Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9012@2017-01-06/da

Indhold

1. Indledning

Fastholdelse af påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer børnesagkyndiges sundhed

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg hos virksomheden og afgav i den forbindelse påbud om at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer børnesagkyndiges sundhed. Et flertal af nævnets stemmeberettigede medlemmer fastholdt afgørelsen og lagde vægt på, at børnesagkyndige oplevede, at der er tale om krævende sager, der indebærer et stort ansvar, da deres vurdering tillægges stor betydning, når der træffes afgørelse i sagerne. Nævnet lagde desuden vægt på, at de børnesagkyndige oplevede, at de på grund af tidspres ikke når at stresse af og bearbejde møder. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke er fastlagt struktureret faglig sparring, idet det ikke var sat i system, hvordan samtaler /sparring skal foregå. Nævnet lagde videre vægt på, at medarbejderne oplevede, at de ikke kan få hjælp af ledelsen til prioritering af opgaver. Alle opgaver er vigtige og skal nås, hvilket ikke er muligt i en presset arbejdsdag. Nævnet lagde endelig vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelsen anerkender, at der efter tilsynsbesøget er gennemført en række tiltag for at løse problemerne, men at Arbejdstilsynet vurderede, at de tiltag, der var gennemført på tidspunktet for afgørelsen, var utilstrækkelige i forhold til at bearbejde de følelsesmæssige krav i arbejdet for medarbejderne.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. november 2016 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2016, hvorefter [navn udeladt] påbydes at sikre høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer børnesagkyndiges sundhed. [Navn udeladt] skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med borgere i [navn udeladt], ikke forringer de ansattes sundhed på kort eller lang sigt. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 8. juni 2016, hvorefter [navn udeladt] påbydes at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer børnesagkyndiges sundhed. [Navn udeladt] skal sikre, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Virksomheden skal derfor sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet med borgere i [navn udeladt], ikke forringer de ansattes sundhed på kort eller lang sigt. Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 9. juni 2017. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 16. juni 2017. B E G R U N D E L S E Vedrørende høje følelsesmæssige krav Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer finder, at de børnesagkyndige udsættes for høje følelsesmæssige krav sammenholdt med tidspres i forbindelse med arbejdet med borgere for [navn udeladt]s familieretlige afdeling. Flertallet har herved lagt til grund, at de børnesagkyndige arbejder med højkonfliktsager, hvor forældrene efter en skilsmisse er uenige om forhold vedrørende deres børn. Arbejdet indebærer møder og samtaler med borgere i massive kriser og konflikter i et sådant omfang, at [navn udeladt] må inddrages. De børnesagkyndige skal rumme og håndtere forældrenes følelser og være meget bevidste om egen kommunikation, da de ellers bliver kritiseret for at holde med den ene part. Flertallet lægger endvidere vægt på, at børnesagkyndige oplevede, at der er tale om krævende sager, der indebærer et stort ansvar, da deres vurdering tillægges stor betydning, når der træffes afgørelse i sagerne. Flertallet lægger endelig vægt på, at de børnesagkyndige oplevede, at de på grund af tidspres ikke når at stresse af og bearbejde møder. De børnesagkyndige oplever, at forekomsten af høje følelsesmæssige krav desuden er skærpet inden for de seneste år som følge af flere nye opgaver. Vedrørende forebyggelse af høje følelsesmæssige krav Når der er tale om sådanne høje følelsesmæssige krav sammenholdt med tidspres i arbejdet skal forebyggelsen heraf være tilsvarende høj for at undgå at udsætte medarbejderne for en sundhedsmæssig risiko. Et flertal af Arbejdsmiljøklagenævnets medlemmer vurderer, at [navn udeladt] ikke i tilstrækkelig grad har forebygget den sundhedsmæssige risiko i arbejdet. Flertallet har herved lagt vægt på, at der ikke er fastlagt struktureret faglig sparring, idet det ikke var sat i system, hvordan samtaler /sparring skal foregå. De ansatte oplyste, de får ledelsesmæssig støtte, og ledelsen giver faglig sparring, men i praksis er det ikke altid muligt. Personalemøderne bliver brugt til at tale om produktion, og man mangler mulighed for at drøfte det faglige indhold i arbejdet. Flertallet lægger endvidere vægt på, at de ansatte ikke i tilstrækkeligt omfang har mulighed for supervision, idet de 8 børnesagkyndige kun får supervision 6 gange om året af 2 timers varighed, hvorfor det ikke er muligt for alle at få supervision hver gang. Der kan endvidere ofte gå lang tid inden næste supervision efter komplicerede og tunge møder. Flertallet lægger endvidere vægt på, at medarbejderne oplevede, at der var et markant tidspres, hvorfor de ikke når at forberede sig tilstrækkeligt til alle møder. De skal endvidere med kort varsel overtage kollegers møder ved sygdom (ca. hver 14. dag), da man ikke vil aflyse møder. Endelig forventes det, at medarbejderne har 5 samtaler pr. uge med telefonisk rådgivning, men grundet tidspres, når de ikke denne opgave. Herudover lægger flertallet vægt på, at medarbejderne oplevede, at de ikke kan få hjælp af ledelsen til prioritering af opgaver. Alle opgaver er vigtige og skal nås, hvilket ikke er muligt i en presset arbejdsdag. Flertallet lægger endvidere vægt på, at medarbejderne oplevede, at de ikke var tilstrækkeligt forberedt til nye arbejdsopgaver. Den manglende oplæring frustrerede medarbejderne, da de blev usikre på, om en opgave bliver løst tilstrækkeligt. Flertallet har noteret, at der er udarbejdet fælles retningslinjer for overvåget samvær, samt at medarbejderne, som ved opgavens hjemtagelse ikke havde erfaring hermed, blev tilbudt at følge en erfaren kollega, samt at der ville blive afholdt workshops i maj og juni. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette er tilstrækkeligt til at forebygge de høje følelsesmæssige krav. Flertallet er opmærksomt på, at [navn udeladt] har anført: - at medarbejderne selv skal fordele deres møder over alle ugens dage, så planlægningen ikke bliver for presset. - der er en ordning med [navn udeladt], hvor medarbejderne kan få hjælp, hvis de er belastet af arbejdet. - ledelsen var bekendt med et par medarbejdere, der oplevede stresssymptomer, hvilket der var taget hensyn til i planlægningen af arbejdet. Ledelsen var ikke bekendt med, at medarbejderne generelt oplevede stresssymptomer, - at der kun blev ansat børnesagkyndige med erfaring og kompetence inden for området, hvor ledelsen vurderede, at de var klædt på til opgaven. Endelig lægger flertallet vægt på, at Arbejdstilsynet i udtalelsen af 8. juli 2016 anerkender, at der efter tilsynsbesøget er gennemført en række tiltag for at løse problemerne, men at Arbejdstilsynet vurderede, at de tiltag, der var gennemført på tidspunktet for afgørelsen, var utilstrækkelige i forhold til at bearbejde de følelsesmæssige krav i arbejdet for medarbejderne. Arbejdstilsynet traf afgørelse ud fra en vurdering af, hvordan forholdene var på tilsynstidspunktet. Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det følger endvidere af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet i alle led skal planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt arbejdsmetoder, der kan forringe sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sundhed. Arbejdet skal i alle led udføres sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et flertal på 6 ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer. BEMÆRKNINGER TIL KLAGEN I klagen er det anført, at [navn udeladt] betragter det som et grundvilkår, at arbejdet som børnesagkyndig stiller høje følelsesmæssige krav. Selvom alle sager vedrører forholdet mellem børn og forældre, og sagen har stor betydning for de involverede parter, er alle sager dog ikke højkonfliktsager, da der er flere møder i løbet af en uge, der ikke har højkonflikt indhold, og hvor de børnesagkyndige ikke har ansvar for at skulle levere bidrag til sagens afgørelse. Endvidere er det anført, at [navn udeladt] har gennemgået og gennemført store forandringer på det familieretlige område inden for de seneste år. Implementeringen heraf har affødt ændring i forhold til den enkeltes arbejdsfunktion. [Navn udeladt] var opmærksom på, at disse forandringer kan påvirke medarbejderne, og har stor fokus på at sikre arbejdsmiljøet, herunder i forhold til høje følelsesmæssige krav. [Navn udeladt] har endvidere henvist til, at der er nedsat en række arbejdsgrupper, workshops og er faggrupper. Herudover har [navn udeladt] nævnt andre tiltag i form af ansættelse af børnesagkyndig koordinator/souschef er i proces, der i samarbejde med ledelsen skal sikre det børnefaglige arbejde, herunder sikre det faglige niveau og sørge for faglig koordinering. Herudover har der været gennemført en møderække mellem tillidsrepræsentanter og ledelse med henblik på afdækning af udfordringer og gensidig forventningsafstemning. Fra juni 2016 er der bl.a. iværksat månedlige møde mellem medarbejderrepræsentanter og ledelse, en-til-en møder mellem medarbejder og ledelse og interne møder med fokus på faglig sparring, evaluering arbejdstilrettelæggelse og debriefing. Arbejdsforholdene er i forhold til arbejdets omfang og tilrettelæggelse, tid til forberedelse, bearbejdning af høje følelsesmæssige krav mm. ikke forskellige fra andre afdelinger i [navn udeladt], hvor Arbejdstilsynet ikke har afgivet tilsvarende reaktioner. Arbejdstilsynet har således ikke en ensartet vurdering i ensartede sager. Flertallet af nævnets medlemmer skal med hensyn til oplysninger om forskellige tiltag til bedring af arbejdsmiljøet henvise til flertallets bemærkninger i begrundelsen ovenfor. Flertallet skal endvidere til bemærkningerne om uensartede vurderinger i forskellige afdelinger henvise til, at Arbejdstilsynet har oplyst, at Arbejdstilsynet vurderer de konkrete forhold under hvert enkelt tilsynsbesøg og efterfølgende handler i forhold hertil. Det forhold, at Arbejdstilsynet har besøgt andre afdelinger og dette ikke har givet anledning til påbud har således ikke betydning, hvis Arbejdstilsynet ved et tilsynsbesøg konstaterer forhold, som ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. MINDRETALSUDTALELSE Et mindretal på 5 af nævnets stemmeberettigede medlemmer finder, at Arbejdstilsynet ikke har dokumenteret, at det pres de ansatte oplyser om, ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig, og at [navn udeladt] har dokumenteret at have håndteret de høje følelsesmæssige krav tilstrækkeligt. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om arbejdets udførelse ● § 38, stk. 1 i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse ● § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, og brev af 25. juli 2016 fra [navn udeladt]. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse Kapitel 2 Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet § 4. Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed. Kapitel 3 Arbejdets udførelse Almene krav § 7. Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Versioner

1. 2017-01-06