Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10191@2017-12-01/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - medhold

2016-6810-25244 En kvinde havde tegnet en lønsikring, der dækkede ved ufrivillig arbejdsløshed under forudsætning af, at den forsikrede var uden arbejde på grund af opsigelse, var registreret som arbejdsløs ved et jobcenter, modtog arbejdsløshedsdagpenge, var tilgængelig for arbejdsmarkedet og aktivt søgte arbejde. Der var ifølge forsikringsvilkårene alene præmiefritagelse i perioder, hvor den forsikrede modtog ydelse under forsikringsdækningen. Efter at havde modtaget forsikringsudbetalinger og være fritaget for præmieopkrævning gik kvinden på barsel. Forsikringsudbetalingerne blev standset, og kvinden blev opkrævet forsikringspræmie. Nævnet vurderede, at forsikringsvilkårenes bestemmelse om præmiebetaling stillede kvinder ringere end mænd ved fravær i forbindelse med barsel. Indklagede havde ikke undersøgt eller overvejet muligheden for præmiefritagelse eller -nedsættelse for forsikringstagere, der i en periode er fraværende fra arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barsel. Samtidig optjente forsikringstagere i en sådan situation ikke anciennitet på grundlag af præmiebetalingen. Kvinden fik medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med opkrævning af forsikringspræmie i den periode, hvor klager var fraværende fra arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barsel. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, at indklagede opkrævede forsikringspræmie fra klager i den periode, hvor hun var fraværende fra arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barsel. Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 2.500 kr. med procesrente fra den 20. maj 2016, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Klager, der er en kvinde, har gennem det indklagede forsikringsselskab tegnet en lønsikring, der blandt andet dækker ved ufrivillig arbejdsløshed. Præmien var indtil den 20. juni 2016 på 605 kr. pr. måned. Det fremgår af forsikringsvilkårene, at forsikringsdækningen gælder for personer, der har været fast ansat i en fuldtidsstilling i mere end 30 timer om ugen de seneste seks måneder op til arbejdsløsheden. Arbejdsløshed er i forsikringsvilkårene defineret som: ” Arbejdsløs: En Forsikret som er fuldstændig uden arbejde på grund af Opsigelse, er registreret som arbejdsløs ved et Jobcenter, modtager arbejdsløshedsdagpenge, er tilgængelig for arbejdsmarkedet, og aktivt søger andet arbejde. ” Det fremgår endvidere af forsikringsvilkårene, at forsikringen ikke dækker, hvis: ”… - Forsikrede ikke står til rådighed for det danske arbejdsmarked - Forsikrede ikke er berettiget til dagpenge fra A-kassen …” Om ydelsen og ophør heraf fremgår følgende af forsikringsvilkårene: ”… […] Forsikrede modtager en ny Månedlig Udbetaling for hver hele periode på 30 dage fortløbende, hvor Forsikrede er arbejdsløs udover Karensperioden, indtil det første af følgende forhold indtræffer: - Forsikrede starter arbejde - Forsikrede har fået udbetalt et beløb, som tilsvarer den i beviset og på tilmeldingsskemaet anførte maksimale udbetalingsperiode - Forsikringens Ophørsdato. - Forsikringstager dør. - Forsikringstager går på pension. ” Om præmiebetaling fremgår af forsikringsvilkårenes punkt 9.1: ”Forsikringspræmien opkræves kvartalsvis af Forsikringsselskabet. Der betales ikke præmie i perioder, hvor Forsikrede modtager ydelse under forsikringsdækningen (præmiefritagelse). Forsikringsselskabet kan ændre præmien i forsikringstiden med 30 dages skriftligt varsel. ” Forsikringen ved ufrivillig arbejdsløshed udbetales månedsvis efter en karensperiode på 30 dage. Forsikringen har en maksimal udbetalingsperiode på 12 måneder ad gangen. Klager afholdt sin første barselsorlov fra den 12. september 2011. På dette tidspunkt havde hun tegnet lønsikring hos indklagede, og hun var i beskæftigelse. Ved mail af 10. august 2011 rettede klager henvendelse til indklagede om opkrævning af kontingent fra kvinder på barsel. Det fremgår blandt andet af mailen, at klager fandt det diskriminerende, at lønsikringen ikke ville dække, hvis hun skulle blive afskediget under sin barsel, selvom hun i perioden betalte fuld forsikring. Klager var fra den 1. januar 2015 uden arbejde og var fra samme dato fritaget for præmieopkrævning. Hun modtog forsikringsudbetalinger fra indklagede. I oktober 2015 gik klager på barselsorlov. På dette tidspunkt blev hendes udbetalinger under forsikringen standset, og præmie blev igen opkrævet. Klagen er indbragt for Ligebehandlingsnævnet den 20. maj 2016. Efter endt barselsorlov modtog klager igen ydelser fra indklagede i perioden fra november 2016 og frem til, at hun startede i beskæftigelse i marts 2017. Klager modtog i forbindelse med sin ufrivillige arbejdsløshed i alt 11 udbetalinger fra indklagede. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn. Hun ønsker en økonomisk kompensation svarende til de betalte præmier under sine to barsler. Da klager blev arbejdsløs og efterfølgende overgik til barselsorlov i forbindelse med fødslen af sit andet barn, blev hun opkrævet forsikringspræmie. Hun fik ikke udbetalt forsikringsydelser længere, da hun ikke var arbejdssøgende, men hun optjente heller ikke anciennitet, da barsel ikke er godkendt som arbejde. Det er diskriminerende, at kvinder på barsel skal betale præmie for en lønsikring og hverken modtage ydelse eller optjene anciennitet. Kvinder på barsel burde være præmiefritaget i barselsperioden. Klager modtog aldrig svar på sin henvendelse til indklagede i forbindelse med den første barsel i september 2011. Hun gik ikke videre med sagen på dette tidspunkt. Indklagede gør gældende, at der ikke er tale om forskelsbehandling. Klager er omfattet af nogle generelle forsikringsvilkår, som ikke er hverken køns-, alderseller etnicitetsbestemte. Klagers sag er af indklagede behandlet i henhold til de vilkår, som hun accepterede ved forsikringsaftalens indgåelse. Alle forsikringstagere på barsel – kvinder såvel som mænd – bliver behandlet ens. En person på barsel opfylder ikke forsikringsbetingelsernes krav om at modtage arbejdsløshedsdagpenge, være tilgængelig for arbejdsmarkedet og aktivt jobsøgende. Barsel er ikke det samme som at have et arbejde. Den maksimale udbetalingsperiode er på 12 måneder ad gangen. Eftersom klager inden sin barsel i oktober 2015 havde modtaget syv udbetalinger, havde hun fem udbetalinger til gode, hvoraf hun modtog fire efter barslen, idet hun fortsat var arbejdsløs i forsikringsbetingelsernes forstand. Klager beholdt således sin allerede optjente anciennitet under barslen. Uanset om forsikringstageren har arbejde eller ej inden barsel, medregnes tiden under barslen ikke som anciennitet. I stedet vender den forsikrede efter endt orlov tilbage til den sidste optjeningsperiode. Klager var berettiget til forsikringsudbetaling forinden påbegyndt barsel, og hun var efter endt barsel fortsat ikke i arbejde. Klager fik derfor sine resterende udbetalinger. Derimod var hun ikke berettiget til 12 helt nye udbetalinger, eftersom hun efterfølgende ikke opfyldte forsikringsvilkårenes krav om at være i fast heltidsarbejde i seks måneder før arbejdsløshed. Forsikringer skal i sagens natur betales, også selvom der ikke er udsigt til skade. Dette sker med henblik på at være dækket, hvis der en dag skulle ske en dækningsberettiget skade. For at bibeholde sin forsikring er klager derfor nødt til at betale sin præmie. Det eneste tidspunkt, hvor der i lønsikringssammenhæng er præmiefritagelse, er, når den forsikrede er berettiget til forsikringsudbetaling. En præmiefri periode er et gode, som indklagede har valgt at indføre. Desuden skal klager under forsikringsudbetaling fra indklagede fortsat indbetale sit sædvanlige kontingent til A-kassen. Selvom det oftest vil være kvinder, som tager barslen, vil mænd på barsel blive ramt af præcis samme betingelser. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Det fremgår af denne lov, at der i de erhvervstilknyttede sikringsordninger, der vedrører blandt andet arbejdsløshed, ikke må ske forskelsbehandling på grund af køn, især for så vidt angår blandt andet rettigheder og pligter i ordningerne. Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, et kriterium eller en praksis vil stille personer af et bestemt køn ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager påbegyndte barselsperioder i henholdsvis september 2011 og oktober 2015. Et eventuelt krav på godtgørelse efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger i anledning af den påståede forskelsbehandling i forbindelse med klagers barsel i 2011 er forældet efter lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven). Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen. En forsikring omfatter en obligatorisk forsikringspræmie som vederlag for, at indklagede påtager sig forpligtelserne ifølge policen og forsikringsvilkårene. Der er tale om et gensidigt forhold, hvor forsikringsselskabet bærer risikoen, hvis der indtræder en forsikringsbegivenhed mod, at forsikringstageren betaler præmie som vederlag herfor. Det er et grundprincip inden for forsikringsaftaleretten, at forsikringsdækning forudsætter betaling af præmie med henblik på, at forsikringstageren er forsikringsdækket, hvis der sker en dækningsberettiget skade. Ifølge vilkårene for forsikringsaftalen mellem klager og indklagede ydes den tegnede lønsikring ved ufrivillig arbejdsløshed under forudsætning af, at den forsikrede er uden arbejde på grund af opsigelse, er registreret som arbejdsløs ved et jobcenter, modtager arbejdsløshedsdagpenge, er tilgængelig for arbejdsmarkedet og aktivt søger arbejde. Det fremgår endvidere af forsikringsvilkårene, at alle forsikringstagere skal betale præmie for at være dækket af lønsikringen, og at der alene er præmiefritagelse i perioder, hvor den forsikrede modtager ydelse under forsikringsdækningen. Indklagedes forsikringsvilkår om opkrævning af præmie er ikke udtryk for direkte forskelsbehandling på grund af køn. Klager blev opkrævet forsikringspræmie, mens hun var fraværende fra arbejdsmarkedet som følge af barselsorlov fra oktober 2015. Alle gravide har ret til fire ugers orlov før fødslen og derefter 14 ugers barselsorlov. Fædre har ret til to ugers fædreorlov. Efter de første 14 ugers barselsorlov har hver af forældrene ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger. Kvinder har således efter loven samlet ret til mere orlov end mænd. Det følger af oplysninger fra Danmarks Statistik, at det gennemsnitlige antal orlovsdage holdt af mødre i årene 2007-2013 er væsentligt højere end det gennemsnitlige antal orlovsdage holdt af fædre. Det fremgår endvidere af oplysninger fra Danmarks Statistik, at nybagte fædre i Danmark i gennemsnit var 25 dage på fædreog forældreorlov i 2015. Blandt fædre med ret til dagpenge under barsel var tallet i gennemsnit 31 dages orlov i 2015. Mødre, der var berettigede til barselsdagpenge, gik i gennemsnit på orlov 311 dage i 2015. Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at forsikringsvilkårenes bestemmelse om præmiebetaling, der tilsyneladende er neutral, stiller kvinder ringere end mænd ved fravær i forbindelse med graviditet og barsel. Der er således påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Det påhviler herefter indklagede at bevise, at bestemmelserne i forsikringsvilkårene om præmiebetaling er objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Efter de foreliggende oplysninger vurderer nævnet, at indklagede ikke blot ved at henvise til grundlæggende principper inden for forsikringsaftaleretten har løftet denne bevisbyrde. Der er herved lagt vægt på blandt andet, at der ikke foreligger oplysninger om, at indklagede har undersøgt eller overvejet muligheden for præmiefritagelse eller -nedsættelse for forsikringstagere, der i en periode er fraværende fra arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barsel. Der er tillige lagt vægt på, at forsikringstagere i en sådan situation ikke optjener anciennitet på grundlag af denne præmiebetaling. Klager får derfor medhold i klagen. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr. Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse og det oplyste om størrelsen af den opkrævede forsikringspræmie. Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 20. maj 2016, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 2, nr. 4, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om ligebehandling inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger - § 4, stk. 1, nr. 4, om lovens anvendelsesområde - § 3 a og § 7, om forbud mod forskelsbehandling - § 9, stk. 2, om bevisbyrde - 11, stk. 2, om godtgørelse Barselsloven - § 6, om ret til fravær under graviditet - § 7, om ret til fravær efter fødslen - § 9, om ret til fravær under forældreorlov Forældelsesloven - § 3, om forældelsesfrist Arbejdsløshedsforsikringsloven - § 77, stk. 10, om visse persongruppers fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen Bekendtgørelse om betaling af medlemsog efterlønsbidrag til en a-kasse - § 8, om visse persongruppers fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen <2016-6810-25244>

Versioner

1. 2017-12-01