Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10180@2017-12-01/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - medhold

2017-6811-04787 Tre mænd af etnisk tyrkisk oprindelse blev afvist i døren til en bar. Episoden blev optaget med et videokamera. Det fremgik af optagelsen, at afvisningen af gruppen var begrundet med, at mændene ikke havde reserveret et bord. Det fremgik også af optagelsen, at tre gæster af etnisk dansk oprindelse forinden blev lukket ind på baren uden at oplyse om forudgående bordreservation. Nævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hans etniske oprindelse var årsagen til, at han blev nægtet adgang til baren. Indklagede havde trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser. Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev afvist ved indgangen til en bar. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev nægtet adgang til den indklagede bar. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 19. januar 2017, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling En gruppe af tre mandlige gæster, der stammer fra Tyrkiet, ankom til den indklagede bar den 7. januar 2017. Klager var en del af gruppen, som blev afvist i døren til baren. Klager har vedlagt videooptagelse af episoden. Det fremgår blandt andet heraf, at der først blev lukket tre mænd af etnisk dansk oprindelse ind på baren uden yderligere spørgsmål. Fem minutter senere forsøgte klager og to mænd af tyrkisk oprindelse at komme ind på baren. Af samtalen mellem dørmanden og gruppen fremgår: Gæst: ”Hej hej” Dørmand: ”Har I et bord, eller har I reserveret noget? ” Gæst: ”Nej, vi har ikke reserveret. ” Dørmand: ”Okay. Desværre skal man reservere i dag. ” Gæst: ”Skal man reservere? ” Dørmand: ”Ja. ” Gæst: ”Der er jo andre, der kommer ind bare sådan der. ” Dørmand: ”Nej…” Herefter blev dørmanden opsøgt igen og oplyst om, at de to grupper af gæster kendte hinanden: Person: ”Undskyld, vi er i gang med at lave et socialt eksperiment. ” Dørmand: ”Okay. ” Person: ”Vi er i gang med at lave et socialt eksperiment. Tre danskere er lige kommet ind, men de her tre kunne ikke komme ind. Du har lige spurgt dem om, om de har reserveret bord. ” Dørmand: ”Ja, jeg har spurgt dem, om de har reserveret. ” Person: ”Ja. Men de tre danskere, der kom ind før…” Dørmand: ”Nej, der er ikke nogen tre danskere, der er kommet ind før. ” Person: ”De er lige kommet ind, men de gik ud igen. Men de har ikke reserveret noget. Så jeg skal bare lige høre hvorfor? ” Dørmanden gik herefter ind på baren, og lukkede døren bag sig. Klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. januar 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling. Gruppens tre danske venner kom ind på baren uden besvær. Da gruppen af mænd af tyrkisk oprindelse forsøgte at komme ind, valgte dørmanden ikke at lukke dem ind. Gruppen fik en forklaring, som tydeligvis ikke er begrundet i den virkelige årsag til afvisningen. Gruppen af mænd af tyrkisk oprindelse består af to jurastuderende og en nyuddannet datamatiker. De tre mænd generede ikke vagten, ligesom de ikke virkede skræmmende eller til fare for natklubben. De agerede fuldstændig neutralt, og forsøgte på ingen måde at tilskynde til forskelsbehandling. Deres eneste formål var blot at blive lukket ind som alle andre. De tre mænds beklædning svarede til de tre danske venners beklædning, hvis ikke finere. De havde frakke, chinosbukser og støvler på. Det var kun deres hudfarve, der skilte dem ud. Det var derfor svært for dørmændene at argumentere sagligt. Behandlingen var i strid med danske værdier og normer og i strid med lov om etnisk ligebehandling. Behandlingen påvirker klagers syn og perspektiv på nattelivet og hverdagen generelt. Han har aldrig tidligere været udsat for en sådan diskrimination. Klager har henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 23. september 2015 med journalnummer 2015-6811-41546, nævnets afgørelse af 3. februar 2016 med journalnummer 2015-6811-41921 og nævnets afgørelse af 24. februar 2016 med journalnummer 2015-6811-41934. Årsagen til optagelsen er, at klager gentagne gange er blevet afvist fra diskoteker uden nogen rigtig begrundelse. Efterhånden blev det for meget for ham, og han ville ikke finde sig i den slags forskelsbehandling længere. Han føler sig ikke velkommen i byen af frygt for, at han ikke passer ind. Gruppen hverken tilskyndede eller anstiftede et forhold, der kunne bestyrke, at de blev udsat for diskrimination. De gjorde blot, hvad der var nødvendigt rent objektivt og neutralt for at blive lukket ind. Indklagede har trods flere opfordringer hertil ikke besvaret nævnets henvendelser. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende person. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Klager ankom sammen med to mænd til natklubben den 7. januar 2017. De tre mænd i gruppen er af etnisk tyrkisk oprindelse. Det fremgår af optagelsen, at klager blev afvist ved indgangen til baren med den begrundelse, at gruppen ikke havde reserveret et bord. Det fremgår også af optagelsen, at tre gæster af etnisk dansk oprindelse forinden var blevet lukket ind på baren. Denne gruppe blev ikke bedt om at oplyse om forudgående bordreservation. Klager har herved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hans etniske oprindelse var årsagen til, at han blev nægtet adgang til baren. Det er herefter indklagede, der skal løfte bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Indklagede har trods flere opfordringer ikke besvaret nævnets henvendelser. På den baggrund har indklagede ikke løftet sin bevisbyrde. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 5.000 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse. Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 19. januar 2017, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1 og stk. 2, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2 om, lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7, om bevisbyrde - § 9, om godtgørelse <2017-6811-04787>

Versioner

1. 2017-12-01