Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10318@2017-12-22/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - lejeaftale - parts- og vidneforklaringer

J. nr. 2017-6811-35710 En ejendomsadministration afslog telefonisk at tilbyde en mand af grønlandsk oprindelse en lejebolig. Da manden mente, at det var forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, klagede han til Ligebehandlingsnævnet. Parterne var i sagen uenige om, hvad der var blevet sagt under telefonsamtalen, herunder hvad afslaget telefonisk var blevet begrundet i. Sagen blev derfor afvist på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke blev tilbudt en lejelejlighed. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. Sagsfremstilling Klager er af etnisk grønlandsk oprindelse. Han sendte den 19. juni 2017 en ansøgning til det indklagede ejendomsadministrationsfirma, idet han ønskede at leje en lejlighed. Den 20. juni 2017 sendte indehaveren fra ejendomsadministrationsfirmaet en mail til klager, hvori han opfordrede klager til at kontakte ham for en aftale om besigtigelse. Klager og indklagede talte efterfølgende sammen pr. telefon. Den 29. juni 2017 indbragte klager en klage til Ligebehandlingsnævnet over, at han havde fået afslag på at leje en lejelejlighed af indklagede. I klagen henviste han til to avisartikler, hvori klagers navn fremgår. I en artikel fra juni 2017 fremgår bl.a.: ”Hos Ejendomsadministrationen [indklagede] får udlændinge eller grønlændere ikke lov at leje sig ind, fordi de »ikke forstår reglerne«, lyder det fra firmaets medindehaver, [navn]. I en anden artikel fra juni 2017 fremgår bl.a.: ”En boligsøgende far blev afvist af en ejendomsadministrator i [by], fordi han er grønlænder. Midt i boligsøgningen stødte [klager] på en – for ham – usædvanlig forhindring. Da en potentiel udlejer fandt ud af, at [klager] er grønlænder, blev han afvist prompte. Få uger før udflytningsdatoen i [klagers] nuværende bolig fik han en mail fra et ejendomsfirma, der bad ham om at ringe for at aftale et mødetidspunkt angående en lejlighed i [by]. Straks gav [klager] firmaet et kald, men det blev en kort samtale: »Vi talte sammen i to minutter, da han så pludselig afbryder mig og siger: ”Jeg kan høre, at du er udlænding. ” Jeg svarede, at jeg var fra Grønland. Så gik der tre-fire sekunder, hvorefter han siger: ”Jeg kan desværre ikke udleje boligen til dig, fordi vi ikke udlejer til udlændinge. ” (…) Ejendomsadministrationsfirmaet bekræfter over for [avis], at det ikke udlejer til udlændinge – eller grønlændere, som er danske statsborgere: »Det gør vi slet ikke, fordi de forstår ikke vores system,« siger [indehaver hos ejendomsadministrationen]. ” Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse. Indklagede spurgte under telefonsamtalen klager om, hvorvidt han var udlænding. Klager svarede ham, at han var af etnisk grønlandsk oprindelse og alenefar til en pige på ni år. Klager er dansk statsborger og skal ikke stemples som udlænding. Samtalen mellem indklagede og klager var meget kort, idet indehaveren afbrød samtalen kort efter, at klager havde oplyst, at han var af etnisk grønlandsk oprindelse. Indehaveren oplyste ham om, at indklagede ikke lejede lejligheder ud til udlændinge. Indklagede spurgte ikke klager om, hvorvidt han kendte til de danske regler for udlejning. Klager er 42 år, og han har lejet lejligheder, siden han var 18 år. Han kender derfor lejereglerne. Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling. Indklagede er en ejendomsadministration, der udelukkende er administrator af privatejede lejligheder. Indklagede har på intet tidspunkt givet udtryk for, at klager ikke kunne leje en lejlighed, når han var grønlænder. Indklagede har ikke anvendt ordene ”grønlænder” eller ”Grønland”. Da indklagede under telefonsamtalen med klager hørte klagers manglende danskkundskaber, antog indklagede, at han var udlænding. Indklagede spurgte derfor klager, om han havde kendskab til de danske regler for udlejning. Indklagede stillede ham spørgsmål herom tre gange. Da han ikke svarede indklagede, så indklagede sig nødsaget til at afvise at indgå en aftale med ham. Indklagede kan ikke indgå en aftale med en person, som ikke kan forholde sig til det at bo tæt på andre personer, og som ikke har kendskab til de økonomiske og retlige konsekvenser af en lejeaftale. Indklagede har fra slutningen af maj 2017 været i dialog med et andet grønlandsk par om leje af en tilsvarende lejlighed i samme område. Indklagede sendte dette par en lejekontrakt på en lejlighed, men parret valgte at takke nej til lejligheden. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet træffer afgørelser om forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af etnisk oprindelse efter lov om etnisk ligebehandling. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Klager søgte en lejlighed hos indklagede den 19. juni 2017. Indklagede opfordrede den 20. juni 2017 i en mail klager til at kontakte dem med henblik på besigtigelse. Under den efterfølgende telefonsamtale mellem klager og indklagede, blev indklagede oplyst om, at klager er af etnisk grønlandsk oprindelse. Parterne er uenige om, hvad der herefter blev oplyst under samtalen. Indklagede oplyser, at klager under samtalen tre gange blev spurgt om, hvorvidt han kendte til lejereglerne. Da klager ikke svarede på dette, ønskede indklagede ikke at tilbyde ham at leje en lejlighed. Klager har derimod oplyst, at indklagede ikke spurgte ham om hans kendskab til lejereglerne, og at årsagen til, at han ikke fik tilbudt at leje en lejlighed var begrundet i, at han oplyste, at han var af etnisk grønlandsk oprindelse. Uanset indholdet af de to avisartikler fra juni 2017 finder nævnet, at denne uenighed om sagens faktum er af afgørende betydning for sagens afgørelse, og uenigheden bør afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke ske for Ligebehandlingsnævnet. Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen. Retsregler Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser: Lov om Ligebehandlingsnævnet - § 1, stk. 1, og stk. 4, om nævnets kompetence - § 8, nævnets afvisning af klagen - § 9, stk. 1, om klagebehandling - § 12, stk. 1, om klagebehandling Lov om etnisk ligebehandling - § 2, om lovens anvendelsesområde - § 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling - § 7, om bevisbyrde <2017-6811-35710>

Versioner

1. 2017-12-22