 67 år gammel og fire er mellem 50 og 59 år gammel. Af de 19 beneficerede advokater er tre kvinder. De beneficerede advokater er hensigtsmæssigt geografisk fordelt i retskredsen. Efter vores opfattelse er der på sigt her ved retten behov for højest 14 beneficerede advokater. Baggrunden for dette opslag er også ønsket om en større aldersmæssig spredning blandt de beneficerede advokater, således at vi ikke om kort tid står med en kreds af meget urutinerede beneficerede advokater. ” I indstillingen anførte retten følgende om klagers kvalifikationer: ”[Klager] fremstår som en velkvalificeret advokat med en betydelig rutine i behandling af civile retssager. ” Retten indstillede advokat A og advokat B til de to ledige hverv. Retten begrundede indstillingen således: ”Der er herved lagt afgørende vægt på en vurdering af ansøgernes kvalifikationer som procederende advokater, således som disse fremstår for os, og som de i øvrigt fremgår af oplysningerne i de respektive ansøgninger. Vi har således på baggrund af disse oplysninger skønnet, at disse to ansøgere står med lidt bedre kvalifikationer og lidt større erfaring og rutine end de øvrige. Vi har endvidere lagt vægt på alderssammensætningen af de allerede beneficerede advokater, hvor 15 af de 19 beneficerede advokater er 60 år eller derover. ” Ved brev af 13. juni 2016 anførte klager overfor Justitsministeriet, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven at lægge vægt på ansøgernes alder som anført i rettens indstilling. På baggrund af klagers bemærkninger afgav Retten i X-by den 23. august 2016 en supplerende udtalelse til Justitsministeriet om antagelsen af beneficierede advokater i retskredsen. Heraf fremgik bl.a. følgende: ”Advokat [klagers navn] har vi vurderet til at være en ”velkvalificeret advokat med en betydelig rutine i behandling af civile sager”. Advokat [klagers navn] har ikke den samme rutine i behandlingen af straffesager, som de tre ansøgere i den øverste gruppe. Vi har derfor vurderet, at advokat [klagers navn] befinder sig i gruppen lige under de tre ansøgere, som vi har vurderet som de bedst velkvalificerede til hvervene. ” Justitsministeriet gav den 6. marts 2017 klager afslag på hans ansøgning. Det fremgik af afslaget, at advokat A og advokat B var blevet antaget som beneficerede advokater. Om baggrunden herfor fremgik blandt andet følgende: ”Justitsministeriets afgørelse er truffet på grundlag af en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved vurderingen af ansøgernes kvalifikationer tillægges det navnlig vægt, om den enkelte ansøger har erfaring med straffesager eller strafferet i øvrigt, om ansøgeren har møderet for landsret, om ansøgeren har procedureerfaring, herunder også fra civile sager, om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit virke som advokat, ligesom køn, alder og hensynet til den geografiske spredning af advokater i retskredsen kan tillægges vægt. I øvrigt lægges der vægt på ansøgernes kvalifikationer som procederende advokat, således som disse kvalifikationer fremstår for de pågældende dommere. Justitsministeriets vurdering er foretaget navnlig på baggrund af indstillingerne fra Retten i [X-by] og præsidenten for [Y] Landsret, idet disse myndigheder er bedst kendt med de ansøgende advokaters kvalifikationer, herunder de pågældende advokaters kvalifikationer som procederende advokater. Justitsministeriet har således navnlig lagt vægt på det af retten oplyste om, at både advokat [A] og advokat [B] fremstår som velkvalificerede advokater med betydelig rutine i behandling af retssager, herunder straffesager. For så vidt angår det af Dem anførte om, at der efter Deres opfattelse er sket en ulovlig forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med indstilling og udpegning til ledige stillinger som beneficerede forsvarere ved Retten i [X-by], bemærkes, at det afgørende hensyn ved antagelse af en beneficeret advokat er ansøgerens kvalifikationer, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9493 af 8. juli 2002. På baggrund af det af Retten i [X-by] anførte om advokat [A] og advokat [B]’s kvalifikationer og rutine i behandling af retssager, herunder straffesager, finder Justitsministeriet således ikke, der er grundlag for at tilsidesætte Retten i [Xby]’s indstilling. Justitsministeriet har på den baggrund fundet, at advokat [A] og advokat [B] i særlig grad er kvalificerede til at blive antaget som beneficerede advokater ved Retten i [X-by]” Advokat A er født i 1963, mens advokat B er født i 1975. Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. marts 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Han ønsker sig tilkendt en godtgørelse. Afslaget på hans ansøgning om beskikkelse som forsvarer var oprindeligt begrundet i hans alder. Først efter hans henvendelse til Justitsministeriet blev begrundelsen for afslaget uddybet, således at også hans kvalifikationer indgik i vurderingen. Klager har to gange tidligere ansøgt om antagelse som beneficieret advokat. Han fik dengang afslag på grund af hans køn eller geografi, mens hans kvalifikationer ikke tidligere har begrundet et afslag. Nævnet har kompetence til at tage stilling til spørgsmålet om antagelse som beneficeret advokat. Stillingsopslaget blev opslået i Statstidende under overskriften ”ledige stillinger”. Indklagede gør gældende, at der ikke er sket forskelsbehandling på grund af alder. Efter retsplejelovens § 333, stk. 1, og § 733, stk. 1, antager Justitsministeriet et passende antal advokater for hver retskreds til at beskikkes som offentlige forsvarere og til at udføre sager for parter, der har fri proces eller i øvrigt har ret til beskikkelse af en advokat. Antagelse af offentlige forsvarere sker efter indstilling fra byretspræsidenten og vedkommende landsretspræsident. Kriterierne for antagelsen af offentlige forsvarere fremgår af cirkulære nr. 9493 af 8. juli 2002, pkt. 2. Det afgørende hensyn ved antagelse af en beneficeret advokat er herefter ansøgerens kvalifikationer. Der lægges i den forbindelse vægt på, om ansøgeren har erfaring med straffesager eller strafferet i øvrigt, om ansøgeren har møderet for landsret, om ansøgeren har procedureerfaring, herunder også fra civile sager, og om ansøgeren har udvist dygtighed og engagement i sit virke som advokat. I øvrigt lægges der vægt på ansøgerens kvalifikationer som procederende advokat, således som disse kvalifikationer fremstår for de pågældende dommere. Herudover lægges der også vægt på køn, alder og hensyn til den geografiske spredning af advokater i retskredsen. Det afgørende hensyn er således ansøgerens kvalifikationer, mens der også kan lægges vægt på bl.a. alder. Til hvervene som beneficerede advokater udvalgte Justitsministeriet de to advokater, som i særlig grad var kvalificerede til at varetage hvervet. Justitsministeriet har i øvrigt i det hele henvist til begrundelsen i afgørelsen af 6. marts 2017. Justitsministeriet har desuden anført, at der ved antagelsen som beneficeret advokat ikke er tale om et ansættelsesforhold, hvor der etableres et tjenesteforhold mellem det offentlige og den, der antages. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager om forskelsbehandling på grund af alder på arbejdsmarkedet efter forskelsbehandlingsloven. Efter forskelsbehandlingslovens § 3, stk. 3, gælder forbuddet mod forskelsbehandling enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt hverv. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at denne har til formål at sikre, at der ikke på grund af de af loven omfattede diskriminationsgrunde lægges hindringer i vejen for en persons mulighed for at etablere og udøve selvstændigt hverv. Antagelse til hvervet som beneficeret advokat har betydning for den pågældende advokats muligheder for at udøve selvstændigt hverv og er således omfattet af forskelsbehandlingsloven. Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund alder. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Det fremgik af opslaget om antagelse af beneficierede advokater, at der udover ansøgernes kvalifikationer også ville blive lagt vægt på deres køn, alder og geografiske spredning. I sin indstilling anførte retten, at klager var en velkvalificeret advokat med en betydelig rutine i behandling af civile retssager. Retten indstillede, at to advokater, som var yngre end klager, blev antaget som beneficerede advokater. Det fremgik, at retten herved havde lagt vægt på ansøgernes erfaring og kvalifikationer, ligesom hensynet til alderssammensætningen blandt retskredsens beneficerede advokater var indgået. Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte forskelsbehandling på grund af alder. Af Justitsministeriets afslag til klager af 6. marts 2017 fremgik det, at afgørelsen var truffet på grundlag af en samlet og konkret vurdering af ansøgernes kvalifikationer. Ved vurderingen heraf blev navnlig ansøgernes erfaring og dygtighed tillagt vægt, ligesom deres køn, alder og hensynet til den geografiske spredning af advokater i retskredsen kunne tillægges vægt. Ved udvælgelsen af de to advokater, som blev antaget som beneficerede advokater, lagde Justitsministeriet navnlig vægt på rettens oplysninger til ministeriet om, at de pågældende fremstod som velkvalificerede advokater med betydelig rutine i behandling af retssager, herunder straffesager. Uanset det anførte i Justitsministeriets afslag til klager om ansøgernes kvalifikationer, vurderer nævnet, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at klagers alder ikke er indgået helt eller delvist i vurderingen af hans ansøgning. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 25.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 25.000 kr. til klager med procesrente fra den 24. marts 2017, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7, stk. 1, om godtgørelse - § 7a om delt bevisbyrde <2017-6810-17949>

Versioner

1. 2017-12-01