Gelex

Fastholdelse af afgørelse om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre afmærkning af revisionsgrave i værkstedet

GældendeVersion 2017-01-06
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9009@2017-01-06/da

Indhold
  1. Indledning

Fastholdelse af afgørelse om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre afmærkning af revisionsgrave i værkstedet

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og traf i den forbindelse afgørelse om, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre afmærkning af revisionsgrave i værkstedet. Et enigt nævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der i værkstedet var tre revisionsgrave, som stod åbne, og hvor afmærkningen af revisionsgravene var slidt helt eller delvis væk. Revisionsgravene var ca. 110 og 120 cm brede og mellem ca. 120 og 150 cm dybe. Kun en af revisionsgravene blev anvendt i forbindelse med igangværende arbejde på en bus. Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte færdedes tæt på revisionsgravene i forbindelse med deres arbejde, og at en ansat trådte hen over et af hjørnerne af en af revisionsgravene.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. november 2016 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 21. januar 2016 om, at [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre permanent og holdbar afmærkning af revisionsgrave i værksted. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 21. januar 2016 således, at [navn udeladt] har overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at sikre afmærkning af revisionsgrave i værkstedet, [adresse udeladt]. B E G R U N D E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdsstedet ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da der var fare for, at personer, som færdes omkring revisionsgraven var i risiko for at falde ned i graven, da der ikke ved en tilstrækkelig tydelig kantmarkering var gjort tilstrækkeligt for at gøre opmærksom på faren. Nævnet lægger herved vægt på, at Arbejdstilsynet konstaterede, at der i værkstedet var tre revisionsgrave, som stod åbne, og hvor afmærkningen af revisionsgravene var slidt helt eller delvis væk. Revisionsgravene var ca. 110 og 120 cm brede og mellem ca. 120 og 150 cm dybe. Kun en af revisionsgravene blev anvendt i forbindelse med igangværende arbejde på en bus. Nævnet lægger endvidere vægt på, at de ansatte færdedes tæt på revisionsgravene i forbindelse med deres arbejde, og at en ansat trådte hen over et af hjørnerne af en af revisionsgravene. Nævnet finder, at Arbejdstilsynets 3 foto fra tilsynsbesøget understøtter Arbejdstilsynets konstatering af, at afmærkningen var helt eller delvis væk. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger endvidere af reglerne om faste arbejdssteders indretning, at områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, skal sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning. Det fremgår endvidere af pkt. 6.6. i BAR-vejledning ”Revisionsgrave”, at kanter på revisionsgrave skal være markeret med sort/gul skråstribning. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at revisionsgravene havde en permanent og holdbar gul afmærkning. Afmærkningen var dækket af snavs visse steder, men påbuddet handler ikke om rengøring, men udelukkende om, at afmærkningen skal være permanent og holdbar. Efterfølgende har [navn udeladt] anført, at der ikke er krav om en fuldt optrukken afmærkning. En stiplet afmærkning vil også opfylde formålet, ligesom der ikke er krav om, at afmærkningen skal være nymalet. Arbejdsmiljøklagenævnet er enig i, at afmærkningen efter reglerne skal være stribet. Nævnet skal desuden bemærke, at det fremgår af sagens oplysninger, at Arbejdstilsynet konstaterede, at afmærkningerne var slidt helt eller delvist væk. Der henvises i øvrigt til Arbejdstilsynets besvarelse heraf side 4, 2. sidste afsnit i udtalelse af 20. juni 2016. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om arbejdsstedets indretning ● § 42, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 10, stk. 4, i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning Om afmærkning af steder, der frembyder en fare ● § 3 og § 4, stk. 2, nr. 8, jf. bilag 10, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 14. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden for signalgivning Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, st. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt brev af 20. oktober 2016 fra [navn udeladt]. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 13. februar 2001 om faste arbejdssteders indretning Kapitel 3 Almindelige bestemmelser § 10. … Stk. 4. Områder, hvor der kan være risiko for nedstyrtning eller nedstyrtende genstande, skal sikres ved indhegning, overdækning eller anden passende foranstaltning. § 11. Der skal i nødvendigt omfang findes en holdbar skiltning anbragt på hensigtsmæssige steder, der giver oplysning eller advarsel om forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning Anvendelse, udformning og vedligeholdelse m.m. af sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning § 3. Hvor der under arbejdet kan opstå fare, som ikke kan imødegås tilstrækkeligt effektivt ved tekniske foranstaltninger eller andre foranstaltninger, skal signalgivning anvendes i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal inddrage enhver risikovurdering, der er i hans arbejdspladsvurdering udarbejdet i overensstemmelse med §§ 6 a og b i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse. Stk. 3. Signalgivning skal endvidere anvendes, hvis dette følger af arbejdsmiljølovgivningens regler i øvrigt, samt hvis arbejdets karakter gør det nødvendigt. § 4. Ved anvendelse af signalgivning skal de generelle forskrifter følges for signalgivning, som er anført i bilag 2. Stk. 2. Desuden skal de særlige forskrifter følges for udformning, anvendelse og vedligeholdelse m.m. for: 1. Sikkerhedsskilte, som anført i bilag 3. 2. Lydsignaler, som anført i bilag 4. 3. Lyssignaler, som anført i bilag 5. 4. Mundtlige anvisninger, som anført i bilag 6. 5. Tegngivning, som anført i bilag 7. 6. Afmærkning af visse beholdere og rørsystemer, som anført i bilag 8. 7. Afmærkning af ildslukningsmateriel, som anført i bilag 9. 8. Afmærkning af forhindringer og steder, der frembyder fare, samt færdselsveje, som anført i bilag 10. Bilag 10 - Forskrifter for afmærkning af forhindringer og steder der frembyder en fare, samt af færdselsveje Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 1. Afmærkning af forhindringer og steder, der frembyder en fare 1.1. De steder på en virksomheds bebyggede område, som arbejdstagerne færdes på i forbindelse med deres arbejde, og hvor der er risiko for at støde mod forhindringer eller risiko for nedfaldende genstande, eller at personer kan falde ned, skal afmærkes ved hjælp af gul- og sortstribede eller rød og hvidstribede bånd. … 1.4. Eksempel

Versioner

  1. 2017-01-06