Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - ej medhold

GældendeVersion 2017-12-01
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10174@2017-12-01/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - afskedigelse - kommuner - ej medhold

2016-6810-54166 En skole nedlagde tre ud af fire SFO-lederstillinger. De to ældste SFO-ledere på 59 og 60 år blev afskediget, mens den yngste SFO-leder på 38 år blev tilbudt den tilbageværende SFO-lederstilling og den næstyngste leder på 45 år blev tilbudt en nyoprettet afdelingslederstilling. Den 59-årige SFO-leder klagede til Ligebehandlingsnævnet, men påviste ikke faktiske omstændigheder, der tydede på forskelsbehandling på grund af alder. Hun fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som SFO-leder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som SFO-leder i den indklagede kommune. Sagsfremstilling Klager blev pr. 1. september 1990 ansat som leder ved et fritidshjem/klub. Den 1. maj 2007 overgik klager til at være leder af A Skoles SFO i den indklagede kommune. Ved en skolesammenlægning i 2012 blev A Skole en del af B Skole, der herefter havde fire afdelinger/matrikler med hver sin SFO. Der blev på B Skole afholdt A-MED-møde den 1. marts 2016. Det fremgår blandt andet af referatet: ”Vi er for tidligt i planlægningen af næste skoleår til at kunne sige om vi skal personalereducere. I tilfælde af afsked bliver der kigget på alle personalegrupper i forhold til at indhente besparelser. Vi kan komme i en situation hvor vi både skal afskedige, og ansætte for at sikre at skolen har de nødvendige kompetencer. Punktet er drøftet, og der er enighed omring kriterierne. ” Om kriterierne fremgår det af referatet: ”Principper for personalereduktion i forbindelse med manglende arbejde. A: I tilfælde af, at der skal reduceres i personalet ved manglende arbejde, forsøges først, at finde frivillige ordninger: - Frivillig afgang for at gå på pension. - Frivillig forflyttelse. - Frivillig nedsættelse af beskæftigelsesgraden. - Frivillig indregning a 6. ferieuge. B: Hvis A ikke løser situationen, vil personalereduktionen følge nedenstående retningslinjer: 1. Skolens behov vægtes: D.v.s. at der ses på om skolen har mulighed for at dække alle fagområder/arbejdsfunktioner med faguddannede medarbejdere eller medarbejdere med tilsvarende kvalifikationer. 2. I tilfælde af, at flere medarbejdere er lige stillet med hensyn til kvalifikationer, foretages en objektiv vurdering af den enkelte medarbejders individuelle muligheder. 3. Der tages i videst muligt omfang til de enkelte klassers/børnenes tarv. Det er en selvfølge, at kommunens retningslinjer for personalereduktion ved arbejdsmangel følges. ” Det fremgår af referat fra A-MED møde den 12. april 2016: ”[Faglig organisation] og SFO-lederne er blevet informeret om den forestående organisationensændring samt procesplan for ledelsen på [B Skole]s SFO. Mandag den 18.04.16 bliver alle fire SFO-ledere indkaldt til samtale om hvem der bliver SFO-leder og afdelingsleder. Og at vi i den forbindelse indstiller tre ledere til afsked, og tilbyder den ene ansættelse som afdelingsleder på lederoverenskomst. Der er en anderkendelse af, at der er en ubalance i forbruget på lederløn i forhold til det samlede lønbudget. B-siden spørger ind til hvordan næste skoleår tænkes dækket ledelsesmæssigt med to ledere og fire matrikler. Ledelsen anderkender at vi i det kommende år med fire afdelinger nødvendigvis må tænke at de 2 ledere må dele deres tid og opmærksomhed på flere afdelinger, f.eks. [C SFO/B Skole] og [A Skoles SFO/D SFO]. B siden peger på at ledelsen skal være opmærksomme på at SFOerne mister synlig ledelse i forbindelse med ændringerne. Endvidere peger B-siden på at ledelsen skal være opmærksom på hvornår, der planlægges p-møder fremover, eksempelvis at holde flere fælles p-møder. ” Det fremgår af referat fra møde den 18. april 2016 med deltagelse af blandt andet klager og skolelederen på B skole, at skolen påtænkte at afskedige klager. Klager var ifølge referatet velfungerende i sit pædagogiske virke. Ledelsen havde dog vurderet, at klager ikke var så stærk i den organisatoriske og administrative del af de kommende opgaver. Hun blev derfor ikke tilbudt en af de to ledige lederstillinger i skolens SFO. Ved brev af 28. april 2016 blev klager orienteret om, at hun påtænktes afskediget fra stillingen som SFO-leder med seks måneders varsel. Begrundelsen var, at indklagedes økonomiske situation, de senere års faldende børnetal med medarbejderreduktion til følge samt den reducerede åbningstid i forbindelse med folkeskolereformen havde nødvendiggjort en tilpasning af SFO’ens ledelsesressourcer. Indklagede havde valgt at nedlægge tre SFO-lederstillinger, hvorefter der kun ville være en SFO-leder og en afdelingsleder. Ifølge den påtænkte afskedigelse havde ledelsen i forhold til, hvem der skulle tilbydes stillingerne som SFO-leder og afdelingsleder, taget udgangspunkt i de udarbejdede jobprofiler for de to stillinger og de af AMED fastlagte kriterier i forbindelse med stillingsreduktioner. Herudfra havde ledelsen besluttet at indstille klager til afskedigelse. Det fremgår af jobprofilen som SFO-leder: ”Ansvarsområde: - Implementering af skoleledelsens fælles visioner og mål. - Bidrage/medvirke til løsning af de fælles strategiske ledelsesopgaver på skolen. - Den daglige ledelse af SFO på afdelingerne, herunder - Personaleledelse på SFO-området - Pædagogisk ledelse af SFO - Budget og økonomi for SFO - Andre ledelsesopgaver på afdelingen efter nærmere aftale med skolelederen Arbejdsopgaver: - SFO-lederen har ansvaret for den daglige pædagogiske ledelse, varetager administrative opgaver på et SFO-aktivitetssted og indgår på den måde som en del af skolens ledelse. Heraf følger, at det er SFO-lederens ansvar, at bistå og understøtte DPL i varetagelsen af de samlede ledelsesopgaver på stedet. - SFO-lederen varetager den daglige kontakt til elever, forældre og ansatte ved SFO-aktivitetsstedet, og er ansvarlig for opfyldelsen af de mål, der er sat for SFO på stedet. - SFO-lederen kan under ansvar for skolelederen og DPL og efter konkret delegation tillægges ansvar for varetagelse af tværgående strategiske, pædagogiske, personalemæssige og økonomiske/-administrative ledelsesopgaver, som rækker udover de basisfunktioner, som omfatter stedet. - Ud fra et helhedsorienteret perspektiv bidrager SFO-lederen til, at de overordnede målsætninger indfries, og at der tænkes i helheder og sikres dialog. - SFO-lederen skal igennem sin ledelse medvirke til at skabe en attraktiv arbejdsplads. - Det kræver en tillidsbaseret og anerkendende ledelsesstil, der inviterer og motiverer til arbejdet med udviklingen af den enkelte matrikel gennem inddragelse af lærere og pædagoger. - SFO-lederen refererer til skoleleder. - SFO-lederen kan uddelegere arbejdsopgaver. SFO-lederens hovedopgaver er: Pædagogisk ledelse: - Forestå den daglige pædagogiske ledelse af SFOen efter aftale med DPL, herunder pædagogisk rådgivning og sparring i forhold til SFOens ansatte. - Planlægning, tilrettelæggelse, kommunikation og opfølgning af det daglige pædagogiske arbejde, herunder evaluering af forløb, kvalitet og resultater i SFOen. - Medansvar for konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. - Ansvar for SFO/hjem samarbejde, herunder forældreinformation og forældrekontakt i SFOen. - Sikre samarbejde mellem skolens SFO og daginstitutioner. - Bidrage til at udvikle SFO'ens pædagogik ved at bakke op om og tage initiativ til forsøgsog udviklingsarbejde. - Holde sig ajour med den pædagogiske, administrative og lovgivningsmæssige udvikling på området bl.a. gennem deltagelse i kurser m.v. Personaleledelse: - Medvirke ved udarbejdelse af forslag til arbejdsfordelingsplaner. - Planlægning af arbejdstid på stedets ansatte. - Sammensætning og udvikling af medarbejderteams i SFOen. - Sikre bedst mulig trivsel for SFOens medarbejdere, herunder løbende personlig kontakt og konfliktløsning. - Udviklingsog teamsamtaler i SFOen, herunder forslag til efteruddannelsesplaner efter aftale med DPL-gruppen. - Medvirke ved ansættelse og afskedigelse af fastansatte og vikarer pa SFOen. - Bevilling af tjenestefrihed efter gældende retningslinjer. Strategisk ledelse: - Deltage i koordination og udvikling af skolen. - Medvirke ved udarbejdelse af handleplaner, årsberetninger, informationsskrivelser mv. Økonomisk/administrativ ledelse: - Varetage de daglige administrative opgaver i SFOen i samarbejde med DPL. - Ansvarlig for udarbejdelse af SFOens budget inden for de rammer, der er besluttet i skolebestyrelsen og efter aftale med skolelederen. - Ansvarlig for opfølgning af SFOens budget og regnskab efter aftale med skolelederen. - Medvirken til løsning af fælles administrative ledelsesopgaver på skolen. ” Det fremgår af jobprofilen som SFO-afdelingsleder: ”Arbejdsopgaver for SFO-afdelingsleder: SFO-afdelingslederen har den daglige pædagogiske ledelse, varetager administrative opgaver på et SFO-aktivitetssted, og indgår på den måde som en del af skolens ledelse. Heraf følger, at det er SFO afdelingslederens ansvar, at bistå og understøtte SFO-lederen i varetagelsen af de samlede ledelsesopgaver på stedet. I den forbindelse skal man forstå SFO-afdelingslederen som afdelingsleder af SFOen som en afdeling af [B Skole], hvorfor afdelingslederen har ledelsesret alle steder i [B Skole]s SFO, endvidere forventes det, at afdelingslederen samarbejder med resten af [B Skole]s ledelse. SFO-afdelingslederen varetager den daglige kontakt til elever, forældre og ansatte ved SFOen, og er ansvarlig for opfyldelsen af de SFO-afdelingslederen kan under ansvar for skolelederen, DPL og SFO-lederen og efter konkret delegation – tillægges ansvar for varetagelse af tværgående strategiske, pædagogiske, personalemæssige og økonomiske/-administrative ledelsesopgaver, som rækker udover de basisfunktioner, som omfatter SFOen. Ud fra et helhedsorienteret perspektiv bidrager SFO-afdelingslederen til, at de overordnede målsætninger indfries, og at der tænkes i helheder og sikres dialog. SFO-afdelingslederen skal igennem sin ledelse medvirke til at skabe den attraktive arbejdsplads. Det kræver en tillidsbaseret og anerkendende ledelsesstil, der inviterer og motiverer til arbejdet med udviklingen af det enkelte SFOaktivitetssted gennem inddragelse af lærere og pædagoger. SFO-afdelingslederen refererer til SFO-lederen. SFO-afdelingslederens hovedopgaver er: Pædagogisk ledelse: Forestå den daglige pædagogiske ledelse af SFOen efter aftale med SFO-lederen, herunder pædagogisk rådgivning og sparring i forhold til SFOens ansatte. Planlægning, tilrettelæggelse og opfølgning af det daglige pædagogiske arbejde, herunder evaluering af forløb, kvalitet og resultater i SFOen. Medansvar for konkrete afgørelser vedrørende skolens elever. Ansvar for SFO/hjem samarbejde, herunder forældreinformation og forældrekontakt i eget SFO-aktivitetssted. Samarbejde med skolens øvrige SFO-aktivitetssteder og distriktets daginstitutioner. Bidrage til at udvikle SFOens pædagogik ved at bakke op om og tage initiativ til forsøgsog udviklingsarbejde. Holde sig ajour med den pædagogiske, administrative og lovgivningsmæssige udvikling på området bl.a. gennem deltagelse i kurser m.v. Personaleledelse: Medvirke ved udarbejdelse af forslag til arbejdsfordelingsplaner. Planlægning af arbejdstid for SFOens ansatte. Sammensætning og udvikling af medarbejderteams i SFOens-aktivitetssteder. Sikre bedst mulig trivsel for SFO-aktivitetsstedernes medarbejdere, herunder løbende personlig kontakt og konfliktløsning. Udviklingsog teamsamtaler i SFOen, herunder forslag til efteruddannelsesplaner efter aftale med SFO-lederen. Medvirke ved ansættelse og afskedigelse af fast ansatte og vikarer i SFOen. Bevilling af tjenestefrihed efter gældende retningslinjer. Strategisk ledelse: Deltage i koordination og udvikling af skolen. Medvirke ved udarbejdelse af handleplaner, årsberetninger, informationsskrivelser mv.” Der blev afholdt forhandlingsmøder i anledning af afskedigelsen den 24. og 31. maj 2016. Klagers faglige organisation anførte ifølge referatet blandt andet, at indklagede havde fravalgt ældre, erfarne ledere til fordel for yngre og lidt mere uerfarne ledere. Organisationen udbad sig forklaring på, hvorfor indklagede opslog stillinger som daglig pædagogisk leder og afdelingsleder samtidig med, at der blev nedlagt lederstillinger, og hvorfor klager ikke blev tilbudt en af de ledige stillinger. Indklagede oplyste ifølge referatet, at indklagede ikke havde inddraget aldersmæssige aspekter, men alene havde foretaget en vurdering af hvem der matchede de efterspurgte kompetencer i den fremtidige organisation. Indklagede vurderede ifølge referatet, at afskedigelsen af klager var saglig. Ved brev af 31. maj 2016 blev klager afskediget til fratrædelse den 30. november 2016. Det fremgår af referat fra forhandlingsmøde den 4. august 2016, at klagers faglige organisation havde begæret et forhandlingsmøde, da afskedigelsen efter organisationens opfattelse var usaglig. Den faglige organisation anfægtede ikke det økonomiske grundlag for afskedigelsen, men mente, at indklagede havde en skærpet forpligtelse i forhold til klager, der havde en lang anciennitet (35 år) som leder. Den faglige organisation anførte, at der ikke var rejst kritik af klager som leder, at hun havde været igennem adskillige omstillinger i sin tid som leder, herunder af to større fritidshjem, og at hun kunne matche forventningerne til mere ledelse og nye opgaver fremadrettet i den nye struktur. Klager havde således arbejdet med tværgående opgaver for børnehaveklasseledere og promoveret skolen for nye forældre samt iværksat arbejdsgrupper på tværs af skolerne. Det fremgår af referatet: ”Situationen har således været den, at man har haft 4 gode og dygtige SFO-ledere til den ene stilling SFO-leder og stillingen som pædagogisk afdelingsleder. Udvælgelsen af hvem ledelsen har tilbudt de to nævnte stillinger er sket med baggrund i de udarbejdede stillingsprofiler, samt de objektive kriterier, som er aftalt med skolens A-MED i forbindelse med stillingsnedlæggelser. [Skoleleder] anførte supplerende, at han ikke har haft nogen anledning til at anfægte [klager]s ledelseskompetence i det setup, som SFO'en er i nu, men at der sker en ændret organisationsstruktur, hvor SFO-lederen fremadrettet får nogle andre ledelsesopgaver. [Klager]s kompetencer er primært rettet mod det pædagogisk relationelle arbejde, og det er ikke det, der alene vægtes tungest og vigtigst fremadrettet. Med SFO-ens mindre andel i skoletilbuddet er der i endnu højere grad brug for ledelse, der udover de pædagogiske personaleledelseskompetencer, er stærke inden for organisatoriske, administrative og styringsmæssige områder. [Indklagede] anførte endvidere, at det er kommunens opfattelse, at den vurdering, som er foretaget, er en del af det ledelsesmæssi ge skøn. [Faglig organisation] anerkendte dette men tilkendegav samtidig, at de ikke mente, at [indklagede] havde fremført noget, som forklarede, hvorfor vi havde valgt at pege på [klager] frem for nogle af de andre. [Faglig organisation] bad kommunen redegøre for, hvilke kompetencer og anciennitet de udvalgte til stillingerne var i besiddelse af, og hvilken ledelseserfaring de har, og hvordan de adskilte sig i forhold til [klager]s kompetencer. Det er [faglig organisations]'s opfattelse, at [indklagede] ikke har redegjort for dette tilfredsstillende. [Faglig organisation] tilkendegav, at der på den baggrund måtte være belæg for at gøre gældende, at man havde peget på [klager] på grund af hendes alder. Adspurgt hvad [faglig organisation] begrundede dette i, oplyste [faglig organisation], at de to ledere, som der var blevet peget på, var de to ældste af de 4 SFO-ledere. [Klager] er 59 år og den anden opsagte er 60 år. Direkte adspurgt bekræftede [faglig organisation], at det, de gjorde gældende i sagen, var, at der var tale om aldersdiskrimination. [Faglig organisation] redegjorde for, hvilke faktiske omstændigheder, der medfører, at der er en formodning for aldersdiskrimination, og at det derfor påhviler [indklagede] at bevise, at alder ikke har været en faktor ved afskedigelsen af [klager]. Efter en kort pause bemærkede [indklagede] hertil, at det ikke var kommunens opfattelse, at [faglig organisation] har løftet bevisbyrden for, at der skal være tale om aldersdiskrimination, og at der dermed er omvendt bevisbyrde. Som [indklagede] tidligere har oplyst til [faglig organisation], er der i forbindelse med stillingsnedlæggelserne på ingen måde fra ledelsens side inddraget aldersmæssige aspekter. Ledelsen har alene foretaget en vurdering af, hvem der bedst matchede de kompetencer, som efterspørges i den fremtidige organisering. ” Indklagede fastholdt, at afskedigelsen var saglig. Der kunne ikke opnås enighed på mødet. Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 21. oktober 2016. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun i forbindelse med afskedigelsen er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder. Klager ønsker godtgørelse, der bør fastsættes under hensyn til, at klager ved afskedigelsen havde 35 års anciennitet. På tidspunktet for afskedigelsen var klager 59 år. Den anden opsagte leder var på opsigelsestidspunktet 60 år og havde 30 års anciennitet. De to ledere, der blev tilbudt de nye stillinger som SFO-leder og SFO-afdelingsleder, var hhv. 38 år og 45 år. Det var således de to ældste ledere, der blev afskediget. Aldersfordelingen af ansatte ledere i kommunen er uinteressant. Det interessante er, hvor mange SFO-ledere, der blev afskediget, og hvor gamle de var. I takt med at SFO’en blev underlagt skolens administration, har SFOlederne været i fokus, særligt de ældre. En meningsfuld opgørelse ville belyse reduktionen af SFO-ledere i forhold til aldersgruppen 50+. Klager har kendskab til, at der i slutningen af 2015 og i 2016 blev afskediget mindst fire SFO-ledere i denne aldersgruppe. Som følge af alder og anciennitet er de ældre ledere dyrest og derfor i fokus i forhold til en reduktion. Indklagede har ikke redegjort for, på hvilket grundlag indklagede vurderede, at klager ikke var så stærk i den organisatoriske og administrative del af de kommende opgaver. Klager har i sin lange karriere i indklagede kommune ikke været kritiseret for sit arbejde, men derimod været en dygtig og vellidt leder. Den faglige organisation eftersøgte svar fra indklagede under forhandlingerne i anledning af afskedigelsen, men indklagede svarede ikke tilfredsstillende. Det er ikke korrekt, at klager manglende interesse for administrativt arbejde. Klagers virke i den indklagede kommune gennem 26 år fortæller en anden historie. Skolelederen har på intet tidspunkt givet udtryk for utilfredshed med klagers indsats, ledelse eller administration. Hvis skolelederens klagepunkter var sande, kunne han til enhver tid have indkaldt klager til tjenstlig samtale, hvilket ville have været den korrekte handling. Der blev i 2015-2016 lagt et betænkeligt pres på SFO’ens personale, da personalet blev reduceret langt mere end arbejdsopgaverne og serviceniveauet. Skolelederen var fuldt orienteret om SFO’ens problemstillinger i forbindelse med reduktion og overførsel af personale til andre afdelinger. Dette medførte behov for vikarbistand, uddelegering af administrative opgaver til skolens kontor og SFO-personale. Det er ikke korrekt, at SFO-lederne ikke måtte hyre vikarer. I foråret 2016 overflyttede skolelederen en børnehaveklasseassistent, der var ansat i SFO’en, til en anden afdeling uden at orientere klager. Overflytningen skabte så meget uro i klassen, at der kom forældreklager. Klager fik af skolelederen tilladelse til at ansætte vikarer, så der kom ro i klassen. Skolelederen sagde også ja til nødvendigt vikarforbrug til kompensation for manglende ressourcer i forbindelse med, at skolen allokerede halvdelen af en fuldtidsstilling til inklusionsopgaver i skolen. Derudover forlangte personalet efter ni indbrud at få samme forhold som de øvrige SFO’er, så der var to medarbejdere til at åbne om morgenen. Dette var foranlediget af lærere, medarbejdere, børn og forældre. Klagers SFO havde samme funktionsopdelte organisering som de øvrige SFO’er, hvilket fremgår af ugeplaner, der var tilgængelige for forældre og børn på skoleintra ugen før de planlagte aktiviteter. Den af indklagede omtalte lønaftale i forhold til en af SFO’ens medarbejdere var indgået med en tidligere skoleleder og var betinget af, at A skoles SFO indtil foråret 2015 havde to afdelinger. Klager har som leder ret til at uddelegere opgaver efter behov. Klager er aldrig blevet foreholdt eller i øvrigt haft kendskab til, at der var problemer med ferieindberetninger. Det er en useriøs efterrationalisering at angribe klagers ledelsesmæssige og administrative kompetencer efter, at klager har bestridt sin stilling i 26 år uden en eneste anmærkning. Problemet er snarere skolelederens manglende kontrol og interesse for SFO’en. Klager søgte den nyoprettede stilling som SFO-afdelingsleder. Jobprofilen nævner ikke administrative kompetencer, og klager kunne på alle områder bestride stillingen. Klager var endda den bedst kvalificerede af de fire SFO-ledere. Det var en af de ”unge”, der fik stillingen. Indklagede har aldrig tilbudt klager en stilling som souschef i en daginstitution. Klager fik at vide, at det var en stilling, som hun kunne søge på lige fod med andre ansøgere, men ikke at hun ville få den. Den pågældende institutions målgruppe er 0-6-årige, hvilket ligger uden for klagers erfaringsområde, og klager afstod fra at søge stillingen. Klager søgte på dette tidspunkt en afdelingslederstilling i en fritidsklub, men blev ikke engang indbudt til samtale. Indklagede forsøgte på ingen måde at afhjælpe klagers uforskyldte arbejdsløshed. Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af alder. I foråret 2016 var der foruden klager som SFO-ledere ansat leder 1 på 38 år, leder 2 på 45 år og leder 3 på 60 år. Ud over klager blev leder 2 og 3 varslet afskediget. Leder 2 blev samtidig tilbudt ansættelse i en lavere rangeret stilling som SFO-afdelingsleder, hvilket hun accepterede. Leder 1 fortsatte som den eneste af de fire ledere i ansættelsen som SFO-leder. Det forhold, at de to ældste ledere blev afskediget, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der er påvist faktiske omstændigheder. De opsagtes alder er heller ikke tilstrækkeligt signifikante til, at der er skabt en formodning om forskelsbehandling, da afskedigelserne skete ud af en gruppe på kun fire personer, hvilket ikke er et tilstrækkeligt statistisk grundlag. Klagers faglige organisation har ikke anfægtet sagligheden af afskedigelsen af den anden afskedigede SFO-leder, der var 60 år på afskedigelsestidspunktet. Langt de fleste ledere, 65 procent, i indklagede kommune er i aldersgruppen 50-69 år: Alder 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 l alt Antal o 1 16 21 10 48 Procent 0% 2,1% 33,3% 43,8% 20,8% 100% Tilsvarende billede ses, hvis man ser bredt på ledere ansat på klagers ledelsesniveau i kommunen: Alder 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 l alt Antal o 10 29 42 16 97 Procent 0% 10,3% 29,9% 43,3% 16,5% 100% Det fremgår af disse tal, at indklagede ikke forskelsbehandler sine ældre ledere eller i øvrigt foretrækker yngre ledere inden for klagers fagområde. Indklagede nedlagde i januar 2016 to ud af fire SFO-lederstillinger på en anden skole. SFO-lederne var hhv. 45 år, 50 år, 58 år og 59 år. De ledere, der blev valgt til afskedigelse var 50 og 59 år. Ledernes alder indgik ikke ved vurderingen af, hvem der skulle udvælges til afskedigelse. I foråret 2016 gennemførte B skole en mindre personalereduktion blandt skolepersonalet. Her blev der afskediget seks medarbejdere. Det blev afskediget bredt blandt aldersgrupperne. De afskedigede medarbejder var født i 1953 (ca. 63 år), 1967 (ca. 49 år), 1970 (ca. 46 år), 1976 (ca. 40 år), 1978 (ca. 38 år) og 1987 (ca. 29 år). Indklagede arbejder målrettet for ligestilling blandt indklagedes medarbejdere og har udarbejdet en ligestillingspolitik, hvorefter alle medarbejdere betragtes som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering, religion og etnisk oprindelse. Hvis nævnet finder, at klager har påvist faktiske omstændigheder, har indklagede løftet bevisbyrden for, at afskedigelsen skete på baggrund af saglige kriterier, som angik klagers kompetencer set i forhold til de fremtidige arbejdsopgaver uden hensyn til alder. I perioden 2012-2016 oplevede A Skole en faldende søgning til SFO-tilbuddet. Antallet af børn faldt fra 775 i 2012 til 743 i 2014, og 631 i 2016. Derudover fik SFO’en reduceret sin åbningstid med to timer dagligt i forbindelse med folkeskolereformen i 2014 og kommunalbestyrelsen havde besluttet et generelt krav om besparelser. B Skole besluttede på denne baggrund løbende at reducere antallet af medarbejdere i SFO’en, i første omgang ved at undlade at genbesætte stillinger, når medarbejdere sagde op, og i anden omgang ved at afskedige medarbejdere. To SFO-medarbejdere blev afskediget i foråret 2015. På denne måde faldt medarbejderantallet fra 71 i 2012 til cirka 59 i 2014 og cirka 42 i 2016 omregnet til fuldtidsstillinger. Omkring årsskiftet 2015/2016 havde B Skole som følge af et ønske om effektivisering, udnyttelse af stordriftsfordele og styrkelse af den faglige kvalitet i forlængelse af folkeskolereformen overvejelser om den fremtidige organisation af skolen og SFO’en. Dette førte til, at den ene af de fire afdelinger kun skulle have 7.-9. klasses elever, og at SFO’en skulle nedlægges. Herefter ville der kun være tre SFO’er. SFO’ens økonomi var trods den løbende personalereduktion samtidig dårlig. I 2015 var der et underskud på 288.000 kr., og der forventedes et underskud i 2016 på 1,5 mio. kr. Der var derfor behov for besparelser. 14 procent af SFO’ens lønbudget gik til lederløn mod 3,5 procent af skolens lønudgifter. Det var ikke hensigtsmæssigt at foretage yderligere afskedigelser på medarbejdersiden, hvorfor det blev konkluderet, at antallet af SFO-ledere måtte reduceres. Det blev derfor besluttet, at omorganiseringen af SFO’en skulle indebære nedlæggelse af tre af de hidtidige fire lederstillinger, så der fremover skulle være en SFO-leder og en afdelingsleder. Som følge af den dårlige økonomi blev det besluttet at reduceret lederantallet allerede i 2016. B Skole udarbejdede i marts 2016 en procesplan for gennemførelse af ledelsesreduktionen. Om den fremtidige struktur af SFO’en fremgår det, at SFO-lederen fremover ville varetage alle SFO’ens personalemæssige og administrative opgaver, og at afdelingslederen bistod SFO-lederen i disse opgaver. En af de eksisterende SFO-leder ville blive tilbudt stillingen som SFO-ledere og en anden stillingen som afdelingsleder. Den 5. april 2016 blev der afholdt møde med de fire ledere, der blev spurgt til, om de ønskede at opsige deres stilling og/eller havde et ønske om at gå på pension. Klager blev udvalgt til afskedigelse med udgangspunkt i de kriterier, der var fastlagt af A-MED-udvalget og de udarbejdede jobprofiler for de fremtidige lederstillinger. Baggrunden for afskedigelsen af klager var, at hun ikke var så stærk i den organisatoriske og administrative del af opgaverne, og at hun derfor var en af de ledere, der bedst kunne undværes fremadrettet. Det fremgår af jobprofilen for SFO-lederen, at lederens hovedopgave ville være pædagogisk ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse. Administrative opgaver ville indgå som en stor del af lederens arbejde, herunder planlægning, tilrettelæggelse, kommunikation og opfølgning på det daglige pædagogiske arbejde mv. SFO-afdelingslederen skulle have den daglige pædagogiske ledelse og varetage administrative opgaver på et SFO-aktivitetssted og på denne måde indgå som en del af skolens ledelse. Afdelingslederens hovedopgaver ville være pædagogisk ledelse, personaleledelse og strategisk ledelse. Administrative opgaver ville indgå som en stor del af afdelingslederens arbejde. Det er ikke korrekt, at administrative opgaver ikke er nævnt i stillingens jobprofil. Fra samtaler med klager vidste skolelederen, at klager ikke interesserede sig for det administrative arbejde, og at flere opgaver var uddelegeret til medarbejderne, herunder skemalægning og ferieindberetning. Skolelederen anså klagers inddragelse af medarbejderne i planlægningen af arbejdstiden som uhensigtsmæssig, da det kan betyde en ulige fordeling mellem medarbejderne af for eksempel mindre attraktive lukkevagter. Efterfølgende har det vist sig for så vidt angår uddelegeringen af ferieindberetning, at der ikke var indberettet restferie i forbindelse med ferieårets afslutning den 30. april 2016, hvorfor skolen uberettiget udbetalte ferie, der var afholdt. Skolelederen kunne ikke have foreholdt klager de manglende ferieindberetninger, da dette forhold først blev opdaget i sommeren 2016. Ved en løngennemgang af SFO’ens personale i forbindelse med kapacitetstilpasningen i foråret 2015 fremgik det, at lønniveauet i klagers SFO generelt var højere end i de tre andre SFO’er. Særligt fik en medarbejder foruden kvalifikationstillæg en række funktionstillæg som eksempelvis stedfortræder, koordinator og kulturbærer. Pågældende oppebar efter skolelederens vurdering en uforholdsmæssig høj løn. Indklagede bestrider ikke, at lønaftalen var indgået under en tidligere skoleleder, og at aftalen var betinget af, at A skoles SFO ind til foråret 2015 havde to afdelinger, hvoraf den ene blev lukket i foråret 2015. Klager burde have taget initiativ til at få vurderet, om der som følge af den ændrede situation var grundlag for at opsige det ene funktionstillæg, hvilket ville have været i tråd med almindelig praksis blandt ledere med henblik på at sikre en fornuftig administration af midlerne. Folkeskolereformen i 2014 medførte, at SFO’ernes personale udover arbejdet i SFO’en skulle varetage understøttende undervisning i skolen, og deltage som ekstra ressource i skolens undervisning. Der blev mellem de fire SFO-ledere og skolelederen indgået en aftale om en fordeling af personalets tid, så 40,54 procent blev brugt på SFO-arbejde, 40,54 procent blev brugt i skolen, og 18,92 procent blev brugt på forberedelse, svarende til 15 timer i SFO’en, 15 timer i skolen og 7 timer til forberedelse for en fuldtidsansat. Modsat denne aftale anvendte klagers SFO en anden model, hvis nærmere indhold er ubekendt for indklagede, hvorefter personalet brugte mindre tid end aftalt i skolen og i stedet havde mere forberedelsestid. Dette opdagede skolelederen i forbindelse med skemalægning i vinteren 2016. Konsekvensen af modellen i klagers SFO blev, at skolen modtog krav fra personalet om honorering for merarbejde, som skolen ikke kunne kontrollere, om medarbejderne var berettiget til. Medarbejdernes merarbejde blev honoreret med omkring en uges afspadsering og kan derfor ikke dokumenteres ved fremlæggelse af lønsedler e.l. Anvendelsen af denne alternative fordeling kan muligvis være opstået ved, at klager uddelegerede den administrative opgave med udarbejdelse af skemaer og beregning af årsnormen til en pædagogmedhjælper i SFO’en. Det har således vist sig, at pædagogmedhjælperen uheldigvis udarbejdede skemaer og beregnede årsnormen på grundlag af de tidligere arbejdstidsregler (før 1. august 2014). Det blev i 2015 besluttet, at der ikke længere skulle anvendes vikarer. Trods dette hyrede klagers SFO fortsat vikarer. Klager forsvarede dette, når skolelederen drøftede forholdet med hende, frem for at rette ind efter den vedtagne ledelsesbeslutning. Det er korrekt, at skolelederen i ganske få konkrete situationer gav tilsagn om anvendelse af vikarer. Klager anvendte imidlertid også generelt vikarer ved eksempelvis sygdom, hvilket var i strid med ledelsens beslutning. Skolelederen mindes ikke generelt at have accepteret, at der kunne anvendes vikarer for den medarbejder, der blev allokeret til at skulle bruge halvdelen af sin arbejdstid som inklusionspædagog i skolen. Det er korrekt, at skolelederen i forlængelse af mange indbrud i SFO’en af hensyn til personalets tryghed gav tilsagn om, at man i klagers SFO kunne have to medarbejdere til morgenåbning kl. 6.30 frem for en. Det er imidlertid ikke korrekt, at der også i de øvrige SFO’er var to medarbejdere til morgenåbning. I de øvrige SFO’er mødte en medarbejder kl. 6.30, og den næste mødte kl. 7.00. I forhold til en børnehaveklasseassistent, der blev flyttet, var vedkommende ansat på skolen, hvor hun havde sin hovedbeskæftigelse. Hun havde timer i SFO’en som ”morgenåbner”, dvs. i tidsrummet 6.30-8.00. I foråret 2016 blev klager af daværende souschef orienteret om skolelederens beslutning om at overflytte børnehaveklasseassistenten til en anden afdeling. Overflytningen medførte forældreklager, og ledelsen sørgede i den konkrete situation for vikardækning, herunder også til funktionen som morgenåbner. I skoleårene 2014/2015 og 2015/2016 var der en løbende dialog mellem de fire SFO-ledere om indretning og organisering af den pædagogiske praksis i SFO’erne, så SFO’erne bedst kunne understøtte B Skoles grundlag om ”læring med karakter”. På leder 1 og leder 2’s SFO’er var der organiseret en såkaldt funktionsopdelt SFO med forskellige aktiviteter, funktioner og tilbud, som personalet kontinuerligt planlagde på personalemøder. Denne funktionsopdelte SFO understøttede skolens strategi. Klager tog i sin SFO ikke skridt til at organisere en funktionsopdelt SFO, men fastholdt derimod en pædagogisk praksis, hvorefter børnene og personalet på dagen fandt ud af, hvad der skulle ske. Klager formåede således ikke at understøtte skolens strategi. Indklagede har for nævnet fremlagt seks eksempler på ugeplaner. En af ugeplanerne er fra A Skoles SFO for uge 16 i skoleåret 2015-2016, mens SFO’en var under klagers ledelse, to af ugeplanerne er fra C SFO for uge 15 og 16 i skoleåret 2015-2016 og tre af ugeplanerne er fra A Skoles SFO for uge 35, 39 og 3 i skoleåret 2016-2017. En sammenligning af ugeplanerne viser, at de fem sidstnævnte ugeplaner er langt mere detaljerede end den første. Det var på baggrund af disse forhold ledelsens vurdering, at klager ikke var stærk i de organisatoriske og administrative opgaver, og at hun derfor i lyset af den fremtidige opgavesammensætning var en af de ledere, der bedst kunne undværes. Da opsigelsen var begrundet i skolens økonomiske forhold med nedlæggelse af klagers stilling og ikke i klagers forhold, har der ikke været grund til at indkalde hende til tjenstlig samtale eller lignende forud for afskedigelsen. I maj 2016 opstod der en ledig stilling som souschef i en daginstitution. Klager blev tilbudt denne stilling, men hun takkede nej. Indklagede kan ikke uden videre omplacere klager til en souschefstilling, da det er en lavere rangeret stilling med mindre selvstændigt personaleog ledelsesansvar end den lederstilling, som klager hidtidig har haft. Hvis klager havde ønsket stillingen, ville hun have fået den. Den af klager omtalte afdelingslederstilling i en klub var også en lavere rangeret stilling, hvorfor indklagede heller ikke uden videre kunne omplacere klager til denne stilling. Indklagedes personalekonsulent mindes at have drøftet stillingen kort med klager telefonisk omkring tidspunktet for klagers modtagelse af den påtænkte afskedigelse i april 2016. Personalekonsulenten mindes i den forbindelse, at hun oplyste, at kommunen ikke havde mulighed for at omplacere klager til stillingen, da stillingen ikke var sammenlignelig med klagers hidtidige stilling. Efter denne korte drøftelse gav hverken klager eller klagers faglige organisation udtryk for, at klager var interesseret i stillingen, og hverken indklagedes personaleafdeling eller B Skole var bekendt med, at klager søgte den. Hvis klager eller klagers faglige organisation havde gjort opmærksom på, at klager ønskede at byde ind på stillingen, ville dette være blevet behandlet på samme vis som i forhold til souschefstillingen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere ved afskedigelse på grund af alder. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Den indklagede kommune valgte bl.a. af økonomiske årsager at nedlægge tre ud af fire SFO-lederstillinger. Klager, der var 59 år, og en anden leder på 60 år blev afskediget. Den 38 årige leder fik den nye SFO-lederstilling, og den næstyngste leder på 45 år accepterede tilbud om at blive afdelingsleder. Klager har oplyst, at der i slutningen af 2015 og 2016 hende bekendt blev afskediget mindst fire SFO-ledere i aldersgruppen 50+. Indklagede har videre oplyst, at kommunen i januar 2016 nedlagde to ud af fire SFO-lederstillinger på en anden skole. Lederne var henholdsvis 45 år, 50 år, 58 år og 59 år. De to ledere, der blev afskediget, var 50 og 59 år. Herefter og ud fra sagens oplysninger i øvrigt er det nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at alder indgik ved beslutningen om at opsige klager. Klager får derfor ikke medhold i sagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 7a om delt bevisbyrde <2016-6810-54166>

Versioner

  1. 2017-12-01