Erstatningsansvarslovens § 26 - forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j.nr. 16-520-09040
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/10564@2017-07-05/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 26 - forbrydelser mod kønssædeligheden mv., nævnets j.nr. 16-520-09040
Ansøger var på vej hjem fra en bytur omkring kl. 04.00 om natten, hvor hun blev anråbt af 3 mænd, der råbte skældsord og trusler mod hende fra den modsatte side af vejen. Ansøger forsatte mod sit hjem igennem en park, hvor hun blev indhentet og overfaldet af de 3 mænd. Ansøger blev skubbet ind i buskadset, hvor en af mændene holdt ansøgeren, en anden lyste og den tredje åbnede hendes bukser, trak dem ned og befølte hende mellem benene. Ansøger fik vristet sig fri og flygtede fra stedet i løb. Ifølge ansøgeren havde gerningsmændene under hele forløbet udtalt flere trusler og skældsord mod hende, og at hun blev skåret i kinden med en skarp genstand. Politiet efterforskede sagen som forsøg på voldtægt men opgav efterforskningen, da gerningsmændene ikke kunne identificeres. Nævnet tilkendte ansøger godtgørelse for tort på 35.000 kr. og lagde navnlig vægt på, at der ved hændelsen var flere gerningsmænd, samt at der var tale om en voldsom hændelse, som efterlod mærker på ansøger.