Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2017/9071@2017-02-08/da

Indhold

1. Indledning

Hjemvisning af afslag på dispensation for hvileperiode og fridøgn for en ansat hjælper

Arbejdstilsynet traf afgørelse med afslag på dispensation for hvileperiode og fridøgn for en ansat hjælper. Et enigt nævn hjemviste afgørelsen og lagde vægt på, at Arbejdstilsynet ikke af egen drift har indhentet oplysninger om, hvorvidt der er tale om en helt særlig situation, herunder bl.a. om, hvor lang tid en fravigelse af reglerne forventes at kunne vare. Nævnet lagde i denne forbindelse vægt på, at det af sagen fremgår, at det er blevet oplyst, at der er tale om en terminalpatient. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at Arbejdstilsynet som regeludstedende myndighed efter omstændighederne vil kunne dispensere fra bekendtgørelsen.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 20. december 2016 behandlet din klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 24. juni 2016, hvorefter arbejdsmiljøreglerne ikke giver mulighed for at fravige Arbejdsmiljøloven, således at din ansatte hjælper sidestilles med dig som ægtefælle. Arbejdstilsynet fandt således, at der ikke kan gives dispensation for hvileperiode og fridøgn for din ansatte hjælper. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet hjemviser Arbejdstilsynets afgørelse af 24. juni 2016 om afslag på dispensation for hvileperiode og fridøgn for din ansatte hjælper. Det betyder, at Arbejdstilsynet skal vurdere sagen på ny. Du vil høre nærmere fra Arbejdstilsynet. B E G R U N D E L S E Nævnet finder, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse. Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ikke af egen drift har indhentet oplysninger om, hvorvidt der er tale om en helt særlig situation, herunder bl.a. om, hvor lang tid en fravigelse af reglerne forventes at kunne vare. Nævnet lægger i denne forbindelse vægt på, at det af sagen fremgår, at du har oplyst, at din hustru er terminalpatient. Nævnet lægger endvidere vægt på, at det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at Arbejdstilsynet som regeludstedende myndighed efter omstændighederne vil kunne dispensere fra bekendtgørelsen. Det følger af reglerne om hvileperiode og fridøgn, at arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Endvidere følger det af reglerne, at de ansatte inden for hver periode på 7 døgn skal have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Der kan efter reglerne tillades en fravigelse af reglerne inden for former for arbejde, når det er foreneligt med Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, og arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til Om omfattet af loven ● § 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Om hviledøgn ● § 51, § 52, § 53, § 56, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 ● § 4, § 5, § 10 og § 12, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn Om dispensation ● § 33, i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn ● pkt. 2 og 3, i bilag til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [Navn udeladt] [Stilling udeladt] Kopi til [Adressat udeladt] [Adressat udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 Kapitel 1 Formål og område § 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Stk. 2. Undtaget er 1. arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59, 2. arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, 3. arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. Kapitel 9 Hvileperiode og fridøgn § 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. … Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 52. §§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation. § 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om 1. den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og 2. det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet. § 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges ved aftale. § 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn Kapitel 2 Hvileperiode og fridøgn § 3. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. § 4. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri. § 5. § 3 og § 4 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation. § 10. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når arbejdet er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen. § 12. I tilfælde af fravigelse efter § 5 og §§ 7-10 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Hvor forholdene undtagelsesvist er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn, skal der ydes passende beskyttelse. Kapitel 4 Rådighedstjeneste og anden særlig tjeneste § 15. Rådighedstjeneste på arbejdsstedet betragtes ikke som hvileperiode eller fridøgn. § 17. Inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, kan det ugentlige fridøgn omlægges i forbindelse med rådighedstjeneste i hjemmet, på arbejdsstedet eller andet sted. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Stk. 2. Ved omlægning af fridøgnet bør dette så vidt muligt lægges i sammenhæng med et andet fridøgn og således, at mindst det ene fridøgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Kapitel 7 Administrative bestemmelser Bemyndigelser og dispensationer § 33. Direktøren for Arbejdstilsynet kan inden for former for arbejde, som er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, tillade fravigelse fra § 3 og § 4, når det er foreneligt med Rådets direktiv 93/104/EF om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, og 1. arbejdets udførelse efter dets art ikke kan opsættes, eller 2. særlige arbejdsformer gør en fravigelse nødvendig. Bilag 1 - Former for arbejde hvor der kan ske fravigelser fra § 3 eller § 4 Bilag til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn m.v. 1. Aktiviteter, der er kendetegnet ved afstand mellem arbejdstagerens arbejdssted og bopæl eller ved afstand mellem arbejdstagerens forskellige arbejdssteder. 2. Vagt-, overvågnings- og døgnaktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at beskytte goder og personer, fx når der er tale om vagter, portnere eller vagtselskaber. 3. Aktiviteter, der er kendetegnet ved nødvendigheden af at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion, fx når der er tale om a) modtagelse, behandling og/eller pleje på hospitaler eller lignende institutioner, herunder aktiviteter, der udøves af læger under uddannelse, døgninstitutioner og plejehjem samt fængsler, b) personale beskæftiget i havne eller lufthavne, c) presse, radio, fjernsyn, filmproduktion, postvæsen og telekommunikation, ambulancetjeneste, brandvæsen og civilbeskyttelse, d) gas-, vand- og elektricitetsforsyning, renovationsvæsen og forbrændingsanlæg, e) industrier, hvis arbejdsproces af tekniske grunde ikke kan afbrydes, f) forsknings- og udviklingsaktiviteter, g) landbrug, skovbrug og gartneri, h) arbejdstagere, der er beskæftiget med rutebefordring af passagerer i byer. 4. Aktiviteter, hvor der opstår forudsigeligt ekstraarbejde, fx inden for a) landbrug, skovbrug og gartneri, b) turisterhverv, c) postvæsen. 5. Følgende aktiviteter i jernbanetransportsektoren a) lejlighedsvise aktiviteter, b) aktiviteter, som udøves om bord på tog, c) aktiviteter, der er forbundet med jernbanernes faste transporttider, og som skal sikre en flydende og planmæssig jernbanetrafik. 6. Aktiviteter, der er kendetegnet ved flere kortere arbejdsperioder i løbet af dagen, fx rengøringsarbejde.

Versioner

1. 2017-02-08