Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10193@2017-12-01/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - forskelsbehandling ”by association” - ej medhold

2017-6810-14130 En sagsbehandler i en ejendomsmæglervirksomhed blev afskediget, da hun havde haft meget fravær under sin ansættelse, og da ejendomsmægleren havde behov for en mødestabil medarbejder. Sagsbehandleren havde i flere tilfælde forladt arbejdspladsen for at tage sig af sin datter, der havde fået konstateret social fobi, generaliseret angst, overvejende kompulsiv tilstand og længerevarende depressiv reaktion. Nævnet vurderede, at datteren ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Nævnet lagde vægt på, at datteren, der havde haft længerevarende psykiske gener, var blevet mere udadvendt, social og kunne fungere i skolen frem til et par måneder før afskedigelsen, hvor hun begyndte af få anfald og fik nedsat timeantal i skolen. Nævnet lagde også vægt på, at der på afskedigelsestidspunktet ikke var en prognose for datterens sygdom. Det var derfor ikke godtgjort, at datteren på dette tidspunkt havde haft langvarige begrænsninger i sin funktionsevne. Sagsbehandleren fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget efter fravær som følge af sin datters sygdom. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling som sagsbehandler ved den indklagede ejendomsmægler. Sagsfremstilling Klager blev pr. 1. april 2016 ansat som sagsbehandler i den indklagede ejendomsmæglervirksomhed primært med virke i afdelingen i A By. Der kunne efter aftale med indklagede indgå nogle mægleropgaver i funktionen som sagsbehandler. Klagers arbejdstid var ifølge kontrakten mandag-torsdag 9.30-17.00 og fredag 09.00-16.00. Arbejde lørdag og søndag skulle aftales. Der arbejdedes mod en ugentlig fridag eller minimum en hverdag fri hver anden uge. Indklagede er en del af en ejendomsmæglerkæde. Den 8. juni 2016 bad klager indehaveren om at få fri til at tage med sin datter til undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatrisk klinik, hvor datteren havde fået en tid den 20. juni 2016. Det fremgår af journal af 20. juni 2016 fra børne- og ungdomspsykiatrisk Klinik, at klagers 15-årige datter i foråret var udredt på børne- og ungdomspsykiatrisk klinik på et andet hospital. Det fremgår blandt andet af journalen: ”Aktuel psykisk tilstand, herunder evt. psyketraumer* Patienten fortæller at det værste i øjeblikket er, at hun har svært ved at overskue sin dag. Humøret er dårligst om morgenen. Patienten har nedsat energi og har svært ved at føle sig glad. Hun har haft det tiltagende psykisk vanskeligt. Har altid haft det svært pga. det anstrengende forhold til sin far. Debuterede i sommeren 2015 med psykotiske oplevelser i form af, at høre, se og blive berørt af en mande skikkelse, som opfordre hende til at hoppe ud foran biler. Patienten startede med selvskade i 7. klasse, hvor hun skar sig, er nu stoppet med dette. Havde også et ønske om hjælp og lod sig falde ned af trappen derhjemme, for at blive indlagt. Patienten er ikke længere selvskadende, men hun kan fortsat godt få selvmordstanker. Mest alvorlig den 30.04.2016 hvor hun skulle flytte fra [by]. Sad på havnen tidligst om morgenen igennem længere tid og ville hoppe i vandet, snakkede med mandeskikkelsen. Tanken om familien og veninden derhjemme afholdt hende dog fra at gøre dette. Patienten fortæller at det er svært for hende at være åben overfor andre mennesker. Oplevede på et tidspunkt for 2 somre siden, at hun var alene hjemme i [by], hvor moren var hos sin nye kæreste i [by]. Patienten talte med en nabo, som lavede underretning til kommunen. Siden dengang har patienten haft svært ved at have tillid til andre mennesker. Patienten beskriver angstsymptomer i sociale sammenhænge. Dette startede i 8. klasse. Før dette var patienten ikke genert, men nu bliver hun bange for at rødme. Svært ved at betale ved kassen i supermarkedet og svært at bevæge sig udenfor alene. Patienten tænker meget over sin adfærd, færdes f.eks. heller ikke alene i byen eller sammen med unge af anden etnisk baggrund af frygt for overgreb. Patienten er meget forsigtig på nettet og kom sent på facebook. Har en tendens til kontrol og tvang i forhold til at tjekke, at hun får lukket alle siderne og ikke efterlader personlige oplysninger. Patienten beskriver vedvarende tristhed eller fornemmelse af indre tomhed. Patienten tænker selv, at hun har det væsentlig mere psykisk dårligt end de fleste af dem hun kender. Mor beskriver svingninger i humøret fra den ene yderlighed til den anden. Patienten kan godt glæde sig til ting, f.eks. afslutningsfesten på skolen. Patienten havde tendens til at vende op og ned på nat og dag, men er nu på vej ind i en god døgnrytme igen. Tabte sig i forbindelse med tristhed, men vægten er nu normaliseret. Der beskrives normale spisevaner. Patientens søvnmønster er også normalt nu, og patienten har ikke indsovningsbesvær. Når der spørges indtil oplevelse af, om andre kan læse patientens tanker, kan hun godt blive i tvivl. Dette vurderes dog mere på baggrund af angstsymptomer end psykotiske oplevelser. Patienten har tendens til tvangshandlinger i form af, at tøjet skal ligge i farveorden og hun ikke kan få rå før det er i orden, samt at hun skal tjekke om døren er låst op til 5 gange, når hun er alene hjemme. Patienten har oplevet traume i form af, at hendes onkel var krigsveteran og tog sig liv […], da patienten var ca. 10 år gammel. ” Det blev vurderet, at klagers datter ikke havde en psykotisk sindslidelse eller borderline personlighedsforstyrrelse. Datteren skulle følges med støttende samtaler og muligvis have medicinsk behandling. Diagnoserne angives som social fobi, generaliseret angst, overvejende kompulsiv tilstand og længerevarende depressiv reaktion. Datteren blev vurderet som normalt begavet. Hun havde afsluttet 9. klasse og skulle starte på et 10. klasses center efter sommerferien. Ifølge journal af 3. august 2016 fra børne- og ungdomspsykiatrisk klinik gik det meget bedre. Klagers datter oplevede at være mindre træt og have let til smil. Hun havde mere overskud og skulle starte i skole den efterfølgende mandag. Der var god effekt af medicinen. Ifølge journal dateret 9. august 2016 havde medicinen ikke virket dagen før, hvor klagers datter skulle i skole. Datteren havde det ubehageligt og besvimede, da hun kom hjem. Medicindosis blev sat op. Ifølge journal af 15. august 2016 gik det bedre end forventet i skolen, og klagers datter var blevet mere åben over for de andre elever. Det fremgår af mailkorrespondance af 29. august 2016 mellem klager og indehaveren: Klagers skriver: ”Hej [indehaver] 1. Jeg har vedhæftet "regnskab" over, hvor meget over-/underarbejde jeg har haft indtil nu - 15 timer og 15 minutter, som jeg gerne vil gemme til afspadsering. 2. Hvor langt er du med overblik og har du set på, om ikke jeg kan bytte min torsdagsfri til fredag, da [medarbejder 1] som sagt også har fri fredag? 3. Hvor lang tid endnu, skal jeg tage [medarbejder 2]s lørdagsvagter på [B By]-kontoret? Jeg tænker, at der snart må være afklaring på spørgsmål 2 og 3, da [medarbejder 3] er startet m.v.? Med venlig hilsen [Klager]” Indehaveren svarer: (s. 28) ”Hej du God ide med afspadsering mm., men det skal være løbende med måske en halv dag et par uger. Du laver bare løbende dit regnskab, men jeg får simpelthen "knopper" når man kommer ned til 15 min, ok man vælger at tage dem med, men lad være at sætte dem op for mig - vi giver og tager lidt tid hele tiden, ligesom nogen gange tager man en ekstra pause, andre gange lidt private ting mm. Jeg holder ikke øje med timerne, det klarer du bare selv……. . jeg håber du kan forstå denne melding, ikke at nogen skal arbejde gratis, hvilket ikke er rimeligt, men mere om man alene arbejder for løn og ikke for at gøre en positiv forskel. Vedr. fridagen torsdag til fredag, dette har alene handlet om man ikke skal "holde lukket" i 3 dage hver uge, vi har jo ikke en vi kan sende over hver fredag, ligesom [medarbejder 1] heller ikke kan side på kontoret hver fredag. Vi kan ikke bytte denne fast til fredag endnu, men ok hvis du hver 3/4 uge tager fredagen fri i stedet. Vedr. lørdage, så skal vi nok prøve at flytte noget om muligt [med- arbejder 3] (husk bare indtil videre er [medarbejder 3] vikar i 3 måneder) og vi har endnu ikke helt afklaring om anden ekstramægler mm. Det er da så hyggeligt med 2 timer, ingen stress, læst avis mm……. grin. Jeg skal nok arbejde på en løsning så det ikke er fast for dig. Snakkes ved Venlig hilsen [Indehaver]” Klager skriver: ”Hej igen Der er faktisk to "ben" i det, at sende dig regnskabet - dels for at vise dig, at jeg er til at stole på - men ja - også, at det ikke er rimeligt, at hvis jeg sidder her ekstra tid gratis og hvis jeg ikke holder fast i det på 30 timer, så kan tiden hurtigt skride. Men dit synspunkt er taget ad notam og jeg skal nok undlade at sende timeopgørelser fremadrettet! Og jeg arbejder både for at få løn - og bestemt også for at gøre en positiv forskel, så jeg bryder mig ikke om din indikation af, at jeg alene arbejder for lønnen. Hvis du ikke mener, jeg gør en positiv forskel, så hører jeg meget gerne herom! Jeg synes det er en dårlig ide at holde fri i "klatter" - folk udefra bliver usikre på, hvornår jeg så er at træffe… Ift. at bytte fridag kan jeg slet ikke se, at det er et problem. Vi holder jo "lukket" 3 dage om ugen uanset om det er torsdag eller fredag? Og det må da alt andet lige være nemmere for alle parter, at det er en fast dag – uanset ugedag. [Medarbejder 1] sidder jo heller ikke på kontoret herovre hver torsdag… Og så var jeg ikke klar over, at [medarbejder 3] var ansat som vikar… Og lørdag er, som du skriver, hyggelig nok, men det er timer, der ryger fra [datter] og [}hjemme - og ej heller noget vi har skrevet ind i kontrakten - og fx lørdag den 1. oktober kan jeg fx ikke arbejde. Betyder det så, at jeg skal bede om lov at holde fri på en dag, hvor jeg i princippet slet ikke skulle arbejde, hvis den lørdag er min? ? Venlig hilsen [Klager]” Indehaveren skriver: ”Hejsa igen Jeg har noreret dine kommentarer………. . Du har ret, det er 30 timer det handler om Omkring fridagene er der den klare forskel som jeg skrev at vi ikke bør holde lukket 3 dage i træk (torsdag til mandag) hvis du holder hver fredag, planlægningen og klargøringen af sager, kalender mm er nemmere hvis det håndteres fredag. Hold nu fri en fast fredag om måneden indtil videre. Vedr. lørdag den 1/10 finder vi selvfølgelig en løsning, jeg plejer at være fleksible de gange du skulle noget, om det er dig selv, golf mm eller med din datter så er det lykkedes ikke? Jeg skal nok lave noget plan vedr. de lørdage, så du ikke fast skal have hver 2. Hvis ikke jeg mente du gør en positiv forskel eller dit bedste, så gav samarbejdet jo ikke mening - så bare rolig………… Jeg tror man skal passe på med at skrive en masse, da der er risiko for at tingene bliver misforstået, så mon ikke vi bare skal tage en snak hvis der er noget der skal vendes. Venlig hilsen [Indehaver]” Klager skriver: ”Ok. Vil gerne holde fri nu på fredag, da [] er på den årlige svensker- golf-tur fra på søndag. . Venlig hilsen [Klager]” Det fremgår af journal fra børne- og ungdomspsykiatrisk klinik af 31. august 2016, at klagers datter havde været i akutmodtagelsen, da hun havde været ukontaktbar. Det blev konkluderet, at dette var funktionelt betinget. Ifølge journal fra børne- og ungdomspsykiatrisk klinik af 6. september 2016 havde klagers datter oplevet angstanfald i en matematiktime, mu- ligvis fordi hun ikke havde taget medicin i to dage. Datteren havde også fået et anfald fredagen før i forbindelse med en fremlæggelse i klassen. Ifølge journal af 22. september 2016 var klagers datter faldet om i sko- len, da hun ikke havde befundet sig psykisk godt med en ny lærer og ukendte udfordringer. Datteren rystede og var ukontaktbar under anfal- det. Datteren oplyste, at hun var blevet mere træt, og at humøret var blevet dårligere. Datteren oplevede at sige mere i timerne og efterhån- den være god til at række hånden op i skolen uden at få en ubehagelig fornemmelse i maven. Det blev den 26. september 2016 besluttet at øge datterens antidepres- siv/angstmedicinering. Den 3. oktober 2016 skrev klager til indehaveren, at hun var nødt til at hente sin datter igen, da datteren var faldet om. Den 10. oktober 2016 om eftermiddagen skrev hun til indehaveren, at hun endnu engang var kørt af sted efter sin datter, og at de havde fået en afbudstid til EEG kl. 17.30. De ventede en tilbagemelding fra hospitalet på, om der var tale om epilepsi, før de vidste, om datterens behandling skulle ændres. Det fremgår af journal dateret 24. oktober 2016 fra pædiatrisk ambulatorium: ”Siden sidst: Har fortsat besvimelser som minder om de forrige. Dette er ikke blevet bedre. Går aktuelt i 10. klasse og klarer det fint her. Mater informerer om at man tidligere har haft snak om hvorvidt anfaldene kunne være "psykisk" betinget. [Datter] er angiveligvis også af den opfattelse at hun får anfaldene når hun oplever en given belastning. Mater informeres om at i EEG-undersøgelsen tyder på at der er tale om et ikke epileptisk anfald, et såkaldt funktionelt anfald. ” Ifølge journal fra børne- og ungdomspsykiatrisk klinik dateret 26. oktober 2016 oplevede klager en forværring af datterens tilstand. Datteren havde været indlagt gentagne gange i pædiatrien pga. anfald. Den 8. november 2016 skrev klager til indehaveren, at hendes datter var startet i skole efter 14 dages fravær pga. halsbetændelse, og at datteren var besvimet igen. Klager ville hente datteren og komme tilbage til arbejdet bagefter. Hun oplyste, at EEG intet havde vist, og at konklusionen var, at datteren fik ”non-epileptiske anfald” pga. psyken. De havde fået en ny tid i psykiatrien den 8. december 2016. Det fremgår af journal fra børne- og ungdomspsykiatrisk klinik af 16. november 2016 bl.a.: ”Aktuelt psykisk og socialt. Patienten fortæller at hende selv og familien, er belastet af hendes non epileptiske anfald, hvilket forekom sidst i mandag og nu kommer ca. x tre ugentligt. Patienten oplyser, at hun hendes øjne lukker i og at musklerne ikke fungere, "som om kroppen er lam", herefter husker hun intet, anfaldene kan være fra 5 min. til en ½ time, hun vågner derefter op og kan heller ikke huske, hvad der skete op til anfaldet, enkelte gange har hun også oplevet, ikke at kunne genkende folk (mor og en lærer). Hun fortæller, hun har ondt i hele kroppen efterfølgende og at hun er meget træt, hvis hun kan komme til det, sover hun gerne flere timer efter et anfald. Hun oplyser, at anfaldne nu både kommer når hun er alene og sammen med andre, både i skole, hjemme og i fritiden ude. Hun kan fornu ikke angive nogen emotionel optakt til anfaldene. Patienten er blevet fortalt at hun under anfaldne sitre i kroppen, samt at hendes vejrtrækning skifter mellem at hyperventilere og stoppe helt op, ved slutningen af anfaldet normaliseres vejrtrækningen”. Det fremgår videre: ”Patienten fortæller at ser vi bort fra anfaldne, så går det hende faktisk meget bedre, hun oplever at være mere udadvendt og social, hun prøver sig selv af - rækker hånden op i undervisningen osv. Hun har været alene nede i byen og købe julegaver. Hun mener at hendes humør er mere stabilt, hun har ingen selvmordstanker eller psykotiske oplevelser. Patienten fortæller dog at hun imens hun havde halsbetændelse, fik hun ved en fejl kun 50 mg. sertralin i en uge, og oplevede så at blive trist og få selvmordstan- ker. Patienten fortæller at hun indimellem mister tid, nogen gangen er klokken mere end hun troede, og så har hun det som om at tiden er forsvundet. Patienten fortæller om tidliger oplevelse, hvor hun har haft tanker om at have modstriende tanker, tanker om at gøre sig selv og andre ondt, tanker som var hendes egne men alligevel ikke, "som at hun skulle hive i rettet mens hun var ude og køre". Patienten fortæller at hun nogen gange er bange for at hun er ved at blive skizofren. Patienten fortæller om tidliger synshallucinationer, hvor hun meget tydeligt syntes at se en mand, der i virkeligheden ikke var der, hun oplevede også at hun fysisk blev flyttet på, hun mærkede hænder på sine ankler og håndled, de styrede hende, og fik hende til at gøre skade på sig selv. Patienten fortæller at hun ikke har haft sådanne oplevelser det sidste ½ år. Medicin. Der overvejes at trappe patienten med i antidepressive medicin, da medicinen kan give svimmelhed, som muligvis kan være med til at påvirke de non epileptiske anfald. Patienten ønsker ikke dette, da hun oplever en rigtig god effekt på hendes overskud og humør. ” Den 18. november 2016 skrev klager til indehaveren, at hun kørte afsted for at hente sin datter og ville være tilbage hurtigst muligt. Den 21. november 2016 skrev klager, at hun ikke kom på arbejde, da hendes datter nu næsten fik daglige anfald også i hjemmet, og at klager var utryg ved situationen. Klager var ked af, at hun jævnligt måtte tage af sted efter sin datter. Indehaveren svarede hertil, at de blev nødt til at have en snak om det videre forløb, og at hverken klager eller indehave- ren kunne gennemføre en retfærdig hverdag på denne måde. Den 22. november 2016 skrev klager, at hendes datter var besvimet igen, og at hun arbejdede på at finde en løsning ift. job. Indehaveren svarede: ”Uha ikke igen……. . du kan jo ikke sende hende i skole når det sker næsten hver dag - det går ikke det her [klager]…. ." Det fremgår af skoleudtalelse af 22. november 2016 fra datterens kontaktlærer: ”[Datter] har siden august i år været elev her på [by] 10. klassecenter. [Datter] er en utrolig vellidt pige blandt elever og lærere. Hendes skolegang er begyndt yderst positiv og hun har udviklet sig både personligt, socialt og fagligt. Denne opfattelse deles af [datter] selv og hendes mor. [Datter] har diagnosen social angst hvilket, desværre, kommer til udtryk ved at [datter] af og til har været besvimet/fået anfald på skolen. Disse anfald er på det seneste blevet hyppigere og hyppigere og senest har hun haft anfald og været besvimet flere dage i træk. Vi har fra skolens side gradvist nedsat timetallet for [datter] og i den seneste uge har [datter] været nede på det absolut mindste antal timer vi har mulighed for at give hende, i håb om at det kunne give lidt mere overskud og nedsætte antallet af disse anfald. Det har desværre ikke givet bedring. Vi har ikke fundet noget system i hvad der fremprovokerer disse anfald på skolen og [datter] selv, giver også udtryk for, at der umiddelbart ikke er noget mønster. Jeg er bekymret for [datter], da disse anfald bremser hende i hendes skolegang og hendes ellers positive udvikling. Min og skolens anbefaling er, at [datter] hurtigst muligt får øget hjælp og mulighed for at få behandlet sin diagnose således at hun igen kan følge en "normal skolegang" og kan få fokus tilbage på at få en uddannelse samt føre et "normalt ungdomsliv". ” Efter samtale den 8. december 2016 med en læge på børne- og ungdomspsykiatrisk klinik blev det vurderet, at klagers datter på dette tidspunkt havde betydelige psykologiske vanskeligheder. Den 29. november 2016 skrev indehaveren til klager: ”Hej [klager] Jeg har igen i dag været lidt i dialog med [ejendomsmægler] kæden omkring udviklingen i [A By] afdeling - her ser vi desværre ikke den udvikling som vi har set i [B By], med lidt faldende markedsandel og lidt faldende kundetilfredshed samt faldende varelager (kun ca. 50% set i forhold til årets start) Med en emnebeholdning på godt 10 sager, er det også svært at beskæftige en medarbejder hele ugen. Planer er nu at vi holder lidt mere officielt lukket fremover, dvs. at vi laver en direkte lukkedag(nok torsdag som det ser ud lige nu) + justerer en smule på nuværende åbningstider de sidste 4 dage. Jeg håber der kommer lidt mere gang i [A By] afdeling fremover, men som det ser ud lige nu har vi overkapacitet til de få emner vi har på lager. Jeg skal ligeledes varsle at det kan betyde at jeg heller ikke kan tilbyde dig helt samme antal timer som du har i dag, medmindre der kom et direkte ekstra behov for timer i [B By]. Jeg tænker vi lige kan tage en snak om dette…. Venlig hilsen [Indehaver]” Den 7. december 2016 skrev klager til indehaveren, at hun var nødt til at hente sin datter og ville være tilbage hurtigst muligt, hvortil indehaveren svarede: ”Nu igen…………”. Ved brev af 22. december 2016 blev klager afskediget med virkning fra 31. marts 2017. Det fremgår af brevet bl.a.: ”Opsigelsen er begrundet i at du dels - af forskellige årsager - har haft meget fravær under din ansættelse, dels at resultaterne, udviklingen og kundetilfredshed mv. i afdelingen i [A By] ikke har været tilfredsstillende. Vi har jo tidligere drøftet disse forhold, men udviklingen har ikke været som vi havde ønsket i den afdeling. Sidst men ikke mindst har jeg behov for en meget mødestabil medarbejder i [A By], da afdelingen jo alene bliver passet af den enkelte medarbejder. ” Klager blev fritstillet i opsigelsesperioden. Det fremgår af journal fra børne- og ungdomspsykiatrisk klinik af 13. januar 2017 bl.a.: ”Aktuelt psykisk og socialt. Patienten udtrykker at hun fortsat har det rigtig dårligt, hun er ude af stand til at være i skolen på fuld tid, præsterer dog at være der halve dage. Mater fortæller at de har været til møde på epilepsihospitalet i [by], hvor patienten muligvis vil blive tilbudt 14-dages indlæggelse. Mater fortæller at overlæge [] ikke overtager det medicinsk forløb under indlæggelsen. Mater giver udtryk for at de havde forventet en større indsats i forhold til patientens vanskeligheder. Mater ønsker kopi af med journalen, der henvises til at denne er tilgængelig på Sundhed.dk, men at de selvfølgelig gerne vil udlevere en kopi. Patienten samtykker stiltiende til dette. ” Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev modtaget den 6. marts 2017. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at afskedigelsen var begrundet i, at hun måtte tage fra arbejdet for at hente sin datter. Klager ønsker, at Ligebehandlingsnævnet fastsætter en godtgørelse. Klagers datter lider blandt andet af angst. Hendes datter har siden slutningen af august/starten af september 2016 lidt af non-epileptiske anfald. Klager har fået tilkendt tabt arbejdsfortjeneste fra sin bopælskommune pr. 1. februar 2017, idet hendes datter betegnes som handicappet. Klager er som ene-forældremyndighedsindehaver den primære ansvarsperson for sin datter, og hun har måttet køre fra arbejdet for at hente datteren. Klager gjorde allerede i juni 2016 indehaveren opmærksom på, at hendes datter led af angst, og at hun havde brug for sin ugentlige fridag for at følge datteren og støtte hende i forbindelse med behandling. Indehaveren ville på det tidspunkt gerne have klager på fuld tid, da ferietiden nærmede sig. Ved ansættelsen blev klager tilbudt en arbejdsuge på 30 timer. Klagers timeopgørelse, som hun har lavet for sin egen skyld, viser, at klager tog flere lørdagsvagter over sommeren. Klager tilbød selv at trække de timer fra, som hun brugte på datteren. Selvom afskedigelsen var begrundet i manglende afsætning i A By og klagers sygefravær, ligger opsigelsen i tæt tidsmæssig sammenhæng med, at klager måtte sygemelde sig i midten af december 2016 på grund af det pres, hun var udsat for på grund af datterens stort set daglige anfald. Klager var under ansættelsen ramt af influenza, og hun havde migræne en dag. Alt andet fravær var på grund af datterens anfald. Klager kan ikke genkende indklagedes udsagn om klageres evner. Klager har ikke tidligere modtaget advarsler på grund af sit fravær. Klager og indehaveren havde alene én samtale (tremånederssamtale). Her blev der intet nævnt om fravær. Der var ikke en opfølgning på mail af 21. november 2016, hvor indklagede skrev, at de måtte have en snak om det videre forløb. Indehaverens mail af 29. august 2016, hvor han skriver, ”Hvis jeg ikke mente du gør en positiv forskel eller dit bedste, så gav samarbejdet jo ingen mening – så bare rolig……. . ”, indikerer, at han var fuldt ud tilfreds med klagers arbejdsindsats. Indklagede gør gældende, at klager ikke blev afskediget på grund af sin datters sygdom. Afskedigelsen var begrundet i nødvendigheden af at holde forretningen åben. Indklagede kan ikke genkende det forløb, der er beskrevet af klager. Forretningen i A By er en lille forretning, der betjenes af en person. Det var derfor meningen, at klager skulle håndtere alle de administrative opgaver og lidt lettere mægleropgaver med en enkelt fremvisning, overdragelse mm. Indehaveren vidste, at klager for cirka 25 år siden havde været i branchen, hvorfor han satsede på, at hun kunne levere i afdelingen i A By. Ved ansættelsessamtalen talte klager og indehaveren om, at klager gerne ville have en ugentlig fridag. Ved ansættelsen af klager havde indehaveren en god forventning om en positiv udvikling i A By. Indehaveren forventede også at have en medarbejder, der var den faste base, da medarbejderen er alene i butikken i 90 procent af tiden. Når der er tale om en lille virksomhed, er det nødvendigt, at virksomheden har gode faste medarbejdere med et stort hjerte og stabilitet i fremmødet. Afdelingen i A By oplevede en travl periode hen over sommeren 2016, og klager blev spurgt, om hun var interesseret i ekstra timer i tre måneder. Udviklingen i forretningen i B By gik fint i 2016, mens det gik den modsatte vej for forretningen i A By. I mange dage i de sidste fire måneder af 2016 kunne indehaveren ikke bemande afdelingen. Fra eftersommeren 2016 havde afdelingen faldende omsætning, manglende bemanding og faldende beholdninger. Indehaveren havde derfor brug for en maksimal indsats fra klagers side. Klager havde gennem hele perioden svært ved sine arbejdsopgaver, hvilket betød, at indklagede også brugte en masse ressourcer på at rette fejl, herunder små regnefejl, manglende registreringer, opfølgninger og manglende overblik over behandling af en sag. Indklagede ved ikke, om dette skyldtes det pres, som klager var under pga. sin datter, men resultaterne var langt dårligere, end indklagede havde drømt om. Indklagede forsøgte at give klager en chance. Der er ingen tvivl om, at klager var presset i forhold til datterens udfordringer, men indklagede var også nødt til at sikre driften i forretningen. Indklagede måtte tilkøbe ekstra timer fra en anden medarbejder for at holde forretningen delvist åben i perioder med meget fravær i det meste af november 2016 og i forbindelse med klagers langtidssygemelding fra starten af december 2016. Der forelå en klar aftale med klager om, at hendes mange fraværstimer skulle modregnes i afspadsering. Indehaveren kan ikke genkende det skema, som klager har udarbejdet i forhold til overtid/undertid. I skema- et mangler blandt andet også de hele dage, hvor klager var hjemme med datteren. Indehaveren er meget fleksibel i forhold til arbejdstid, uanset om det drejer sig om at møde sent eller løbende rygepauser. Medarbejderne får fuld løn, også i frokostpauser. Minimum to gange, men også løbende, havde indehaveren en snak med klager om de udfordringer, der var i forhold til hendes arbejde, fokus og fravær. Der var ikke tale om skemalagte opfølgningsmøder, men han havde fat i klager flere gange for at få hende til at ”steppe op” med sit arbejde. Klager var også løbende i dialog med andre medarbejdere, sagsbehandlere og bogholder om at tilrette sager for at komme videre. Det forlanges af ejendomsmæglerkæden, at forretningen bemandes i det videst mulige omfang. Man kunne af de løbende statistikker se den kritiske situation i afdelingen med manglende beholdninger og kundetilfredshed, der aldrig havde været lavere. Indklagede havde intet andet valg end at afskedige klager, da sygemeldingen blev forlænget flere gange, og driften af afdelingen i A By blev tiltagende vanskelig. Afskedigelsen af klager var eneste mulighed for at redde forretningen i A By og for at prøve at genoprette en tilfredsstillende bemanding og kundetilfredshed. Dette arbejder indklagede fortsat på. Hvis indklagede havde været bekendt med det ekstreme fravær, som klager ville få, var hun ikke blevet ansat. Der var dels tale om mange hele og delvise dage pga. datteren og dels egne sygedage. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven). Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, et kriterium eller en praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige. Forbuddet mod forskelsbehandling er ikke begrænset til personer, der selv har et handicap. Det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C- 303/2006 (Coleman), at forbuddet mod direkte forskelsbehandling, ikke er begrænset til personer, som selv har et handicap. Når en arbejdsgiver behandler en ansat, der ikke selv har et handicap, ringere end en anden ansat bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, og det er bevist, at den ringere behandling, som den ansatte har været udsat for, skyldes et handicap hos den pågældendes barn, som vedkommende yder hovedparten af den pleje, som barnet har brug for, er en sådan behandling i strid med forbuddet mod forskelsbehandling. Det følger af EU-domstolens afgørelse i sagerne C-335/2011 (Ring) og C- 337/2011 (Skouboe Werge) af 11. april 2013, at begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende direktiv skal fortolkes således, at det også omfatter en tilstand, der er forårsaget af en lægeligt diagnosticeret helbredelig eller uhelbredelig sygdom, når denne sygdom medfører en begrænsning som følge af blandt andet fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere, og denne begrænsning er af lang varighed. Karakteren af de foranstaltninger, som arbejdsgiveren skal træffe, er ikke afgørende for, om en persons helbredstilstand skal anses for omfattet af dette begreb. Det er klager, der har bevisbyrden for, at hendes datter på tidspunktet for afskedigelsen led af en sygdom, der havde medført et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klagers datter havde på afskedigelsestidspunktet gennem en længere periode – fra sommeren 2015 – haft psykiske gener, som hun fra sommeren 2016 blev behandlet for. Ifølge de lægelige oplysninger oplevede datteren en bedring som følge af behandlingen. Datteren blev mere udadvendt og social og kunne fungere i skolen. Omkring september 2016 begyndte datteren at få anfald, hvorefter hendes timeantal i skolen blev nedsat til det mindst mulige, som skolen kunne tilbyde. Der forelå ikke på afskedigelsestidspunktet en prognose for datterens sygdom. På denne baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at hendes datter på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger i sin funktionsevne, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Det er indgået i nævnets vurdering, at det efter de foreliggende lægelige oplysninger ikke kan lægges til grund, at de psykiske gener, som datteren havde i perioden fra sommeren 2015 indtil sommeren 2016, medførte funktionsbegrænsninger i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager får derfor ikke medhold i klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Forskelsbehandlingsloven - § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde - § 2 om forbud mod forskelsbehandling - § 7a om delt bevisbyrde <2017-6810-14130>

Versioner

1. 2017-12-01